Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 % i dag til 25 % i 2042. Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre – ældre, som vil have flere kroniske sygdomme. Dette vil betyde en højere efterspørgsel efter sundhedsydelser. En opgave som det danske sygehusvæsen ikke kan løfte alene. Derudover er en indlæggelse på en akutafdeling ikke den bedste løsning for behandling af alle patienter. Især for ældre skrøbelige borgere er en akut indlæggelse en stor omvæltning i den daglige rytme og indebærer ofte en stor risiko for både infektion og delirium (forbigående forvirringstilstand) samt funktionstab, både fysisk og psykisk, som det tager lang tid at genvinde.
Oprettelsen af en ny mulighed for et tværsektorielt patientforløb i patientens eget hjem betyder færre akutte indlæggelser for en sundhedsmæssigt sårbar gruppe. Forløbet i eget hjem er en mindre indgriben i patientens hverdag og forventes derfor at føre til øget livskvalitet.
De nye patientforløb kører i et år med løbende evaluering. Anvendt tid, rejseomkostninger samt øvrige ressourceforbrug registreres med henblik på i den afsluttende evaluering at kunne estimere udviklings- og implementeringsomkostninger til brug i den sundhedsøkonomiske analyse.
Vi vil undersøge effekten for indlæggelsestid samt sundhedsøkonomiske konsekvenser ved behandling i eget hjem sammenlignet med indlæggelse på hospital.
Projektets formål
Det private sundhedsmarked udgør skønsmæssigt 40 mia. kr., hvor en stor andel er offentligt finansieret. For sundhedsområdet gælder der særlige regler om markedsføring af sundhedsydelser, som adskiller sig fra den generelle markedsføringslov ved at stille strengere krav til saglighed. Formålet med reglerne er ikke kun at sikre fri konkurrence, men også gennem lovgivning om reklame og kommerciel kommunikation at beskytte borgerne, der på grund af sygdom kan være særligt modtagelige for at efterspørge sundhedsydelser, der rækker ud over, hvad der er fagligt begrundet. Det er disse regler, der er genstand for undersøgelse.
Projektets formål er at undersøge den beskyttelse, markedsføringsreglerne yder borgerne. Det er derfor relevant at afdække den eksisterende retspraksis og på det grundlag afdække den beskyttelse, lovgivningen yder borgerne mod vildledende markedsføring.
Baggrund
Sundhedsområdet har, siden loven om markedsføring af sundhedsydelser blev indført i 2003, gennemgået en betydelig udvikling. Øget opmærksomhed på sundhed, fritvalgsreglerne under sundhedsloven, og en stigning i antallet af borgere med private sundhedsforsikringer har bidraget til denne udvikling. Det har udvisket grænserne mellem sundhedsydelser, der traditionelt anses for patientrettede, og forbrugsrettede ydelser uden et direkte helbredsmæssigt formål.
Udviklingen afspejles både i de ydelser, der markedsføres, og i den måde, de markedsføres på. Helkropsskanninger markedsføres som sundhedstjek, tandreguleringer som kosmetiske behandlinger, og alternative behandlingsformer som injektion af vitamindrops markedsføres både som patientrettede og forbrugerrettede sundhedsydelser med løfter om øget fertilitet, forbedret mental skarphed og øget velvære.
Markedsføringen har også ændret sig. Influencermarketing, co-creation og service recovery, som tidligere var forbeholdt andre brancher anvendes for at vinde markedsandele og opbygge forbrugerloyalitet.
Målgruppe og nytteværdi
Der foreligger ingen offentliggjort retspraksis på området. Der er derfor heller ingen viden om den beskyttelse, lovgivningen yder borgerne. For borgerne skaber det usikkerhed om, hvilke oplysninger de kan have tillid til. For erhvervsdrivende sundhedsudbydere skaber det usikkerhed om, hvor grænsen mellem den tilladte og ikke-tilladte markedsføring skal trækkes. Undersøgelsen vil derfor tilvejebringe ny viden på et område, der ikke tidligere er belyst.
Målgruppen for projektets undersøgelse er borgere, der søger behandling i det private sundhedsområde.
Målgruppen for projektets resultater er de erhvervsdrivende sundhedsudbydere, Styrelsen for Patientsikkerhed som tilsynsmyndighed, samt branche- og patientforeninger, politikere og beslutningstagere.
Forventningerne til projektet er, at undersøgelsens resultater kan give grundlag for politisk at vurdere, om markedsføringsreglerne yder borgerne tilstrækkelig beskyttelse, og om der er behov for evt. ændringer i lovgivningen.
Dette ph.d.-projekt vil undersøge omsorg for patienter der bor alene og gennemgår optimerede ortopædkirurgiske forløb. 40% af den voksne befolkning i Danmark bor alene og tallet er stigende. Grundet økonomiske udfordringer, uddelegerer sundhedsvæsenet i tiltagende grad ansvar til patienter, hvilket øger deres behov for hjælp fra pårørende. Digitale løsninger spiller en vigtig rolle i denne proces, da de forventes at kunne lette overgangene mellem hospital og hjem. At benytte digitale løsninger kræver dog at patienterne har digitale færdigheder og energi, og dermed kan de øge behovet for hjælp fra pårørende.
Den stigende andel af aleneboende og optimeringen og digitaliseringen af sundhedsvæsenet er tre gennemgribende samfundsudviklinger, der forventes at fortsætte. Og mens de alle er særligt udtalte i Danmark, er de også globale tendenser. Det er derfor vigtigt at undersøge omsorg i krydsfeltet mellem disse tre tendenser i en dansk kontekst for at muliggøre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsbetingelser for patienter i de(t) fremtidige danske (og globale) sundhedsvæsen(er)
Ph.d.-projektet arbejder fra det udgangspunkt, at det at bo alene har konsekvenser for patienters sårbarhed og betingelser for at modtage omsorg. Projektet vil med fokus på hverdagslivet undersøge, hvordan henholdsvis patienterne selv, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og den danske velfærdsstat forstår, forhandler og praktiserer omsorg for de aleneboende patienter, der gennemgår optimerede ortopædkirurgiske patientforløb, samt hvilken rolle digitale løsninger spiller for dette. Til at undersøge disse spørgsmål, vil den ph.d.-studerende udføre etnografiske feltarbejde, som er en samling metoder særligt egnet til at forstå komplekse fænomener i deres sociale kontekst. Den ph.d.-studerende vil følge aleneboende patienters hverdag og interaktioner med pårørende, sundhedsprofessionelle og digitale sundhedsløsninger gennem deltagerobservation og vil udføre dybdegående interviews med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Den ph.d.-studerende vil desuden studere dokumenter som f.eks. policies og guidelines for patientansvar, pårørendeinddragelse og digitalisering for at opnå forståelse af velfærdsstatens perspektiv og de rammer, patienter, pårørende og professionelle agerer under.
Den opnåede viden fra det etnografiske feltarbejde vil levere et fundament for samskabelsesworkshops, hvor interessenter fra forskellige positioner (såvel patienter og pårørende som professionelle fra forskellige sektorer og discipliner) sammen vil udforske mulighederne for at udvikle nye omsorgsmodeller for aleneboende, der kan skabe bæredygtige og hensigtsmæsige omsorgsvilkår for fremtidens aleneboende patienter i Danmark og globalt.
Ph.d.-projektet vil bidrage med værdifuld viden om og praktiske løsninger til at sikre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsvilkår for aleneboende patienter.
Dette projekt skal udvikle en ny metode til at inddrage beboere på socialpsykiatriske botilbud i beslutninger om deres medicin. Mange beboere oplever, at de har begrænset indflydelse på, hvilken medicin de får, hvilket kan føre til fejl og dårligere behandling. Ved at give beboerne en stærkere stemme i medicinprocessen kan vi forbedre både deres tilfredshed og behandlingsresultater. Projektet bruger en tværfaglig tilgang, hvor viden om medicin kombineres med antropologisk indsigt i beboernes livssituation. Vi vil indsamle viden gennem interviews og deltagende observationer på udvalgte botilbud. Fundene bruges som fundament for en samskabelsesproces, hvor vi i tæt dialog med beboere og ansatte vil udvikle og afprøve en model for brugerinvolvering i medicinprocessen. I sidste del af projektperioden vil vi undersøge mulighederne for at udbrede modellen. Her vil der være fokus på at tilpasse modellen forskellige målgrupper på forskellige typer af socialpsykiatriske bosteder og eventuelle forskelle på tværs af kommunegrænser. Målet er at skabe en praktisk anvendelig model, der kan forbedre medicinhåndteringen og styrke beboernes rolle i deres egen behandling.
Forskningsprojektet undersøger potentialerne i nye hybride boligmodeller for ældre og integrerede boligbebyggelser, der ligger mellem familieboligen og plejeboligen. Det er ambitionen at skabe ny viden om, hvordan arkitekturen og de fysiske omgivelser kan skabe bedre livskvalitet og sundhed samt understøtte fællesskaber, autonomi og kontinuitet i ældrelivet.
Vi bliver markant flere ældre i fremtiden, og de ældre lever mere forskelligartede liv med stigende kontraster, hvor flere er sunde og raske i længere tid, men hvor også flere har behov for hjælp og pleje. Derfor er der behov for nye løsninger, ikke kun med fokus på plejen og velfærdsteknologi, men i høj grad også ift. selve boligen og de fysiske omgivelser. Boligen og de nære omgivelser spiller en rigtig stor rolle, særligt hos ældre mennesker, fordi de tilbringer en stigende del af deres tid i og omkring boligen.
Projektet er bygget op omkring en række danske og internationale casestudier af nye hybride boligmodeller, der undersøges gennem en kombination af etnografisk feltarbejde og arkitektfaglige metoder. Dette inkluderer interviews, observationsstudier, mapping, fotos og visuelle analyser. Målet er at give dybdegående indblik i og udvikle nye forståelser af betydningen af de fysiske omgivelser for ældre beboeres hverdagsliv. Det er ambitionen, at den viden, som projektet producerer, kan inspirere arkitekter, bygherrer og kommuner i udviklingen af nye byområder og fremtidigt boligbyggeri til ældre.
Dette projekt undersøger, hvordan multikulturelle SOSU-elever (social- og sundhedsuddannede) kan bidrage til at forbedre ældreplejen i Danmark. I takt med at flere elever fra forskellige kulturelle baggrunde træder ind i SOSU-uddannelserne, opstår der en unik mulighed for at integrere forskellig kulturel viden i plejen af ældre borgere. Projektet fokuserer på at forstå, hvordan kulturel mangfoldighed kan anvendes til at skabe en bedre og mere empatisk pleje.
SOSU-elever spiller en central rolle i ældreplejen, da de er i direkte kontakt med borgerne og ofte har ansvar for at yde omsorg af høj kvalitet. Men ældreplejen i Danmark står over for store udfordringer, herunder mangel på uddannet personale og stigende krav til kvaliteten. Projektet sigter mod at udnytte multikulturelle elevers særlige kompetencer til at løse nogle af disse udfordringer.
Projektets hovedformål er at undersøge, hvordan multikulturelle SOSU-elever kan bruge deres kulturelle baggrund og relationelle kompetencer til at forbedre kvaliteten af ældreplejen i Danmark. Ved at integrere forskellige kulturelle perspektiver og udvikle nye undervisningsmetoder sigter projektet mod at skabe en mere inkluderende og empatisk pleje, som bedre imødekommer de komplekse behov hos ældre borgere.
Projektets fremgangsmåde er inddelt i tre arbejdspakker:
• Arbejdspakke 1 fokuserer på at undersøge, hvordan SOSU-elever i praktik anvender deres relationelle kompetencer, særligt i interaktionen med ældre borgere. Dette vil ske gennem observationer og interviews med eleverne.
• Arbejdspakke 2 handler om at udvikle og teste nye undervisningsmetoder, der fokuserer på kulturel forståelse og relationel kompetence. Elever og lærere vil deltage i undervisningseksperimenter og interviews for at indsamle viden om, hvordan kulturelle perspektiver kan berige undervisningen.
• Arbejdspakke 3 har til formål at overføre de indsamlede resultater til praksis. Det sker gennem workshops og samarbejde med uddannelsesinstitutioner og ældreplejen, hvor nye undervisnings- og plejemetoder vil blive afprøvet og tilpasset.
På den måde vil projektet ikke blot skabe ny viden om, hvordan multikulturelle SOSU-elever kan forbedre ældreplejen, men også sikre, at denne viden bliver omsat til konkrete handlinger og forandringer i både uddannelsen og praksis. Målet er at skabe en mere inkluderende og kvalitetsorienteret ældrepleje, som kan imødekomme fremtidens udfordringer og behov i Danmark.
I dette studie undersøger vi, hvordan hjemmesygepleje foregår, når hjemmesygeplejersker (HS) yder sygepleje til borgere med behov for psykiatrisk behandling og sygepleje.
I Psykiatriplanen fra 2022 er det en væsentlig ambition at hæve det faglige niveau for behandling og pleje til gruppen af borgere med behov for psykiatrisk pleje og behandling. I den forbindelse sættes der fokus på vigtigheden af at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af institutioner, lovgivning og sektorer.
HS møder ofte denne gruppe af borgere og skal hjælpe og støtte dem i fx medicinering, kontakt til praktiserende læger eller ambulatorier eller i situationer, hvor sygdommen betyder, at borgeren truer med at gøre skade på sig selv eller andre.
Målet med projektet er at finde ud af, hvilken rolle HS spiller som professionelle, der kan understøtte et meningsfuldt liv med psykisk sygdom, og at få øje på, hvor i nuværende praksis, der er udfordringer, der skal adresseres, hvis ambitionerne i politiske strategier, som fx Psykiatriplanen, skal indfries.
Projektet er delt i to. Et etnografisk studie (delstudie 1) og et aktionsforskningsstudie (delstudie 2).
Delstudie 1 foregår med udgangspunkt i HS arbejde med at understøtte og skabe sammenhængende forløb for gruppen af borgere. Her følger forskerne HS i midtjyske kommuner i deres arbejde, når de møder borgerne med psykiske lidelser. HS får mulighed for at vise, hvordan de arbejder, at fortælle om de muligheder og udfordringer, de oplever, og vise, hvornår det kan være vanskeligt at støtte borgerne pga. fx organisatoriske forhold, der betyder, at en borger ikke får den pleje og behandling, som HS vurderer, der er brug for.
Borgerne der er med i projektet, deltager i formelle og uformelle interview, når HS og forsker kommer på besøg, hvor de giver deres forståelser af at bo i eget hjem og have behov for hjælp og støtte pga. psykisk sygdom.
I delstudie 2 udformes to grupper, der består af udvalgte borgere, HS og en række andre aktører, der identificeres i delstudie 1. På baggrund af resultater fra delstudie 1 indgår disse aktører, som deltagere i to samskabelsesprocesser. Her skal de drøfte udfordringer, der opstår i praksis og komme med deres ideer til, hvordan en fremtidig praksis, bør se ud, hvis den skal være med til at skabe mere sammenhæng for borgerne. I samskabelsesprocessen vil der være mulighed for at igangsætte små prøvehandlinger for at teste gruppernes ideer.
Resultaterne fra dette projekt vil kunne bruges som grundlag for det videre arbejde med at sikre bedre kvalitet i pleje og behandling til borgere med psykiske lidelser i løbet af de næste ti år. En styrke ved projektet er, at resultater fremkommer med udgangspunkt i den praksis, hvor professionelle og borgere mødes og at såvel professionelle som borgere medvirker til at udvikle anbefalinger til en fremtidig praksis.
Ca. 4 ud af 5 beboere på plejehjem har en grad af demens. Når en person har demens, kan der være udadreagerende adfærd og situationer hvor personen med demens nægter at samarbejde og få hjælp. Dette er ikke en bevidst handling, men skyldes sygdommen. I de situationer kan det være svært for personalet at tale og samarbejde med vedkommende på en god og værdig måde. For både personale og beboer kan disse situationer være meget ubehagelige og stressende at befinde sig i. Ofte kan personalet føle sig rådvild ift. at håndtere situationen. Når man ikke kan kommunikere gennem almindelig samtale hvad gør man så? Nogle tyer desværre til tvang, hvilket kun gør situationen endnu værre for begge parter.
Heldigvis er der andre veje at gå. Vi ved i dag, at sang og musik har en fantastisk god virkning på personer med demens. Hvis medarbejderen begynder at synge en velkendt sang for beboeren, der viser udadreagerende adfærd, kan denne pludselig få et glimt i øjet, begynde at smile og måske endda synge med på sangen. Og med den nye positive stemning bliver plejesituationen pludselig til en god og behagelig oplevelse for begge parter.
Vi har prøvet dette på flere plejehjem, og alle steder har vi oplevet at sangen og musikken har en positiv indvirkning på plejesituationen, som både beboerne/personalet og de pårørende sætter stor pris på. Lige så fantastisk det kan være at have disse oplevelser, lige så svært kan det være for medarbejderne at dele dem med ens kollegaer, der ikke var til stede i situationen. Det kan være svært at skrive disse stjernestunder ned, så ens kollegaer kan sætte sig ind i situationen, hvor beboeren gik fra at være sur og hidsig, til at være glad og samarbejdsvillig.
Igennem forskningsprojektet ønsker vi at udvikle og afprøve en model, der giver mulighed for, at medarbejderne kan filme de vanskelige plejesituationer, hvor der med succes anvendes sang og musik. Videoerne kan bruges som dokumentation/til at dele viden og til fælles læring. På den måde bliver det nemmere for kollegaerne at se hvad det var, der helt præcist skete – hvordan det kunne lykkes at gå fra en anspændt og ubehagelig situation, til en god og positiv oplevelse, der efterlader begge parter glade.
Vi ønsker at inddrage 2 plejehjem i Aarhus Kommune i udvikling/afprøvning af modellen. På et af disse plejehjem har vi allerede arbejdet med sang og musik gennem et år, men uden brug af video. Her vil vi udvikle og afprøve modellen og blive fortrolige med den måde at bruge video på i dagligdagen. Efterfølgende vil vi arbejde med sang og musik, kombineret med den udviklede model på et plejehjem, der ikke har arbejdet med nogen af delene tidligere.
Efter at have arbejdet med sang, musik og video på de to plejehjem, ønsker vi at formidle vores resultater, så andre kan få glæde af og bruge modellen til gavn for beboernes livskvalitet og trivsel i hverdagen; f.eks. til andre plejehjem i Aarhus Kommune, nationalt og inden for andre områder som handicapområdet og psykiatrien.
Forskningsprojektet Seksuel sundhed på bosteder for voksne med udviklingshandicap beskæftiger sig med voksne med udviklingshandicap, der bor på bosteder og deres seksualitet og den hjælp og støtte velfærdsprofessionelle såsom pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.fl. yder hertil. På grund af varierende psykiske og fysiske funktionsnedsættelser er borgere med udviklingshandicap afhængig af velfærdsprofessionelles hjælp og støtte til at leve deres hverdagsliv, dette gælder også i relation til at kunne realisere deres seksualitet. De er derfor også afhængige af hvilke normer, værdier og viden de professionelle baserer deres hjælp og støtte på i forhold til seksualitet. Hvor normer og værdier i forhold til seksualitet (og kønsidentitet mv.) i forbindelse med bevægelser som #Me Too mv. har forandret sig de senere år, viser international forskning at dette ikke på samme måde er tilfældet i forhold til personer med udviklingshandicap. Forskning viser, at der fortsat er udfordringer forbundet med at beboere på bosteder får mulighed for at realisere deres seksualitet. Blandt andet fordi personalets personlige normer, værdier og meninger kan have betydning for dette, og at bostedernes kultur og værdier påvirker personalets måde at støtte borgernes ønsker og behov i forhold til seksualitet. I en dansk sammenhæng har vi dog ingen særlig forskningsbaseret viden herom. Med henblik på at støtte op om beboernes ret til et sundt liv, der også omfatter seksuel sundhed, og borgernes egne ønsker og perspektiver i forhold til seksualitet, vil projektet skabe viden om den støtte og hjælp velfærdsprofessionelle ansat på bosteder yder til voksne borgere med udviklingshandicap, og det videns-, norm og værdigrundlag som de velfærdsprofessionelle bygger deres hjælp og støtte på. Dette med henblik på at belyse hvilke muligheder og barrierer dette skaber for beboerne i forhold til deres seksualitet, og skabe viden, der kan bidrage til at udvikle den velfærdsprofessionelle praksis så den i højere grad understøtter beboernes egne ønsker til seksualitet og dermed fremmer deres livskvalitet, sundhed og trivsel.
UVI E-HJÆLP har til formål at udvikle en digital læringsplatform, der skal forbedre behandlingen af urinvejsinfektioner hos ældre på plejehjem og styrke samarbejdet mellem plejehjem og almen praksis. Den digitale løsning bygger på en tidligere succesfuld intervention, der halverede unødvendig antibiotikabrug uden at øge indlæggelser eller dødelighed. Ved at gøre platformen tilgængelig nationalt vil projektet reducere geografisk ulighed i adgangen til evidensbaseret behandling og sundhedspleje.
Vi bruger Action Design Research til at udvikle og designe den digitale platform. Action Design Research er en metode, som kombinerer aktions- og designforskning for at udvikle og teste teknologiske løsninger i praksis ved løbende inddragelse af plejehjemspersonale og almen praksis. De involveres gennem workshops og individuelle brugertests, hvilket sikrer, at platformen bliver praktisk anvendelig i den kliniske hverdag. Vi etablerer desuden en følgegruppe med nationale og internationale repræsentanter fra forskningsverdenen, patientforeninger, faglige selskaber og fagpolitiske enheder. Følgegruppen bidrager løbende til samskabelsen af e-læringsplatformen og dialogen om dens langsigtede implementering.
Under udviklingsfasen vil vi rekruttere plejehjem til at efterprøve platformens accept og implementering. Efter afprøvningen vil vi evaluere, om platformen skaber varige forbedringer, og om disse kan opnås omkostningseffektivt, før vi åbner for landsdækkende implementering.
Projektet ledes af post.doc Sif Helene Arnold ved Center for Almen Medicin, Københavns Universitet, i samarbejde med Herlev Hospitals Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet. Resultaterne vil blive formidlet bredt til både forskere og sundhedsprofessionelle. Projektet forventes at løbe over to år med start i januar 2025.
“Jeg kan stadig høre hans stemme, og han besøger mig i drømme”.
Karens mand døde for ti år siden, men som flere efterladte, oplever hun stadig hans tilstedeværelse.
Et nært menneskes død skaber relationelle brud, men ikke nødvendigvis afbrydelser.
De vedvarende bånd mellem efterladte og afdøde er endnu sparsomt beskrevet i litteraturen (Tellervo 2015) og udelukkes ofte fra nære og offentlige samtaler om sorg (Howarth 2000). Ældre, der mister, er i forvejen sårbare over for ensomhed. Hvis dele af tabserfaringen marginaliseres, kan det forstærke denne følelse. Dette projekt undersøger derfor, hvilken betydning afdødes tilstedeværelse har i de efterladtes liv.
Formålet er at skabe en dybere forståelse af, hvordan de afdødes nærvær påvirker de efterladtes oplevelser af intimitet og ensomhed.
Projektet henvender sig til efterladte, pårørende og professionelle. Udover en publikation, vil to lydværker engagere en bredere offentlighed i forskningen, da tab er et emne, der berører os alle.
SORG
Sorg er et felt i udvikling. Nyere forskning har bevæget sig fra en individuel tilgang til en relationel forståelse, der anerkender den afdødes fortsatte tilstedeværelse i den efterladtes liv (McCabe 2003). I de senere år har sorg desuden været genstand for nye kliniske diagnoser.
Det inviterer til, at integrere antropologiske perspektiver i sorgforskningen. Gennem etnografisk feltarbejde i Danmark, kommer dette projekt tæt på de efterladtes hverdagsliv og oplevelser af de afdødes nærvær. Samtidig belyser det den kulturelle kontekst, hvori erfaringerne finder sted, fortolkes og formes.
LYD
En stemme, en drøm, et vindpust, et kærtegn. Ofte er den afdødes tilstedeværelse en sansning i den efterladte – intim og usynlig for omverdenen. Metodisk repræsenterer det en udfordring.
Lydmediet tilbyder et særligt potentiale, da lyd overskrider synlighedens grænser (Labelle 2018), og inspirerer til en dyb lytning (Oliveros 2005). Den dybe lytning kan forstås som et sanseligt engagement, ikke kun med ord og handlinger, men også med vores non-verbale måder at være i verden på (Møhl & Kristensen 2018).
Lydoptagelser vil være centrale i projektets feltarbejde, analyse og formidling, da de kan fange og genafspille subtile udtryk i kontakten mellem efterladte og afdøde. Efterladte inviteres til at skabe egne lydoptagelser, idet samskabelse er essentiel, både i udviklingen af ny viden og nye etnografiske metoder.
INTIMITET
Intimitet betyder inderst, men er samtidig relationel (Berlant 1998). Begrebet kan bidrage til at forstå kompleksiteten i kontakten mellem efterladte og afdøde, hvor nærvær og fravær, forbundethed og ensomhed potentielt sameksisterer.
Med sine intime og immaterielle kvaliteter, er lydmediet velegnet til at undersøge og formidle betydningen af de afdødes tilstedeværelse. Projektet tilbyder dermed nye antropologiske perspektiver på intimitet og sorg blandt ældre efterladte i Danmark. Ønsket er at inspirere til udvidede samtaler om tab.