Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 % i dag til 25 % i 2042. Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre – ældre, som vil have flere kroniske sygdomme. Dette vil betyde en højere efterspørgsel efter sundhedsydelser. En opgave som det danske sygehusvæsen ikke kan løfte alene. Derudover er en indlæggelse på en akutafdeling ikke den bedste løsning for behandling af alle patienter. Især for ældre skrøbelige borgere er en akut indlæggelse en stor omvæltning i den daglige rytme og indebærer ofte en stor risiko for både infektion og delirium (forbigående forvirringstilstand) samt funktionstab, både fysisk og psykisk, som det tager lang tid at genvinde.
Oprettelsen af en ny mulighed for et tværsektorielt patientforløb i patientens eget hjem betyder færre akutte indlæggelser for en sundhedsmæssigt sårbar gruppe. Forløbet i eget hjem er en mindre indgriben i patientens hverdag og forventes derfor at føre til øget livskvalitet.
De nye patientforløb kører i et år med løbende evaluering. Anvendt tid, rejseomkostninger samt øvrige ressourceforbrug registreres med henblik på i den afsluttende evaluering at kunne estimere udviklings- og implementeringsomkostninger til brug i den sundhedsøkonomiske analyse.
Vi vil undersøge effekten for indlæggelsestid samt sundhedsøkonomiske konsekvenser ved behandling i eget hjem sammenlignet med indlæggelse på hospital.
Internationalt og nationalt er der stort fokus på at forbedre klimaet og folkesundheden. Fødevareforbrug i de vestlige lande udgør omkring 25% af den samlede klimabelastning. Men ved at producere og spise en mere plante-rig kost kan klimaaftrykket reduceres betragteligt. De officielle kostanbefalinger i Danmark har således fokus på, hvordan vi via maden kan bidrage til at sænke klimabelastningen samtidig med, at vi får de næringsstoffer, kroppen har brug for. En klimavenlig kost er ikke kun til gavn for klimaet, fx har studier vist en nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom, diabetes og død.
Unge i Danmark er i høj grad optaget af klima og miljø og andelen af unge mellem 16-24 år der fx bruger madspildsapps, steg således fra 19% i 2020 til 29% i 2022. Men når det kommer til mad og omlægning til en mere klimavenlig kost, går de unge ikke nødvendigvis forrest. Andelen af unge der ønsker at spise klimavenligt, er faldet fra 79% i 2019 til 57% i 2023. Flere aktører arbejder med formidling af kostråd til unge og det er yderst relevant at undersøge, hvordan sådanne kampagner modtages af de unge, og om det påvirker deres spisevaner.
Formålet med projektet er derfor både at undersøge, 1) hvad unge konkret spiser, hvorvidt unge spiser en plante-rig kost, hvor meget forskellige kostfaktorer bidrager til klimataftrykket, hvilke kostvaner blandt unge der er mest klimavenlige og om unge får dækket deres behov for essentielle næringsstoffer; og 2) at invitere unge til at deltage i projektet for at inddrage deres viden og perspektiver på brug af sociale medier, hvilke kampagner der er tilgængelige, samt hvordan disse påvirker deres spisevaner.
Projektet vil blive baseret på data fra den unikke landsdækkende danske fødselskohorte, Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). BSIG-databasen indeholder informationer fra ca. 100.000 kvinder fra hele Danmark og deres børn. Ca. 13.000 unge i alderen 20-24 år har udfyldt et spørgeskema om kostvaner. Med dette udgangspunkt har vi adgang til langt det største materiale om madvaner i kombination med oplysninger om barnet og dets familie helt tilbage til graviditeten og op til ung voksenalder – hvilket sætter projektet i absolut front rent forskningsmæssigt.
På længere sigt vil de planlagte aktiviteter danne grundlag for at analysere sammenhænge mellem kostvaner i tidlig ungdom og senere helbred som fx udvikling af metaboliske sygdomme og hjertekarsygdomme samtidig med, at de kan bibringe viden til evidensbaserede forebyggelsesindsatser målrettet unge forbrugere og hjælpe dem til at omlægge til en mere plante-rig kost på en hensigtsmæssig måde både ift. sundhed og klima.
Interessen for ledelse blandt læger er stor, både i Danmark og internationalt. I Danmark har der traditionelt været fokus på de læger, der allerede er i ledende stillinger, men med Lægeforeningens ledelsespolitik fra 2019, ”Styrk Ledelse i Sundhedsvæsnet”, er der kommet et øget fokus på at udvikle dygtige lægelige ledere på alle niveauer.
Formålet med dette projekt er at bidrage til denne udvikling ved at undersøge, hvad der påvirker lægers evne og lyst til at påtage sig ledelsesroller. Det er nemlig blevet klart, at lægelig ledelse kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Men samtidig ser vi, at det kan være svært for læger at udvikle sig som ledere, fordi det ofte står i kontrast til deres faglige udvikling.
Lægeprofessionen er præget af stærke hierarkier og traditionelle værdier, hvilket gør det vigtigt at forstå, hvordan disse forhold påvirker lægers ledelsesudvikling.
Vores viden om, hvordan læger udvikler deres ledelsesidentitet, og hvordan denne identitet hænger sammen med deres daglige arbejde, er stadig begrænset. Hvis vi skal lykkes med at skabe gode initiativer, der faciliterer ledelsesudvikling blandt læger, er vi nødt til at få en bedre forståelse af disse dynamikker.
Projektet vil derfor undersøge, hvordan læger ser på sig selv som ledere, og hvordan de udøver ledelse i deres daglige arbejde. Dette vil blive gjort gennem observationer, interviews og fokusgrupper. Baseret på disse resultater vil vi udvikle et spørgeskema, der kan måle lægers ledelsesidentitet.
Tidligere undersøgelser har vist, at læger i specialer, der arbejder bag kulisserne (parakliniske specialer), har større interesse i ledelse end dem, der arbejder direkte med patienter (kliniske specialer). Derfor vil projektet inkludere både kliniske og parakliniske afdelinger for at få en bred forståelse af lægernes ledelsesaktiviteter og hvordan de ser sig selv som ledere i hverdagen.
Projektet er en 3-årig PhD ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med vejledning fra erfarne professorer og kliniske eksperter inden for sundhedsorganisation og offentlig ledelse.
Ved at skabe en dybere forståelse af, hvordan læger udvikler sig som ledere, forventes projektet at kunne bidrage til at designe målrettede ledelsesudviklingsprogrammer for læger. Spørgeskemaet vil desuden kunne bruges af sundhedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner til at måle og evaluere ledelsesudvikling blandt nuværende og kommende læger.
Styrket ledelse blandt læger vil kunne forbedre samarbejdet og beslutningsprocesserne i sundhedsvæsenet, hvilket i sidste ende vil føre til bedre behandling for patienterne. Dette vil ikke kun gavne sundhedsvæsenet, men også have en positiv indvirkning på samfundet som helhed.
Nedsat salt i blodet (hyponatriæmi) er den mest almindelige elektrolytforstyrrelse, der rammer omkring 20% af voksne personer over 60 år og 35% af hospitalsindlagte patienter. Tilstanden rammer ofte skrøbelige og sårbare patienter med alkoholoverforbrug, dårlig ernæring, hjertesvigt, leversvigt og psykisk sygdom. Mens mild hyponatriæmi kan være uden symptomer, kan svær hyponatriæmi føre til alvorlige konsekvenser såsom invalidering og død. Tilstanden er forbundet med øget risiko for alvorlige komplikationer, dødelighed, hospitalsindlæggelser og høje sundhedsomkostninger, hvilket påvirker sundhedsøkonomien betydeligt. Der findes kliniske retningslinjer for behandling af hyponatriæmi for at forhindre komplikationer, men disse har for nylig været under skarp kritik for at forårsage mere skade end gavn for patienter. Da tilstanden ofte rammer udsatte patientgrupper, er de nuværende retningslinjer muligvis med til at bidrage til ulighed i sundhed indenfor hospitalsvæsenet.
Formålet med dette forskningsprojekt er at udforske forekomsten af hyponatriæmi i Danmark og vurdere effekten af hurtig saltkorrektion i blodet på patientcentrerede resultater. Nuværende kliniske retningslinjer for hyponatriæmi sigter mod at afbalancere de skadelige virkninger af hyponatriæmi imod de potentielle skader ved behandlingen heraf. Retningslinjerne anbefaler undgåelse af hurtig saltkorrektion i blodet på grund af risikoen for invaliderende hjerneskade. Dog er nuværende retningslinjer baseret på et begrænset vidensgrundlag med metodiske svagheder. Retningslinjerne beskytter derfor muligvis ikke mod skadevirkningerne af hverken hyponatriæmi eller behandlingen heraf. Gennem en serie af registerbaserede studier baseret på data fra danske sundhedsregistre ønsker vi at undersøge forskningsområdet systematisk for at afdække om de kliniske retningslinjer gør mere skade end gavn for patienter.
Mens projektet har potentiale til at styrke eksisterende kliniske retningslinjer, der har mødt kritik på grund af den strenge tilgang til saltkorrektion, har det omvendt potentialet til at udfordre det underliggende vidensgrundlag i de nuværende retningslinjer. Potentielt kan projektet reducere tiden til komplet saltkorrektion, forbedre patientresultater, mindske indlæggelsestid på hospitalet samt reducere hospitalsomkostninger og ulighed i sundhed.
Der er stor ulighed i adgangen til palliation, idet 47% af alle kræftpatienter tilbydes specialiseret palliation, hvor det for patienter med andre diagnoser er 3%. Behovet for palliation forventes fordoblet i 2060 pga. flere ældre multisyge borgere. Det sætter pres på de specialiserede palliative enheder, som i forvejen har kapacitetsudfordringer. Palliation har vist sig at have effekt på patienters og pårørendes livskvalitet gennem symptomlindring, samtaler om fremtiden og støtte til pårørende. Tilmed kan det reducere sundhedsudgifter i form af reducerede antal indlæggelser, reducerede overflytninger til intensive afdelinger og generel overbehandling.
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats, fremgår det, at sygeplejersker på de specialiserede enheder bør have særlige kompetencer, men det er uklart hvilke kompetencer der menes, og især hvordan de opnås. Der mangler derudover viden om sygeplejersker i dag har de anbefalede kompetencer.
Traditionelt set har man beskrevet behovet for at personalet på de specialiserede palliative enheder alene har brug for specialiserede palliative kompetencer. Den opfattelse ønskes udfordret. Langt de fleste palliative patienter befinder sig i kommuner og på hospitaler, hvorfor det synes relevant at undersøge om sygeplejersker med særligt ansvar for palliation i kommuner og på hospitaler også har brug for specialiserede palliative kompetencer, og om det ligner de kompetencer man anvender på de specialiserede enheder.
Studiet forventes at kunne synliggøre hvilke kompetencer sygeplejersker med et særligt ansvar for palliation har i dag, og om disse lever op til gældende anbefalinger.
Der fremkommer viden om, hvilke kompetencer, herunder uddannelsesniveau, der er behov for i fremtiden for sygeplejersker på tværs af organisationsstrukturer.
Det forventes, at en afdækning af nuværende kompetencer og en kortlægning af det fremtidige behov på tværs af nuværende strukturer kan danne vidensgrundlag for fremtidige palliative efter-videreuddannelses tiltag. Målet er, at flere patienter med andre diagnoser end kræft i fremtiden kan tilbydes en kvalificeret palliativ indsats – også på hospitaler og i kommuner.
Projektet forventes gennemført over 3 år . Det er delt op i 3 delstudier.
1) National spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker med særligt ansvar for palliation på palliative enheder, hospitaler og kommuner afdækker nuværende erfarings- og uddannelsesmæssige kompetencer.
2) Fokusgruppeinterviews med relevante interessenter samt patienter vil afdække fremtidige behov for kompetencer og uddannelsesniveau.
3) En proces blandt eksperter vil forholde sig til data fra studie 2 og prioritere det mhp. at opnå konsensus omkring hvilke kompetencer, funktioner og uddannelsesniveau en sygeplejerske med særligt ansvar for palliation bør have, uanset ansættelsessted.
Resultater formidles gennem faglige selskaber til beslutningstagere og internationalt gennem videnskabelige artikler.
Dette studie belyser det stigende problem med mistrivsel blandt danske skolebørn fra et nyt perspektiv.
Formålet er at undersøge forløbet af mistrivslen, belyse tidlige risikofaktorer, inddrage forældrenes perspektiver og forbedre samarbejdet mellem forskellige sektorer for bedre og mere målrettet at kunne hjælpe børnene.
Resultaterne forventes at bidrage til feltet både nationalt og internationalt.
Vi bruger data fra Aarhus Kommunes årlige sundhedsundersøgelser af skolebørn (6-15 år) og fra nationale registre. Studiet anvender avancerede statistiske modeller til at identificere forløbsbaner og overgange i mistrivsel og finde ud af, hvornår og hos hvem de tidlige tegn viser sig, og om der er risikofaktorer vi bør være særligt opmærksomme på.
Derefter interviewer vi forældre til børn med mistrivsel for at forstå og inddrage deres oplevelser med de forskellige aktører, der er involveret når et barn mistrives. Og så samler vi disse aktører (praktiserende læger, PPR, skolesundhedsplejersker og børn- og unge læger) i samskabende fokusgrupper for at styrke samarbejdet imellem dem og udvikle forslag til forbedret samarbejde.
Ved at kombinere kvantitative data og kvalitative indsigter, sigter projektet mod at forbedre det tværsektorielle samarbejde for at understøtte prioritering af ressourcer og dermed sikre, at børn får den nødvendige støtte og hjælp i rette tid.
Formål: I projektet vil vi lære af succeser på smerteklinikkerne i Danmark. Vi vil undersøge, hvad der virker, hvorfor det virker, og for hvem det virker. Denne viden vil blive brugt til at udvikle bedre rehabiliteringsindsatser til personer med kroniske smerter i primærsektoren og de kommunale sundhedstilbud samt udvikle opdaterede uddannelsesprogrammer på landets sundhedsuddannelser.
Baggrund: Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere en 3 måneder og som negativt påvirker den enkeltes liv – fysisk, psykisk og socialt. Kroniske smerter påvirker hver femte voksne dansker, og denne andel ser ud til at være stigende. For mange forsvinder de kroniske smerter ikke trods behandling og medicin. En del af behandlingen er derfor at styrke patientens evnen til at håndtere dagligdagens udfordringer på trods af smerterne. Behandling af personer med kroniske smerter er en af de mest omkostningstunge poster i sundhedsvæsenet, men hovedparten af udgifterne (ca. 80%) drives af en relativ lille gruppe på ca. 10%. Denne gruppe er særlig udfordret, og for gruppen er behandling på en smerteklinik ofte det mest relevante tilbud. Smerteklinikker har vist lovende behandlingsresultater, men ventetiden er ofte lang, og der tilbydes meget forskellige muligheder og behandlinger på landets 11 offentlige og 5 private smerteklinikker. Det er med andre ord uklart, hvilken behandling patienterne får, hvad de får ud af behandlingen, samt hvordan behandlingen påvirker deres liv og adfærd.
Med en forventet stigning i forekomsten af kroniske smerter, flere ældre med behandlingsbehov og færre ressourcer i sundhedsvæsenet, vil presset på sundhedsvæsenet øges. Der er derfor behov for udvikling og implementering af effektive behandlingstilbud til personer med kroniske smerter, så disse leveres omkostningseffektivt på tværs af sektorer. Med projektet vil vi adressere dette vigtige sundheds- og samfundsmæssige problem.
Metode: I projektet vil vi følge en trefaset model, hvor vi kombinerer kvantitative og kvalitative forskningsmetoder med inddragelse af både patienter og klinikere. Projektfaserne vil have hver deres specifikke formål:
Fase 1: 1) Undersøge hvordan rehabiliteringsprogrammer på smerteklinikker påvirker patienternes brug af sundhedsydelser og smertestillende medicin. 2) Skitsere profiler på de patienter der henvises til behandling på landets forskellige smerteklinikker.
Fase 2: Udforske hvordan oplevelser fra rehabiliteringsprogrammer på smerteklinikkerne påvirker patienternes evne til at håndtere dagligdagens udfordringer og deres efterfølgende brug af behandling og smertestillende medicin.
Fase 3: Integrere resultaterne fra de to første faser og udarbejde anbefalinger til at optimere eksisterende rehabiliteringsindsatser og udvikle opdaterede uddannelsesprogrammer for kommende sundhedsprofessionelle.
BAGGRUND: Telefoniske hjælpelinjer for selvmordsforebyggelse udgør en vigtig del i den nationale selvmordsforebyggende indsats. Hyppige brugere, og særligt ’daglige brugere’ (dvs. personer der ringer over 1000 gange årligt) udgør henholdsvis 23% og 37% af Livsliniens klientel. Disse grupper oplever også at have alvorlige selvmordstanker. Nye analyser viser at de daglige brugere, der tegner sig for 37% af alle opkald, består af 20 individer. Der er brug for mere viden om denne gruppe, så deres adfærd kan omlægges og sikre at deres behov samtidig mødes.
FORMÅL: at udføre kvalitative interviews med daglige brugere og afholde fokusgrupper med rådgivere for at opnå en forståelse af de daglige brugeres behov samt hvilken funktion Livslinien udfylder for dem.
METODE: Et kvalitativt studiedesign anvendes, hvor der afholdes semistrukturerede interviews med daglige brugere på baggrund af en interviewguide. Der afholdes også to fokusgruppe med rådgivere fra Livslinien. Deltagere rekrutteres i foråret 2025. Alle interview og gruppesamtaler optages og transskriberes. Via tekstanalyser kodes tekststykker til meningsfyldte kategorier som inddeles i centrale emner.
RESULTATER: Interview med daglige brugere vil informere forskergruppen om hvem de daglige brugere er, hvordan deres hverdag er struktureret og om de har et netværk at trække på. Interviewene vil afdække hvilke behov hos de daglige brugere at Livslinien yder støtte til, hvilke alternative strategier brugerne benytter sig af, om det altid er samme bevæggrunde som gør at de ringer, hvor stor en rolle at Livslinien udgør i deres dagligdag.
RELEVANS: De daglige brugere er en forholdsvis lille gruppe, men de bruger en ekstrem stor andel af Livsliniens ressourcer. De daglige brugere oplever også at have selvmordstanker, så det er vigtigt at yde en kompetent støtte til dem. Lige nu besvarer Livslinien omkring halvdelen af alle opkald, hvilket betyder at mange førstegangsbrugere oplever at ringe forgæves. Det er en kompleks og vigtig problemstilling at afklare hvordan de daglige brugere kan hjælpes på en mindre tidskrævende måde. Dette projekt vil fremskaffe essentiel viden, der kan bidrage til at sikre at flere selvmordstruede person oplever at få hjælp via Livslinien. Projektet udføres i samarbejde med Livslinien.
Ved graviditet, fødsel og forældreskab er der i Danmark betydelige uligheder i sundhed mellem etnisk danske kvinder og minoritetsetniske kvinder. Mens tidligere forskning primært har undersøgt biologiske faktorer, indikerer nyere studier en betydelig påvirkning af strukturelle sociale og politiske faktorer, herunder racisme, på sundhedsuligheder,
Viden om strukturelle påvirkninger på sundhedsuligheder er også relevant indenfor populationen af fødedygtige kvinder. I Danmark udgør kvinder med indvandrerbaggrund omkring 15% af fødepopulationen og specifikt er kvinder fra Tyrkiet og Pakistan højere risiko for dødfødsler og spædbarnsdød. Årsagerne er komplekse og involverer blandt andet sundhedsadfærd, med bagvedliggende kulturelle og værdimæssige forskelle, samt socioøkonomiske faktorer.
Projektet sigter mod at undersøge sundhedsuligheder blandt etniske minoritetsforældre i Danmark, især relateret til graviditet, forældreskab og interaktion med sundhedsvæsenet. Det vil udforske psykosociale, eksistentielle og kulturelle påvirkninger samt barrierer i det danske sundhedsvæsen. Resultaterne forventes at øge opmærksomheden på sundhedsmæssige udfordringer i svangreomsorgen for denne befolkningsgruppe og bidrage til praksisændringer.
Forskningsspørgsmål:
1. Hvordan oplever etniske minoritetsmødre og/eller fædre forældretransitionen i Danmark, herunder de særlige udfordringer og ressourcer, de møder?
2. Hvilke psykosociale, eksistentielle og kulturelle faktorer påvirker minoritetsetniske forældres selvforståelse i forhold til forældreskabet i Danmark?
3. Hvordan oplever etniske minoritetsforældre kontakten med sundhedsvæsenet under graviditet, fødsel og barsel i Danmark, og hvordan påvirker denne kontakt deres adfærd og beslutninger, herunder eventuelle barrierer og ressourcer de oplever?
Der anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og designet bliver en kombination af individuelle interviews med mødre og fædre og deltagerobservation i deltagernes hjem og ved interaktion med sundhedspersonale. Informanter rekrutteres fra Sygehus Sønderjylland samt kulturforeninger og via sociale medier.
Projektet strækker sig over tre år med etablering af kontakter, feltarbejde og publicering af resultater i videnskabelige tidsskrifter. Et vejlederteam med bred erfaring både ift. metoder, målgruppe og projektforløb sikrer kvalitet og realiserbarhed. Projektet anmeldes til regionens interne fortegnelse over forskningsprojekter og Research Ethics Committee ved SDU. Alle deltageres rettigheder og anonymitet beskyttes, og der indhentes samtykke fra deltagere. Data opbevares og behandles i overensstemmelse med GDPR-regler.
Formålet med projektet er at undersøge hvordan førtidspensionsreformen i 2013 påvirkede rygpatienter og deres pårørendes langsigtede arbejdsmarkedstilknytning, samt rygpatienternes mentale sundhed. Vi har data for op til 10 år efter rygsygdom, hvilket er længere end nogen tidligere studier har haft. Dette betyder at vi kan opfange eventuelle omskolings- og efteruddannelseseffekter. Førtidspensionsreformen skærpede kravene for tildeling af førtidspension i et forsøg på at fastholde flere yngre sygdomsramte borgere i beskæftigelse. En nylig undersøgelse har vist at tildelingen af førtidspension faldt drastisk, men at få endte i ordinær beskæftigelse set. Vores studie undersøger de langsigtede konsekvenser for patienter med rygsygdom – en målgruppe hvor selv yngre patienter relativt hyppigt tilkendes førtidspension, men hvor nyere forskning peger på, at et aktiv liv kan mindske symptomer og forbedre sygdomsprognosen.
Vi anvender en unik analysemetode og udnytter reformens opmærksomhed på de yngre voksne. Vi fokuserer på gruppen af reform-eksponerede rygpatienter, defineret som dem der får incident rygsygdom efter 2013 og er under 50 år. Hvis vi måler forskellen i arbejdsmarkedstilknytning og mentale sundhed før og efter deres rygsygdom fås et estimat for effekten af rygsygdom, men ikke af effekten af reformen. Vi har brug for en ”counterfactual” der kan vise hvordan det ville være gået dem hvis reformen ikke eksisterede. Vi har to gode bud på dette. Det ene er at bruge en kontrolgruppe af personer i samme aldersgruppe, men som fik incident rygsygdom før 2013. Fordelene ved denne gruppe er at de er sammenlignelige på alder, mens ulempen er at deres rygsygdom opstod tidligere og derfor kan være ”forurenet” af tidsrelateret bias – f.eks. hvis arbejdsmarkedet har ændret sig markant på andre områder. Det andet bud er at sammenligne med en gruppe der er for gamle til at blive påvirket af reformen (dvs. 50+) men som får rygsygdom i samme periode – dvs. efter 2013. Denne gruppe er fri for tidsmæssige bias, men kan være udsat for aldersrelateret bias – f.eks. hvis ældre voksne generelt vurderes anderledes af sagsbehandlere. Ved at bruge begge kontrolgrupper i en såkaldt ”triple difference-in-differences” model kan vi få et godt bud på hvad effekten af reformen er.
Projektet vil bringe ny viden om de langsigtede effekter af førtidspensionsreformen og mere generelt omkring ressourceforløb. Projektet forventes også at kunne bringe mere viden om hvilke typer at rygpatienter der kan have fordel af at komme i et ressourceforløb og hvilke der sandsynligvis alligevel ender med at få tilkendt førtidspension senere. Dermed kan resultaterne også benyttes til en dialog omkring potentialet for en differentieret tilgang til førtidspension, hvor andre dimensioner end alder bruges mere systematisk til at beslutte hvilke tilbud der skal gives. Endelig undersøger projektet hvilke socioøkonomiske konsekvenser reformen havde for patienter med rygsygdom og deres familie.
Baggrund:
Trods Cohens Perceived Stress Scala (PSS-10) benyttes bredt på de arbejdsmedicinske klinikker og i folkeundersøgelser, eksisterer der ikke brugbare kliniske- og populationsbaserede danske grænseværdier og normer herfor. Forskning viser desuden, at effekten af de arbejdsmedicinske klinikker er beskeden ift. jobfastholdelse, dels ses, at ikke-arbejdsrelaterede faktorer har stor betydning for stress, som potentielt kan bruges mere aktivt. Imidlertid mangler der helhedsorienterede danske undersøgelser med PSS-10, der kan belyse den relative betydning af både arbejds- og ikke arbejdsrelaterede stressorer. Sidst mangler viden om, hvorvidt patienter på de arbejdsmedicinske klinikker reelt afspejler de behov og brancher, der er i den generelle befolkning.
Formål:
1.Etablere kliniske- og populationsbaserede grænseværdier for stress (PSS-10).
2.Undersøge den relative betydning af arbejdsrelaterede (brancher m.v.) og ikke-arbejdsrelaterede faktorer for stress (kronisk sygdom, socialt etc.).
3.Afklare evt. ulighed ift., hvorvidt patienter på de arbejdsmedicinske klinikker reelt afspejler de brancher/populationsbehov m.v, som oplever størst stress i populationen.
Hypoteser:
• Nationale kliniske- og populationsbaserede grænseværdier for PSS-10 afgørende for en ensartet ramme for at snakke, definere og diagnosticere stress.
• Ikke-arbejdsrelaterede stressorer bør bedre adresseres for at sikre arbejdsmedicinske effekter.
• Der er ulighed i håndteringen af bl.a. branchemæssige stressbehov, der er i befolkningen.
Metode:
Projektet er baseret på surveydata fra 1) nationale sundhedsprofiler, 2) patient-rapporterede-data fra arbejdsmedicinske-klinikker (PRO-stress m.v.). Disse kobles med 3) register-data om brancher, socioøkonomi m.v. Der identificeres gennemsnitlige stressniveauer på de gængse arbejdsmedicinske diagnoser stratificeret på køn, alder og branche m.v Tilsvarende laves på populationsbaseret surveydata/sundhedsprofiler, og datakilder sammenlignes. Studiet replikerer og udvider metoden/data fra tidligere grænseværdi-studier (Cohen,1988; Willert et al,2009; Eilenberg & Willert,2022). Betydningen af ikke-arbejdsrelaterede faktorer inklusive kronisk sygdom identificeres med regressionsmodeller.
Forventede resultater:
• Kliniske- og populationsbaserede stress-grænseværdier til brug i diagnosticering, klinikken og forebyggelse m.v.
• Afklaring af mest betydende stressorer til brug i klinik, rådgivning og stress-indsatser.
• Afklaring af evt. uligheder i AMK stressindsats ift. populationsbehov.