I de senere år er salget af ulovlige rusmidler flyttet fra gaderne og det mørke internet til mainstream sociale medier, hvilket radikalt har ændret markedet. Nu er rusmidler tilgængelige på platforme, som anvendes af store dele af befolkningen, herunder mange børn og unge. Dette udgør en alvorlig samfundsrisiko, da sociale medier muliggør let kontakt mellem købere og sælgere og glamouriserer rusmidlerne for de unge. En høj eksponering kan normalisere stofbrug og øge risikoen for, at flere unge bliver involveret i køb og salg af ulovlige stoffer.
Projektet “Stoffer på sociale medier: Beskyttelse af unge i den nye digitale virkelighed” har til formål at tilvejebringe ny viden til forebyggelsesaktører om, hvordan sociale medier radikalt har ændret stofmarkedet. Projektet vil specifikt skabe mere viden om salget af ulovlige stoffer som cannabis, kokain, opioider og puff bars på sociale medier som Snapchat, Reddit og Instagram, og give en omfattende forståelse af, hvordan sociale medier påvirker unges adgang til og opfattelse af rusmidler.
Projektets primære slutmodtagere er unge i alderen 13 til 25 år. Fælles for de unge er, at de via sociale medier eksponeres for brug af rusmidler, der på sigt kan betyde en væsentlig reduceret sundhed og psykisk trivsel. Den sekundære målgruppe er forebyggelsesaktører, og projektets indhold er tilsigtet de fagpersoner, som møder de unge i første linje og dermed kan mindske risikoen for misbrug af rusmidler. Ved at opnå relevante indsigter og adgang til målrettede værktøjer vil rusmiddelkonsulenter, SSP-medarbejdere og behandlere over hele landet være bedre rustet til at tilbyde målrettet støtte og rådgivning samt udvikle effektive forebyggelsesstrategier, der fortsat imødekommer unges behov og udfordringer. Projektet er ikke kun en videnskortlægning, men vil også forankre den nye viden gennem udviklingen af et forebyggelsesværktøj i samarbejde med de praktikere, der skal bruge det. Derved udnytter projektet begge partnere Center for Digital Pædagogik (CfDP) og Analyse & Tal (A&T)s ekspertise. CfDP driver med 32 kommunale partnere Danmarks største rådgivningsportal om rusmidler til unge mellem 15 og 24 år, Netstof.dk. A&T er eksperter i at kortlægge skadeligt indhold på sociale medier og har omfattende erfaring med ungeanalyser.
Projektets resultater vil blive formidlet gennem en lang række forskellige kanaler. 11.000 faglige følgere på SoMe, relevante faglige konferencer, netværksmøder og gennem omtale i landsdækkende medier.
For at kvalificere og styrke projektets resultater tilknyttes desuden en række samarbejdspartnere, bestående af myndigheder, kommuner og andre relevante aktører på det sociale område, som Center for Digital Pædagogik allerede har et stærkt samarbejde med. Parterne vil løbende blive inddraget for sparring og sikring af forankring. Desuden vil projektets viden kunne hjælpe til at understøtte EU-kommissionens arbejde for bedre online beskyttelse af børn og unge i hele Europa.
Alt for mange mennesker står alene med deres sorg – uden støtte, uden sprog, uden et sted at gå hen. Vores hypotese er, at der er et stort uforløst potentiale i en levende sorgkultur, der bedre rummer sorg – og som giver plads til, at vi kan mødes, mindes, glædes og sørge sammen. Der mangler fælles ritualer, rum og sammenhænge, hvor sorg kan være til stede som en naturlig del af livet.
Der findes allerede meget viden om sorgen og dens konsekvenser. Men der mangler fortsat viden om den danske sorgkultur og de udfordringer og potentialer der knytter sig til en kulturforandring, der i højere grad favner os alle når vi på et tidspunkt i livet bliver ramt af sorg.
Vi har stor erfaring og mange indsatser, der allerede virker, men der mangler et fælles overblik. Derfor er der brug for at styrke indsigten på tværs af det danske samfund for at kunne udarbejde en mere langsigtet strategi for, hvordan viden, tilbud og fællesskaber kan hænge bedre sammen og nå flere.
Helsefonden ansøges om 231.250 kr til at få udarbejdet en analyse af sorgkulturen i Danmark. Analysen skal undersøge tre felter:
– Definition af den eksisterende sorgkultur
– Udfordringer i den eksisterende sorgkultur – og barrierer for udvikling
– Potentialer for en styrket sorgkultur
Analysen forventes udarbejdet i løbet af foråret 2026 og vil skabe et indsigtsfundament og tydeligere fokusområder for det videre arbejde med at skabe Den Levende Sorgkultur.
Alt for mange unge piger mangler grundlæggende viden om deres egen krop, pubertet og menstruation – og om andre faser i livet, hvor hormonerne forandrer sig. Det betyder, at de ofte står uforberedte, når de oplever stærke menstruationssmerter eller andre symptomer, som bør tages alvorligt, da de kan være tegn på en underliggende behandlingskrævende sygdom. Mange ved ikke, hvornår de skal søge lægehjælp – og forældre og fagpersoner står ofte i samme uvished og tager ikke pigernes smerter alvorligt.
De kroniske sygdomme endometriose og adenomyose rammer omtrent hver tiende kvinde og kan vise sig allerede i teenageårene, nogle gange endda før første menstruation.
50–90 procent af alle kvinder har lidelsen dysmenoré, der er den lægelige betegnelse for kraftige menstruationssmerter.
Alligevel går der ofte 7–10 år, før de får en diagnose. I denne periode oplever mange, at deres smerter bliver afvist som “normale” eller misforstået som funktionelle mavesmerter. Det betyder, at alt for mange går alene med store smerteproblematikker og bekymringer i alt for lang tid. Sygdomme som endometriose og adenomyose kræver rettidig behandling for at mindske sygdomsudvikling og alvorlige følgevirkninger.
Konsekvenserne rammer bredt: Pigerne mister skole- og uddannelsesdage, trækker sig fra fritidsliv og sociale fællesskaber og kæmper med lavt selvværd, uro og mistrivsel. Det påvirker både deres mentale og fysiske helbred og ofte også deres fremtidige uddannelsesmuligheder. Men meget af dette kan forebygges ved at give dem tidligere adgang til viden, bedre oplysning og målrettede indsatser, som møder de unge dér, hvor de er.
Med projektet “Viden om unge og menstruationssmerter” ønsker Endometriose Fællesskabet at skabe den viden, som mangler i dag. I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet vil vi indsamle nye data om, hvordan unge piger oplever menstruationssmerter, hvilke barrierer de møder i hverdagen, og hvordan smerterne påvirker deres trivsel, skolegang og mentale helbred. Vi undersøger også, hvad pigerne selv efterlyser af støtte, information og hjælp.
På baggrund af de indsamlede resultater udvikler vi simple og praksisnære prototyper på mulige indsatser – fx informationsmateriale, undervisningsforløb, oplysningskampagner eller nye former for ungerådgivning. Prototyperne testes direkte på målgruppen, så vi får de unges egne vurderinger af, hvad der virker bedst for dem.
Resultaterne samles i en slutrapport med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan implementeres i sundhedsvæsenet, på uddannelsesinstitutioner og i civilsamfundet. Målet er at skabe et stærkt vidensgrundlag, som kan føre til tidligere opsporing, mere relevant støtte og bedre behandling af unge med menstruationssmerter og symptomer på endometriose og adenomyose.
Vi ønsker at bidrage til, at færre unge skal kæmpe alene med smerter og mistrivsel, samt at flere får mulighed for at have en normal skolegang og være en del af fællesskaber på lige fod med andre. Dette projekt er et vigtigt skridt mod at skabe varige forbedringer for en overset og sårbar gruppe piger, der i dag ikke har mange muligheder eller møder den rette forståelse fra deres omgivelser.
Efter- og videreuddannelsen (EVU) i VIA University College ønsker at udvikle og afprøve 2-3 e-læringsmoduler, som kan anvendes til kompetenceudvikling af professionelle, der arbejder med behandling af unge, der er dobbeltramt af psykiske lidelser og rusmiddelproblemer. På baggrund af et øget fokus på at styrke kvaliteten af behandlingstilbud til dobbeltramte borgere generelt, er der med regeringens psykiatriplan etableret nye regionale og tværsektorielle behandlingstilbud, herunder tilbud, der rettes specifikt mod børn og unge under 25 år. Dette aktualiserer iværksættelse af kompetenceudvikling for fagprofessionelle, som tager afsæt i høj specialiseret faglig ekspertise på området. Projektet gennemføres derfor i tæt samarbejde med UngeAlliancen (UA), der repræsenterer en særlig ekspertise omkring dobbeltramte unge og deres familier med 8-10 års udvikling og formidling udført af forskere, praktikere, unge og forældre. Der trækkes desuden på ekspertise i e-læring fra EVU´s digitale lærings- og udviklingslaboratorium (EVU Lab), samt EVU´s rolle som udbyder af diplomuddannelsen i rusmiddelbehandling. Med udvikling af e-læring kan vi bidrage til den kompetenceudvikling, der lige nu viser sig at være behov for ved etableringen af nye behandlingstilbud til målgruppen. Det overordnede formål er at forsøge at skabe et bæredygtigt fundament for, at undervisning fra eksperter med høj specialiseret viden gøres tilgængelig for en større gruppe relevante fagprofessionelle, og komme de ramte unge og deres forældre til gavn. Projektet udføres gennem 5 faser: 1) etablering af følgegruppe, med repræsentanter for aftagerområdet, 2) afvikling af 3 udviklings-workshops med deltagelse af unge, forældre og fagpersoner, 3) produktion af e-læringsmoduler, 4) afprøvning, evaluering og justering af moduler med udvalgte tilbud, der arbejder med målgruppen 5) opsamling og forankring hvor projektets resultater fremlægges mhp. at gøre modulerne tilgængelige for regionale og kommunale aktører, der forestår kompetenceudvikling ift. det integrerede behandlingstilbud til dobbeltramte unge voksne, samt det kommende behandlingstilbud til dobbeltramte børn og unge under 18 år, som påbegyndes i 2026. Modulerne implementeres desuden på diplomuddannelse for rusmiddelbehandlere på VIA. For at skabe varierede og interaktive moduler, anvendes forskellige didaktiske virkemidler, som understøtter deltagernes viden, forståelse og omsætning til egen praksis. Vi orienterer os mod afprøvning af, hvordan e-læringsredskaber, som fx gamification, simulationsdidaktik med anvendelse af AI-baseret kommunikation samt understøttende analogt materiale og artefakter, kan sikre, at man på de enkelte arbejdspladser kan fastholde og forankre nye kompetencer. Viser afprøvningen et tilfredsstillende udbytte, kan næste trin være at opskalere moduler og evt. videreudvikle et egentligt e-læringsprogram i tæt samarbejde med relevante parter, fx kommuner og regioner.
Restless Legs Syndrome (RLS) er en overset neurologisk tilstand, som giver en stærk uro og trang til at bevæge benene – især om aftenen og natten. Det fører ofte til store søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og nedsat livskvalitet. Mange oplever også, at det er svært at deltage i sociale aktiviteter, siddende møder, transport og almindelige dagligdags gøremål. På trods af at RLS er relativt almindeligt, er der stadig meget lidt viden om sygdommen i Danmark, både blandt borgere og sundhedsprofessionelle. Det betyder, at mange lever med symptomer i årevis uden korrekt diagnose eller støtte.
Landsforeningen RLS Danmark er en lille, frivilligt drevet patientforening, som arbejder for at udbrede viden, støtte berørte familier og skabe forbindelse mellem patienter, pårørende og fagfolk. Vi oplever en kraftig stigning i henvendelser fra mennesker, der søger hjælp, rådgivning eller bare nogen, der forstår deres situation. Samtidig har vi et stort behov for at nå ud til sundhedspersonale, så flere kan få hurtigere og bedre udredning og behandling.
Derfor søger vi støtte til at ansætte en kommunikationskonsulent i tre år. Konsulenten skal hjælpe os med at lave tydelig, letforståelig og professionel information om RLS og sikre, at viden når ud til hele landet. Det gælder både artikler, videoer, brochurer, sociale medier og samarbejder med sundhedsprofessionelle. Konsulenten vil også hjælpe os med at udvikle materiale til børn og unge med RLS – en gruppe, der næsten ikke er synlig i dag, men som vi ser et stigende behov hos.
Projektet skal sikre, at flere mennesker får viden om symptomer, behandlingsmuligheder og mestringsstrategier. Det skal også gøre det lettere at finde støtte, deltage i netværk og få kontakt til andre med RLS. Samtidig vil projektet styrke dialogen mellem patientforeningen, sundhedsvæsenet og forskere, så ny viden hurtigere kan komme patienterne til gavn.
Når projektet er afsluttet, forventer vi, at foreningen har en stærkere og mere synlig kommunikationsplatform, flere medlemmer, bedre adgang til relevante materialer og en solid struktur, der kan fortsætte arbejdet fremover. På den måde vil projektet bidrage til både bedre sundhed, øget trivsel og større deltagelse i fællesskaber for mennesker med RLS – og for deres familier.
Tarmsygdomme er både udbredte og underdiagnosticerede i Danmark. Op mod 800.000 danskere – næsten hver femte voksne – lever med IBS-lignende symptomer, men kun omkring 8 % har en officiel diagnose. Mange oplever diagnosen som en ”skraldespandsdiagnose”, hvor invaliderende symptomer ikke mødes med den støtte og behandling, der er behov for.
Patienter og pårørende søger derfor ofte hjælp på egen hånd via Google, sociale medier eller i lukkede fællesskaber. Her er kvaliteten dog svingende, præget af pseudovidenskab og til tider direkte misvisende og skadelig. Samtidig er mange ressourcer og værktøjer uoverskueligt spredt over mange forskellige platforme – hvilket gør det svært at vide og finde det rette sted at søge hjælp og svar.
Tarmportalen skal ændre dette ved at samle både hjælpemidler som dagbog/tracking af toiletbesøg og afføringsmønstre, samt toiletkort og evidensbaseret viden i én lettilgængelig og overskuelig app. Målet er at give patienter og pårørende øget tilgængelighed til værktøjer og viden om tarmsygdomme og symptomer – og samtidig skabe en tryggere hverdag, hvor man kan søge svar og støtteredskaber døgnet rundt.
Med Tarmportalen vil vi:
• øge tryghed og livskvalitet i hverdagen for danskere med tarmsygdomme
• støtte tarmsyge døgnet rundt
• sikre adgang til den nyeste evidensbaserede forskning
• supplere sundhedsvæsenets tilbud og styrke fastholdelse i uddannelse og arbejdsmarked
Udviklingen af app’en Tarmportalen er en del af en landsdækkende oplysnings- og kommunikationsindsats, som skal øge kendskabet til tarmsygdomme og motivere flere til at søge hjælp. Indsatsen rulles ud via sociale medier, presse og oplysning, og senere suppleres med fysiske workshops og online arrangementer for patienter og pårørende med fokus på engagement, vidensudveksling og fællesskab.
Det samlede projekt gennemføres over tre år (2026–2028) og består af to hovedaktiviteter:
1. Tarmportalen – en lukket, evidensbaseret app, hvor brugeren kan få individuelle svar om diagnose, symptomer og kostråd, samt tracke sine symptomer.
2. En landsdækkende kommunikationsindsats med kampagner og events, der udbreder kendskabet til både tarmsygdomme og Tarmportalen.
Colitis Crohn Foreningen søger midler fra Helsefonden til at udvikle selve app’en Tarmportalen:
• teknisk udvikling og programmering
• UX/UI design og brugertest
• juridisk bistand og GDPR
Vi håber, at Tarmportalen ikke blot vil forbedre hverdagen for tarmsyge og deres pårørende, men også inspirere andre patientforeninger (og lign.) til at udvikle tilsvarende evidensbaserede og let tilgængelige apps. App’en er altså ikke blot gavnende for tarmsyge og nytænkende – den er en reproducerbar værkskasse, som på sigt kan komme endnu flere syge og pårørende til gode!
Dermed kan flere sygdomsbelastede grupper få adgang til let tilgængelig, valideret støtte, der møder patienterne i øjenhøjde og bidrager til et sundere og mere inkluderende samfund.
Unge med både psykiske lidelser og rusmiddelproblemer oplever ofte at falde mellem hjælpesystemerne og ikke få den støtte, de har brug for.
Med denne ansøgning søges der støtte til etablering og drift af Foreningen DobbeltRamt – UngeAlliancen, som bygger videre på flere års arbejde med at samle unge, forældre, fagpersoner og beslutningstagere om bedre løsninger for unge med dobbeltdiagnoser.
Foreningen skal bidrage til mere sammenhængende, relevant og rettidig hjælp ved at udvikle viden, styrke faglige kompetencer og understøtte konkrete afprøvninger i praksis – altid med unge og forældre som aktive medskabere.
Projektet består af at etablere netværk, der erfaringsudveksler og samarbejder om målgruppen, samt gennemførelse af en konference, en temadag for fagprofessionelle og en række tema-aftener for senfølgeramte og pårørende.
Projektet vil fremme viden og kompetenceudvikling for fagprofessionelle inden for psykiatrien og andre fagområder vedr. senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen, så de fagprofessionelle i deres møde med borgere kan formidle viden om senfølger og henvise borgeren til den rette behandling, der kan forbedre både dennes og de pårørendes livskvalitet.
Endometriose, livmoderfibromer og polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er tre af de mest udbredte gynækologiske sygdomme. De rammer en stor del af kvinder i den fødedygtige alder og kan give smerter, kraftige blødninger, hormonforstyrrelser og ufrivillig barnløshed. PCOS er samtidig den hyppigste årsag til ægløsningsproblemer. Samlet har sygdommene store konsekvenser både for kvinders livskvalitet og for samfundet gennem sygefravær, tabt arbejdsevne og øgede sundhedsudgifter. Årsagerne er kun delvist kendte, og der er et stort behov for mere viden for at kunne forebygge, opspore og behandle sygdommene bedre.
Ftalater er en gruppe kemikalier, der anvendes som blødgørere i plastik og som hjælpestoffer i visse lægemidler. De kan påvirke kroppens hormonsystem, og der er mistanke om, at de kan spille en rolle i udviklingen af hormonrelaterede sygdomme som endometriose, livmoderfibromer og PCOS. Tidligere undersøgelser har dog givet modstridende resultater, blandt andet fordi det er vanskeligt at måle menneskers samlede eksponering over tid.
I dette projekt vil vi bruge de unikke danske sundhedsregistre til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem ftalateksponering og udviklingen af endometriose, livmoderfibromer og PCOS. Danmark har detaljerede registre, hvor vi kan koble information om receptpligtig medicin, indholdsstoffer og hospitalsdiagnoser for hele befolkningen. Det særlige ved vores metode er, at nogle lægemidler findes både i en version med ftalater og en uden. Når kvinder behandles med disse præparater, “randomiserer” de i praksis sig selv til høj eller lav eksponering, uden at de eller lægerne tænker over det. Det giver os en enestående mulighed for at sammenligne grupper, der på alle andre måder ligner hinanden, men har markant forskellig ftalateksponering.
Ved at kombinere data om lægemidlernes indhold, kvinders brug af medicin og deres senere diagnoser kan vi kortlægge, om ftalater spiller en rolle i udviklingen af endometriose, livmoderfibromer og PCOS.
Projektet resultater kan få betydning for både forebyggelse, diagnostik og behandling samt for samfundets regulering af hormonforstyrrende stoffer.
Ph.d.-projektet sætter fokus på kvinders oplevelser efter urogynækologiske operationer, som i stigende grad udføres ambulant. Det betyder, at kvinderne kan tage hjem samme dag, som indgrebet udføres. Operationerne retter sig mod sygdomme i bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm og er både sikre for patienterne og en effektiv måde at udnytte sundhedsvæsenets ressourcer på. Men selvom denne behandlingsform er blevet udbredt, ved vi stadig meget lidt om, hvordan kvinderne har det i den første tid derhjemme efter operationen.
Mange kvinder står alene med spørgsmål og bekymringer, når de er kommet hjem. Nogle oplever smerter, problemer med vandladning eller afføring, og flere er i tvivl om, hvordan de bedst kan håndtere deres symptomer. Der er også usikkerhed om, hvorvidt den information og vejledning, kvinderne får på hospitalet, er tilstrækkelig til at håndtere perioden efter udskrivelsen.
Ved at inddrage kvindernes egne oplevelser kan vi bedre forstå, hvilke symptomer og bekymringer kvinder møder efter operationen, og i hvilken grad de oplever at være klædt på til at håndtere dem.
På baggrund af denne viden vil vi afprøve en forbedret indsats, hvor kvinderne får mere målrettet information og vejledning, både før og efter operationen. Derudover vil vi teste en mere struktureret plan for smertebehandling og håndtering af symptomer. Formålet er at skabe mere tryghed, reducere gener og sikre, at kvinderne har den nødvendige viden og støtte i tiden efter operationen.
Den nye viden, som projektet skaber, kan bidrage til at forbedre kvaliteten i patientforløbene, øge patientsikkerheden og samtidig udnytte sundhedsvæsenets ressourcer mere effektivt. Resultaterne vil kunne bruges til at udvikle nationale retningslinjer for opfølgning efter ambulante urogynækologiske indgreb. På den måde kan tusindvis af kvinder få glæde af mere sammenhængende og trygge forløb, og resultaterne kan desuden inspirere andre dele af sundhedsvæsenet, hvor patienter også sendes hjem samme dag efter operation.
I de senere år har Danmark set en bekymrende stigning i unges brug af opioider. Hvor det tidligere især var ældre stofbrugere, der dominerede billedet, viser nye tal, at helt op til 4 procent af unge mellem 15 og 19 år har brugt opioider det seneste år – ofte købt på nettet eller gennem uformelle netværk. Samtidig ser vi flere indlæggelser og ikke-dødelige overdoser blandt unge. Alligevel er de eksisterende behandlingstilbud primært indrettet til voksne med mange års stofbrugserfaring, hvilket betyder, at unge ofte oplever tilbuddene som irrelevante eller stigmatiserende.
Formålet med TRAC-projektet (Trajectories of Risk and Care in Youth Who Use Opioids) er at skabe ny viden om, hvordan unge opioidbrugeres livsbaner udvikler sig – både hvad angår helbred, sociale forhold og kontakt til hjælp og behandling. Det er første gang siden 1970’erne, at en sådan undersøgelse gennemføres i Danmark, og der findes ingen tilsvarende studier i Europa.
Projektet følger 600 unge mellem 16 og 25 år, som har brugt opioider inden for det seneste år. De unge rekrutteres både gennem kommunale behandlingsklinikker og gennem steder som skoler, fængsler, opholdssteder og psykiatriske tilbud. Deltagerne udfylder et spørgeskema, der kortlægger deres helbred, psykiske trivsel, stofbrug, familieforhold, uddannelse og sociale situation. Herefter følges de over tid gennem danske registre, der giver oplysninger om fx indlæggelser, dødsårsager, uddannelse, arbejde og kontakt til kriminalforsorgen.
Denne kombination af spørgeskemadata og registeroplysninger gør det muligt at få et detaljeret og langsigtet billede af, hvordan unges stofbrug udvikler sig, hvilke risici de står overfor, og hvilke faktorer der kan beskytte dem mod alvorlige konsekvenser. Projektet undersøger blandt andet, hvorfor nogle unge udvikler alvorlige problemer som psykisk sygdom, overdoser eller hjemløshed, mens andre klarer sig bedre.
De første resultater forventes inden for tre år og vil blive præsenteret i både videnskabelige artikler og i form af en dansksproget rapport målrettet politikere, fagfolk og brugerorganisationer. På længere sigt er målet at følge deltagerne i mindst ti år for at kunne forstå, hvordan tidlige erfaringer med opioider påvirker hele deres voksenliv.
Med TRAC får vi en ny og solid viden, som kan bruges til at udvikle bedre forebyggelse, behandling og støtte til unge, der bruger opioider. På den måde kan vi forebygge overdoser og sygdom, styrke unges muligheder for uddannelse og arbejde og samtidig mindske de sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, som følger med opioidbrug.