Formålet med projektet er at udvikle, afprøve, evaluere og beskrive en
innovativ aktivitet, der samskabes af en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af
fire nuværende/tidligere patienter samt personale: tre klinikere, en aktivitetsmedarbejder,
en udviklingsinstruktør og en forsker.
Den innovative aktivitet, Forbedringsmøderne, er, iflg. ansøger, baseret på en
transformation af Kaizens forbedringstavle og den vidensbaserede
konflikthåndteringsmodel “Safewards”. Ideen er at afholde et møde mellem patienter,
peers og personale hver 14. dag, hvor ønsker til generelle forbedringer sættes i proces.
Det kan fx være et ønske om at etablere en samtalegruppe, få bedre lys på stuen eller
ønsker til mad.
For at sikre en løsning, der giver mening for dem det handler om, og som er bæredygtig i
praksis, skal patienter og personale deltage i et partnerskab, hvor der træffes fælles
beslutninger i alle projektets faser.
Nytækningen foregår i dette projekt i en vekselvirkning mellem at forberede
og afprøve løsningen i praksis, reflektere over praksis og tilpasse og udvikle løsningen
løbende.
Det er forventningen (målet), at forbedringsmøderne kan forbedre:
– patienternes oplevelse af medinddragelse, medbestemmelse, fællesskab og håb, som
væsentlige faktorer for at facilitere personlig recovery,
– plejepersonalets tilfredshed ved at de får mulighed for arbejde med en ny og nyttiggjort
recoveryorienteret intervention,
– nedbringelse af konflikter og tvang, da interventionen, iflg. ansøger, er med til at styrke
relationen mellem patienter og personale.
Hvordan løfter vi psykiatrien og mindsker social ulighed i sundhed?
I dag behandles de fleste og de mest komplekse patienter i socialpsykiatrien (fx botilbud),
hvor mange foruden deres sindslidelse er udfordret af somatisk sygdom,
livsstilssygdomme og andre sociale forhold. Uligheden ses, når mennesker med alvorlig
sindslidelse i gennemsnit dør 15 år tidligere end den resterende befolkning. Selvom
årsagerne er flere, skyldes uligheden i levetid bl.a. at mennesker med alvorlig sindslidelse
i mindre grad er i kontakt med sundhedsvæsenet, og dertil at de i mindre grad føler sig
set og forstået, når de er. Denne problemstilling har givet anledning til overenskomsten:
OK22, der forpligter almen praksis til at foretage sundhedstjek på botilbud.
Nærværende projekt har til formål at sikre, at den gode intention om sundhedstjek på
botilbud er implementerbar og meningsfuld for beboerne og de professionelle på botilbud.
Med afsæt i en dybdegående forståelse af beboernes og personalets virkelighed
etableres en samskabelsesproces, hvor det optimale sundhedstjek designes. Produktet
bliver et undervisningsmateriale til fagfolk, hvorefter et meningsfuldt sundhedstjek kan
implementeres på botilbud.
Projektet vil på baggrund af et etnografisk feltstudie og et samskabelsesprojekt
undersøge følgende: 1) Hvilke eksisterende erfaringer og overbevisninger har beboerne
og personalet på fire botilbud i Region Sjælland med sundhedssystemet, og på baggrund
af hvilke rationaler navigerer og praktiserer beboerne egenomsorg/personalet omsorg for
beboerne? 2) Hvilken betydning har beboernes og personalets erfaringer,
overbevisninger og rationaler for implementeringen af somatiske sundhedstjek på
botilbud? 3) Hvilke muligheder for løsninger og relationsdannelse opstår, når et rum for
samskabelse etableres på fire botilbud i Region Sjælland, hvor beboere og personale
sammen designer det optimale sundhedstjek? 4) Hvordan kan dybdegående indblik i
brugerperspektiver og brugerinvolvering samskabe en meningsfuld
implementeringsmodel for et somatisk sundhedstjek på botilbud?
Dette forskningsprojekts omdrejningspunkt er svært behandlelige
epilepsipatienter- og deres pårørendes oplevelser af livet efter udskrivelse fra
rehabilitering i hospitalskontekst til opfølgning i hjemkommune.
Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lidelser med en forekomst på ca. 1% af
befolkningen svarende til godt 55.000 mennesker i Danmark. En betragtelig del af disse –
i Danmark svarende til ca. 15.000 mennesker – lever, trods forskellige forsøg på
behandling, med stadigt tilbagevendende anfald og/eller uhensigtsmæssige bivirkninger
som følge af den medicinske behandling med betydelige livsbegrænsende problemer til
følge. Denne svært behandlelige gruppe er – sammen med deres pårørende – tvunget til
at håndtere situationer hvor epileptiske anfald øger risikoen for skader og gentagne
hospitalsindlæggelser. Tilstanden er ligeledes forbundet med kognitive vanskeligheder
ligesom mange udvikler psykiatriske følge-lidelser, hvor angst og depression ses
hyppigst. Ydermere er svær behandlelig epilepsi forbundet med psykosociale problemer
der ofte har vidtrækkende personlige, familiære og samfundsmæssige konsekvenser.
Dette afspejles negativt på mange sociale parametre, herunder uddannelse,
beskæftigelse, og indkomstgrundlag og nedsat livskvalitet.
I Danmark tilbydes nogle af de sværest ramte epilepsipatienter psykosocial udredning og
rehabilitering i hospitalskontekst med det formål at afdække patientens funktionsniveau
og arbejde frem imod at opnå et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. Oftest er
der efter udskrivelse til eget hjem behov for yderligere rehabilitering og støtte, som skal
varetages af patientens hjemkommune. Dog viser undersøgelser, at der er store
udfordringer efter udskrivelse og i overgangen fra hospital til kommune. Undersøgelser
tyder på, at svært ramte epilepsipatienter (og deres pårørende) bliver udfordret i deres
hverdag efter udskrivelse fra rehabiliteringsforløb i hospitalskontekst, da de oplever
kommunikationen mellem professionelle i hospital og hjemlig/kommunal kontekst samt
mellem patienter og pårørende ofte præges af misforståelser, utilstrækkelig planlægning,
manglende viden, rolleforvirring og mistillid. Dette indvirker negativt på patienter og
pårørendes trivsel samt på den videre rehabiliteringsproces efter udskrivelse.
Formål: I Danmark findes aktuelt kun meget sparsom viden om, hvordan rehabilitering
efter indlæggelse manifesterer sig i epilepsipatienter og deres pårørendes liv – altså hvad
de oplever er betydningsfuldt for deres trivsel og hvilke begrænsninger og udfordringer
der er til stede efter udskrivelse.
Formålet med dette projekt er derfor at identificere de udfordringer, som voksne med
epilepsi og deres pårørende oplever efter udskrivelse fra rehabiliteringshospital. Denne
nye viden vil blive integreret med faglige perspektiver fra rehabiliteringsprofessionelle og
andre relevante samarbejdspartnere fra epilepsiområdet med henblik på at udvikle
konkrete anbefalinger.
Udover mængden af protein i kosten er proteinets kvalitet afgørende for vedvarende
nydannelse af vigtige proteiner i kroppen og denne proces er afhængig af tilførsel af
essentielle aminosyrer. Proteinkvalitet er defineret ved det absolutte indhold af de
tilgængelige aminosyrer justeret med en faktor for fordøjelighed, da fødevarernes struktur
og øvrige komponenter påvirker hvor meget af proteinet der optages i tarmkanalen. For at
opretholde muskelmasse kræves, udover fysisk træning også tilførsel af essentielle
aminosyrer. Med alderen nedsættes kroppens evne til at reagerer på disse faktorer,
hvorfor ældre er i særlig øget risiko for et accelereret tab af muskelmasse, hvis ikke
måltider er sammensat således, at indtaget af essentielle aminosyrer er tilstrækkeligt i
forhold til behovet. Aktuelt findes der ikke redskaber til beregning og optimering af
proteinkvalitet på måltidsniveau til brug for relevante nationale institutioner, og det vil
dette projekt udvikle en tilblivelse af.
I det første delprojekt afprøves funktionaliteten af den nyligt udviklet database over
proteinkvalitet af relevante fødevarer i måltidsregistreringer fra en større dansk
undersøgelse af kostindtaget blandt i alt 417 danske postmenopausal kvinder, der indgår
i et igangværende forskningsprojekt. Testningen og optimering af funktionaliteten af
databasen vil foregå i et tæt samarbejde med vores hollandske samarbejdspartnere v.
Pol Grooswagers, forsker ved Afdelingen for Ernæring og Sundhed, Wageningen
Universitet. Tilsagnsskrivelse om dette er vedlagt som bilag.
I anden del af projektet vil relevante aktører i det danske madservicetilbud samt
myndigheder blive inkluderet. Aktørerne vil bidrage med aktuelle måltidsopskrifter fra
henholdsvis deres mere konventionelle måltider (med relativt højt indhold af animalske
proteiner) og deres gældende eller planlagte ”grønne” menuer (med relativt højt indhold
eller udelukkende indhold af plantebaserede fødevarer) samt andre udfordringer, som de
vurderer aktuelle i forhold til proteinkvalitet. I denne fase vil vi ved hjælp af databasen
undersøge og vurdere proteinkvalitet samt give forslag til optimering af proteinkvaliteten.
Også denne fase vil blive gennemført med vores hollandske samarbejdspartner.
Tilbagemeldinger til de deltagende relevante madaktører vil ske individuelt, således, at
alle interessenter får mulighed for at få opfyldt deres behov. Tilsagnsskrivelser fra vores
interessenter (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Mad og Måltider, Odense Kommune
samt Fødevarestyrelsen) er vedlagt som bilag.
I den sidste del af projektet vil resultaterne blive formidlet via publicering i et
videnskabeligt tidsskrift. Den praksisnære komponent vil formidles i form af afholdelse af
et symposium med inviterede aktører indenfor madserviceområdet og sundhedsområdet.
I fremtiden er ønsket at foretage en videreudvikling af databasens front-end så den kan
benyttes i hverdagen af ældre individer og af kliniske diætister på ældres vegne.
Forskningsprojektet ”Ældrelivet i og omkring den almennyttige bolig” omhandler
betydningen af almennyttige boliger i hverdagslivet blandt ældre mennesker på 65 år og
derover. For langt de fleste mennesker har boligen en yderst central betydning. Det er i
boligen vi trækker os tilbage for at bearbejde livets oplevelser og erfaringer, i boligen vi
indretter og omgiver os med farver, møbler og genstande, der vidner om afgørende
begivenheder i vores liv, og det er i boligen vi sover, drømmer, står op og påbegynder
både hverdage og særlige mærkedage. Hvor boligen har en central betydning for den
brede danske befolkning i almindelighed, indtager den for hovedparten af ældre
mennesker en endnu vigtigere rolle. Med alderdommen følger særlige livsvilkår som
påvirker de muligheder, det enkelte menneske har. Ofte er forhold som begrænset
bevægelighed, nedsat funktionsevne, fraværende eller sparsomme sociale relationer og
en presset personlig økonomi, tilstedeværende faktorer blandt hovedparten af de ældre
mennesker, der bor og lever i egen lejebolig i Danmark. Med dette forskningsprojekt er
målet at blive klogere på, hvad boligen betyder som sted og ramme om hverdagslivet
blandt denne gruppe mennesker. At udforske, hvordan enkeltstående og samvirkende
levevilkår blandt ældre spiller sammen med oplevelsen af livskvalitet, trivsel og velvære,
og hvilke betydninger boligen og de hertil knyttede lokalområder har for erfaringen af
meningsfuldhed, kontinuitet og sammenhæng. Forskningsinteressen er at skabe indsigter
i, hvad der i det hele taget skaber en god og passende bolig for ældre mennesker, der
bor i almennyttigt boligbyggeri. Men i lige så høj grad at blive klogere på, hvordan det
omkringværende lokalområde og de kvaliteter som findes her, påvirker og bidrager til de
ældres hverdag. Ambitionen er at undersøge, hvorledes helt små og udefra set
ubetydelige hverdagselementer og -møder, såvel som mere tydelige og almindeligt
anerkendte ditto, yder indflydelse på den samlede oplevelse af at bo og leve som ældre
menneske, i almennyttigt boligbyggeri i en storbysammenhæng. Forskningen baserer sig
på etnografisk feltarbejde, der som metodetilgang udmærker sig ved at bygge på
åbenhed og nysgerrighed i indsamlingen af viden. I praksis udføres dette arbejde ved at
deltage i hverdagslivet blandt de studerede mennesker, ved at lave interviews og ved at
følge med i nogle af dagligdagens sammenhænge. Tilgangen giver mulighed for at
opdage og forfølge aspekter og facetter af det område som arbejdet retter sig imod, men
som ikke nødvendigvis kan forudses eller forventes i den indledende planlægning.
Fordelene ved dette er, at forskningens fund herved kan være med til at udfordre og
udvide forståelserne af, hvad det vil sige at bo og leve i almennyttig bolig som et ældre
menneske i Danmark. De indsigter som tilvejebringes med forskningen, kan derfor være
led i at udvikle eksisterende boliger og boligområder tilegnet ældre mennesker, såvel som
fremtidens boligbyggeri.
Da vi bliver flere og flere ældre og antallet af personer med demens stiger står vi overfor
en kæmpe udfordring (WHO, 2017). I Danmark lever over 87.000 mennesker med en
demenssygdom (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020) hvoraf mange bor på
plejehjem (Alzheimerforeningen, 2019). Vi tror på, at dufttilsætning kan noget i den
kontekst. Derfor vil vi undersøge potentialet i at målrette dufttilsætning på plejehjem for
ældre med demens. Dette vil vi ud fra et tværfagligt perspektiv gennem litteraturstudie,
deltagende observation og interviews. Dufttilsætning kan muligvis øge velvære hos den
ældre, lette gøremål for personalet og forskønne pårørendes besøg. Projektet vil
resultere i retningslinjer for dufttilsætning som kan anvendes af praktikere og efterprøves
og udvikles af forskere og kan ses som et lille skridt på vejen henimod en ældreomsorg,
hvor fysiske rammer, sansestimuli og pleje gå op i en højere enhed og kan være med til
at give de ældre den bedst mulige sidste tid af deres liv.
I takt med den aldrende befolkning stiger antallet af ældre, som gennemgår åben
hjertekirurgi. Mange ældre patienter oplever udtalt fysisk svækkelse og forringet
livskvalitet selv efter en vellykket operation. Omkring hver anden patient har behov for
genindlæggelse i løbet af et år. Tidligt genoptræning er derfor altafgørende for at bevare
et selvstændigt og meningsfuldt liv.
I Danmark tilbydes gratis genoptræning til alle patienter efter hjertekirurgi. Ligesom i
mange andre lande starter denne genoptræning som holdtræning cirka 6 uger efter
hjertekirurgi, når brystbenet er helet. Patienterne er således overladt til at genoptræne på
eget hånd i de første uger, mens de oplever en række fysiske og psykiske barrierer for
bevægelse.
Den videnskabelig antagelse i dette projekt er, at tidlig individuel digital understøttet
genoptræning i hjemmet øger motivation og forståelse for vigtigheden af fysisk aktivitet i
hverdagen. Denne indsats kan forbedre funktionsevnen hos ældre efter hjertekirurgi. Det
kan medføre større tilfredshed, selvstændighed, livskvalitet, sundhedsforståelse og
mindre behov for kompenserende hjælp. Vi antager desuden, at initiativet kan øge
deltagelse og fastholdelse i de kommunale genoptræningsprogrammer, som hver tredje
patient ikke gennemfører.
Vi planlægger et PhD projekt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus
Universitet, Aarhus og Aalborg Universitetshospital, og kommunerne i Region Midt- og
Nordjylland. Initiativet til projektet er taget af hjertekirurger og fysioterapeuter i begge
regioner.
Formålet med projektet er at undersøge:
Delprojekt 1: om tidlig individuel genoptræning i hjemmet efter hjertekirurgi hos ældre kan
modvirke tab af funktionsevne, muskelkraft og livskvalitet
Delprojekt 2: om behandlingsforløbene, deltagelse i genoptræningsprogrammer og det
tværsektorielle samarbejde kan optimeres, når interventionen gennemføres i kommunal
regi Delprojekt 3: hvordan ældre patienter og deres terapeuter oplever
behandlingsforløbene med og uden interventionen med fokus på sundhedsforståelse,
motiver og barrierer for fysisk aktivitet
Basis for projektet er et klinisk forsøg med deltagelse af 120 ældre patienter (> 65 år)
med planlagt større hjertebypass- eller hjerteklapkirurgi på Aarhus eller Aalborg
Universitets-hospital. Projektdeltagerne vil blive udvalgt ved et tilfældighedsprincip til
standard almen genoptræning i kommunal regi alene eller til supplerende individuel
digital understøttet genoptræning i hjemmet i 6 uger efter udskrivelsen.
Resultaterne fra dette projekt forventes umiddelbart at gavne de omkring 2000 patienter,
som gennemgår større hjertekirurgi årligt. Vi forventer, at vi kan forbedre
behandlingsresultaterne ved at vejlede og motivere ældre patienter til mere fysisk aktivitet
umiddelbart efter udskrivelsen. Bedre funktionsevne, livskvalitet og selvstændighed
kommer vores samfundsøkonomi til gode.
Antallet af ensomme beboere på plejehjem er stigende og udgør et pres på
sundhedssystemet. Projekt Vores Madklub udvikler, afprøver og evaluerer en ny metode
– beboerdrevne madklubber – til at forebygge ensomhed på plejehjem. Beboere
inddrages som medskabere af en madklub, og det undersøges hvordan relationer og
fællesskaber skabes og fastholdes. Måltider er sanselige og ofte dagens højdepunkt,
men den videnskabelige viden om inddragelse af beboere i madklubber, og måltidets
potentiale som arena for social rehabilitering og forebyggelse af ensomhed er minimal.
Projekt Vores Madklub har som mål at udvikle et nyt og forskningsbaseret praksisnært
koncept og guidelines, som plejehjemsmedarbejdere kan anvende til at understøtte
beboerne i at medskabe en madklub. Projektet tager udgangspunkt i en værtskabstilgang
udviklet inden for måltidsforskningen, hvor skiftende gæst-vært roller kan motivere til
interaktion. Denne tilgang har vist lovende resultater i relation til fastholdelse af
funktionsevne og fremme af livskvalitet, men viden om værtskabers betydning for
relationsdannelse, fællesskab og forebyggelse af ensomhed er endnu ikke undersøgt.
Forskningsprojektet gennemføres i tre faser. I første fase afdækkes nuværende viden om
madfællesskaber blandt ældre, herunder arbejde med madaktiviteter i Københavns
Kommune, og et modelprojekt for Vores Madklub udvikles. Der foretages observationer
på fire plejehjem og foretages interviews med udvalgte medarbejdere på plejehjem i
Københavns kommune. Der inddrages værtskabsteori og -metoder, der kan understøtte
beboernes ideer og ønsker til at skabe en fælles madklub. I anden fase af projektet
afprøves modelprojektet Vores Madklub på to plejehjem. På hvert plejehjem etableres en
madklub med 6-8 beboere og 1-3 medarbejdere, og madklubben mødes i alt 13 gange.
De første fem gange madklubben mødes er der fokus på udvikling af en madklub, fx.
menuvalg, indretning af måltidsrum, udstyr og redskaber, og medarbejderne øver sig i at
understøtte beboerne heri. Der foretages løbende observationer og interviews med
deltagerne og efter hver gang madklubben har mødtes, evaluerer medarbejdere
beboeres relationer og fællesskab, både i og uden for madklubben. Det analyseres
hvorvidt beboerdrevne madklubber bidrager til at forbygge ensomhed. På baggrund af
resultaterne fra fase 1 og 2 formuleres Vores Madklub som færdigt koncept til brug på
plejehjem som ensomhedsforebyggende indsats med tilhørende guidelines, redskaber og
metoder. I den sidste projektfase gennemføres formidlingen af den nye forskningsviden
og Vores Madklub som praksisnært koncept bl.a. ved produktion af
undervisningsmateriale, anbefalinger til videre udrulning på plejehjem og et afsluttende
seminar for ledere og medarbejdere i Københavns Kommune, ligesom der undervejs
udgives fire artikler: to til fagtidsskrifter for sygeplejersker og terapeuter og to
videnskabelige artikler.
I dette kvalitative forskningsprojekt fokuserer vi på en stigende, men ofte overset gruppe
borgere i vores sundhedssystem: ældre udsatte rusmiddelbrugere. Ældre udsatte borgere
med et overforbrug af rusmidler er markant overrepræsenterede i forhold til ulighed i
sundhed. Deres sundhedstilstand er dårligere end gennemsnittet, og de har flere
kontakter til sundhedssystemet. Alligevel ved vi forskningsmæssigt og i praksis meget lidt
om gruppen. Behandling af kroniske lidelser og andre sundhedsudfordringer, som
aldrende rusmiddelbrugere rammes af, er de seneste 10 år blevet mere effektiv, hvorfor
mange borgere lever længere, og de kommer i kontakt med sundheds-og plejesystemet
relativt tidligt, fordi de alderssvækkes væsentligt før andre ældre. Kompleksiteten af deres
udfordringer rækker ofte også ud over somatikken fx psykiatri og socialområdet, hvorfor
en omsorgs- og plejeindsats også ideelt set burde inkludere tværsektorielle samarbejder,
hvilket i praksis dog ofte er vanskeligt at få til at fungere. Vi ved, at omsorgs- og
plejepersonale efterspørger mere viden og uddannelse i forhold til målgruppen, men vi
ved ikke om eller hvilken rolle pårørende spiller for ældre plejekrævende
rusmiddelborgeres adgang til og hjælp fra sundheds- og plejesektoren. Vi ved dog fra
andre sundhedsområder, at pårørende er afgørende i forhold til at få den rette
behandling, omsorg og pleje, hvorfor vi med projektet undersøger dette i forhold til ældre
plejekrævende rusmiddelbrugere. Vi sætter specifikt fokus på, hvordan, hvornår og
hvorfor borgere visiteres til pleje- og sundhedsindsatser i eget hjem og pårørendes rolle
heri. Herigennem ønsker vi at forbedre vidensgrundlaget om ældre og alderssvækkede
rusmiddelbrugeres sundhed og trivsel. Vi ønsker også at bidrage til debatten om, hvordan
vi indretter vores sundheds- og plejersystemer således, at udsatte borgere bedre rummes
– med og uden aktive pårørende – og ulighed i sundhed mindskes for målgruppen.
Udfordrende adfærd hos mennesker med demens er ofte et udtryk for mistrivsel, og har
store konsekvenser for både personen selv, pårørende og medarbejdere. Disse borgere
bor typisk på plejecentre. Det viser sig, at det kan være svært at håndtere denne adfærd,
og at medicinering ofte bliver løsningen frem for andre ikke medicinske tiltag. Ligeledes
viser erfaringerne, at dementes adfærd udfordrer personalet pga. et manglende fælles
sprog i det tværfaglige team knyttet til borgeren.
Undersøgelser viser at en neuropædagogisk tilgang, med en særlig opmærksomhed på
relationen- og omverdens betydning, har en positiv indflydelse på borgernes adfærd.
Neuropædagogik handler bl.a. om at gå bag om adfærd, for derefter at justere sine
handlinger ud fra dette. Erfaringer med neuropædagogik har vist at have en effekt på
reduktion af magtanvendelse og brug af antipsykotisk medicin. Ligeledes medvirker
arbejdet med en neuropædagogisk tilgang til at øge bevidstheden og forståelsen af
relationens betydning i pleje og behandling.
Der er i december 2022 indgået aftale om samarbejde om projektet med et plejecenter i
Hjørring kommune, hvor vi indledningsvist har afholdt tre fokusgruppeinterview med
medarbejdere og ledere for at databasere ansøgningen.
I nærværende projekt vil vi undersøge, hvordan man kan udvikle og implementere
metoder til at kvalificere handlemulighederne for medarbejderne i et neuropædagogisk
perspektiv. Vi anvender en bred forskningstilgang med aktører fra praksisfeltet. Konkret
udvikles og afprøves metoderne ud fra videooptagelser af borgere og medarbejdere i det
daglige pleje- og omsorgsarbejde. Video redigeres og analyseres af de projektansvarlige
og ressourcepersoner fra praksis (ressourcepersonen kan være sygeplejerske,
demenskonsulent mm). Herefter danner optagelserne grundlag for faglige drøftelser på
beboerkonferencer, og der aftales nye handlinger til gavn for borgeren. Medarbejderne
afprøver i en periode på 8-10 uger de nye handlinger som, på baggrund af nye
videooptagelser, drøftes og evalueres med henblik på justeringer og udvikling af et
tværfagligt sprog. Før og efter afprøvningen udføres der fokusgruppeinterview af
pårørende, ligesom der udføres fokusgruppeinterview af medarbejderne efter
afprøvningen. Sideløbende indsamles der data vedrørende brug af magtanvendelse og
antipsykotisk medicin, da en reduktion heraf forventes. Formidling om projektet vil ske
fortløbende gennem pressemeddelelser, seminarer og vidensdeling. Der er gennem
projektet særlig fokus på de etiske overvejelser, og etiske retningslinjer for
sygeplejeforskning i Norden følges for at beskytte de involverede i projektet, ligesom
samtykke indhentes, og der journalføres jf. GDPR- vejledninger fra datatilsynet.
Projektet ”Sikker og hensigtsmæssig antibiotikabrug på plejehjem: Registerundersøgelse af en bæredygtig, tværsektoriel løsning” har til formål at undersøge langtidseffekterne af en intervention til optimering af antibiotikabrug på plejehjem samt identificere understøttende strukturelle mekanismer, der fastholder effekten på antibiotika resistens
over tid.
Projektet er en registerbaseret langtidsopfølgning af et klynge randomiseret kontrolleret
forsøg (cRCT) på danske plejehjem. Interventionen bevirkede at plejehjemsbeboerne fik
halvt så mange unødige antibiotikarecepter til urinvejsinfektioner (UVI), uden de blev
indlagt hyppigere eller havde en højere dødelighed. I det aktuelle studie vil vi undersøge
hvordan interventionen påvirkede antibiotika resistens over en 4-årig periode og hvilke
faktorer på danske plejehjem, der fastholder denne effekt med særligt fokus på
plejehjemslægeordningen. Vi bruger deltagerinvolvering til at forme projektet inden
projektstart og ved dataanalysens afslutning. Resultaterne fra projektet kan bidrage til at
forbedre det tværsektorielle samarbejde mellem plejehjem og almen praksis og dermed
at sikre effektiv brug af antibiotika, så spredningen af antibiotikaresistens i samfundet
begrænses.
Vi planlægger at identificere plejehjemsbeboere bosiddende på de plejehjem som deltog i
det oprindelige forsøg via indsamlede CPR-numre fra det oprindelige studie i kombination
med Sundhedsdatastyrrelsens datasæt ”Plejehjemsdata”. Disse kobles til de nationale
registre og mikrobiologiske databaser via CPR-numre. Vi ønsker at undersøge
interventionens effekt på effektmål som patientsikkerhed (herunder antibiotikaresistens),
forbrug af systemisk antibiotika og forbrug af sundhedsydelser i en 4-årig periode efter
implementering og vi ønsker at undersøge hvordan disse effekter påvirkes af faktorer på
individ- og plejehjemsniveau (herunder plejehjemsordningen). Vi bruger en Poisson
regressionsmodel til at belyse forskellen mellem intervention og kontrolgruppe på
effektmålene og undersøger herefter effektmodifikatorer. På baggrund af vores datasæt
og resistensforekomsten hos ældre i Danmark, forventer vi at kunne se en halvering i
antibiotikaresistens fra 0.26 til 0.13 i interventionsgruppen.
Projektet ledes af post.doc Sif Helene Arnold og er forankret i forskningsgruppen for
infektioner og antibiotikaforbrug på Center for Almen Medicin på Københavns Universitet.
I projektet samarbejdes der med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital
omkring mikrobiologisk emner og dataindsamling. Resultaterne vil blive formidlet bredt til
akademikere og klinikere via videnskabelige artikler, internationale kongresser samt
relevante fagvidenskabelige tidsskrifter.