Den danske sociallovgivning har historisk altid haft som erklæret formål, at den skulle
afhjælpe erhvervshæmning ved at genindpasse (revalidere) fysiske, psykiske og socialt
handicappede i samfundslivet. Revalidering har siden 1970-ernes socialreform været et
centralt element i den kommunale indsats for, at personer med begrænsninger i
arbejdsevnen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så personens
mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er et af
redskaberne, der begrænser tilgangen til førtidspension. Det har derfor stor betydning for
den enkelte borger, om kommunen tilbyder revalidering.
Revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige
beskæftigelsesrettede indsatser ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at
forsørge sig selv. Den enkelte kommune har pligt til at tilbyde revalidering, hvis
betingelserne er opfyldt og det har gentagne gange fremgået af forarbejderne til
lovgivningen, at »kommunen har som hidtil en pligt til at tilbyde revalidering, hvis
tildelingsbetingelserne er opfyldt«.
Brugen af revalidering har dog været kraftigt faldende, og de kommunale variationer i
brugen af revalidering er meget store. Revalidering ydes i høj grad i nogle kommuner og
stort set ikke i andre kommuner. Når kommuner anvender revalideringsordningen, har
effekten i forhold til at bringe borgeren ind på arbejdsmarkedet været god og
beskæftigelsesgraden efter endt revalidering har været højere end for andre
beskæftigelsesordninger.
Formålet med projektet er at undersøge grundlaget for vurderingen af, om en person har
ret til revalidering og hvorfor dette giver anledning til en meget uensartet kommunal
praksis. Dette har særlig interesse, når en borger klager over en kommunes afslag på
revalidering og Ankestyrelsen skal efterprøve om kommunens afgørelsen er korrekt.
Ankestyrelsens prøvelse af klagesager om revalidering og dermed kontrol med ordningen
er styrende for kommunerne. Dette er afgørende for, om revalidering reelt er blevet et
beskæftigelsespolitisk instrument, som kommunerne frit kan prioritere brugen af, hvilket
er en fravigelse af udgangspunktet i lovgivningen.
På Medicinsk Museion vi vil skabe et undervisningstilbud rettet mod SOSU-studerende i hele landet. Vi vil udvikle fire kufferter som indeholder genstande, der tematisk taler direkte ind i SOSU-uddannelsernes læringsplan. To kufferter skal sendes ud til SOSU-skoler landsdækkende, imens de to andre vil blive brugt i et undervisningstilbud til SOSU-studerende på museet. Til hver kuffert udvikles online introduktionsvideoer samt undervisningsmateriale i samarbejde med SOSU H. Samarbejdet er vigtigt, for at sikre at kufferter og materiale afdækker kompetence- og faglige mål på uddannelserne. Hver kuffert skal repræsentere et sundhedsfagligt tema, og indeholde fire-seks genstande. Med kufferterne kan undervisere og studerende udforske, begrebsafklare og diskutere relevante emner i mødet med museumsgenstande.
Tal fra KL viser, at der kommer til at mangle social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og at det er svært at tiltrække og fastholde elever igennem uddannelsen. På Medicinsk Museion vil vi gerne bidrage til at gøre undervisning mere alsidig ved at bruge vores museumsfaglighed. Som fremhævet af tidligere uddannelsesleder på SOSU H, Mathilde de Kruiff kan museer bidrage med at kontekstualisere temaer fra SOSU-undervisningen: ”På museerne kan eleverne sætte deres undervisning om alt fra karburatorer, til hygiejne og livsstilsygdomme ind i en virkelighed og kontekst.” Vi søger fondsmidler, dels til at vi kan udvikle et tilbud hvor museet kommer til SOSU-skolerne, målrettet de skoler der ikke kan komme til museet, og dels et tilbud som er skræddersyet til undervisere og studerende der kommer på museet.
Medicinsk Museion er i en unik position til at udvikle undervisningstilbuddet, fordi vi i gennemsnit har 2,7 SOSU-klasser på besøg om ugen. Vi har desuden sammenlignet undervisningsplaner fra SOSU-uddannelser med museets udstillinger for at indkredse, hvordan vi bedst kan understøtte de nuværende fag. Det forudgående arbejde giver en solid indsigt i hvilke af museets genstande, der kan bruges til at facilitere samtaler om f.eks. anatomi, fysiologi og patologi, historisk udvikling af sundhedsbegrebet, mental sundhed, aldring og palliation, medicinsk etik, samt folkesundhed og medicinens politiske dimensioner. Samarbejdet med SOSU H vil yderligere indkredse temaer og kvalificere undervisningsmaterialet. På Medicinsk Museion er genstande omdrejningspunktet for formidling, undervisning og forskning. Ved at bruge genstande har vi en mulighed for at tilbyde en taktil læringsform. Denne tilgang bygger på metoden ’Object-Based-Learning’ (OBL), som er beskrevet yderligere i projektbeskrivelsen
Psykisk vold har omfattende konsekvenser indenfor samtlige trivsels- og helbredsmæssige områder, – psykisk, fysisk og socialt. Psykisk vold er samtidig et nyt begreb – både i offentligheden, i retssystemet og i den socialfaglige praksis.
I 2018 fik Danmark en fælles socialfaglig definition af psykisk vold, og i 2019 fulgte kriminaliseringen af psykisk vold i nære relationer. Disse tiltag skulle styrke forebyggelsen af psykisk vold, både direkte i det retslige og socialfaglige arbejde, og indirekte gennem viden og holdningsændringer i befolkningen. Lev Uden Vold ønsker med dette projekt at samle op på erfaringerne og virkningerne.
Projektet undersøger for det første befolkningens viden om psykisk vold. Vi gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker befolkningens viden, tvivl og myter om psykisk vold. Undersøgelsen skal danne afsæt for en oplysningskampagne i befolkningen, som sætter psykisk vold på dagsordenen, afliver myter og oplyser befolkningen om handlemuligheder.
For det andet undersøger projektet de praktiske erfaringer med håndteringen af §243 i det danske retssystem her fem år efter kriminaliseringen. Tidlige evalueringer af kriminaliseringen af psykisk vold har identificeret en række udfordringer i forhold til efterforskning og håndhævelsen af bestemmelsen. Lev Uden Volds undersøgelse skal følge op på dette og belyse status på anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domme, påtaleopgivelsesprocent og årsager til henlæggelse, samt hvad der skal til for at løfte bevisbyrden. Dermed kortlægger projektet eventuelle udfordringer og veje i håndteringen af bestemmelsen. Denne viden vil blive formidlet til beslutningstagere, anklagemyndighed og politiets specialiserede enheder vedrørende vold i nære relationer.
For det tredje vil projektet kvalificere den danske socialfaglige definition af psykisk vold. For at kunne spotte og forebygge psykisk vold i en socialfaglig kontekst, er der behov for en socialfaglig definition, som synliggør en bredere forståelse af psykisk vold end den strafferetlige. Lev Uden Vold vil kvalificere den eksisterende socialfaglige definition, dels ved en gennemgang af nyere international forskningslitteratur. Dels ved at gennemføre tre workshops med repræsentanter fra voldsfaglige organisationer, relevante forskningsmiljøer og styrelser. En kvalificeret definition skal formidles gennem Lev Uden Vold og andre organisationers faglige formidlingsarbejde.
En afsluttende konference målrettet fagpersoner og beslutningstagere formidler projektets resultater bredt set, og skal skabe opmærksomhed på barrierer og potentialer i kriminaliseringen af psykisk vold, samt understøtte den socialfaglige opsporing af mennesker, som er udsat for eller udøver psykisk vold.
UngeAlliancen er en fortsættelse af det arbejde, som foregik i Alliancen – unge med
Dobbeltdiagnose (2018-2019), samt vidensopsamling og kortlægning (2016-2017).
UngeAlliancen blev igangsat i 2020 og har siden arbejdet for at styrke og udbrede viden,
erfaringer og perspektiver på indsatser til unge under 25 år med dobbeltproblematikker,
samt at bidrage til at anbefalinger til udvikling og kvalificering af indsatser til målgruppen
bliver afprøvet og implementeret i praksis.
UngeAlliancen består af:
– Repræsentantskabet med ca. 70 medlemmer, der har ‘aktier’ i unge med
dobbeltdiagnoser (unge, forældre, fagpersoner, forskere og NGO´er). Medlemmerne er
ambassadører for UngeAlliancen, dvs. at de skal formidle viden og erfaringer fra
UngeAlliancen til deres eget bagland og omvendt.
– Advisory Board med 15-17 medlemmer, der repræsenterer forskning, kommunale og
regionale aktører, styrelser samt UngeNetværk og ForældreNetværk.
– Sekretariat, der styrer og faciliterer UngeAlliancens arbejde, bl.a. gennem
ovenstående organer.
UngeAlliancen arbejder i tre spor:
– Det politiske spor, hvis mål er at formidle viden om målgruppen og de indsatser, der er
behov for, samt arbejde for politisk handling, både på statsligt, regionalt og kommunalt
niveau. Det sker bl.a. gennem løbende møder med politikere, beslutningstagere, styrelser
og organisationer samt skriftlige notater, der uddyber UngeAlliancens viden og
anbefalinger om særlige problemstillinger. Desuden er flere rapporter, udarbejdet under
UngeAlliancens hat de seneste år, direkte målrettet beslutningstager-niveau, bl.a. tre
rapporter vedr. nationale retningslinjer.
– Videns- og udviklingsspor, hvis mål er at indsamle yderligere viden samt at udvikle og
afprøve initiativer mhp. opkvalificering af indsatser og implementering i praksis. Under
UngeAlliancens hat er der aktuelt 9 initiativer i gang. Desuden bliver der ad hoc igangsat
Faglige NørdeNetværk, der sætter fokus på udvalgte problemstillinger.
– Formidlingssporet, hvis mål er at sikre fortsat fokus på unge, ramt af
dobbeltproblematikker, både blandt almen befolkning og blandt fagprofessionelle. Det er
senest sket gennem artikel i STOF vedr. unges brug af benzodiazepiner og opioider (forår
2023) samt kommentar i Socialt Indblik vedr. det nye dobbeltdiagnosetilbud til voksne
(maj 2023).
I løbet af efteråret 2023 vil Socialt Indblik bringe en artikelserie om UngeAlliancen.
UngeAlliancens arbejde i denne runde forventes afsluttet i 2024 med:
1) en Artikelsamling 2.0, der samler op på viden og erfaringer, genereret under
UngeAlliancens hat i perioden 2020-2024,
2) et konkret forslag til hvordan et ungetilbud, målrettet unge voksne (18-25 år), kan se
ud, og hvordan dette kan indgå i regionernes kommende indsatser til mennesker med
dobbeltdiagnoser,
3) at UngeAlliancen har sat et unge-aftryk i de kommende Nationale Kliniske
Anbefalinger,
4) at unge og forældre sammen med UngeAlliancen har afholdt en succesfuld event på
Folkemødet 2024.
Formålet med projektet er den videre etablering af Center for Gravide med Infektion. De
vigtigste aktiviteter består af:
•En telefonisk ”hotline”
•En ”Point-of-Care” test til akut diagnostik af infektioner
•En klinisk forskningsdatabase
Den telefoniske ”hotline” er en gratis telefonrådgivningstjeneste, som betjenes af en
infektionsmedicinsk speciallæge. Rådgivningstjenesten vil være til rådighed for
sundhedspersonale i alle landets fem regioner, dvs. jordemødre, sygeplejersker og læger
i primær-, såvel som sekundær-sektoren. Efter en pilotfase udvides rådgivningslinjen til
også at være til rådighed for alle borgere, primært gravide og pårørende, som søger
information og viden om infektioner under graviditeten. Gravide, som har brug for hurtig
diagnostik og behandling, kan henvises til en akuttid samme dag i et infektionsmedicinsk
ambulatorium, Hvidovre Hospital, Sjællands Universitets Hospital i Roskilde, Odense
Universitets Hospital, eller Aalborg Universitets Hospital.
Der udvikles en Point-Of-Care test til akut diagnostik af de mest alvorlige infektioner, så
gravide kvinder som henvises til ambulatorium, med det samme, hurtigt og effektivt, kan
få stillet en diagnose. Dette vil reducere tiden fra henvendelse til diagnostik, og dermed
optimere behandling.
Der etableres en klinisk forskningsdatabase til registrering af hvilke problemstillinger der
rejses, hvilke råd der søges og effekt af den vejledning og kliniske vurdering der gives,
med henblik på at øge den kliniske kvalitet og for videnskabeligt at kunne belyse behov
og effekt. Desuden etableres en biobank, hvori der gemmes blodprøver fra gravide
patienter, tilset i infektionsmedicinsk ambulatorium, til fremtidige forskningsprojekter.
Projektet er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem de infektionsmedicinske,
gynækologisk/obstetriske og klinisk mikrobiologiske afdelinger i Region Hovedstaden,
Region Sjælland, Region Syd og Region Nord og har en varighed på 4 år (1. januar
2024-31. december 2027)
Vi ved at sang har en stærk trivselsforøgende funktion for en stor gruppe af patienter og
deres pårørende. I sær når det sker i et sundhedskor, hvor der ikke kun er fokus på trivsel
og alt det hyggelige, men også på træning og mestring. Det er langt fra alle korledere, der
kan varetaget et sundhedskor, som kræver særlige kompetancer og indsigt og da vi
oplever en øget interesse for at få oprettet flere sundhedskor, har vi akut brug for flere
kompetente kræfter, der kan stå i spidsen for disse kor.
I et sundhedskor mødes mennesker med kronisk sygdom i et fællesskab, hvor der ikke er
fokus på sygdommen, men hvor der er plads til den.
Mennesker med kronisk sygdom skal ikke kun leve med at håndtere selve sygdommen,
men kan også opleve, at deres muligheder for at indgå i sociale sammenhænge
begrænses. Vedvarende hoste, en svag stemme eller træthed er nogen af de symptomer,
der kan føre til social usikkerhed og isolation. Sygdommen kan komme til at få fokus og
være i centrum, for de fællesskaber man deltager i, for eksempel træningshold,
fysioterapi, audiologopæd o.lign.
At synge i et sundhedskor giver et pusterum fra sygdomsfokus, det giver et stærkt
fællesskab med sangglæden i centrum. Samtidig er der i koret en forståelse for de
udfordringer, den enkelte har,- det giver både plads til at tale med hinanden om andre
emner end sygdommen, og det giver tryghed til at tale om det, der er svært.
I nogle sundhedskor deltager de pårørende også i koret. Det giver ægtefæller og familie
mulighed for at lave noget sammen, der ikke har sygdommen i fokus. Samtidig kan de
pårørende få et netværk, hvor de kan dele deres erfaringer med et liv tæt på en kronisk
sygdom.
At synge i sundhedskor giver stemmetræning og fysiske øvelser for hele kroppen, der er
tilpasset de særlige behov sygdommen medfører, derfor kaldes mine sundhedskor også
for et trænings-sangkor.
Med nærværende projekt vil vi skabe opmærksomhed, synlighed og mindes de 284
oversete dræbte kvinder og børn mellem 2000-2021. Det vil vi gøre ved at sætte
mindeplader op i de af landets 98 kommuner hvor drabene skete. Målet er, at åbne op for
samtaler om vold og kvindedrab og derigennem forebygge fremtidig vold. Projektet er det
første i Danmark og i Europa og er baseret på den hidtil største research af femicides
mellem 2000-2021. Kun i Australien findes der et lignende projekt, der kortlægger
kvindedrab. Ikke tidligere har man omfattet en udstilling af historierne. Yderligere ønsker
vi at dokumentere historierne i en bog og lave en national oplysningskampagne på
sociale medier.
Projektet ’Anbringelse i et livsperspektiv’ har til formål at indsamle og formidle
forskningsbaseret viden om, hvordan anbringelse i barn- og ungdommen sætter sig
psykiske og sociale spor i et livsperspektiv, fordi dette aspekt er underbelyst i
forskningslitteraturen. Ofte er det ungdomsårene efter anbringelsen og hvordan
anbringelsen i sig selv er forløbet, der har været i fokus.
Skønsmæssigt er antallet af tidligere anbragte 150.000 borgere, hvoraf mange igennem
voksenlivets forskellige faser og begivenheder, igen og igen mærker, hvordan
anbringelsen til stadighed indvirker hæmmende i forhold til at udnytte deres fulde
potentiale.
Det er disse borgeres erfaringer og indsigter i forhold til håndtering af de psykiske og
sociale senfølger, der ønskes afdækket, i det øjemed at kunne fungere som et spejl for
andre tidligere anbragte og dermed medvirke til at nedbryde følelsen af at være socialt
isoleret og anderledes.
Samtidig vil politikere, myndigheder og fagprofessionelle kunne drage nytte af den
tilvejebragte viden med henblik på at kvalificere anbringelsesområdet og indsatser i
forhold til at støtte borgere, der er ramt af senfølger af anbringelse i barn- og
ungdommen.
Projektets vidensgrundlag vil baseres på dybdeinterview med 12 borgere med
anbringelsesbaggrund repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, anbringelsesform,
geografi mv. og vil blive gennemført og bearbejdet på basis af klassiske
gyldighedskriterier for kvalitativ forskning.
Projektet vil munde ud i produktion af to bøger og en podcast. Den ene bog vil være en
traditionel fagbog, med politikere, administratorer og fagprofessionelle som primær
målgruppe. Den anden bog vil være en refleksionsbog, primært rettet mod tidligere
anbragte borgere. Podcasten vil bestå af journalistisk bearbejdet lydmateriale fra
interviewene. Produkterne forventes derudover at blive anvendt proaktivt af de af De
Anbragte Vilkårs frivillige og andre, der udfører oplysningsarbejde, holder oplæg mv. om
psykiske og sociale senvirkninger af anbringelse i barn- og ungdommen og dermed risiko
for social udgrænsning i forhold til fællesskabet.
Projektet er blevet til og vil foregå i et tæt samarbejde med De Anbragtes Vilkår.
Derudover nedsættes et advisory board bestående af videnspersoner, der repræsenterer
forskellige, men relaterede fagområder, med henblik på at sikre projektet høj
forskningsmæssig og faglig kvalitet.
Langt de fleste patienter (ca. 75 %) med kronisk nyresygdom oplever seksuelle
problemer som følge af deres sygdom, deres behandling og den medicin de indtager.
Hyppige seksuelle dysfunktioner er rejsningsbesvær, tørhed i skeden, nedsat seksuel lyst
og reduceret seksuel ophidselse. Dertil kommer manglende energi, fysiske ændringer af
kroppen og frygten for infektion, som i værste fald kan skade eller endda afstøde nyren.
Seksualiteten er en vigtig trivselsfaktor og både psykisk velvære og sociale kompetencer
kan blive påvirket, når seksualiteten forandres. Dog er sex, intimitet og parforhold et
emne, som både patienter og fagpersoner har svært ved at tale om, og det gør, at mange
ikke får den nødvendige hjælp, hvilket påvirker patientens og partnerens livskvalitet.
Formålet med projektet er, at flere patienter med nyresygdom oplever god seksuel
livskvalitet på trods af nyresygdom. Vejen dertil er oplysning og åbenhed samt formidling
af viden og samtaler om seksualitet.
I projekts opstartsfase vil vi undersøge nyrepatienters og deres partneres oplevelse af
mulighed for at tilgå viden og samtaler om nyresygdom og seksualitet. For at tilvejebringe
et kvalificeret grundlag til forbedring af kommunikation om seksualitet på hospitaler og i
Nyreforeningen, vil vi I projektperioden afprøve og understøtte forskellige
kommunikationsveje, både via Nyreforeningen og i samarbejde med nyrerelaterede
hospitalsafsnit.
Alle mennesker har behov for at opleve og føle intimitet, nærhed og tryghed sammen
med andre mennesker fx ens partner. For mange vil et seksuelt samvær på den ene eller
anden måde give følelsen af samhørighed og velvære og dermed gavne livskvaliteten.
Det gælder naturligvis også personer, som har pådraget sig en rygmarvsskade.
Når man pådrager sig en rygmarvsskade, så ændres kroppens funktioner drastiske med
bl.a. nedsat mobilitet og følesans. Det første spørgsmål, mange rygmarvsskadede stiller,
er om man kan have sex, opleve intimitet og få børn. En rygmarvsskade påvirker ikke kun
den skadede selv, men også dennes evt. partner og pårørende. Omgivelsernes syn på
personen ændres radikalt, fordi manges opfattelse er, at personer med rygmarvsskade
ikke er seksuelt aktive eller intime. Den rygmarvsskadede skal finde sig selv i en ny
identitet, og det samme skal partneren og de øvrige pårørende. Man skal finde nye måder
at fungere på i forhold fx til sex og intimitet alene så vel som i parforhold. Omverdenens
syn på personer med rygmarvsskade skal forandres.
Det kan være svært som rygmarvsskadet, ens partner og de pårørende at finde svarene
på, hvordan sex og intimitet fortsat kan være en naturlig del i dagligdagen. Ændringer i
befolkningens holdning til personer med rygmarvsskade ændres ikke af sig selv. Der er
derfor behov for oplysning i forhold til den enkelte, partneren, den pårørende og
offentligheden.
RYK – Rygmarvsskade i Danmark finder, at den personlige fortælling og udsagn fra
eksperter i form af smukke, æstetiske og kunstneriske videoer kan være ekstremt
effektive til at ændre synet på sig selv og andre og give inspiration til, hvordan livet kan
leves med stor livskvalitet efter en rygmarvsskade, og hvordan sex og intimitet kan blive
en naturlig del af det daglige liv igen. Det er erfaringen, at personer med rygmarvsskade,
deres evt. samlevere og pårørende gerne bidrager med egne erfaringer til at hjælpe
andre ligestillede. Sex og intimitet for personer med rygmarvsskade er ikke kun en
udfordring i Danmark, og derfor bør videoerne forsynes med engelsk undertekster.
Videoerne skal formidles via sociale medier, RYKs hjemmeside og magasin,
hospitaler/klinikker med fokus på personer med rygmarvsskade, uddannelser, ESCIF
(den europæiske forening) og internationale sundhedsfaglige og sociale konferencer for
og om personer med rygmarvsskade
Projektet sigter mod at skabe en omfattende digital guide, der fremmer teknologisk
optimering af plejehjem. Hensigten er at adressere ældres sanselige behov for at
forbedre deres livskvalitet. Gennem teknologiske løsninger vil man skabe
plejehjemsmiljøer, der styrker de ældre borgeres sanser, understøtter deres mentale
sundhed og øger deres uafhængighed.
For at opnå dette vil vi afprøve og implementere teknologiske løsninger i to udvalgte
plejehjem, som fungerer som primære cases. Resultatet vil være det digitale univers
“ABC til en god hverdag på plejehjem med teknologi”, der vil indeholde detaljerede
instruktioner for implementering af de mest effektive teknologier.
Problemstilling:
Med alderen kan nedsatte sanser, især syn og hørelse, føre til isolation, lavere livskvalitet
og passivitet. Trods eksisterende teknologiske løsninger, der kan kompensere for disse
tab, bliver de ikke anvendt fuldt ud på grund af manglende oplysning og viden om dem.
Dette skaber et væsentligt potentiale for at forbedre ældres liv på plejehjem.
Målgrupper
Mens ældre beboere er den primære målgruppe, vil “ABC-guiden” også tjene som en
ressource for plejehjemspersonale (både ledere og medarbejdere), samt familier og
pårørende, der er involveret i at indrette boligområder for deres ældre pårørende på
plejehjem.
Om projektet
Implementeringen af teknologiske løsninger vil primært fokusere på områderne hørelse,
syn og kommunikation, idet disse områder er vurderet til at være mest relevante for
bredden af plejehjem, specielt med henblik på økonomiske begrænsninger.
Udvælgelsen af teknologier vil ske i samarbejde med fagpersoner fra fx
kommunikationscentre og baserer sig på fagpersoners praktiske erfaring med
teknologierne, samt viden om teknologiernes effekter. Når teknologierne afprøves på
plejehjemmet, vil det ske i dialog med personalet mhp. at få viden om, hvilke udfordringer
og spørgsmål implementeringen kan give anledning til, og som skal kunne findes svar på
i guiden. På baggrund af erfaringer fra afprøvning udvikles ABC-universet endeligt. I
sidste fase iværksættes kommunikationsindsats mhp. udbredelse.
Projektet vil være inddelt i 4 faser og løbe i 2 år.
Udfordringer
På grund af den komplekse struktur af ejerskab og drift af danske plejehjem, samt
pressede økonomiske ressourcer vil der blive fokuseret på teknologier, der kan
implementeres nemt og uden store hindringer på de fleste plejehjem.
ABC-universet:
Universet vil være digitalt tilgængeligt og bestå af to primære sektioner – én for
plejehjemspersonale og én for pårørende. Den vil tilbyde forskellige formater, såsom
videoer og billeder, for at sikre, at informationen er guidende og letforståelig for alle
brugere. Desuden vil indholdet i guiden blive integreret i nye uddannelsesforløb for
sundhedspersonale for at øge deres forståelse og evne til at implementere ny teknologi
på plejehjem