Børn og unge, der både har en psykisk lidelse og et misbrug af fx hash, alkohol og/eller stoffer, er en af de allersvageste grupper i psykiatrien – og måske én af de mest oversete.
Mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker, og tager man de unges forældre og søskende med, er mindst 25.000 danskere berørt af dobbeltproblematikker blandt børn og unge under 25 år.
I det nye behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose, som regionerne snart etablerer, er personer under 18 år ikke omfattet. Desuden er der intet særligt ungeperspektiv til gruppen af 18-25-årige i første fase af det nye dobbeltdiagnosetilbud.
Konsekvensen af det manglende behandlingstilbud er, at alt for mange børn og unge mister dyrebare år af deres barndom og ungdomsliv.
Derfor er der behov for et vedvarende fokus på denne gruppe af børn og unge – og deres forældre. Både i behandlingssektoren og i det politiske system.
Samtidig er der behov for, at de unge og deres forældre har brug for at kunne spejle sig i andre, der står i samme situation.
Derfor ønsker vi at producere en podcastserie på otte afsnit, hvor de unge og deres forældre fortæller om de første tegn på både psykisk mistrivsel og misbrug, om mødet med behandlersystemet, om deres kamp for at få den rette hjælp, og om det, der hjalp både de unge og deres forældre.
Når vi vælger både at fokusere på børnene, de unge og deres forældre, skyldes det, at også forældrene bliver ramt, når deres børn rammes af dobbeltdiagnose. Det kan blive styrende for hele deres liv, og det kan få voldsomme konsekvenser for børnene/de unge, deres forældre og relationen imellem dem.
Deltagerne er unge og forældre fra UngeAlliancens ”UngeNetværket” og ”ForældreNetværket”, som derfor også kan fortælle om styrken ved at stå sammen, ligesom de også kan pege på løsninger.
Målet er at ramme både behandlere, forældrene, de unge og det politiske system gennem både podcasten og den opmærksomhed, den skaber, via sociale medier.
For at pege ind i det politiske slutter vi med en særlig liveudgave på Folkemødet 2024, hvorefter vi sætter emnet til debat med deltagelse fra både politikere og organisationsfolk.
Podcast er en utrolig stærk kommunikationskanal, hvor man har sin målgruppe meget tæt på i lang tid. Intet andet medie kan fastholde sine brugere så lang tid og så intenst. Hertil har podcast en meget lang levetid.
Serien produceres af Socialt Indblik, der har erfaring med produktion af podcasts. Den produceres i tæt samarbejde med UngeAlliancen. Den udkommer på alle podcastapps og eksponeres via Socialt Indbliks platforme.
Socialt Indblik når en stor gruppe inden for socialsektoren, psykiatrien og misbrugsbehandlingen samt en bredere målgruppe af pårørende. Hver måned når vi mellem 40.000-50.000 læsere og 10.000-20.000 lyttere. Nyhedsbrevet udkommer til mere end 6.500 modtagere hver uge. Og Socialt Indblik når meget bredt ud via sociale medier.
I de senere år er salget af ulovlige rusmidler flyttet fra gaderne og det mørke internet til mainstream sociale medier, hvilket radikalt har ændret markedet. Nu er rusmidler tilgængelige på platforme, som anvendes af store dele af befolkningen, herunder mange børn og unge. Dette udgør en alvorlig samfundsrisiko, da sociale medier muliggør let kontakt mellem købere og sælgere og glamouriserer rusmidlerne for de unge. En høj eksponering kan normalisere stofbrug og øge risikoen for, at flere unge bliver involveret i køb og salg af ulovlige stoffer.
Projektet “Stoffer på sociale medier: Beskyttelse af unge i den nye digitale virkelighed” har til formål at tilvejebringe ny viden til forebyggelsesaktører om, hvordan sociale medier radikalt har ændret stofmarkedet. Projektet vil specifikt skabe mere viden om salget af ulovlige stoffer som cannabis, kokain, opioider og puff bars på sociale medier som Snapchat, Reddit og Instagram, og give en omfattende forståelse af, hvordan sociale medier påvirker unges adgang til og opfattelse af rusmidler.
Projektets primære slutmodtagere er unge i alderen 13 til 25 år. Fælles for de unge er, at de via sociale medier eksponeres for brug af rusmidler, der på sigt kan betyde en væsentlig reduceret sundhed og psykisk trivsel. Den sekundære målgruppe er forebyggelsesaktører, og projektets indhold er tilsigtet de fagpersoner, som møder de unge i første linje og dermed kan mindske risikoen for misbrug af rusmidler. Ved at opnå relevante indsigter og adgang til målrettede værktøjer vil rusmiddelkonsulenter, SSP-medarbejdere og behandlere over hele landet være bedre rustet til at tilbyde målrettet støtte og rådgivning samt udvikle effektive forebyggelsesstrategier, der fortsat imødekommer unges behov og udfordringer. Projektet er ikke kun en videnskortlægning, men vil også forankre den nye viden gennem udviklingen af et forebyggelsesværktøj i samarbejde med de praktikere, der skal bruge det. Derved udnytter projektet begge partnere Center for Digital Pædagogik (CfDP) og Analyse & Tal (A&T)s ekspertise. CfDP driver med 32 kommunale partnere Danmarks største rådgivningsportal om rusmidler til unge mellem 15 og 24 år, Netstof.dk. A&T er eksperter i at kortlægge skadeligt indhold på sociale medier og har omfattende erfaring med ungeanalyser.
Projektets resultater vil blive formidlet gennem en lang række forskellige kanaler. 11.000 faglige følgere på SoMe, relevante faglige konferencer, netværksmøder og gennem omtale i landsdækkende medier.
For at kvalificere og styrke projektets resultater tilknyttes desuden en række samarbejdspartnere, bestående af myndigheder, kommuner og andre relevante aktører på det sociale område, som Center for Digital Pædagogik allerede har et stærkt samarbejde med. Parterne vil løbende blive inddraget for sparring og sikring af forankring. Desuden vil projektets viden kunne hjælpe til at understøtte EU-kommissionens arbejde for bedre online beskyttelse af børn og unge i hele Europa.
Når unge under 25 år med dobbeltdiagnoser ikke får tilstrækkelig, relevant og rettidig hjælp, har det store konsekvenser for de unge – både her og nu og på længere sigt: Ungdomstiden er en afgørende og formativ livsfase, og en skæv udvikling i ungdomstiden kan derfor få alvorlige følger langt ind i voksenlivet, fx i form af behov for langvarige (og ofte dyre) ydelser ift. alvorlige sociale, psykiske og somatiske problemer, kriminalitet, hjemløshed m.m. Det har også store konsekvenser for de unges familier.
Helsefonden har siden 2016 bl.a. støttet en indledende kortlægning af eksisterende viden og erfaringer (2016-2017), Alliancen for unge med dobbeltdiagnose (version1, 2018-2020) samt UngeAlliancen (version 2, 2020-2024).
Dét har haft en positiv effekt: Før 2016 blev mennesker med dobbeltdiagnoser først og fremmest set som voksne, med et langt og ofte hårdt levet liv bag sig. I dag bliver unge under 25 år oftere nævnt som en særlig målgruppe, bl.a. i 10 års plan for psykiatrien og mental sundhed (2022).
Men… alt for mange unge under 25 år får stadig ikke tilstrækkelig, relevant og rettidig hjælp.
Vi ansøger derfor om støtte til at fortsætte UngeAlliancens arbejde i yderligere 4 år, dvs. i perioden 2024-2028.
Det overordnede mål for UngeAlliancen er, at unge, ramt af dobbeltdiagnoser og deres familier skal have mulighed for at leve gode liv. UngeAlliancens mantra for de kommende års arbejde er derfor, at de unge – og deres forældre – skal kunne mærke en positiv forskel NU eller senest LIGE OM LIDT.
Formålet med UngeAlliancen er at styrke og udbrede viden, erfaringer og perspektiver på indsatser til unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler, og deres familie, samt at bidrage til, at anbefalinger til udvikling og kvalificering af indsatser til målgruppen bliver afprøvet og gennemført i praksis, bl.a. med støtte fra kompetenceudvikling, undervisning og facilitering af implementeringsprocesser.
Målgruppen er unge i alderen 12-25 år med dobbeltdiagnoser og behov for samtidig hjælp fra flere hjælpeindsatser, samt deres familier.
UngeAlliancen 3.0 skal bl.a. arbejde med flg. opgaver i perioden 2024-2028:
1. Påvirke politikudvikling og (især regional og kommunal) rammesætning for indsatser – på beslutningstagerniveau,
2. Bidrage til relevant udvikling af nye praksisser og indhentning af ny viden – både på praksis- og forskningsniveau,
3. Bidrage til og forestå kompetence- og metodeudvikling lokalt – primært på praksisniveau,
4. Understøtte og forestå formidling – målrettet både praksis og beslutningstagere
5. Understøtte bevægelsen UngeAlliancen – især understøtte de to netværk: UngeNetværk og ForældreNetværk.
Hensigten er ikke at permanentgøre UngeAlliancen, men at arbejde for at dét at forholde sig til OG handle på mulige dobbeltproblematikker blandt unge i udsatte positioner bliver en integreret del af indsatserne på alle niveauer, også på det politiske niveau.
Vi vil med vores projekt “Tør vi snakke om det” give mennesker med udviklingshandicap eller særlige behov mulighed for et kursus om sex, krop og følelser. Det er en sexolog og en borgervejleder, som underviser på kurserne. Kurserne tilpasses den enkelte gruppes ønsker, spørgsmål og behov. Kurserne foregår på målgruppens hjemmebane, det vil sige i bofællesskaber, beskyttet beskæftigelse eller andre steder, hvor målgeuppen kommer. Så det foregår i vante og trygge rammer. Vi vil indkøbe emner til en materialekasse, som kan bruges på kurserne. Materialekassen skal bl.a. indeholde følgende:
• Dildo
• Penisattrap
• Kondomer
• Vibrator
• Andre seksuelle hjælpemidler
• Andet efter behov på kurserne
Kurserne starter med et fælles oplæg for alle deltagerne. Efterfølgende vil der være mulighed for at deltagerne kan få en alene samtale med en borgervejleder eller sexolog.
Vi håber med dette projekt, at vi kan være med til at styrke den seksuelle sundhed hos mennesker med udviklingshandicap ved at give dem information og kendskab til seksuelle hjælpemidler, give dem svar på deres spørgsmål om seksualitet, krop og kærester og mulighed for en snak med en sexolog.
Der er over 100.000 i Danmark med fibromyalgi, og fibromyalgiramte udgør en høj sygdomsbyrde og mange ledsagesymptomer. Fibromyalgiramte kan have en betydeligt større funktionsnedsættelse end personer med leddegigt og andre patienter med såkaldte generaliserede smerter i bevægeapparatet. Dette afspejles ikke i forskning og omtale, hvilket gør fibromyalgi til en overset sygdom. Fibromyalgiramte har daglige smerter i hele kroppen uden kendt bagvedliggende årsag og møder ofte skepsis og mistro fra behandlere, jobcentre og omverden. Der er store videnshuller omkring både udredning og behandling af denne gruppe, hvilket fører til årelang udredningstid, fejldiagnosticering og på nuværende tidspunkt ingen effektiv behandling.
Der er en stor efterspørgsel fra fibromyalgiramte om at få mere indblik i deres sygdom, nyeste viden om de bagvedliggende fysiologiske mekanismer og potentielle behandlinger. Der er også et behov for at udbrede viden om fibromyalgi, så fibromyalgiramte støttes i at forklare deres situation og opnå bedre handling i systemet. På den baggrund er der et ønske om at oprette et projekt i Fibromyalgi- og smerteforeningen (FSF) hvor der ansættes en deltidsmedarbejder med specialiseret viden og erfaring fra forskningsmiljøet. FSF som patientforening rådgiver fibromyalgiramte og repræsenterer denne gruppes interesser.
Vi har i foreningen en kandidat (LTN) som kunne varetage denne opgave, såfremt der er midler til det. LTN har en Ph.d. i smerte og neuroplasticitet og erfaring fra forskningsmiljøerne gennem tidligere ansættelse på Aalborg Universitet. LTN arbejder på nuværende tidspunkt for fibromyalgi og smerteforeningen i en tidsbegrænset stilling frem til december. LTN arbejder med forskning i fibromyalgi i FSF og vi ser et stort behov for at fortsætte og udbygge arbejdet.
Fibromyalgi- og smerteforeningen arbejder for at forbedre forholdene for en dårligt stillet samfundsgruppe. Fibromyalgiramte har generelt lav indtægt og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og sidder, i mange tilfælde, fast i systemet grundet manglende tiltro fra læger og sagsbehandlere. Dertil kommer, at der spredes holdninger som fakta og information om uvidenskabelige behandlinger i forskellige digitale fællesskaber. Derfor er der brug for, i stedet, at sprede viden af høj faglig kvalitet.
Med støtte fra Helsefonden ville det være muligt at løfte formidlingen af forskning, samt styrke forbindelsen til den vigtige forskning, som er nødvendig og som foregår allerede. Vi er en relativt lille patientforening og støtte til projekter som dette er altafgørende for vores arbejde. Støtte til dette projekt vil gøre en stor forskel for både foreningen og fibromyalgiramte.
Børn og unge, der både har en psykisk lidelse og et misbrug af fx hash, alkohol og/eller stoffer, er en af de allersvageste grupper i psykiatrien – og måske én af de mest oversete.
Mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker, og tager man de unges forældre og søskende med, er mindst 25.000 danskere berørt af dobbeltproblematikker blandt børn og unge under 25 år.
I det nye behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose, som regionerne snart etablerer, er personer under 18 år ikke omfattet. Desuden er der intet særligt ungeperspektiv til gruppen af 18-25-årige i første fase af det nye dobbeltdiagnosetilbud.
Konsekvensen af det manglende behandlingstilbud er, at alt for mange børn og unge mister dyrebare år af deres barndom og ungdomsliv.
Derfor er der behov for et vedvarende fokus på denne gruppe af børn og unge – og deres forældre. Både i behandlingssektoren og i det politiske system.
Samtidig er der behov for, at de unge og deres forældre har brug for at kunne spejle sig i andre, der står i samme situation.
Derfor ønsker vi at producere en podcastserie på otte afsnit, hvor de unge og deres forældre fortæller om de første tegn på både psykisk mistrivsel og misbrug, om mødet med behandlersystemet, om deres kamp for at få den rette hjælp, og om det, der hjalp både de unge og deres forældre.
Når vi vælger både at fokusere på børnene, de unge og deres forældre, skyldes det, at også forældrene bliver ramt, når deres børn rammes af dobbeltdiagnose. Det kan blive styrende for hele deres liv, og det kan få voldsomme konsekvenser for børnene/de unge, deres forældre og relationen imellem dem.
Deltagerne er unge og forældre fra UngeAlliancens ”UngeNetværket” og ”ForældreNetværket”, som derfor også kan fortælle om styrken ved at stå sammen, ligesom de også kan pege på løsninger.
Målet er at ramme både behandlere, forældrene, de unge og det politiske system gennem både podcasten og den opmærksomhed, den skaber, via sociale medier.
For at pege ind i det politiske slutter vi med en særlig liveudgave på Folkemødet 2024, hvorefter vi sætter emnet til debat med deltagelse fra både politikere og organisationsfolk.
Podcast er en utrolig stærk kommunikationskanal, hvor man har sin målgruppe meget tæt på i lang tid. Intet andet medie kan fastholde sine brugere så lang tid og så intenst. Hertil har podcast en meget lang levetid.
Serien produceres af Socialt Indblik, der har erfaring med produktion af podcasts. Den produceres i tæt samarbejde med UngeAlliancen. Den udkommer på alle podcastapps og eksponeres via Socialt Indbliks platforme.
Socialt Indblik når en stor gruppe inden for socialsektoren, psykiatrien og misbrugsbehandlingen samt en bredere målgruppe af pårørende. Hver måned når vi mellem 40.000-50.000 læsere og 10.000-20.000 lyttere. Nyhedsbrevet udkommer til mere end 6.500 modtagere hver uge. Og Socialt Indblik når meget bredt ud via sociale medier.
Vi ønsker at udarbejde en håndbog, som giver en generel og bred formidling af viden, råd og vejledning omkring unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler. Dette efterspørges af både autistiske unge, deres pårørende og fagprofessionelle, der står for at skulle behandle de unges misbrug. Vi ønsker derfor, at håndbogen skal henvende sig til denne brede målgruppe af både brugere og fagprofessionelle.
Håndbogen skal ses som en videreudvikling af Metodecentrets vidensafdækning, men også som en opsamling af viden og konkrete praksiseksempler, som hentes fra det kompetenceforløb, Helsefonden har støttet, og som Metodecentret gennemfører sammen med faglige eksperter i foråret 2024, målrettet rusmiddelbehandlere og medarbejder i psykiatrien.
Vores overordnede mål med håndbogen er:
At sætte lys på unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler, og give anledning til at tale om emnet i en samfundskontekst
At øge viden om samspillet mellem autisme og problematisk forbrug af rusmidler
At give konkrete råd og tips, som kan anvendes i behandlingen og samarbejdet med de unge
At nedbryde fordomme og misforståelser om autisme
– At reducere faglig berøringsangst ift. at arbejde med mennesker med autisme i en behandlingskontekst
At anvise hvor unge og pårørende kan søge hjælp og information om både autisme, rusmidler, rusmiddelbehandling samt gældende lovgivning
Helt konkret vil der i håndbogen være en let adgang til viden om autisme og de vanskeligheder, der er forbundet med diagnosen, herunder komorbiditet. Disse vanskeligheder kobles med relaterede udfordringer, som unge med autisme typisk vil opleve i deres ungdomsliv fx oplevelse af eksklusion af sociale fællesskaber og ønsket om at ”passe ind”. Det skal give en forståelse for, hvorfor unge vælger at bruge rusmidler, og hvornår forbruget udvikler sig til at blive problematisk.
Der skal også være en beskrivelse af, hvilke udfordringer fagprofessionelle kan forvente at støde på, hvis ikke der tages høje for den unges autistiske træk. Samt gives råd om, hvordan en behandling kan tilrettelægges og hvilke tilgange til samarbejde, der med fordel kan benyttes. Der vil på baggrund af Metodecentrets afdækning kunne samles en række råd og tips (does and don’ts) som fagprofessionelle behandlerne vil kunne benytte sig af. Der kan være eksempler på visuelle redskaber, der kan anvendes i selve behandlingen.
I håndbogen vil der også være oplysning om adresser og links til steder eller organisationer, hvor unge og pårørende kan søge viden og vejledning om rusmidler, behandling og autisme. Desuden vil der være oplysninger om gældende lovgivning på området.
Vi mener, at håndbogen vil være efterspurgt, fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes let tilgængelig litteratur om unge med autisme og problematisk rusmiddelbrug på dansk.
Med udgangspunkt i konkrete behov for information udvikles patientuddannelsesmateriale som understøtter både generelle og diagnosespecifikke sundhedskompetencer hos børn med ITP og deres familier.
Gennem et let genkendeligt univers er det målet at skabe en fælles reference for børn med ITP, deres søskende og forældre, samt sundhedsprofessionelle. Universet skal danne ramme for uddannelsesmateriale, tilpasset barnets alder og udviklingstrin, og bidrage med viden om både sygdom, symptomer, og følelsesmæssige og sociale udfordringer, som barnet og familien kan opleve gennem sygdomsforløbet. Konkret udvikles en række forskellige materialer, som skal kunne fungere enkeltvis og i sammenhæng, således at barnet også over tid vil kunne genkende figurer og terminologi.
Gennemførelse forudsætter finansiering, hvorfor projektet planlægges gennemført i forskellige faser. I fase 1 udvikles univers, informationsmateriale til børn i alderen 6-9 år, samt produktion af bamse/stoffigur. I fase 2 udvikles informationsmateriale til børn i alderen 2-5 år og animeret video.
Der nedsættes en styregruppe bestående af børnelæge Mimi Kjærsgaard, Rigshospitalet, forældrerepræsentanter, samt sekretariatsleder Karen Binger Holm, Danmarks Bløderforening, som i samarbejde med Anne Kathrine B. Nielsen fra virksomheden Caretoons skal konkretisere og kvalificere både universet og patientuddannelsesmaterialets indhold.
Materialet distribueres til børn med ITP og deres familier via børneafdelingerne og gennem Danmarks Bløderforening. Materialet vil også være tilgængeligt online på www.bloderforeningen.dk.
Materialet offentliggøres i forbindelse med markeringen af den internationale opmærksomhedsdag for ITP fredag d. 27. september 2024.
LGBT+ personer, som oplever udsathed i form af hjemløshed, psykisk sårbarhed og social isolation oplever desværre alt for ofte, at deres rettigheder bliver krænket. Udsatte LGBT+ personer oplever diskrimination og forskelsbehandling på baggrund af deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering, når de opsøger hjælpesystemet med behov for støtte. Mange oplever ikke at få den støtte, de har ret til, fordi fagpersoner på udsatte-området mangler viden om de udfordringer eller traumer, som kan knytte sig til at være LGBT+ person. Mange af de udsatte LGBT+ personer, som WeShelter møder fortæller at de oplever at blive mødt med uforståenhed fra fagpersoner på herberger, bosteder og væresteder samt i sundhedsvæsen, misbrugsbehandling og psykiatri. Udsatte LGBT+ personer beretter også om diskrimination i form af negative kommentarer, hadtale eller fobi – både fra personale samt medbeboere og andre brugere, når de opholder sig på herberger og væresteder. De fortæller om diskrimination i form af manglende anerkendelse af deres kønsidentitet, manglende respekt for deres pronomener og selvvalgt navn, samt opfordringer fra personalet til ikke at tale åbent om deres seksuelle orientering. I værste fald er konsekvensen heraf, at de ikke opsøger og får hjælp, men lever et uværdigt liv på gaden med ubehandlede lidelser og uden støtte. Derfor er der behov for at løfte fagligheden blandt fagpersoner, der møder LGBT+ personer i udsatte positioner.
I projektet udvikles et undervisnings-koncept, der styrker fagligheden blandt fagpersoner på sociale tilbud, der møder udsatte LGBT+ personer i deres arbejde. Undervisningen fokuserer på mødet med udsatte LGBT+ personer og bygges op omkring teoretisk og praksisnære elementer, der skaber større viden og forståelse, samt konkrete værktøjer, der kan anvendes til at opkvalificere den socialfaglige indsats med målgruppen. Opkvalificeringen tilrettelægges som oplæg og halvdags kursus med refleksions- og workshopøvelser om LGBT+ relaterede emner og problemstillinger.
Ved at øge LGBT+ kompetencer blandt fagpersoner, der møder udsatte LGBT+ personer i deres arbejde øges deres forudsætninger for at støtte målgruppen herunder ved at øge tillid mellem fagpersoner og udsatte LGBT+ personer, hvilket vil skabe bedre forudsætninger for at tilbyde rette hjælp og for at den udsatte LGBT+ person tager imod denne. Dermed fremmer projektet LGBT+ personers mentale sundhed, og fremmer samtidig rettigheder for udsatte LGBT+ personer, især retten til ikke at opleve forskelsbehandling på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering i mødet med hjælpesystemet. Sidst men ikke mindst bidrager projektet til at sikre et samfund, der inkluderer LGBT+ personer.
På Medicinsk Museion vi vil skabe et undervisningstilbud rettet mod SOSU-studerende i hele landet. Vi vil udvikle fire kufferter som indeholder genstande, der tematisk taler direkte ind i SOSU-uddannelsernes læringsplan. To kufferter skal sendes ud til SOSU-skoler landsdækkende, imens de to andre vil blive brugt i et undervisningstilbud til SOSU-studerende på museet. Til hver kuffert udvikles online introduktionsvideoer samt undervisningsmateriale i samarbejde med SOSU H. Samarbejdet er vigtigt, for at sikre at kufferter og materiale afdækker kompetence- og faglige mål på uddannelserne. Hver kuffert skal repræsentere et sundhedsfagligt tema, og indeholde fire-seks genstande. Med kufferterne kan undervisere og studerende udforske, begrebsafklare og diskutere relevante emner i mødet med museumsgenstande.
Tal fra KL viser, at der kommer til at mangle social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og at det er svært at tiltrække og fastholde elever igennem uddannelsen. På Medicinsk Museion vil vi gerne bidrage til at gøre undervisning mere alsidig ved at bruge vores museumsfaglighed. Som fremhævet af tidligere uddannelsesleder på SOSU H, Mathilde de Kruiff kan museer bidrage med at kontekstualisere temaer fra SOSU-undervisningen: ”På museerne kan eleverne sætte deres undervisning om alt fra karburatorer, til hygiejne og livsstilsygdomme ind i en virkelighed og kontekst.” Vi søger fondsmidler, dels til at vi kan udvikle et tilbud hvor museet kommer til SOSU-skolerne, målrettet de skoler der ikke kan komme til museet, og dels et tilbud som er skræddersyet til undervisere og studerende der kommer på museet.
Medicinsk Museion er i en unik position til at udvikle undervisningstilbuddet, fordi vi i gennemsnit har 2,7 SOSU-klasser på besøg om ugen. Vi har desuden sammenlignet undervisningsplaner fra SOSU-uddannelser med museets udstillinger for at indkredse, hvordan vi bedst kan understøtte de nuværende fag. Det forudgående arbejde giver en solid indsigt i hvilke af museets genstande, der kan bruges til at facilitere samtaler om f.eks. anatomi, fysiologi og patologi, historisk udvikling af sundhedsbegrebet, mental sundhed, aldring og palliation, medicinsk etik, samt folkesundhed og medicinens politiske dimensioner. Samarbejdet med SOSU H vil yderligere indkredse temaer og kvalificere undervisningsmaterialet. På Medicinsk Museion er genstande omdrejningspunktet for formidling, undervisning og forskning. Ved at bruge genstande har vi en mulighed for at tilbyde en taktil læringsform. Denne tilgang bygger på metoden ’Object-Based-Learning’ (OBL), som er beskrevet yderligere i projektbeskrivelsen
Psykisk vold har omfattende konsekvenser indenfor samtlige trivsels- og helbredsmæssige områder, – psykisk, fysisk og socialt. Psykisk vold er samtidig et nyt begreb – både i offentligheden, i retssystemet og i den socialfaglige praksis.
I 2018 fik Danmark en fælles socialfaglig definition af psykisk vold, og i 2019 fulgte kriminaliseringen af psykisk vold i nære relationer. Disse tiltag skulle styrke forebyggelsen af psykisk vold, både direkte i det retslige og socialfaglige arbejde, og indirekte gennem viden og holdningsændringer i befolkningen. Lev Uden Vold ønsker med dette projekt at samle op på erfaringerne og virkningerne.
Projektet undersøger for det første befolkningens viden om psykisk vold. Vi gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker befolkningens viden, tvivl og myter om psykisk vold. Undersøgelsen skal danne afsæt for en oplysningskampagne i befolkningen, som sætter psykisk vold på dagsordenen, afliver myter og oplyser befolkningen om handlemuligheder.
For det andet undersøger projektet de praktiske erfaringer med håndteringen af §243 i det danske retssystem her fem år efter kriminaliseringen. Tidlige evalueringer af kriminaliseringen af psykisk vold har identificeret en række udfordringer i forhold til efterforskning og håndhævelsen af bestemmelsen. Lev Uden Volds undersøgelse skal følge op på dette og belyse status på anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domme, påtaleopgivelsesprocent og årsager til henlæggelse, samt hvad der skal til for at løfte bevisbyrden. Dermed kortlægger projektet eventuelle udfordringer og veje i håndteringen af bestemmelsen. Denne viden vil blive formidlet til beslutningstagere, anklagemyndighed og politiets specialiserede enheder vedrørende vold i nære relationer.
For det tredje vil projektet kvalificere den danske socialfaglige definition af psykisk vold. For at kunne spotte og forebygge psykisk vold i en socialfaglig kontekst, er der behov for en socialfaglig definition, som synliggør en bredere forståelse af psykisk vold end den strafferetlige. Lev Uden Vold vil kvalificere den eksisterende socialfaglige definition, dels ved en gennemgang af nyere international forskningslitteratur. Dels ved at gennemføre tre workshops med repræsentanter fra voldsfaglige organisationer, relevante forskningsmiljøer og styrelser. En kvalificeret definition skal formidles gennem Lev Uden Vold og andre organisationers faglige formidlingsarbejde.
En afsluttende konference målrettet fagpersoner og beslutningstagere formidler projektets resultater bredt set, og skal skabe opmærksomhed på barrierer og potentialer i kriminaliseringen af psykisk vold, samt understøtte den socialfaglige opsporing af mennesker, som er udsat for eller udøver psykisk vold.