Flere og flere og særligt ældre danskere bruger mere og mere medicin. For den enkelte medicinbruger kan håndteringen af medicin udgøre en kompleks opgave, som fylder meget i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at særligt ældre borgere og pårørende ved, hvordan de får mest ud af deres medicin.
Vi vil derfor udvikle et læringsforløb, ”Lær din medicin at kende”, som skal oplyse ældre borgere og pårørende om god og sikker brug af medicin. Læringsforløbet skal også klæde deltagerne på til at søge pålidelig information om deres behandling og indgå i samtaler.
Vi vil udvikle læringsforløbet med udgangspunkt i et tilsvarende canadisk læringsforløb. Læringsforløbet består af tre undervisningsgange, som samlet skal hjælpe ældre borgere og pårørende til at få mest muligt ud af deres medicin. Vi har på nuværende tidspunkt oversat læringsforløbet til dansk og tilpasset det danske forhold. Dette vi lavet en første afprøvning af med fem ældre medicinbrugere og en pårørende. Vi fik gode evalueringer fra de seks deltagere, som bl.a. følte sig bedre rustet til at håndtere deres medicin og tale med sundhedsprofessionelle om den. Nu vil vi derfor videreudvikle læringsforløbet, så alle ældre medicinbrugere og pårørende i Danmark kan gavn af dette. Dette vil vi gøre ved at afholde både fysiske og online læringsforløb. Vi vil derudover udvikle en hjemmeside med relevant information fra læringsforløbet. Hjemmesiden vil være frit tilgængelig for alle og skal bl.a. indeholde små korte videoer om god og sikker medicinbrug.
Samlet vil projektet bidrage til tryg, god og sikker brug af medicin blandt ældre borgere og pårørende i Danmark. Dette vil kunne forebygge medicinrelateret skade, fx alvorlige medicinbivirkninger, og derigennem kunne bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte ældre. Den online version af læringsforløbet og hjemmesiden gør, at alle – uanset bopæl – ville kunne få gavn af projektet. Forebyggelse af fx alvorlige medicinbivirkninger vil også frigøre tid for sundhedsvæsenet, der ellers skulle have håndteret dette. Projektet vil derfor også være en gevinst for sundhedsvæsenet.
Endometriose er en sygdom som rammer op mod 10% af kvinder, svarende til 190 millioner kvinder verden over. Ud over at have en stor påvirkning på kvinders helbred, kan kvinder med endometriose være i øget risiko for at udvikle kræft og hjerte-kar sygdomme. Derudover peger forskning i retningen af, at noget af den eneste behandling man kan tilbyde kvinder med endometriose, nemlig hormonbehandling og kirurgi, yderligere kan påvirke denne risiko. Dog er den nuværende viden stadig usikker. Med de danske nationale registre har vi en unik mulighed for at kortlægge 1) om kvinder med endometriose er i større risiko for at udvikle kræft og hjerte-kar sygdomme og 2) hvor meget af denne risiko der skyldes den behandling man anvender til endometriose symptomer. Derudover vil vi i analyserne undersøge betydningen af kvindens alder da hun startede med hormonbehandling/blev opereret, hvor lang tid hun har været i behandling med hormoner/antal af operationer, typen af hormonbehandling/operation. Med registrene har vi mulighed for at følge kvinderne over en lang årrække, og sammenligne med kvinder fra den generelle befolkning, uden endometriose.
Der er stigende bekymring for brug af opioider blandt unge i Danmark. Opioider er stærkt vanedannende, og der er betydelig risiko for dødelige eller alvorlige skader ved overdoser, og opioider er involveret i størstedelen af narkotikarelaterede dødsfald.
Til at forebygge alvorlige skader eller død som følge af overdoser udgør naloxon en vigtig
modgift. Som led i handleplanen ’Ungdom Uden Opioider’, besluttede regeringen derfor i 2024 at gøre naloxon som næsespray tilgængeligt i håndkøb på landets apoteker som svar på stigningen i unges brug af opioider. Formålet var at give unge, deres venner, familie og andre voksne omkring dem adgang til et konkret redskab, så de kan reagere ved en formodet overdosis, hvor professionel hjælp ikke er til stede. Det er dog endnu uklart, hvordan ordningen virker i praksis, herunder hvor meget, der bliver købt, hvem der køber det, og hvordan apotekerne håndterer salget. Der foreligger heller ikke systematisk indhentet viden om:
Dette forskningsprojekt undersøger derfor, hvordan den nye håndkøbsordning fungerer, og hvilken rolle unge og deres netværk kan spille i forebyggelse af opioidoverdoser. Projektet kombinerer surveydata om salg og udlevering af naloxon på apoteker med en kvalitativ undersøgelse, der består af interviews med unge og pårørende. Blandt andet undersøges, hvem der køber naloxon, hvordan salget fordeler sig geografisk, hvordan apotekerne instruerer i brug af naloxon, og hvilke erfaringer og opfattelser unge og pårørende har i relation til brugen. Formålet er at gøre status på tiltaget og skabe ny viden, som kan styrke den nuværende indsats og bidrage til forebyggelse af opioidoverdoser. Resultaterne vil blive formidlet i en rapport, korte videoer målrettet unge og pårørende samt videnskabelige artikler. Derudover afholdes en temadag, hvor vi deler viden med praktikere, beslutningstagere og andre interesserede.
Projektet “Udsatte ældre rusmiddelbrugeres adgang til social- og sundhedstilbud” undersøger, hvorfor ældre rusmiddelbrugere ofte ikke benytter social- og sundhedstilbud, selvom de har behov for og ret til dem. Antallet af ældre rusmiddelbrugere stiger og de lider ofte under komplekse problematikker som fysisk og psykisk svækkelse, fattigdom og manglende netværk. Disse
problematikker betyder, at de ældre rusmiddelbrugere har behov for hjælp og støtte. Men de samme problematikker kan også gøre det svært at få adgang til relevante tilbud. Drivkraften bag projektet er at lade denne oversete gruppe af ældre komme til orde og høre, hvordan de opfatter mulighederne for at få den hjælp og støtte, de ønsker. På nuværende tidspunkt
findes der ikke systematisk viden om de ældre rusmiddelbrugeres egne oplevelser af, hvad der gør sociale og sundhedstilbud tilgængelige eller utilgængelige for dem. Denne viden skal projektet
skabe ved hjælp af interviews med udsatte ældre rusmiddelbrugere og analyser af de ældres journaler. Interviewene og journalanalyserne skal belyse fysiske, sociale og organisatoriske forhold,
der påvirker tilgængeligheden for udsatte ældre rusmiddelbrugere. På den baggrund vil projektet udpege mulige løsninger, der kan gøre det lettere for grupper af udsatte ældre at få den hjælp og støtte, de har brug for og ret til.
Kunstig intelligens (AI) kan bruges i diagnostik, prognose og behandlingsbeslutninger, og bliver ofte fremhævet som en banebrydende teknologi, der har potentialet til at transformere sundhedsvæsnet.
Trods teknologiens lovende resultater, er der stadig væsentlige etiske og regulatoriske udfordringer, når AI-baseret medicinsk udstyr skal udvikles og godkendes af myndighederne. De inkluderer blandt andet producenternes ansvar ved kliniske beslutninger, informeret samtykke og patientautonomi, samt ejerskab af data.
Risikoen for etiske udfordringer er steget i sammenhæng med samfundets hype af AI-teknologi og kommercielle interesser. I værste fald kan godkendelse føre til anvendelse af ineffektivt eller potentielt skadeligt medicinsk udstyr og dermed forringe kvaliteten i sundhedsvæsenet og skabe økonomiske omkostninger.
I dette projekt vil vi undersøge, hvordan kommercielle interesser påvirker rapportering og fortolkning af forskning i AI-baseret medicinsk udstyr og hvordan forskningen bruges af regulatoriske myndigheder og producenter.
Vi vil undersøge sammenhængen mellem kommerciel sponsorering af studier, individuelle forskeres økonomiske interesser med favorable konklusioner og brug af spin i forskningsartikler og pressemeddelelser fra producenter af AI-medicinsk udstyr.
Resultaterne fra projektet vil kunne bidrage til at harmonisere og styrke fremtidig udvikling og regulering af AI-baseret medicinske udstyr både nationalt og globalt.
Resultaterne fra projektet vil kunne bidrage til at harmonisere og styrke fremtidig udvikling og regulering af AI-baseret medicinske udstyr både nationalt og globalt.
Stammen og løbsk tale er et livsvilkår for ca 2 % af den voksne befolkning, og op til 6 % af alle børn stammer på et tidspunkt i deres liv. De to talehandicap har ofte store, negative konsekvenser for menneskers kommunikationsevne, selvopfattelse og livsførelse. På trods af det store antal ramte og det faktum, at stammen og løbsk tale har alvorlige følger, er kommunikationshandicappene stærkt underbelyst i den offentlige debat, og vidensniveauet er lavt – både hos de ramte og i offentligheden.
Myterne om stammen og løbsk tale er mange. Men for at gøre det helt klart, skyldes kommunikationshandicappene hverken nervøsitet, lav intelligens eller traumatiske oplevelser i barndommen. I nyere forskning er der i dag konsensus om, at stammen og løbsk tale er neurologisk betinget, og det er nødvendigt at aflive myter, som er med til at skabe stigmatisering.
Formålet med vores projekt “Sammen om stammen … og løbsk tale” er at udbrede viden om de to kommunikationshandicap og forbedre vilkårene for børn, unge og voksne, der stammer og/eller har løbsk tale – og projektet er en ny, moderne og engagerende måde at kommunikere om et handicap. Vi skaber en videolæringsplatform med indhold, der giver viden, afliver myter og fordomme og nuancerer billedet af, hvad stammen og løbsk tale er. Videolæringsplatformen vil bestå af:
Undervisningsvideoer som øger forståelsen af, hvad stammen og løbsk tale er, og som præsenterer nyeste metoder inden for undervisning.
Videoportrætter, hvor vi møder forskellige mennesker med stammen og/eller løbsk tale, der repræsenterer forskellige udtryk, køn, aldersgrupper, etniciteter og livsførelser. Det gør vi for at skabe bedst mulighed for identifikation hos stammere og løbsktalende og for at aflive stereotyper. Desuden vil der være videoportrætter af kendte danskere, som fungerer som rollemodeller for, at stammere ikke skal lade sig begrænse af deres talehandicap. Disse videoer skal stil- og indholdsmæssigt inspireres af de videoportrætter, som Morten og Anne-Mette i projektgruppen har lavet for projektet ‘Et bedre liv med laryngeal dystoni’.
Derudover vil projektet indeholde en landsdækkende kampagne, der eksponeres på tværs af digitale, sociale og traditionelle medier.
Stammehandicappene er stærkt underbelyst i den offentlige debat, når man ser på:
Antallet af stammere og løbsktalende
Det stigma, stammen og løbsk tale medfører
Hvor stor en emotionel og adfærdsmæssig påvirkning stammen og løbsk tale har for den enkelte
Kampagnen vil skabe opmærksomhed om vores projekt, udbrede viden om stammen og løbsk tale til offentligheden og bidrage til engagement og debat.
Hjem til Alle alliancen (HTA) søger støtte fra Helsefonden til at realisere en undersøgelse, der skal belyse, hvordan samarbejder – som alliancer og partnerskaber – kan tackle komplekse problemer og skabe systemforandring i et nordisk velfærdssamfund. Vi ved, at mange samfundsudfordringer, som f.eks. hjemløshed, dobbeltdiagnoser og mistrivsel blandt børn og unge ikke kan løses af puljer og spredte indsatser og ej heller af én aktør alene. Komplekse problemer, som går på tværs af ressortområder, sektorer, lovgivning, økonomiske kasser mv., kræver brede og tværgående alliancer, der arbejder sammen for at ændre de systemiske rammer og barrierer, der står i vejen for at løse problemerne. Denne undersøgelse skal give ny viden om, hvordan man organiserer og driver sådanne samarbejder, så de skaber konkret og varig forandring.
Undersøgelsen har et to-delt formål, hvor midlerne fra Helsefonden vil gå til at styrke og skalere undersøgelsens del to:
1. Belyse hvilken rolle HTA har haft på hjemløsefeltet og hvilke aftryk HTA’s arbejde og tilstedeværelse har skabt for udviklingen på hjemløsefeltet.
2. Skabe ny viden om, hvordan alliancer kan skabe impact på samfundets komplekse problemer i et nordisk velfærdssamfund, og hermed skabe grundlag for at udbrede systemforandring som metode/redskab. HTA vil benyttes som en af flere cases i denne analyse.
Støtten fra Helsefonden skal som sagt udvide undersøgelsens anden del, som dykker ned i alliancer som metode til at skabe systemforandring. Undersøgelsen skal belyse, hvordan alliancer organiseres, hvilken rolle en neutral koordinerende funktion (backbone) spiller, og hvordan modeller som Collective Impact kan omsættes til praksis i en dansk kontekst. Et særligt fokus vil være, hvordan et stærkt velfærdssystem både kan understøtte og udfordre muligheden for at skabe systemiske forandringer – og hvordan man kan navigere i det.
Undersøgelsen gennemføres i et partnerskab mellem HTA, Bikubenfonden og andre fonde. Arbejdet ledes af en forskningsinstitution/leverandør og følges tæt af en styregruppe, en arbejdsgruppe og en faglig følgegruppe. Analysen forventes at bygge på interviews, dokumentstudier, surveyundersøgelser samt analyser af udvalgte cases i Danmark og udlandet.
Målet er at give beslutningstagere, fonde og offentlige og andre aktører viden og redskaber til, hvornår og hvordan alliancer er en god vej til at løse komplekse samfundsproblemer – og hvad man skal være opmærksom på, når man går i gang.
Undersøgelsen skal præsentere erfaringer og anbefalinger og en stærk formidlingsindsats målrettet fonde, politikere, embedsværk og civilsamfundsaktører. Resultaterne vil blive præsenteret ved konferencer og workshops og i presse og debat. Det er ønsket, at undersøgelsen kan være med til at inspirere flere til at indgå og investere i fælles løsninger og samarbejde – til gavn for både mennesker og samfund.
Binge Eating Disorder (BED) – også kaldet tvangsoverspisning – er den mest udbredte, men mindst kendte spiseforstyrrelse i Danmark. Mennesker med BED oplever tilbagevendende overspisninger og bruger mad som en måde at håndtere svære følelser som ensomhed, skam og lavt selvværd. Alligevel forveksles BED ofte med almindelig overvægt, og mange får derfor ikke den rette hjælp.
Projektet ønsker at indsamle og dele livshistorier fra mennesker med BED for at skabe ny og brugbar viden om, hvordan spiseforstyrrelsen opstår – særligt i barndommen og ungdommen. Gennem kvalitative interviews med 20-25 personer vil projektet belyse, hvilke livsbegivenheder og omgivelser der har spillet en rolle i udviklingen af BED. Der vil være fokus på mad- og kropskultur, forældres rolle samt mødet med social- og sundhedsvæsenet.
Resultaterne skal bruges til at styrke den tidlige indsats i kommunerne, hvor mange sundhedsprofessionelle i dag mangler viden om BED. Projektet vil blandt andet munde ud i vejledninger og oplæg målrettet fagpersoner som sundhedsplejersker, diætister og andre, der arbejder med børn, unge og voksne i kommunalt regi.
Derudover vil en målrettet kommunikationsindsats sikre, at projektets viden og materialer når bredt ud – via foreningens platforme, fagblade og sociale medier. Som noget særligt inddrages mennesker med BED aktivt i projektets udvikling for at sikre, at deres perspektiver og behov er i centrum.
En række undersøgelser viser stigende grader af stress, faldende mental sundhed og stigende forekomst af psykisk sygdom blandt unge og voksne i Danmark i de seneste årtier. Samtidig har sundhedsvæsnet en begrænset økonomi og en akut mangel på personaleressourcer. Dertil ses demografisk en voksende andel af ældre, hvilket er glædeligt, da det skyldes at vi lever længere, men det vil også bidrage til den voksende byrde på sundhedsvæsnet alt i alt.
For at imødekomme udviklingerne har Folketingets partier, KL og Danske Regioner vedtaget, at sundhedsvæsnet skal arbejde mere med (Offentlige) Differentierede Indsatser (ODI), hvor sundhedsydelser tilpasses borgerens behov og samlet set leveres mere omkostningseffektivt. Der skal tilbydes specialisthjælp, når der er brug for det – og hjælp ved andre faggrupper, når borgeren i højere grad kan hjælpe sig selv. Sundhedssektoren skal arbejde med differentierede indsatser, dvs. stepped care.
Differentierede indsatser er blevet anbefalet i 15 år (NICE, 2011), da det kan gøre samfund i stand til at hjælpe flere for midlerne og at hjælpe de rette. ODI kan bidrage til at udjævne social ulighed i sundhed. Der er meget viden, men vi er i Danmark ikke gode til at samarbejde på tværs af kommuner og regioner om mental sundhed (Projektbeskrivelsen).
Derfor vil vi i projektet her vejlede kommuner, regioner og andre til at kunne samarbejde mere evidensbaseret og systematisk med ODI. Det er vigtigt, da især kommunerne mangler den viden, men også fordi kommuner og regioner nu skal samarbejde herom via sundhedsrådene.
Ansøger, Fonden Mental Sundhed (FMS), har arbejdet med ODI i kommuner siden 2016 og med både ungeindsatser, voksne borgere og patienter. Vi har udgivet en lang række manualer om indsatserne. Vores indsatser er flere gange blevet anbefalet af Sundhedsstyrelsen (2018, 2022). Vores ODI til unge med stress og psykisk mistrivsel vandt KL’s Forebyggelsespris i 2022. Vi kender feltet og har evalueret en række ODI-tiltag.
FMS ønsker nu at sammenfatte vores viden, andre danske ODI-projekter indenfor stress, psykisk mistrivsel og psykiatri samt den internationale litteratur. Herudfra vil vi udarbejde en evidensbaseret, konkret og professionelt opsat vejledning i at arbejde med ODI, som vi gør frit tilgængeligt for alle. Vi udbreder ODI-vejledningen bredt og især til kommuner og regioner via minimum tre konferencer i KL og Danske Regioner især. Dertil vil vi tilbyde fem workshops for kommuner og regioner i hhv. København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg om ODI samt tre online webinarer, hvor alle frit kan deltage. Vi kommunikerer også politisk om den nye ODI-vejledning til relevante ordførere. Vi udbreder og debatterer endelig også ODI på Folkemødet.
Projektet resulterer i: 1) Et aktuelt vidensløft via ny vejledning om ODI; 2) Fem hands-on workshops og tre møder herom; 3) Faglig debat om ODI til unge og voksne indenfor stress, mistrivsel og psykisk sygdom.
Børns brug af nikotinprodukter (cigaretter, nikotinposer, snus, e-cigaretter/puff bars/vapes) er en stor samfunds- og sundhedsudfordring. Brug af nye nikotinprodukter der dufter og smager af slik eller frugt, er eksploderet hos de yngste i de seneste år. Selvom produkterne er ulovlige for børn, har de nemt ved at få fat i dem via de sociale medier. Mange børn sælger også de ulovlige nikotinprodukter. Brug af de nye nikotinprodukter øger risikoen for rygning og brug af andre rusmidler senere i livet. Nikotinkoncentrationen i vapes og nikotinposer er ofte meget højere end i cigaretter, og de er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinprodukter skader den umodne hjerne og resten af kroppen. Der ses en social ulighed i brug af nikotinprodukter, med børn fra kortuddannede hjem havende det største forbrug. Forældre, børn og lærere ved meget lidt om konsekvenserne ved brug af de nye nikotinprodukter. Forældrefællesskaber er en sjældent udnyttet ressource i forebyggelse. Forældrene har stor indflydelse på deres børns sundhedsadfærd, men taler sjældent med deres børn om brug af nikotinprodukter. Dels mangler de viden, dels frygter de, at samtalen ikke bliver god.
Indsatsen: Projektet er nytænkende og går ud på oplysning af forældre via en kort video, vist før et forældremøde, hvor man skal drøfte brug af nikotinprodukter. Formålet er at forældrene bliver bedre rustet til at tale om nikotinprodukter i fællesskab, og lave aftaler der beskytter klassens børn. Videoen oplyser om helbredseffekter, men giver også anvisninger til hvordan forældrene kan have en god dialog om nikotinprodukter med deres barn. Målgruppen er forældre (ca. 150) og deres 13-14-årige børn.
Vi anmoder i denne ansøgning om midler til at udvikle indsatsen (videoen) og teste gennemførlighed og accept i 5 klasser. Dette gøres ved observationer, interviews og spørgeskemaer til forældre og lærere. På baggrund af dette, vil vi senere designe en stor lodtrækningsundersøgelse. Vi vil senere søge midler til dette forskningsstudie.
Tidligere pilotprojekt: Vi har testet en lignende indsats med forebyggelse af alkohol, og fået utrolig positive resultater. Forældrene følte sig bedre informeret og der blev opnået enighed på forældremøderne, som ellers ofte er en kampplads for subjektive holdninger. Lærerne var yderst tilfredse med forløbet.
Gennemførlighed: Vi mener at indsatsen er realistisk, nem, billig, og på sigt kan få stor rækkevidde og blive bredt implementeret. I denne fase tester vi for gennemførlighed og accept, og retter til, før vi afprøver indsatsen i et studie med mange skoler.
Team: Vi er et stærkt team, med høj faglighed, hvor forsknings- og praktisk ekspertise er samlet. Vi har stærke formidlingsevner og kontakter, der kan sikre udbredelse.
Forventning om opskalering: Indsatsen med videoer vil findes gratis i lærernes dagligt benyttede læremiddelportal, ALINEA. Interventionen vil være billig, kunne nå ud til mange, og der er stort potentiale for langvarig forankring.
Det Nationale Sorgcenter ønsker at udvikle en digital ventesorgsguide til børn og unge, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende – og som oplever ventesorg: sorg før døden. Guiden henvender sig også til deres familier, fagpersoner, undervisere og andre pårørende, der ønsker at forstå og støtte dem i en svær tid.
Guiden skal give viden, råd og adgang til støtte og vil blive lanceret i januar 2026 i samarbejde med DR’s dokumentarserier om ventesorg.
Målet er at bryde tabuer, skabe åbenhed og forebygge psykiske følgevirkninger ved at tilbyde lettilgængelig hjælp i en følelsesmæssig og svær livssituation med alvorlig sygdom i familien.
Guiden indeholder bl.a. viden om ventesorg og typiske reaktioner, brevkasse, podcasts og henvisninger til relevante tilbud.
Unge med egne erfaringer inddrages aktivt i udviklingen for at sikre relevans og genkendelse. Som supplement til den digitale ventesorgsguide produceres også tre podcast med titlen “Ventesorg er noget, vi taler om” med det formål at fortsætte samtalen, der startes af DR’s dokumentarserier.
Den digitale ventesorgsguide og podcats bliver sammen med DR’s udsendelser et centralt omdrejningspunkt i den nationale samtale om ventesorg i 2026.