Daglig kaffeindtagelse er forbundet med reduceret risiko for at udvikle type-2-diabetes. Drikker man 4 kopper kaffe om dagen, har man 30% lavere risiko for at udvikle sygdommen. Man har ikke en entydig forklaring den positive effekt. Man har tidligere vist at et kemisk aktivt stof i kaffe – cafestol – i celleforsøg kan øge frigivelsen af hormonet insulin. Man har også opdaget at cafestol kan få muskelceller til at optage mere sukker når de stimuleres med insulin, og efterfølgende har man udført et dyreforsøg på genmodificerede mus, som viste at daglig cafestolindtagelse kunne forebygge eller i det mindste udskyde udvikling af type-2-diabetes. Samlet peger forskningen i retning af positive egenskaber af cafestol – noget der aldrig tidligere er vist.
Projektet består af to studier: et korttids- og et langtidsstudium. Korttidsstudiet er et overkrydsningsstudium for at undersøge cafestols akutte effekter på sukkeromsætningen. Deltagerne får enten en placebo eller en cafestolpille i forskellige doser samtidig med indtagelse af en stor dosis sukker. I de efterfølgende timer måler vi kroppens evne til at omsætte det indtaget sukker (under en såkaldt OGTT: oral glukose tolerancetest). Alle deltagerne vil gentage forsøget med forskellig dosis/placebo, og er således deres egne kontroller. Korttidsstudiet vil kunne afgøre om der er akutte effekter, og fastsætte den optimale dosis i langtidsstudiet.
Langtidsstudiet er en tolv ugers intervention med daglig indtagelse af enten cafestol eller placebo. Projektet består af en lang række undersøgelser ved studiets start samt efter interventionen for at se effekten af dagligt cafestolindtag. Insulin-suppressionstests bliver udført for at måle insulinresistens, helkrops MR-scanninger (for at kortlægge fedtfordeling – især i leveren), måltidstests, blodsukkermålinger, afføringsprøver, urinprøver samt diverse blodprøver.
Hypoteserne er at cafestol givet til personer med høj risiko for at udvikle type-2-diabetes akut reducerer blodsukker under en OGTT og at en tolv ugers cafestolintervention øger insulinfølsomheden, reducerer fedtindholdet i leveren og ændrer bakteriesammensætningen i tarmen. Hvis vores hypoteser er korrekte, er vi et langt skridt nærmere at have et banebrydende, billigt kosttilskud som kan forebygge eller udskyde udvikling af type-2-diabetes.
Deltagere i kliniske forsøg og forskningsprojekter mangler et overblik over, hvad de har givet samtykke til at deltage i. Selvom vi følger loven med mundtlig og skriftlig information, sidder patienten ofte tilbage med en usikkerhed om, hvad han/hun egentlig har sagt ja til, og med begrænsede muligheder for at finde information om forskningsprojektet.
Et studie fra Det Danske Bloddonorstudie [Sundby 2019] illustrerer problematikken.
1.600 deltagere blev spurgt, om de vidste, at de var med i en biobank og et genetisk forskningsprojekt. Kun henholdsvis 27,6% og 9,6% svarede ja.
Projektet består i etableringen, på sundhed.dk, af en borgervendt løsning, der giver let og lige adgang til samtykker, afgivet af borgere, til anvendelse af disses data til forskningsprojekter på tværs af regioner.
Hovedformålene med projektet er 1) at tilgodese borgeres digitale rettigheder, og 2) at bidrage til bevarelse af en stærk forskning i Danmark.
Projektet er nationalt, med inddragelse af stærke parter som Danske Regioner, NVK, Danske Patienter og LVS.
Projektet har et nationalt skaleringspotentiale, da der hvert år starter ca. 1.500 nye forskningsprojekter op. Løsningen er i første omgang et tilbud til at forskningsprojekter, men på sigt et krav til projekter som ønsker dispensation for samtykke.
Projektet vil markant ændre den måden kliniske forsøg vil fremstå i det danske samfund og bidrage til en nyskabelse inden for etik i sundhedsvæsnet. Der findes ikke en international sammenligning, som giver patienterne et overblik over samtykker afgivet i sundhedsvæsnet. Dermed vil Danmark placere sig som internationalt foregangsland inden for området.
UngeAlliancens ForældreNetværk kæmper – udover bedre hjælp til deres børn – også for, at forældre til unge med dobbeltdiagnoser (samtidig psykisk lidelse og misbrug) kan få bedre hjælp, uanset hvor i landet man bor.
Vi-modellen er et gruppeforløb til forældre til unge med dobbeltdiagnose, mhp. at give viden og støtte. Vi-modellen blev udviklet og afprøvet 2017-19 i Novavi Stofrådgivningen med støtte fra Helsefonden. Modellen fik en meget positiv evaluering af Center for Rusmiddelforskning. Desværre er modellen endnu kun afprøvet i København i en fysisk udgave.
På baggrund af erfaringer og input fra UngeAlliancens ForældreNetværk, bl.a. med afholdelse af webinarer for forældre i hele landet, ønsker vi derfor at afprøve Vi-modellen i en ONLINE-udgave mhp at udbrede tilbuddet til flere, også forældre bosiddende i ForkantsDanmark.
Der ansøges om midler til at afprøve Vi-modellen Online:
– Fase 1, forår 2024: Oversættelse og afprøvning af Vi-modellen Online – i regi af UngeAlliancens ForældreNetværk og i tæt samarbejde med modeludvikler og familieterapeut, Anine Boisen samt en følgegruppe.
– Fase 2, fra efterår 2024: Implementering af Vi-modellen Online i eksisterende organisation – i et tæt partnerskab mellem UngeAlliancens ForældreNetværk og en organisation, der har forudsætninger for at implementere modellen, så den bliver levedygtig og indgår i samspil med andre indsatser. Det kunne fx være Bedre Psykiatri, der netop har fået midler til at tilbyde pårørendekurser, eller Novavi Stofrådgivningen, der har tilbudt behandling til unge med dobbeltdiagnoser gennem mere end 20 år. Uanset hvem der vælges som partner for Fase 2, vil der være behov for supervision og sparring fra modeludvikler og familieterapeut Anine Boisen.
Målgruppen er forældre til unge mellem 15-25 år med dobbeltdiagnose.
Målet for fase 1 er, at Vi-modellen Online vil opnå nogle af de samme positive resultater for som den fysiske udgave af modellen, og at forældre fra hele landet vil deltage.
Vi-modellen Online vil blive afprøvet én gang i løbet af foråret 2024 med deltagelse af ca. 8 forældre.
Det langsigtede mål er at få udbredt Vi-modellen Online til en eksisterende organisation, der kan udbyde og fortsætte arbejdet med at tilbyde online gruppeforløb til forældre. Det vil ske i Fase 2.
Vi-modellen Online vil blive udviklet og gennemført af familie-terapeut Anine Boisen og Susanne Pihl Hansen, projektleder i UngeAlliancen og koordinator for ForældreNetværket – med tæt sparring fra Følgegruppe, bl.a. med repræsentation fra ForældreNetværket.
Der vil blive udarbejdet en arbejdsbog mhp. formidling af Vi-modellen Online.
Vi ønsker, at vi i ULF-regi kan tilbyde at hjælpe mennesker med udviklingshandikaps eller andre kognitive eller sociale udfordringer bedst muligt igennem et forløb med graviditet, abort, eller fødsel og anbringelse, tvangsfjernelse eller bortadoption af barn.
Det ønsker vi at gøre gennem kontinuerlig støtte fra en kompetent fagperson med speciale i graviditet, fødsel, efterfødselssamtaler og samtaleterapi/sorgterapi – på ULF sprog. Det vil være et tilbud om støtte til div. besøg hos læge, jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgivere og andre møder med fagpersoner samt kommunale instanser. Således, at det bliver sikret under disse møder, at borgeren forstår de informationer der gives, samt, at denne får hjælp til at få tænketid inden denne skal svare på spørgsmål eller tage beslutninger. Ligeledes skal det sikres at borgeren får hjælp til at forberede sig inden samtalerne, samt at der efter møderne følges op ift. forståelse og følelser omkring situationen. Der skal følges op med samtaler hvor borgeren kan få lov at fortælle om sine følelser og oplevelse af situationen. Ligeledes skal der tilbydes støttegrupper med supervision. Disse grupper er for mennesker der har fået fjernet/anbragt deres børn, men også dem der har sorg over beslutningen om ikke at skulle have børn- uanset deres historie og baggrund for beslutningen.
Vi ønsker at værne om, samt give kontinuitet til de forældre som risikerer at stå i et tomrum efter en anbringelse, vi skal sikre at de får støtte, vejledning og omsorg efter et anbringelsesforløb. Samt hjælp til at komme bedst muligt videre i deres liv. Og hjælp til forståelse for hvorfor de ikke bør sætte sig selv i denne situation igen, samt hjælp/vejledning til prævention.
Klovnens farverige figur skaber opmærksomhed og genkendes af mennesker i alle faser
af livet. De-mensklovne kan derfor skabe kontakt til mennesker med demens, der ellers
har svært ved at kommunikere og være i relationer med andre. Gennem kropssprog,
sansestimuli, musik, dans og berøring kan demensklovne vække minder til live, som
hjælper mennesker med demens med at holde fast i deres identitet og livshistorie. Ved at
kaste lys på mennesket bag sygdommen, kan demensklovne være med til at
imødekomme helt grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens og
på den måde være med til at styrke relationsarbejdet og fremme personcentreret omsorg
i plejesektoren.
Der er derfor stigende interesse for brug af klovne i demensomsorgen internationalt, men
trods gode internationale resultater og positive erfaringer med enkeltstående brug af
demensklovne på danske plejecentre, har der ikke tidligere været implementeret og
evalueret en større systematisk indsats på området herhjemme.
Med dette projekt ønsker Danske Hospitalsklovne i samarbejde med relevante aktører at
udvikle, implementere og evaluere en klovnefaglig indsats for mennesker med demens
som er bosat på plejecentre. Gennem systematisk refleksion og erfaringsudveksling med
plejepersonalet arbejdes der ligeledes med at inspirere og invitere til et andet blik på
relationsarbejdet med mennesker med demens. Et systematisk videns- og
evalueringsspor vil desuden bidrage til at dokumentere effekten af indsatsen – både med
fokus på de ældres trivsel, og på hvordan der skabes læring og refleksion hos personalet
i relation til personcentreret omsorg. Resultaterne fra projektet vil udgøre det nødvendige
vidensgrundlag for en fremtidig skalering af indsatsen på tværs af landet og vil samtidigt
bidrage med viden om hvordan klovnefaglige værktøjer kan anvendes i den
personcentrerede omsorg.
BørneBlæserne er et musikprojekt, hvor vi gennem musik og samspil på
blæseinstrumenter ønsker at skabe et frirum for kronisk syge børn og unge i Danmark. I
første omgang retter vi gennem pilotprojekt og sundhedsintervention undervisningen til de
kronisk lungesyge. Målet er at kunne tilbyde disse børn og unge et særligt
musikfællesskab, hvor de dels oplever glæden ved at spille musik på
blæseinstrument, men også gennem musikken lærer at mestre deres fysiske og mentale
udfordringer.
I pilotprojekt BørneBlæserne vil vi tilbyde 10 børn og unge med
diagnoserne inden for kronisk obstruktiv lungesygdom, tilknyttet hospitalsbehandling i
Hovedstadsområdet, musikundervisning i blæseinstrument. Børnene rekrutteres i
samarbejde med Lungeforeningen, Dansk BørneLungeCenter, Rigshospitalet og Dansk
BørneAstmaCenter, Herlev og Gentofte Hospital.
Undervisningen vil varetages af to blæseundervisere og vil foregå på Goldschmidts
Musikakademi i Kbh. Efter pilotprojekt iværksættes Sundhedsinterventionen
BørneBlæserne.
Med et pilotprojekt ønsker vi i første omgang at fokusere på det musikpædagogiske
udviklingsarbejde for herigennem at udbygge og kvalificere de undervisningsmetoder,
som skal anvendes i næste step, interventionen. I interventionen vil der udføres både
kvantitativ og kvalitativ forskning i samarbejde med Mary Elizabeths Hospital og RUC,
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.
I Danmark er der i alt ca. 100.000 lungebørn. Diagnoserne er oftest astma, cystisk
fibrose, bronkopulmonal dysplasi (BPD) og primær ciliær dyskinesi (PCD), men der er
også ca. 1000 børn i DK med KOL.
Lungebørn er i særlig risiko for stillesiddende og inaktiv adfærd. Fysisk træning for
målgruppen er ofte svært da det er vanskeligt for dem at indgå i holdtræning og -sport da
de her skal præstere fysisk på niveau med raske alderssvarende kammerater. Ydermere
er det en udfordring at opretholde motivation til individuel fysisk træning da det er en
(psykisk) belastning for barnet/den unge at leve med de sygdomsrelaterede vilkår. Ved
tidligt i deres liv at skabe forståelse for deres vejrtrækning og kroppens potentiale for
aktivitet på nye måder, er det musikprojektets hypotese, at der er grobund for at skabe
øget sundhed, trivsel, selvtillid og sociale relationer gennem musikudøvelse. Sociale
relationer har stor betydning for sundheden, og lungebørn og unge oplever at sygdom har
store negative konsekvenser for deres sociale relationer. Det er derfor relevant at
adressere denne udfordring. Med BB vil vi bygge et tilbud om musikundervisning op for
disse børn og unge; en patientgruppe i starten af livet, med udsigt til et liv med en kronisk
sygdom. Den kroniske sygdom påvirker ikke kun dem, men hele deres familie. Hvis
patienterne og de pårørendes hverdagsperspektiver inddrages i den tilgang hospitalerne
har til behandlingen af de kronisk syge børn, kan det betyde øget livskvalitet og lettet
sygdomshåndtering ikke kun for børnene og de unge selv, men for hele familien.
Plastic Change søger støtte til at etablere et nyt sundhedsprogram omkring
konsekvenserne af mikroplastik for folkesundheden
Konsekvenserne af forureningen af vores omgivelser med mikro- og nanoplastik er et nyt
problemfelt, som har trængt sig mere og mere på i vores arbejde for at forstå omfanget af
den omfattende plastikforurening i verden omkring os.
Den seneste teknologiske udvikling har givet forskerne mulighed for at måle selv de
mindste plastikpartikler – helt nede i nanostørrelse – og med det kan forskerne konstatere,
at plastik nu også er at finde i menneskekroppen. De første effektstudier er yderst
bekymrende.
Forskere i hele verden arbejder nu med hypoteser om, at plastik kan skabe en række
sundhedsrisici, herunder kræft, nedsat fertilitet, fedme, irritation i tarmene mm.
Det haster med at skabe mere viden, og det haster med at få myndighederne til at
forholde sig til den viden, som allerede er tilgængelig.
Der er behov for en aktør, som initierer ny forskning og handling. Plastic Change har
viljen og evnerne til at blive denne aktør.
I dette projekt ønsker vi at gøre brug af hundens og naturens afstressende effekter på
mennesker. Projektets aktivitet er at matche en hundeejer + dennes hund med en psykisk
og/eller fysisk sårbar voksen bosat i Albertslund, som mødes til ugentlige gåture i en
periode på mindst 2 måneder. Projektlederen står for at lave matchene mellem en frivillig
hundeejer og en borger. Forud for matchet afholdes møder med begge parter, først
enkeltvis og dernæst sammen, for at sikre et godt match.
Når matchet er foretaget aftales den første gåtur mellem de to. På disse gåture er hunden
med til at aflede opmærksomheden fra de indre tanker, og i stedet centreres fokus
omkring hunden og naturen. Hundeturen er tænkt som et udgangspunkt for samtaler og
samvær, som opstår henad vejen, hvor de to lærer hinanden bedre at kende. Måske
træder hunden mere i baggrunden som tiden går, når de to parter kender hinanden
bedre.
Gåturenes udflugtsmål aftales mellem den frivillige og borgeren, men da over 60 % af
Albertslund består af grønne områder, er mulighederne mange. Projektlederen udvikler
en folder med inspiration til gåturenes udflugtsmål samt hundeskove i nærheden. Disse
inkluderer Herstedhøje, Vestskoven, gåtur omkring det gamle fængsel, Vridsløselilles
grønne områder, Trolden Tilde, Thomas på bjerget og Vikingelandsbyen samt ture i
Albertslunds 5 hundeskove, hvor hunden kan løbe frit.
Forskning viser, at hunde har gavnlige effekter på menneskers mentale og fysiske
sundhed, hvilket også afspejler sig i, at hunde i stigende grad bruges som bl.a.
læsehunde, besøgshunde, støttehunde og terapihunde. Studier viser, at selv korte
interaktioner med en hund mindsker stresshormonet kortisol og får lykkehormonet
oxytocin til at stige. Samtidig viser studier, at 2 timer ugentligt i naturen kobles sammen
med et bedre helbred og øget velvære. Det er netop disse videnskabelige fund, som
projekt ”Hundevenner i det fri” baserer sig på.
Da mentale og fysiske helbredsproblemer også gør sig gældende andre steder i landet,
kan ”Hundevenner i det fri”-konceptet deles med andre frivilligcentre og dermed hjælpe
mange flere på længere sigt.
Vores projekt handler om at forøge livskvaliteten for kvinder med ikke-vestlig baggrund, ved at støtte dem i forbedring af deres sundhed og trivsel. Mistrivsel og sundhedsmæssige udfordringer forhindrer flere kvinder i den erhvervsaktive alder i at varetage et job, hvilke gør at de ofte er en del af et offentligt og opslidende system af flere opkvalificeringsforløb og praktik i længere tid. I projektet vil vi følge vores erfaringer om at 1:1 støtte og undervisning kan give kvinderne redskaber til at forbedre deres livsmestring og derved finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil vi gøre med en testgruppe af
kvinder som vi har i opkvalificering i vores spiserier ”Send Flere Krydderier”. Gruppen er optalt som test, fordi vi ønsker at benytte projektet som en adgang til at indsamle flere erfaringer og udvikle et fremtidig metodeværktøj til at tilføje sundhedsmæssige aspekter i fremtidige opkvalificeringsindsatser som veje til arbejdsmarkedet.
Den støtte vi ønsker at inddrage i projektet, handler om:
Hjælp til udredning. Mange går med smerter og mistrivsel, men ved ikke hvorledes de skal reagere eller håndtere dette. Ved undervisning og 1:1 støtte ønsker vi at finde vej til udredning der i flere tilfælde kan give vej til rette behandling (eks. ved sukkersyge)
Navigation og tilgængelighed i sundhedssystemet. Med sprogvanskeligheder, anden kulturel baggrund og tabu kan det være svært at finde vej i sundhedssystemet. Blot at finde vej efter en henvisning eller bestille tid er en forhindring for at søge behandling på sygdom. Med 1:1, netværk og undervisning vil vi sætte kvinderne i stand til at
gennemskue og overvinde forhindringerne.
Bevægelse og ernæring. Ved at motivere og støtte med konkrete forandringer i kvindernes liv kan vi både forbedre livskvalitet og forhindre udvikling af livstilssygdomme i målgruppen. Ved samarbejde med partnere og formidling kan vi løfte vidensniveauet og aktiviteten blandt kvinderne.
Projektet planlægges efter design-thinking metoden. Det betyder at en gruppe af kvinder (ca. 17-30) med ikke-vestlig baggrund i opkvalificeringsforløb gennemgår aktiviteter i forhold til de ovenstående 3 hovedområder som et testforløb, herefter evalueres metoden, der re-designes et nyt forløb for yderligere 17 kvinder, som danne grundlag til at vi kan etablere en metode som vil kunne implementeres i vores opkvalificeringsindsats, samt formidles til øvrige aktører på området.
Projektet ”Bedre mental og fysisk sundhed for psykisk syge unge og voksne med minoritetsbaggrund” to aktiviteter:
1) ”Drømmeklubben”, der er for unge mellem 18-35 år med psykiske udfordringer (diagnoser, traumer, social marginalisering og ensomhed). ”Drømmeklubben” kommer til at foregå to fredage om måneden i Muhabet. Klubben vil have ca. 10-15 unge brugere. Der vil være aktiviteter som madlavning, brætspil, filmaften og udflugter til spændende steder i og omkring København. Klubben vil være et frirum, hvor man kan være sig selv og støtte op om hinanden. Den vil også fungere som en ”træningsbase”, hvor deltagerne, vil få gode oplevelser, som hører til et ”normalt ungdomsliv”. Gennem klubben ønsker ansøger at øge målgruppens livskvalitet og livsmestring.
2) ”Mere motion og bevægelse i Muhabet”, der er for voksne mellem 35 – 65 år med flygtninge eller indvandrer baggrund, og som har oplevet krig, fængsling, tortur og tab, og/eller lider af PTSD, skizofreni, kronisk depression eller angst. Aktiviteterne er f.eks. træning, gymnastik, dans eller yoga. Ansøger ønsker at danne to hold, som kører hver
uge, og hvor der skal samarbejdes med idrætsforeninger eller sociale tilbud for at lave særaftaler, finde undervisere og lave aktiviteter som passer til Muhabets brugeres specifikke behov. Mange af Muhabets brugere har, smerter, fordi de har været udsat for tortur. Derfor skal aktiviteterne foregå i et tempo, hvor alle kan være med. Det er særlig vigtigt, at der er en medarbejder, der følger brugerne ud af huset og er med til hver træningssession, da brugerne har brug for støtte og trygheden i fællesskabet.
Muhabet arbejder, med særlige omsorgspædagogiske metoder, og tager altid udgangspunkt i brugernes individuelle forudsætninger, behov og udfordringer. Muhabet understøtter den enkeltes arbejde med recovery, og her spiller aktiviteter en stor rolle. Gennem aktiviteter er det muligt at flytte fokus fra psykiske problemer som angst og stress. Gennem aktiviteter kan man være sammen med andre mennesker, og føle sig at man hører til og er en del af noget meningsfuldt. Og gennem aktiviteter kan man (gen)lære noget nyt.
Aktiviteterne i dette projekt har fokus på at skabe et sundere liv for Muhabets brugere – både når det kommer til den mentale og den fysiske sundhed. Begge aktiviteter skal forankres i Muhabets daglige praksis, når projektperioden er slut.
Effekten af de to aktiviteter vil, iflg. ansøger, blive undersøgt inden, midtvejs og ved afslutning via mini-interviews, fokusgruppeinterviews og/eller statusmøder.
Foreningen SKURET ønsker at bidrage til, at socialt udsatte mennesker af
etnisk grønlandsk oprindelse, der opholder sig i bydelen København SV, vælger en
sundere livsretning.
Foreningen ønsker at skabe kontakt til netop den etnisk grønlandske gruppe
på gaden, da det etnisk grønlandske miljø er en af de mest udsatte grupper på gaden. De
grønlandske brugere er kendetegnet ved at være ressourcesvage og
traumatiserede mennesker med et aktivt alkohol- og/eller hashmisbrug, der som
udgangspunkt ikke har tillid og kontakt til det etablerede system, og dermed ikke benytter
det.
SKURET ønsker at tilbyde sundhedsfaglig, socialpædagogisk og specialrådgivende støtte
i øjenhøjde samt meningsfulde aktiviteter med arnested i den mobile enhed, SKURET,
der er en ombygget cirkusvogn, indeholdende to mindre rum samt toilet.
SKURET vil, være åbent de fleste dage, hvor en socialarbejder yder
håndholdt og fleksibel støtte. På faste ugedage vil der være åben konsultation hos
socialvejleder, Det Grønlandske hus og Hjemløseenheden – sådan at det er muligt for
brugerne at få hjælp til fx problemer med MitID, hjælp til bankkonto, følgeskab til hospital
og snakke om stort og småt. Og i det bagerste rum vil der blive tilbudt sundhedsstøtte, fx
en fodterapeut, der kommer en gang om ugen.
SKURET skal være et sted, hvor brugerne oplever, at nogen udenfor
gruppen venter og forventer noget af dem samt at de oplever sig som en del af et
fællesskab, der ikke har alkohol i centrum. Iflg. ansøger vil foreningen arbejde for at dette
sker ved bl.a. at tilbyde aktiviteter, som brugerne finder attraktive, fx madklub, ture ud af
huset, naturoplevelser, kreative tilbud m.m.
Aktiviteternes formål er at give brugerne mulighed for gode oplevelser, der
kan blive porten til samtaler på brugernes initiativ, og som kan åbne op for ønsker for et
andet og sundere liv. Ønsker, som personalet i SKURET hurtigt og på ”ufarlig grund” kan
gribe og igangsætte støtte i forhold til.
SKURET skal således være et alternativt tilbud i øjenhøjde, hvor
tillidsarbejdet er altafgørende for indsatsens succes.
Det er ansøgers vision er, at SKURET’s indsats vil hjælpe brugerne til at starte og
fortsætte en proces mod en højere grad af fysisk og mental sundhed, mod at flytte i
permanent bolig og mod at komme i job evt. via Det sociale Frikort.
Ansøger vil arbejde for, at indsatsen skal være permanent, således, at SKURET
henholdsvis kan støtte brugerne i processen mod en sundere livsstil mentalt, socialt og
fysisk samt for at kunne støtte brugerne at fastholde processen over tid.
Den daglige drift vil blive varetaget af en fast projektleder (med baggrund fra
Hus Forbi, social vicevært i Sydhavnen samt misbrugskonsulent). Projektlederens
primære funktion er at være tilstede i skurvognen samt udføre opsøgende og håndholdt
indsats overfor målgruppen.
Over tid vil der også blive ansat en sundheds- og mentalsundhedsmedarbejder til at
varetage og løfte projektets sundhedsindsats og aktiviteter.
Projektet vil blive administreret af Morgencafé for Hjemløse.
Over tid vil der også blive ansat et par medarbejdere på socialt frikort (brugere) og der vil
blive inkluderet frivillige.
I bestyrelsen for foreningen SKURET vil der være både repræsentanter for brugerne og
for lokalsamfundet.