Daglig kaffeindtagelse er forbundet med reduceret risiko for at udvikle type-2-diabetes. Drikker man 4 kopper kaffe om dagen, har man 30% lavere risiko for at udvikle sygdommen. Man har ikke en entydig forklaring den positive effekt. Man har tidligere vist at et kemisk aktivt stof i kaffe – cafestol – i celleforsøg kan øge frigivelsen af hormonet insulin. Man har også opdaget at cafestol kan få muskelceller til at optage mere sukker når de stimuleres med insulin, og efterfølgende har man udført et dyreforsøg på genmodificerede mus, som viste at daglig cafestolindtagelse kunne forebygge eller i det mindste udskyde udvikling af type-2-diabetes. Samlet peger forskningen i retning af positive egenskaber af cafestol – noget der aldrig tidligere er vist.
Projektet består af to studier: et korttids- og et langtidsstudium. Korttidsstudiet er et overkrydsningsstudium for at undersøge cafestols akutte effekter på sukkeromsætningen. Deltagerne får enten en placebo eller en cafestolpille i forskellige doser samtidig med indtagelse af en stor dosis sukker. I de efterfølgende timer måler vi kroppens evne til at omsætte det indtaget sukker (under en såkaldt OGTT: oral glukose tolerancetest). Alle deltagerne vil gentage forsøget med forskellig dosis/placebo, og er således deres egne kontroller. Korttidsstudiet vil kunne afgøre om der er akutte effekter, og fastsætte den optimale dosis i langtidsstudiet.
Langtidsstudiet er en tolv ugers intervention med daglig indtagelse af enten cafestol eller placebo. Projektet består af en lang række undersøgelser ved studiets start samt efter interventionen for at se effekten af dagligt cafestolindtag. Insulin-suppressionstests bliver udført for at måle insulinresistens, helkrops MR-scanninger (for at kortlægge fedtfordeling – især i leveren), måltidstests, blodsukkermålinger, afføringsprøver, urinprøver samt diverse blodprøver.
Hypoteserne er at cafestol givet til personer med høj risiko for at udvikle type-2-diabetes akut reducerer blodsukker under en OGTT og at en tolv ugers cafestolintervention øger insulinfølsomheden, reducerer fedtindholdet i leveren og ændrer bakteriesammensætningen i tarmen. Hvis vores hypoteser er korrekte, er vi et langt skridt nærmere at have et banebrydende, billigt kosttilskud som kan forebygge eller udskyde udvikling af type-2-diabetes.
Opgang2 er en selvejende kulturinstitution med 40 års erfaring i at bruge kunst og kreative processer som løftestang for social forandring hos udsatte unge. Vi vil med nærværende pilotprojekt skabe et fritidstilbud, hvor vi udnytter kunstens kraft og fællesskaber til at løfte udsatte og ensomme unges trivsel. Omdrejningspunktet bliver at skabe værksteder og aktiviteter med billedkunst og musik, hvor de unge arbejder sammen med professionelle kunstnere, som bakker op om og udfordrer den enkeltes arbejde med kunst og musik. Samtidig bliver alle unge tilknyttet en vejleder, som støtter den enkelte i trivsel og livsmestring, og som vil være brobygger til uddannelse, jobcenter og læge m.v.
Vores tilgang er baseret på mange års erfaring med at bruge kunstens forandrende kraft til at hjælpe udsatte unge med at overvinde de barrierer, der begrænser dem. Her vil deltagerne optræde og udtrykke sig live, på lærredet og i musikken om, hvad livet gemmer og kan bruges til. Vi bruger kunstens og kulturens forandrende kraft til at bevæge og skabe bevægelse – og til at bygge bro og skabe fællesskaber. Vores kunstneriske og pædagogiske metode er drevet af en insisterende nysgerrighed overfor medmennesket og en usvækket tro på den enkeltes mulighed for et værdigt og meningsfuldt liv.
Målet er at skabe et levende fællesskab, hvor udsatte og meget ensomme unge føler sig værdsatte og velkomne – og hvor de med kunst som et samlende element kan udvikle deres personlige, sociale og kunstfaglige kompetencer og skabe nye, bæredygtige venskaber.
Målgruppen er sårbare unge mellem 18 og 29 år, som er i aktiveringstilbud og kæmper med andre udfordringer end arbejdsløshed. De fleste er eller har været tilknyttet psykiatrien og lider af fx autisme eller ADHD og har svært ved at fungere i andre ungdomstilbud.
Typisk for målgruppen er, at alle har en interesse for kunst og kultur, men ikke trives i Aarhus Kommunes andre kreative tilbud for unge. De er især udfordret af steder med et højt aktivitetsniveau og mange sociale kontakter, hvilket virker overvældende på de sårbare unge. En stor del af dem kæmper med social angst og har brug for mere intime rammer. Det kan vi give dem – og vi er i tæt dialog med bl.a. Ungdoms Kulturhus Aarhus om at skabe et samarbejde, hvor vi hjælper de udsatte unge bedst muligt. Tilbuddet har åbent to dage om ugen med undervisning/deltagelse af to professionelle kunstnere og en vejleder. Desuden vil vores vejleder også være tilgængelig for individuelle aftaler på andre tidspunkter i løbet af ugen.
Projektperioden er 5 måneder fra januar til maj 2025, og pilotprojektet skal undersøge og evt. danne grundlaget for et 3-årigt projekt med det formål at skabe et varigt tilbud.
Formålet med projektet er at undersøge om generationsmøder med CRAFT-aktiviteter er ensomheds forebyggende for unge såvel som for ældre. Relationer og fællesskaber er meget afgørende for vores trivsel, så står vi uden, bliver vores evne til at fungere i det daglige svækket. Føler vi os ensomme i længere tid, kan det være skadeligt for os og forskning viser at ensomhed i DK er i vækst.
Ensomhed er en naturlig følelse, som alle mennesker kan opleve af og til gennem livet. Men når ensomheden bliver langvarig, forårsager den meget alvorlig mistrivsel og øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom og tidlig død. Ensomhed er en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår, når ens ønskede sociale relationer ikke svarer til ens faktiske sociale relationer. Ensomhed kan både handle om antallet og om kvaliteten af ens sociale relationer, for eksempel om man oplever dem som værende tillidsfulde og intime. Andelen af befolkningen, som føler sig ensom, er ca. 30 pct. højere end andelen, som føler sig uønsket alene.
Der er sket store forandringer, når det drejer sig om relationers og fællesskabernes betydning i vores samfund: Familiebåndene er blevet løsere, og et almindeligt skole-, studie-, arbejds- og familieliv indeholder væsentligt flere skift end tidligere. Vi kan alle rammes af ensomhed uanset alder, bopæl og samfundslag. Den alvorlige stigning i ensomhed, vi har set gennem det seneste årti, er ikke kun skadelig og ulykkelig for os hver især, den er også skadelig for vores samfund – også økonomisk. Ensomhed er særligt udbredt blandt bestemte grupper bl.a. de 2 grupper, som vi ønsker at lave projekt for, nemlig: •Ældre 65 år + der bor og lever alene og sjældent deltager i fritidsaktiviteter. (Tal fra 2021 viser, at næsten 600.000 voksne i Danmark følte sig ensomme. Af dem var 100.000 over 65 år. 6) •Unge imellem 16 og 29 år der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, bor og lever alene og sjældent deltager i fritidsaktiviteter. Ifølge undersøgelse fra den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 er mistrivsel blandt unge steget markant gennem de sidste fire år, og de unge scorer lavt på skalaen over mental sundhed. Så projektet har til formål at få 2 generationer til at mødes om et fælles tredje, nemlig CRAFT-aktiviteter, sund mad og fællesskaber så:
unge og ældre får et større socialt og lokalt netværk samt bedre fysisk og mental sundhed. ensomheden forebygges for de 2 grupper og social isolation afvikles med fokus på at få målgruppens ressourcer aktiveret i frivillige lokale fællesskaber. unge i socialt udsatte positioner kan få bedre forudsætninger for forankring i andre almene fællesskaber (skole/uddannelse, beskæftigelse og fritids- og foreningsliv). livskvaliteten i det daglige øges for de ældre.
Dette kan være medvirkende til at forandre lokalsamfund, hvor flere tilbydes en indgang til fællesskaber gennem initiativer der involverer unge og ældre.
Stemmer for Hjem (SFH) er en gruppe for og af unge med hjemløseerfaringer, som oplyser om og styrker fokus på hjemløshed blandt unge og derigennem styrker adgangen til bolig og støtte for unge i hjemløshed. SFH har det sidste 1,5 år med støtte fra Helsefonden og i samarbejde med Hjem til Alle (HTA) gennemført en projektperiode med formålet at bakke de unge op i at organisere sig og igangsætte initiativer. I perioden er der udviklet en organiseringsform, gennemført oplysningsaktiviteter, været dialog med politikere og rekrutteret unge. SFH står stærkere, men har fortsat brug for at udvikle organisering og aktiviteter. Derfor søger HTA i samarbejde med SFH en bevilling, som bygger videre på erfaringen fra første periode. Formålet er fortsat at styrke de unge og kompetencerne til at organisere sig og øve indflydelse samt at udvikle aktiviteterne for at styrke indsatsen for unge i hjemløshed. Formålet er også at dele viden, som gruppen har ift. at omsætte levede erfaringer til oplysning til andre erfaringseksperter, fagfolk og beslutningstagere. I SFH tror vi på, at dem, vi taler om, skal tale selv – og at unge med hjemløseerfaringer skal have reel indflydelse i både HTA og i udviklingen af hjemløseindsatsen på organisations- og samfundsniveau. SFH er del af en tendens, hvor organisationer afprøver forskellige former for brugerinvolvering, og hvor erfaringseksperter i stigende grad organiserer sig i interessefællesskaber. Der er dog stadig brug for viden om, hvordan erfaringseksperter får reel indflydelse i fx politikudvikling. Det nyskabende i samarbejdet mellem SFH og HTA er, at formålet både er at styrke indsatsen for unge i hjemløshed og styrke de unges muligheder for reel indflydelse og at dele den viden. For at sikre SFH’s indflydelse, udarbejdes en samarbejdsaftale for at sikre en veldefineret beslutningsramme for de unge. De udvikler indsatser samtidig med, at egen læring og beslutningskraft styrkes. Ansøgningen er udviklet sammen med de unge for at sikre, at ejerskabet til projektet er funderet blandt de unge, og at indholdet er i overensstemmelse med deres visioner.
For fortsat at bakke de unge op i at deltage og få reel indflydelse på hjemløseområdet, er der konkret brug for: •En ’organizer’ ca. én dag om ugen •Ressourcer til at klæde de unge på med kompetencer, værktøjer og viden, men også til at de unge kan klæde andre på med selvsamme – et såkaldt train-the-trainer-koncept •Aktivitetsmidler til camp, værksteder og kommunikation •Dækning af transport, forplejning og udgifter ifm. møder mv. Denne fase vil i endnu højere grad være initieret af de unge, supporteret og rådgivet af HTA. Proces og endelige beslutninger træffes af de unge selv. HTA er fortsat projektejer og ansvarlig for projektet. I første projektperiode var Agnete Neidel fra iDialog organizer, som fastholdes, da der er opbygget en tillidsfuld relation til de unge, som ikke selv mener, at de kan varetage den daglige koordinering endnu.
Formålet med projektet Unges stemmer i psykiatrien er 1. at unge får direkte mulighed for at bidrage til udviklingen af behandling og forskning til gavn for andre unge, ved at sætte lys på perspektiver og muligheder som ellers kan ligge skjult 2. at understøtte en recovery-orienteret kultur, hvor unges fortællinger og erfaringer er med til at skabe håb og tro på eget værd blandt børn og unge med forløb i psykiatrien og deres pårørende.
Dette gøres ved 1. at etablere et Ungepanel som kan agere organisatorisk udviklingspartner. For at sikre unges stemmer, er aldersgrænsen sat til 12-22 år, hvilket ikke ses andre steder. På sigt er der også et ønske om at lave børne workshops for at få mindre børns perspektiver på udviklingsmuligheder i psykiatrien frem, da B&U understøtter aldersgruppen 0-17 år. 2. at styrke peerindsatsen i B&U, herunder fremme recovery og brobygning. Der er ikke nogen peers ansat i B&U Region Sjælland pt. derfor vil projektet understøtte ansættelsen af fire peermedarbejdere i løbet af den 1 årige etableringsperiode. Ansættelsen af peermedarbejdere vil understøtte en recovery-orienteret kultur på afsnittene gennem deltagelse i fora, gruppetilbud, brobygning enesamtaler m.m. og to af peermedarbejderne vil på sigt bro-bygge til Ungepanelet og indgå i en faciliterende rolle. 3. at få flere personlige recovery fortællinger ind i B&U, for at understøtte håb, empowerment og positive identitets forståelser i samarbejde med EN AF OS.
Projektet er initieret i samarbejde med afdelingsledelsen og forskningsenheden i B&U, PsykInfo, Rikke U. Smedemark som har været pårørende repræsentant i mange år og Filip Plougstrup Nielsen som er både er bruger- og pårørenderepræsentant med egne erfaringer med behandling i B&U. Unge som bliver en del af projektet får mulighed for at være med til at forme strategier for formidling, emner til forandringsværkstederne m.m.. Der er lagt vægt på et at det er et ligeværdigt samarbejde med unge erfaringseksperter, afdelingsledelsen og afsnitsledere i B&U. Derfor bygges der på relationel koordinering, for at sikre en fælles kommunikation og retning. Samt erfaringer med inddragelse i sundhedsvæsenet.
I Region Sjælland har der været fokus på at fremme personlig recovery og CHIME. Unges stemmer i psykiatrien taler direkte ind i at understøtte personlig recovery, hvilket vil bidrage til projektets fremadrettede forankring og muligheder for indflydelse i den samlede psykiatri i Region Sjælland. Ønsket med at få et samlet fokus på at Unges stemmer i psykiatrien er at understøtte en kultur, hvor unges stemmer bliver hørt, og kan medvirke til udvikling. Samarbejdet kan ligeledes virke af-stigmatiserende da Unges stemmer i psykiatrien tilbyder fokus på fortællinger om at komme sig. Ved at få personlige perspektiver på hvad der virker forbyggende, sundhedsfremmende og recovery understøttende, kan ledelse såvel som unge og pårørende blive inspireret og personlig recovery fremmes.
Med dette projekt vil vi skabe og afprøve en ny indsats, hvor vores mål er at inkludere unge fra modtageklasserne i Greve i lokale, aktive og sociale fællesskaber. Med indsatsen ønsker vi at højne de unge i målgruppens sociale netværk, mentale sundhed og fremtidsmuligheder. Projektet skabes i samarbejde mellem Frivilligcenter Greve (FCG) og modtageklasserne i Greve Kommune. I projektet trækker vi på FCG’s ekspertise inden for tilbud til sårbare unge og facilitering af frivilligt arbejde samt modtageklassernes viden om de sociale behov og støttebehov hos deres unge. Med afsæt i FriRum – et frivilligt drevet socialt og aktivt mødested for sårbare unge, der står udenfor fællesskabet – vil vi tilbyde de unge fra modtageklasserne en træningsbane og på sigt, når de er klar, hjælpe dem videre ud i det almene foreningsliv i Greve. Formålet med projektet er at afprøve dette metodiske set-up til at klæde en gruppe af særligt sårbare nytilkomne unge på til bedre at kunne begå sig i sociale sammenhænge og dermed mindske ensomhed og ruste dem bedre til deres unge- og voksenliv.
Projekt “I Lyset Af Handicap” videreudvikles på en allerede evidensbaseret lysudredningsmetode, kaldet N-Lited. Tilpasning af metoden vil betyde at småbørn med synsvanskeligheder eller personer med kommunikative eller kognitive funktionsevnenedsættelser i tillæg til synsvanskeligheder kan deltage i udredningen, og give deres ønsker tilkende. Dele af metoden er en samtale og en intervention, som kræver et vist kognitivt niveau og verbalt sprog, hvilket er uhensigtsmæssigt og skaber ulighed.
Projektets væsentligste aktiviteter er: 1)Udvikling af appendix til N-Lited. Hvordan får vi personens ønsker frem? Det udviklede materialet skal være nemt at arbejde med og indbydende uden at ”tale ned”. Materialet skal kunne bruges af både småbørn og voksne, og være nemt at benytte. 2)Afprøvning af det udviklede materiale på ca. 20 personer (småbørn og voksne) Materialet vil i projektperioden løbende blive tilpasset på baggrund af erfaringer og tilbagemeldinger fra både målgruppen og fagpersoner. Deltagerne vil derfor både være medudvikler og deltager. 3)Tilpasning af selve interaktionen i forhold til valg af optimal belysning for den enkelte person. I N-Lited metoden er det personen selv, der vælger optimal belysning. Kan det samme lade sig gøre her, eller skal vi finde optimal belysning på anden måde? 4)Tilpasning af lyskufferten. I N-Lited metoden har synskonsulenten en lyskuffert med i hjemmet mhp. afprøvning af forskellige pærer og armaturer. Skal lyskufferten suppleres med andre materialer/udstyr, som kan afdække ændringer i personens synsopfattelse? 5)Udvikling, afprøvning og beskrivelse af procedure for inddragelse af plejepersonale, pædagoger, pårørende. Hvem skal inddrages, hvordan og hvornår? Skal der udvikles særskilt materiale til dem? 6)Formidlingsseminar hvor de nye materialer og procedurer gennemgås og introduceres til landets synscentre og øvrige relevante parter. Der er brug for et fælles udgangspunkt, så den samme høje kvalitet i lysudredninger for personer med synsvanskeligheder kan tilbydes nationalt.
Projektet bruger en ny teknologi hvor man gennem et par videobriller bliver præsenteret for typiske problemer og situationer i samtaler med flygtninge/indvandrere hvor der anvendes tolk. Problemerne gennemspilles ved at den studerende kan vælge forskellige måder at håndtere et problem på og derefter oplever de hvad konsekvensen er af det valg de foretog. Det kan f.eks. være en patient der ikke ønsker en bestemt tolk pga. køn eller alder, eller det kan være en patient der hellere vil have sin ægtefælle som tolk end en professionel tolk. Det kan også være en patient der er meget stresset med mange økonomiske problemer som lægen måske ikke kender til, men hvor tolken prøver at forklare lægen det.
Indsatsen styrker samarbejdet mellem civilsamfundet og de boligsociale helhedsplaner for øget lighed i sundhed. Indsatsen vil hjælpe mennesker med etnisk minoritetsbaggrund med at navigere i og profitere bedre af kontakten med sundhedsvæsenet – for at øge den etniske lighed i sundhed og trivsel gennem gensidig læring og håndholdt støtte. I Social Sundhed er de frivillige brobyggere sundhedsfaglige studerende, som følges med mennesker, der oplever behov for ekstra støtte i mødet med sundhedsvæsenet. Metoden fremmer den enkeltes sundhedstilstand og sundhedskompetencer og på lang sigt styrkes den organisatoriske sundhedskompetence hos de sundhedsprofessionelle. Målet er at udvikle metoder for samarbejde med de boligsociale helhedsplaner i Aarhus samt Det Boligsociale Fællessekretariat, som kan skaleres nationalt. Indsatsen indebærer samarbejde med organisationer, praktiserende læger, beboere og medarbejdere i boligsociale helhedsplaner og sikrer håndholdt samarbejde for lighed i sundhed.
I et samarbejde mellem Støtteforeningen Auroras Venner, Naturterapihaven Aurora og Aalborg Kommunes Forvaltningsgren “Senior og Omsorg” ønsker vi i et nyt forsøgsprojekt – med en naturbaseret tilgang -at fremme trivsel og forebygge ensomhed blandt seniorer og samtidig give et løft til pårørende til alvorligt sygdomsramte. De seneste år har der været et stigende fagligt fokus på begrebet ensomhed. På trods af en massiv indsats fra kommunal og regional side, med en varieret indsatser, er vi ikke kommet ensomheden tilstrækkeligt til livs, og derfor er der brug for at tænke nyt, gå nye veje.
Et realistisk og forventeligt fremtidsscenarie er flere ældre, flere diagnoser og større behov for pleje. Sammen med færre hænder og færre ressourcer er det en af Velfærdssamfundets store fremtidige udfordringer. Derfor skal vi tænke kreativt og være innovative. Vi skal bryde vante tankegange og turde gå de nye veje for at forbedre og udvikle livskvaliteten for især gruppen af Seniorer, der er den gruppe af borgere, der er i allerstørst risiko for at blive ramt af ensomhed.
Ligeledes kan der hos en pårørende til en alvorligt syg komme en stor belastningsreaktion. Mange pårørende oplever selv helbredsproblemer, der er så store, at de risikerer selv at blive syge. Det kan fx komme til udtryk som stress, angst og depression og en række somatiske lidelser, ifølge forskere fra Rigshospitalet. Aalborg Kommune har i forvejen en række tiltag målrettet målgruppen, men fortæller, at der er ensomme seniorer og pårørende til alvorligt syge, som har brug for udendørsaktiviteter, og kommunen er derfor nysgerrig på at afprøve naturterapiens forandrende effekt og vil gerne bidrage med at visitere relevante borgere til projektet. Senior og Omsorgsforvaltningens medarbejdere udtaler om et kommende naturbaseret tiltag følgende: “Naturterapihaven Aurora kan skabe relationer for mennesker, der er marginaliserede / ensomme, og som har tendens til at isolere sig, og som i begrænset omfang har udviklet færdigheder eller evner til at tage ansvar for eget liv. Den naturterapeutiske tilgang kan give mulighed for at opleve sammenhold og forventninger fra øvrige gruppemedlemmer. Brugerne vil opleve, at deres tilstedeværelse har betydning for en gruppedynamik, hvor de er medspillere. Et forløb i Aurora vil kunne gøre brugerne i stand til at overføre og omsætte opnåede resultater i haven til eget liv og skabe andre relationer til samfundet og dermed gøre dem i stand til at leve så uafhængigt et liv som muligt på egne præmisser.” Aalborg Kommune deltager i styregruppemøder, der skal sikre monitorering af projektet samt evaluering og afrapportering.
Konklusionerne skal danne baggrund for, at projektet bliver løftet videre fra projektfasen til en permanent del af den vifte af tilbud som Aalborg Kommune ”Senior og Omsorg” tilbyder. I relation til formidling af projektets resultater vil vi tage kontakt til presse og medier samt til relevante interesseorganisationer.
Forskningsprojektet undersøger det intensive brug af lattergas og den risikoadfærd, som dette brug medfører. Undersøgelsen har fokus på både udbredelsen og brugeres egne perspektiver på og erfaringer med det intensive brug. Projektet baseres på 30 kvalitative interview med intensive lattergasbrugere og på strukturerede telefoninterview med fagprofessionelle i hhv. de fem regioner, de 12 politikredse og udvalgte kommuner.
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der gennem de seneste år er sket en ændring fra at små lattergaspatroner efterladt i nattelivet stort set ikke er at finde længere, til at lattergasflasker efterlades i vejkanter, på parkeringspladser og fælles arealer, ofte tæt på socialt boligbyggeri. Dette tyder på en ændring i hvem og hvordan lattergas bruges: fra et brug i forbindelse med en tur i byen til et brug, der foregår i andre sammenhænge end i nattelivet. Eftersom lattergasflasker indeholder op til 70 gange mere lattergas end de små patroner, peger det også på en ændring fra et overvejende rekreativt brug til et mere intensivt brug af lattergas, dvs. dagligt, i større mængder og over lang tid.
Brugen af lattergas som rusmiddel kan være sundhedsskadelig. Skader kan være akutte, fx frostskader eller iltmangel, eller langvarige/kroniske, fx nerve- og hjerneskader. I værste fald kan brugen være dødelig. De langvarige eller kroniske skader kommer af et intensivt brug. Selvom en hver form for brug kan være risikofyldt i forhold til akutte skader, så udvikles langvarige eller kroniske skader på baggrund af et intensivt brug.
Dette har skabt en udtalt bekymring blandt fagprofessionelle, sundhedsmyndigheder, forskere og politikere. På den baggrund skete der lovændringer. Fra 2017 er det ulovligt at sælge lattergas til beruselse. I 2019 tilføres alders- og mængdebegrænsning ved salg, samt at salg af lattergas og alkohol/tobak skal være adskilt. Og i 2023 blev besiddelse af lattergas ulovligt, medmindre det er til erhvervsformål. På trods af disse lovstramninger er brugen af lattergas som rusmiddel ikke ophørt.
Selvom der rapporteres om både udbredelse af de store lattergasflasker og flere brugere og fagprofessionelle står frem og rapporterer i medierne om det intensive brug, har vi ikke et systematisk, videnskabeligt baseret overblik over brugergruppen eller udbredelsen. Der er stadig mange spørgsmål vi ikke har svar på, men som denne undersøgelse netop fokuserer på. Gennem kvalitative interview med 30 intensive lattergasbrugere undersøges af hvem, hvordan og i hvilke situationer lattergas bruges intensivt. Interviewene vil også udforske brugeres egne overvejelser omkring risikoadfærd. Gennem strukturerede telefoninterview med udvalgte fagprofessionelle i politiet, på neurologiske afdelinger, SSP og den kommunale rusmiddelbehandling indsamles systematisk viden om hvor omfattende det intensive brug er og hvilke udfordringer, der opleves med dette brug.