Der findes ingen systematisk viden om voldtægtsofre i Grønlands retssikkerhed og
omsorgstilbud, men vi må formode at hverken WHO’s eller de danske anbefalinger
følges. I 2020 blev rekordmange seksualforbrydelser i Grønland anmeldt og nåede et
niveau, der var 13 gange højere pr. 1000 indbyggere end i Danmark.
I Danmark foretages undersøgelse af ofre for seksuelle overgreb på et af
voldtægtscentrene, hvor der, uanset om overgrebet er politianmeldt eller ej, foretages en
akkrediteret retsmedicinsk undersøgelse, der indebærer dokumentation af læsioner på
kroppen og kønsdelene, sikring af biologiske spor (DNA) og prøver til toksikologisk
undersøgelse (blod og urin). Samarbejdet omkring ofrene på voldtægtscentrene sikrer, at
der ud over dokumentation til brug i efterforskning og det eventuelle retslige efterspil,
også ydes ofrene et omsorgstilbud af helbredsmæssig, social og psykologisk karakter.
Data fra voldtægtscenteret i København viser at knap halvdelen (45 %) af
henvendelserne ikke var politianmeldt ved første kontakt og at knap 8 % efterfølgende
politianmeldte overgrebet. Studier om betydningen af den retsmedicinske undersøgelses
betydning for det retslige efterspil peger i forskellige retninger, men har i Danmark vist sig
en vigtig faktor for anklagemyndighedens beslutning vedrørende sagens videre gang i
retssystemet.
Desværre er der i Grønland ingen voldtægtscentre eller retsmedicinske læger.
Undersøgelser af voldtægtsofre i Grønland foretages af personale ansat på sygehusene.
Undersøgelses- og omsorgstilbud i Grønland for både anmeldte og uanmeldte voldtægter
er ikke tidligere belyst.
Formålet med dette studie er at øge vores viden på området, ved at undersøge
voldtægtsofre i Grønlands retssikkerhed og omsorgstilbud i årene 2016 til og med 2020.
Specifikt ønsker vi at undersøge hvorledes voldtægtsofre, som har foretaget
politianmeldelse, undersøges og om dette har sammenhæng med det retslige efterspil.
Endvidere ønsker vi at belyse, hvorledes voldtægtsofre, som ikke har foretaget
politianmeldelse, undersøges, samt omfanget af omsorgstilbud for voldtægtsofre generelt
i Grønland. Studiet er retrospektivt og data indsamles manuelt fra politirapporter,
domsfældelser og journalmateriale fra hospitalskontakter. Data indføres i en database og
der foretages deskriptiv og statistisk analyse. Vi håber, at kunne belyse fokuspunkter der
fungerer og fokuspunkter, der kan optimeres til gavn for Grønlands voldtægtsofre.
250.000 danskere kæmper hvert år med depression, og for en stor del har sygdommen en negativ indvirkning på deres nære relationer og sociale netværk. Mange depressionsramte trækker sig bevidst eller ubevidst fra deres relationer og netværk og oplever isolation og ensomhed. Erfaring viser, at depression kan medvirke til eller være direkte årsag til konflikter mellem den depressionsramte og de pårørende på grund af manglende viden, misforståelser, udmattelse, skyldfølelse og skam. Dette kan have yderligere konsekvenser, da støtte fra pårørende er afgørende for sygdomshåndtering og recovery, og ca.1/3 af patienter i Danmark med depression opnår ikke remission..
For at adressere og overkomme disse udfordringer vil vi udvikle og udbyde et modulbaseret workshopforløb, som gennem psykoedukation og konkrete redskaber kan understøtte og styrke relationer og føre til bedre kommunikation for depressionsramte og pårørende. Workshop-forløbet i dette projekt adskiller sig fra andre tilbud ved at henvende sig til både den depressionsramte og den pårørende samtidigt og i lige høj grad. Formålet er, at de ved at modtage de samme informationer og gennemgå erkendelsesprocesserne sammen kan udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse, som giver et bedre fundament for at arbejde videre med deres kommunikative og relationsmæssige udfordringer. Hvis man modtager rådgivning alene, kan det være svært at referere og anvende den nye viden og de redskaber, man har fået, hvilket kan føre til en kommunikationskløft og yderligere isolation. Derfor er hensigten at skabe en forståelse for, at relationsarbejdet, kommunikationen og sygdomshåndteringen er et fælles projekt, som kræver en fælles indsats.
På trods af et stort samfundsmæssigt behov er det forskningsmæssigt underbelyst, hvordan depression psykologisk og socialt påvirker relationsdynamikker og samliv. Den eksisterende forskning om pårørende til sygdomsramte fokuserer primært på somatiske sygdomme og påvirkningen af sex og intimitet som følge af funktionsnedsættelser. Flere aktører inkl. DepressionsForeningen tilbyder allerede mange former for hjælp og behandling til mennesker med depression og deres pårørende. Men typisk afholdes disse tilbud hver for sig. Der findes aktuelt ikke kurser, der er specialiserede i depression, hvor pårørende og sygdomsramte deltager sammen.
Derfor vil vi i projektets første fase begynde med en analyse og gennemgang af relevant forskning og overføre det til vores målgruppe. Med sparring fra eksterne sagkyndige vil vi udvikle workshops med øvelser og redskaber, som vi i projektperioden vil udbyde i Region Hovedstaden i en pilotundersøgelse. Hensigten er, at vi efter erfaringsopsamling og revision vil implementere workshop-forløbet i et fast rul i de større byer rundt om i landet. Det er desuden ambitionen, at projektet samtidig kan bidrage til at generere ny viden til feltet med specialiseret praksisviden for rådgivning og -støtte til depressionsramte og pårørende.
Flere og flere og særligt ældre danskere bruger mere og mere medicin. For den enkelte medicinbruger kan håndteringen af medicin udgøre en kompleks opgave, som fylder meget i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at særligt ældre borgere og pårørende ved, hvordan de får mest ud af deres medicin.
Vi vil derfor udvikle et læringsforløb, ”Lær din medicin at kende”, som skal oplyse ældre borgere og pårørende om god og sikker brug af medicin. Læringsforløbet skal også klæde deltagerne på til at søge pålidelig information om deres behandling og indgå i samtaler.
Vi vil udvikle læringsforløbet med udgangspunkt i et tilsvarende canadisk læringsforløb. Læringsforløbet består af tre undervisningsgange, som samlet skal hjælpe ældre borgere og pårørende til at få mest muligt ud af deres medicin. Vi har på nuværende tidspunkt oversat læringsforløbet til dansk og tilpasset det danske forhold. Dette vi lavet en første afprøvning af med fem ældre medicinbrugere og en pårørende. Vi fik gode evalueringer fra de seks deltagere, som bl.a. følte sig bedre rustet til at håndtere deres medicin og tale med sundhedsprofessionelle om den. Nu vil vi derfor videreudvikle læringsforløbet, så alle ældre medicinbrugere og pårørende i Danmark kan gavn af dette. Dette vil vi gøre ved at afholde både fysiske og online læringsforløb. Vi vil derudover udvikle en hjemmeside med relevant information fra læringsforløbet. Hjemmesiden vil være frit tilgængelig for alle og skal bl.a. indeholde små korte videoer om god og sikker medicinbrug.
Samlet vil projektet bidrage til tryg, god og sikker brug af medicin blandt ældre borgere og pårørende i Danmark. Dette vil kunne forebygge medicinrelateret skade, fx alvorlige medicinbivirkninger, og derigennem kunne bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte ældre. Den online version af læringsforløbet og hjemmesiden gør, at alle – uanset bopæl – ville kunne få gavn af projektet. Forebyggelse af fx alvorlige medicinbivirkninger vil også frigøre tid for sundhedsvæsenet, der ellers skulle have håndteret dette. Projektet vil derfor også være en gevinst for sundhedsvæsenet.
Det har været kendt i årtier, at sociale relationer og netværk har en positiv betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Forskning på området viser, at sociale relationer udgør en beskyttende faktor for børn og unge og har direkte betydning for deres fysiske og mentale sundhed.
Med Barnets Lov blev det (omsider) nedskrevet, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, har ret til trygge og omsorgsfulde voksne omkring sig (§53-54). Samtidig ved vi i Mentorbarn, at mange hjemmeboende børn og unge i udsatte positioner ligeledes vokser op med et spinkelt socialt netværk og få betydningsfulde voksne omkring sig.
Formålet med projektet er at afdække og undersøge børnene og de unges levede erfaringer med at vokse op med et spinkelt netværk. Undersøgelsen vil sætte fokus på deres hverdagsliv, skole, familietraditioner og fritidsliv og afdække, hvordan og hvornår netværket spiller ind.
Projektets tilgang og metode er inspireret af Harry Shiers Transformative Action Research, som bl.a. bygger på et rettighedsperspektiv med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention. Transformative Action Research indebærer, at børn og unge inddrages som medforskere gennem alle dele af undersøgelsens faser. I tråd hermed vil vi inddrage en gruppe af unge som medundersøgere. Medundersøgerne vil være 15-18 år og selv have erfaringer med at opvokse med et spinkelt netværk. Medundersøgerne vil bidrage til udviklingen af projektets undersøgelsesspørgsmål, endelige design samt dataindsamling, analyse og formidling af resultater.
Vi vil i undersøgelsen gennemføre 4 gruppeinterviews med 20-30 børn og unge mellem 7-15 år, som lever med et spinkelt netværk. Alle gruppeinterviews vil faciliteres af en voksen og en medundersøger. Gruppeinterviewene vil sætte fokus på forskellige tematikker omkring opvækst og netværk.
Projektets fund og resultater vil løbende blive præsenteret for et advisory board bestående af eksperter på området. Advisory boardet vil løbende komme med inputs til design, fokus og resultater og har herudover en central rolle i formidlingen af resultaterne. Herudover vil projektets fund og erfaringer formidles på en større konference ved projektets afslutning.
Med projektet ønsker vi at skabe ny og bedre viden, der først og fremmest styrker vores forståelse af målgruppen, deres oplevelser og behov. Denne nye viden vil være interessant for en række aktører omkring børnene og de unge, fx sundhedsplejersker, pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, samt øvrige aktører i civilsamfundet og på politisk niveau. Herudover tror vi på, at børnene og de unges egne erfaringer vil danne grundlag for nye indsigter, som kan forbedre opsporingen af og støtten til børn og unge, der vokser op med et spinkelt netværk.
De unge medundersøgere vil tilbydes en fast rolle i Mentorbarn som unge erfaringseksperter efter projektets afslutning. Herudover vil vi i Mentorbarn anvende den nye viden til at forbedre vores eget arbejde og indsatser til børn og unge.
For mange ulykkesramte venter, efter ulykken, et liv med kroniske smerter; en gruppe som sundhedssystemet har vanskeligt ved at hjælpe. Kroniske smerter kan påvirke alle aspekter af livet med konsekvenser for både livskvalitet, arbejdsevne og det sociale liv, og medfører ofte både fysiske begrænsninger og mentale påvirkninger. Kroniske smerter udgør en alvorlig sundhedsudfordring med store konsekvenser for både individet og samfundet som helhed. Hele 87 % af UlykkesPatientForeningens medlemmer angiver, at de lever med kroniske smerter, som i høj grad påvirker dagligdagen og livskvaliteten negativt..
Der sker i disse år en konstant udvikling i forhold til, hvordan fagfolk forstår kroniske smerter. Tilgangen til behandlingen heraf er derfor under forandring, men der er endnu ikke fundet en egentlig behandling. Der er dog metoder, man kan gøre brug af for at mindske smerterne. Det er derfor afgørende, at den nyeste viden formidles på en forståelig og tilgængelig måde, så den kan komme kronisk smerteramte til gavn. Der er i dag ny evidens for, at det er muligt at arbejde med sit smertesystem med færre smerter og forbedret livskvalitet til følge. Tilgangen er endnu ikke fuldt implementeret i sundhedsvæsenet, og for mange vil forståelsen være ny, og måske næsten provokerende.
Formålet med projektet er at give mennesker med kroniske smerter, som følge af en ulykke, viden og redskaber til at mestre hverdagen med smerterne. Projektet vil, med udgangspunkt i den nyeste smerteforståelse, derfor udvikle og afprøve et online læringsforløb, der skal gøre det overskueligt og let for den enkelte at opnå viden om kroniske smerter og smertehåndtering. Forløbet skal bestå af 6 moduler, i alt 18 produktioner med en kombination af artikler, øvelser, podcast, videoer, illustrationer m.v. Over en afgrænset periode på 6 uger vil deltagerne modtage en mail med viden og øvelser; i gennemsnit 3 produktioner pr. gang. Det producerede indhold vil bygge på evidensbaseret viden og vil blive formidlet af eksperter indenfor området. Format og indhold skal være i høj kvalitet og appellere bredt, så det sikres, at alle deltagere oplever at modtage relevant indhold hver gang. For at sikre relevant indhold i forhold til målgruppen, vil der blive nedsat et brugerpanel , som både skal agere fokusgruppe i den tidlige opstart og give feedback på en pilotudsendelse.
Dokumentation af projektets effekt og betydning vil være et væsentligt element fra projektets start. Det forventes at evalueringen vil basere sig på spørgeskemadata, hvor alle deltagere vil blive inviteret til at besvare et spørgeskema efter hvert læringsforløb. Spørgsmålene skal både sigte mod at undersøge relevansen af de enkelte produktioner og på sigt det samlede udbytte af forløbet.
Efter projektets afslutning, vil læringsforløbet indgå som et gratis tilbud via UlykkesPatientForeningens hjemmeside. Projektet forventes at være en forløber for yderligere tiltag for ulykkesramte med kroniske smerter.
I Ungdommens Røde Kors (URK) ønsker vi at gå allerforrest, når det handler om autentisk involvering af unge. Vi vil bane vejen for at unge fra vores sociale indsatser bliver hørt og får mulighed for at påvirke verden omkring sig.
Mange unge henvender sig til vores sekretariat, fordi de gerne vil sætte deres egen fortælling i spil eller har særlige budskaber, de vil dele. Derfor arbejder vi hver dag for at give alle unge en platform og en stemme – særligt de stemmer, der alt for sjældent bliver hørt. Som Danmarks største humanitære ungdomsorganisation føler vi, at vi har et særligt ansvar for at give mikrofonen til unge i udsatte positioner og ad den vej kaste lys på samfundets skyggesider. Det vil vi gerne blive endnu bedre til!
I efteråret 2024 har vi lavet en test-workshop under navnet Fortællerkorpset. Her samlede vi 13 unge med forskellige erfaringer som indsat i fængsel, indlagt på hospitalet, anbragt uden for hjemmet eller som en del af asylsystemet, der gerne ville bruge deres fortælling og erfaringer til at gøre en forskel. Vi arbejdede med storytelling, præsentationsteknik samt personlig grænsesætning og etik.
Vi arbejder med fortællinger på tværs af social- og sundhedsområdet, fordi vi ser en mangel i den offentlige samtale og et udækket behov for en gruppe af erfaringseksperter, der samler fortællinger og ungebudskaber på tværs af målgrupper. Her kan URK som mangefacetteret ungdomsorganisation byde ind med et unikt ungeperspektiv, der ofte går på tværs af klassiske socialpolitiske områder. Det skal styrke vores arbejde med at bryde tabu og stigma i samfundet samt i udviklingen af vores politik udadtil, men også styrke vores interne arbejde med at udvikle vores strategi og indsatser.
Fortællerkorpset har også et socialt element. I URK er vores motto, at alle kan være noget særligt for nogen, og i vores hidtidige arbejde med involvering af unge oplever vi gang på gang, at de går fra at føle sig marginaliserede til at føle sig betydningsfulde – både for sig selv, deres peers og for samfundet. Mange af de unge, som er ”børn af systemet”, kan føle, at deres ungdomsliv er sat på pause eller glider dem af hænde. De kan have svært ved at finde startknappen eller et solidt fundament i livet. Her kan det at få støtte og motivation til at kunne bruge egen situation aktivt og konstruktivt være med til at styrke den mentale trivsel samt skabe en følelse af handlekraft og empowerment.
Vi søger Helsefonden om midler til at bygge videre på Fortællerkorpset, så vi kan imødekomme de unges eget ønske om bedre mulighed for at bruge deres levede erfaringer til at påvirke samfundet. Konkret søger vi om midler til at afholde en række workshop-forløb, der kan klæde de unge godt på til at bruge deres fortælling (vores mål er at uddanne mindst 30 unge erfaringseksperter) samt til at have et solidt set up for at støtte dem før, under og efter. Derudover til at etablere en følgegruppe og dele viden og erfaringer med andre organisationer.
Vi vil skabe sprog og rum for samtaler om underliv, der har født børn, ved at skabe et univers, hvor kvinder kan blive informeret, underholdt og føle fællesskab på tværs af generationer og på tværs af tider. Det vil vi gøre gennem formidling af (1) evidensbaseret sundhedsfaglig viden, (2) underlivets kultur- og medicinhistorie samt (3) levede vidnesbyrd. Projektet har til formål at aftabuisere og oplyse om fødselsskader. For hvor sørgeligt det end lyder, er det ret nytænkende at sætte fokus på underliv, der har født børn.
Hvert år fødes 60.000 børn i Danmark, og hver fødsel betyder et forandret underliv for moren. 85% af førstegangsfødende får en bristning. Hver anden kvinde får urininkontinens. Hver femte får problemer med at holde på afføring og/eller prutter, og hver femte bliver opereret for underlivsprolaps. Nogle kvinder får problemer lige efter fødslen, andre først mange år senere. Fødselsskader er altså en helt normal ting i kvinders livsforløb, som vi desværre meget sjældent taler om. For denne type skader betyder for mange kvinder begrænsninger i deres frihed og hverdagsliv, og de opleves meget skamfulde. Skammen står i vejen for både den rigtige sundhedsfaglige indsats og til helt almindelige samtaler med venner og familie. Og frem for at søge råd hos lægen, søger kvinderne på google, som kan give både forkerte og unødvendigt skræmmende svar. Det er her – i kløften mellem kvinderne og den faglige viden – at vores projekt kan gøre gavn.
Vores projektgruppe er funderet på Herlev Hospital – Afdelingen for Kvindesygdomme – og består af sundhedsfaglige forskere og en kulturformidler, som selv har underlivsprolaps og unikt indblik i patientnetværk om efterfødselskrop og fødselsskader. Vi udgør med andre ord en unik kombination af patienterfaringer og faglig viden om sundhed og formidling.
En væsentlig del af vores metode er at skabe identifikation for kvinderne og at gøre den sundhedsfaglige viden underholdende, relevant og relaterbar for målgruppen gennem kulturprodukter. Projektets fire aktiviteter er (1) En podcastserie på 10 afsnit af 30 minutters varighed (2) En talk, som holdes på kulturinstitutioner. (3) Et bogsamarbejde med illustrationer af tegner Line Jensen, hvor vi vil samle den viden og erfaring, som vi opbygger i projektet, i en stærkt visuel populærvidenskabelig bog. Og (4) en opdateret Kussomat, hvor kvinder kan få taget billeder af deres underliv.
Vores projekt skaber værdi på flere planer. At opnå viden om og et sprog for sit underliv har en stor værdi for den enkelte kvinde, og i en tid hvor danskere opfordres til at få flere børn har det stor værdi for samfundet at gribe de kvinder, som føder disse børn. Projektet vil også skabe værdi for et mere ligestillet sundhedsvæsen, hvis kvinder bliver oplyste om, hvordan og hvor de kan få hjælp til deres lidelser.
Dårlig mental sundhed er et udbredt folkesundhedsproblem blandt unge i Danmark og forekommer oftere blandt unge fra familier med sårbare socioøkonomiske positioner. Unge med dårlig mental sundhed har større risiko for ikke at gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse, hvilket kan fastholde dem i en marginaliseret situation, der kan fortsætte ind i voksenlivet.
En ny sundhedsprofil blandt elever på den Forberedende Grunduddannelse (FGU) viser, at en stor andel af FGU-eleverne oplever at have dårlig mental sundhed i form af lav livstilfredshed, lavt mentalt velbefindende samt moderate til svære symptomer på depression og angst.
FGU henvender sig til unge under 25 år, som er færdige med grundskolen, men som endnu ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse på grund af faglige, personlige eller sociale årsager. FGU dækker over 27 institutioner fordelt på 85 skoler med ca. 9.000 elever på landsplan. FGU favner en bred målgruppe, karakteriseret ved unge, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet grundet en psykisk lidelse, har misbrugsproblemer, kognitive vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, begrænsede sproglige færdigheder eller som har et behov for særlig faglig støtte. Sammenlignet med andre unge er FGU-elever mere socioøkonomisk udsatte.
Formålet med dette projekt er at belyse mental sundhed blandt FGU-elever og undersøge, hvilke risikofaktorer der har betydning for deres mentale sundhed. Helt specifikt vil vi identificere subgrupper blandt FGU-elever og analysere deres mentale sundhed. Derudover vil vi identificere klynger af sundhedsrisikoadfærd blandt FGU-elever og undersøge, hvordan disse er forbundet med deres mentale sundhed.
Vi vil identificere subgrupper blandt FGU-elever på baggrund af registeroplysninger om elevernes demografiske baggrund, forældres uddannelsesniveau, familieforhold, skolehistorik, beskæftigelseshistorik, somatiske og psykiske helbredsforhold samt eventuelle strafferetlige forhold i perioden forud for deres opstart på FGU. Projektet vil desuden anvende unikke spørgeskemadata bestående af besvarelser fra 3.588 FGU-elever om deres mentale sundhed og sundhedsadfærd, såsom fysisk aktivitet, alkoholforbrug, rygning, euforiserende stoffer, kost- og søvnvaner. Mental sundhed vil blive målt ved at belyse elevernes livstilfredshed, mentale velbefindende samt symptomer på depression og angst.
Projektet vil bidrage med ny og vigtig viden om en underbelyst gruppe af unge og give indsigt i, hvordan forskellige risikofaktorer interagerer og påvirker FGU-elevers mentale sundhed. Dette vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, FGU-elever står overfor og som kan være med til at fastholde dem i en udsat position. Projektets resultater vil muliggøre udviklingen af målrettede sundhedsinterventioner, der kan forbedre FGU-elevers mentale sundhed og dermed styrke deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Internationalt har WHO og EU fremhævet kulturens potentialer på sundhedsområdet, og dette forskningsprojekt undersøger, hvordan kulturområdet kan spille en rolle på sundhedsområdet i Danmark. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i ’Sange med Mødre’, som er en tværsektoriel kulturel
forebyggelsesindsats til gravide i en sårbar situation, og som vurderes at være i øget risiko for at udvikle en fødselsdepression. Indsatsen, som bygger på et engelsk forskningsbaseret koncept, gennemføres i 8-10 kommuner i Region Midtjylland i 2024-2025. Jordemødre på sygehusene rekrutterer kvinderne, som tilbydes et 12 ugers sangforløb ved kommunale kulturskoler før og efter fødslen.
Vi ønsker at udføre et følgeforskningsprojekt i to dele for at belyse implementeringsperspektiver og brugeroplevelser og udbytte.
I Delprojekt 1 er fokus på det politiske, administrative og organisatoriske niveau; det undersøges, hvilke drivkræfter, antagelser og forventninger kommuner og regioner lægger til grund for beslutninger om implementering af kulturelle sundhedstilbud, og hvilke succeskriterier de hver især har denne type indsatser. Der gennemføres interviews med repræsentanter fra det politisk-administrative niveau i kommuner og hospitalssektor og/eller andre aktører, der har været involveret i beslutningen om implementering af Sange med Mødre.
I Delprojekt 2 er der fokus på aktører, der er direkte involveret i ‘Sange med Mødre’ og på at forstå, hvordan og for hvem indsatsen gør gavn. Det undersøges altså, hvordan sanglærere, jordemødre og de deltagende kvinder hver især oplever indsatsen og deres udbytte af denne. Desuden afdækkes barrierer eller negative konsekvenser; ikke kun for kvinderne, men også for de organisatoriske og fagprofessionelle strukturer, som indsatsen implementeres i. Delprojekt 2 vil indebære både kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse. Vi vil interviewe nuværende eller tidligere deltagere i ’Sange med Mødre’, kvinder, som har afslået at deltage, samt jordemødre og sanglærere. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres blandt deltagere i ’Sange med Mødre’, hvor besvarelser indsamles ved opstart, kort efter fødslen og ved afslutning af indsatsen. Spørgeskemaet designes med henblik på at afdække målgruppekarakteristika, tilfredshed med interventionens delelementer og mentalt helbred, herunder depressive symptomer og stress. Desuden belyses kvindernes fødselsoplevelse, handlekompetence, sociale støtte og ensomhed. Undersøgelsen kan berige udviklingen af en programteori, og identificere mulige gavnlige og negative konsekvenser af indsatsen samt årsager til frafald.
Samlet set er formålet med forskningsprojektet at tilvejebringe ny viden, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling af kulturbaserede sundhedstilbud ved at give kommuner og regioner et styrket og informeret beslutningsgrundlag for investeringer i og tilrettelæggelse af kultur og sundhedsfremmeindsatser fremadrettet.
Fertiliteten er faldende globalt og infertilitet opleves nu af en ud af seks personer i verden. I Danmark fødes der 1.5 børn per kvinde i den reproduktive alder. Dette tal skal gerne ligge på 2.1 for at kunne opretholde befolkningsstørrelsen. I sin nytårstale for 2024 fremhævede den danske statsminister Mette Frederiksen derfor infertilitet som et essentielt sundhedsproblem og foreslog tiltag til at forbedre fertilitetsbehandling i Danmark. Et af disse tiltag var at kunne tilbyde gratis offentlig behandling for ikke kun det første, men også andet barn, hvilket forventes at træde i kraft 1. december 2024.
Dog har forskning vist en ulighed i hvem der får adgang til fertilitetsbehandling. Til trods for at der ikke kan påvises en social forskel i hvem der har fertilitetsproblemer, viser flere studier at personer med høj social status har større tendens til at modtage fertilitetsbehandling i sammenligning med personer med lav social status. Dette indikerer at der findes en gruppe af personer med lav social status som oplever fertilitetsproblemer, men som ikke får den fornødne behandling.
Når forskere og politikere skal forsøge at forklare og adressere denne ulighed, peger de ofte på den direkte betaling for behandlingen. Men eftersom uligheden også er påvist i lande som Danmark og Frankrig, der ellers tilbyder gratis offentlig behandling, må der også være andre faktorer der er med til at skabe denne ulighed.
Dette studie vil derfor forsøge at opnå en dybdegående forståelse for hvilke faktorer der bidrager til ulige adgang til fertilitetsbehandling i Danmark.
Ved at se på ulige adgang til fertilitetsbehandling i Danmark som en case på ulige adgang til sundhedsydelser generelt, vil det være muligt at påpege faktorer som ikke kun har at gøre med den direkte betaling og som er vigtige når patienten i høj grad selv har ansvaret for at opsøge behandling.
Studiet vil udføres ved brug af en etnografisk tilgang. Der vil udføres interviews med, og observationer af patienter og behandlere fra almen praksis samt offentlige og private fertilitetsklinikker. Denne undersøgelsesmetode kan bidrage med et dybdegående og nuanceret perspektiv, fordi den baserer sig på vedrørte parters førstehåndsoplevelser.
I projektet indgår forskere med stor viden og erfaring indenfor området, repræsentanter fra almen praksis og en fertilitetsklinik samt et patientpanel. Til sammen, og på baggrund af projektets resultater, vil denne gruppe formulere konkrete anbefalinger til at skabe bedre adgang til fertilitetsbehandling. Disse anbefalinger vil blive kommunikeret til klinikere fra almen praksis og fertilitetsklinikker samt Patientforeningen Fertilitet og Tab. Derudover forventes det at projektet vil bidrage med en bredere forståelse for ulige adgang til sundhedsydelser generelt, som vil blive kommunikeret gennem publicering i videnskabelige tidsskrifter og kommunikation på sociale medier.
Dette projekt har til formål at udvikle og teste initiativer, der kan forbedre overgangen for udenlandsk uddannede læger (UUL), der kommer til Danmark for at arbejde i vores sundhedsvæsen samt identificere de præcise udfordringer i denne overgangsperiode. Lægers arbejde er komplekst og kræver både høj faglig præcision og effektiv kommunikation, hvilket gør overgangen særligt udfordrende for UUL. De møder ofte udfordringer med sproglige og kulturelle forskelle, tilpasning til danske arbejdsgange, og samarbejde med danske kollegaer samt patienter. Samtidig står de danske kollegaer over for udfordringer i at integrere UUL effektivt i deres arbejdsdag, som i forvejen er meget travl . Med dette projekt vil vi finde initiativer, der kan understøtte både UUL og deres danske kollegaer i overgangsperioden for at sikre, at integrationen sker så gnidningsfrit som muligt.
Projektet består af tre hovedstudier, som alle bidrager til at finde og implementere initiativer. I det første studie observerer og interviewer vi UUL for at forstå de specifikke udfordringer og den hverdag, de oplever på hospitalerne. Det andet studie fokuserer på de danske kollegaers oplevelser og de særlige udfordringer, de møder, når de skal understøtte UUL. I det tredje studie bruger vi Change Laboratory-metoden, en aktionsforskningsmetode, til at udvikle og implementere konkrete initiativer sammen med både UUL og deres kollegaer. Denne metode sikrer, at initiativerne er praktiske, relevante og bæredygtige i hverdagen.
Vi forventer, at projektet vil føre til bæredygtige forbedringer, der har stor praktisk anvendelse i dagligdagen rundt om på hospitalerne i Danmark. Dette vil ikke kun hjælpe UUL med hurtigere og bedre at fungere i den nye hverdag , men også støtte danske sundhedsprofessionelle i deres samarbejde med udenlandske kollegaer. Det vil desuden levere værdifuld viden til beslutningstagere og politikere, som arbejder med rekruttering og uddannelse af udenlandsk sundhedspersonale. For patienterne betyder det, at de kan forvente en bedre sammenhæng og kvalitet i deres behandling og en mere tryg oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet.
Med støtte fra Helsefonden ønsker vi at gennemføre disse undersøgelser og implementere løsninger, der kan gøre en konkret forskel i det danske sundhedsvæsen og potentielt også i andre lande med lignende udfordringer.