Unge med dobbeltdiagnose (ca. 13-25 år) oplever store udfordringer med deres psykiske helbred og brug af rusmidler. De to problemområder forstærker gensidigt hinanden, men det danske behandlingssystem er dårligt gearet til at håndtere målgruppens behov. Alt for ofte er de relevante indsatser spredt ud over forskellige instanser og fagligheder, og resulterer i en bred vifte af barrierer for hjælp – i psykiatrien er det ofte svært at få afdækket, diagnosticeret og behandlet psykisk lidelse, når der er et aktuelt brug af rusmidler, og i rusmiddelbehandlingen er der ofte ikke kompetencer og ressourcer til at håndtere de psykiske lidelser. Det anslås, at minimum 6.400 unge har problemer med både deres psykiske helbred og rusmidler.
I Danmark har der over flere år været udtrykt stor bekymring over den manglende trivsel og sociale marginalisering hos disse unge, samt de negative konsekvenser, som deres problemer ofte har langt ind i voksenlivet, hvis der ikke tilbydes relevant hjælp i tide. Udfordringen er, at der mangler et samlet og kvalificeret overblik over, hvilke indsatser der virker bedst for målgruppen, herunder effektive udrednings- og behandlingsmetoder og organiseringsmodeller, samt viden om de unges og pårørendes ønsker til hjælp og behandling. I andre lande er der blevet udarbejdet nationale retningslinjer eller anbefalinger for at styrke indsatserne på området, men det er ikke undersøgt på en systematisk måde, om dette har haft den ønskede virkning.
Projektet har derfor til formål at lave en systematisk indsamling af international og
national viden inden for centrale områder, så som udredning, behandling, organisering, de unges og pårørendes ønsker til indsatserne, samt erfaringer med at udarbejde og implementere nationale retningslinjer. Projektet vil dermed skabe et nødvendigt og afgørende grundlag for fremtidige indsatser på området i Danmark. Projektets varighed er 1,5 år.
BAGGRUND: Telefoniske hjælpelinjer for selvmordsforebyggelse udgør en vigtig del i den nationale selvmordsforebyggende indsats. Hyppige brugere, og særligt ’daglige brugere’ (dvs. personer der ringer over 1000 gange årligt) udgør henholdsvis 23% og 37% af Livsliniens klientel. Disse grupper oplever også at have alvorlige selvmordstanker. Nye analyser viser at de daglige brugere, der tegner sig for 37% af alle opkald, består af 20 individer. Der er brug for mere viden om denne gruppe, så deres adfærd kan omlægges og sikre at deres behov samtidig mødes.
FORMÅL: at udføre kvalitative interviews med daglige brugere og afholde fokusgrupper med rådgivere for at opnå en forståelse af de daglige brugeres behov samt hvilken funktion Livslinien udfylder for dem.
METODE: Et kvalitativt studiedesign anvendes, hvor der afholdes semistrukturerede interviews med daglige brugere på baggrund af en interviewguide. Der afholdes også to fokusgruppe med rådgivere fra Livslinien. Deltagere rekrutteres i foråret 2025. Alle interview og gruppesamtaler optages og transskriberes. Via tekstanalyser kodes tekststykker til meningsfyldte kategorier som inddeles i centrale emner.
RESULTATER: Interview med daglige brugere vil informere forskergruppen om hvem de daglige brugere er, hvordan deres hverdag er struktureret og om de har et netværk at trække på. Interviewene vil afdække hvilke behov hos de daglige brugere at Livslinien yder støtte til, hvilke alternative strategier brugerne benytter sig af, om det altid er samme bevæggrunde som gør at de ringer, hvor stor en rolle at Livslinien udgør i deres dagligdag.
RELEVANS: De daglige brugere er en forholdsvis lille gruppe, men de bruger en ekstrem stor andel af Livsliniens ressourcer. De daglige brugere oplever også at have selvmordstanker, så det er vigtigt at yde en kompetent støtte til dem. Lige nu besvarer Livslinien omkring halvdelen af alle opkald, hvilket betyder at mange førstegangsbrugere oplever at ringe forgæves. Det er en kompleks og vigtig problemstilling at afklare hvordan de daglige brugere kan hjælpes på en mindre tidskrævende måde. Dette projekt vil fremskaffe essentiel viden, der kan bidrage til at sikre at flere selvmordstruede person oplever at få hjælp via Livslinien. Projektet udføres i samarbejde med Livslinien.
Ved graviditet, fødsel og forældreskab er der i Danmark betydelige uligheder i sundhed mellem etnisk danske kvinder og minoritetsetniske kvinder. Mens tidligere forskning primært har undersøgt biologiske faktorer, indikerer nyere studier en betydelig påvirkning af strukturelle sociale og politiske faktorer, herunder racisme, på sundhedsuligheder,
Viden om strukturelle påvirkninger på sundhedsuligheder er også relevant indenfor populationen af fødedygtige kvinder. I Danmark udgør kvinder med indvandrerbaggrund omkring 15% af fødepopulationen og specifikt er kvinder fra Tyrkiet og Pakistan højere risiko for dødfødsler og spædbarnsdød. Årsagerne er komplekse og involverer blandt andet sundhedsadfærd, med bagvedliggende kulturelle og værdimæssige forskelle, samt socioøkonomiske faktorer.
Projektet sigter mod at undersøge sundhedsuligheder blandt etniske minoritetsforældre i Danmark, især relateret til graviditet, forældreskab og interaktion med sundhedsvæsenet. Det vil udforske psykosociale, eksistentielle og kulturelle påvirkninger samt barrierer i det danske sundhedsvæsen. Resultaterne forventes at øge opmærksomheden på sundhedsmæssige udfordringer i svangreomsorgen for denne befolkningsgruppe og bidrage til praksisændringer.
Forskningsspørgsmål:
1. Hvordan oplever etniske minoritetsmødre og/eller fædre forældretransitionen i Danmark, herunder de særlige udfordringer og ressourcer, de møder?
2. Hvilke psykosociale, eksistentielle og kulturelle faktorer påvirker minoritetsetniske forældres selvforståelse i forhold til forældreskabet i Danmark?
3. Hvordan oplever etniske minoritetsforældre kontakten med sundhedsvæsenet under graviditet, fødsel og barsel i Danmark, og hvordan påvirker denne kontakt deres adfærd og beslutninger, herunder eventuelle barrierer og ressourcer de oplever?
Der anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og designet bliver en kombination af individuelle interviews med mødre og fædre og deltagerobservation i deltagernes hjem og ved interaktion med sundhedspersonale. Informanter rekrutteres fra Sygehus Sønderjylland samt kulturforeninger og via sociale medier.
Projektet strækker sig over tre år med etablering af kontakter, feltarbejde og publicering af resultater i videnskabelige tidsskrifter. Et vejlederteam med bred erfaring både ift. metoder, målgruppe og projektforløb sikrer kvalitet og realiserbarhed. Projektet anmeldes til regionens interne fortegnelse over forskningsprojekter og Research Ethics Committee ved SDU. Alle deltageres rettigheder og anonymitet beskyttes, og der indhentes samtykke fra deltagere. Data opbevares og behandles i overensstemmelse med GDPR-regler.
Formålet med projektet er at undersøge hvordan førtidspensionsreformen i 2013 påvirkede rygpatienter og deres pårørendes langsigtede arbejdsmarkedstilknytning, samt rygpatienternes mentale sundhed. Vi har data for op til 10 år efter rygsygdom, hvilket er længere end nogen tidligere studier har haft. Dette betyder at vi kan opfange eventuelle omskolings- og efteruddannelseseffekter. Førtidspensionsreformen skærpede kravene for tildeling af førtidspension i et forsøg på at fastholde flere yngre sygdomsramte borgere i beskæftigelse. En nylig undersøgelse har vist at tildelingen af førtidspension faldt drastisk, men at få endte i ordinær beskæftigelse set. Vores studie undersøger de langsigtede konsekvenser for patienter med rygsygdom – en målgruppe hvor selv yngre patienter relativt hyppigt tilkendes førtidspension, men hvor nyere forskning peger på, at et aktiv liv kan mindske symptomer og forbedre sygdomsprognosen.
Vi anvender en unik analysemetode og udnytter reformens opmærksomhed på de yngre voksne. Vi fokuserer på gruppen af reform-eksponerede rygpatienter, defineret som dem der får incident rygsygdom efter 2013 og er under 50 år. Hvis vi måler forskellen i arbejdsmarkedstilknytning og mentale sundhed før og efter deres rygsygdom fås et estimat for effekten af rygsygdom, men ikke af effekten af reformen. Vi har brug for en ”counterfactual” der kan vise hvordan det ville være gået dem hvis reformen ikke eksisterede. Vi har to gode bud på dette. Det ene er at bruge en kontrolgruppe af personer i samme aldersgruppe, men som fik incident rygsygdom før 2013. Fordelene ved denne gruppe er at de er sammenlignelige på alder, mens ulempen er at deres rygsygdom opstod tidligere og derfor kan være ”forurenet” af tidsrelateret bias – f.eks. hvis arbejdsmarkedet har ændret sig markant på andre områder. Det andet bud er at sammenligne med en gruppe der er for gamle til at blive påvirket af reformen (dvs. 50+) men som får rygsygdom i samme periode – dvs. efter 2013. Denne gruppe er fri for tidsmæssige bias, men kan være udsat for aldersrelateret bias – f.eks. hvis ældre voksne generelt vurderes anderledes af sagsbehandlere. Ved at bruge begge kontrolgrupper i en såkaldt ”triple difference-in-differences” model kan vi få et godt bud på hvad effekten af reformen er.
Projektet vil bringe ny viden om de langsigtede effekter af førtidspensionsreformen og mere generelt omkring ressourceforløb. Projektet forventes også at kunne bringe mere viden om hvilke typer at rygpatienter der kan have fordel af at komme i et ressourceforløb og hvilke der sandsynligvis alligevel ender med at få tilkendt førtidspension senere. Dermed kan resultaterne også benyttes til en dialog omkring potentialet for en differentieret tilgang til førtidspension, hvor andre dimensioner end alder bruges mere systematisk til at beslutte hvilke tilbud der skal gives. Endelig undersøger projektet hvilke socioøkonomiske konsekvenser reformen havde for patienter med rygsygdom og deres familie.
Baggrund:
Trods Cohens Perceived Stress Scala (PSS-10) benyttes bredt på de arbejdsmedicinske klinikker og i folkeundersøgelser, eksisterer der ikke brugbare kliniske- og populationsbaserede danske grænseværdier og normer herfor. Forskning viser desuden, at effekten af de arbejdsmedicinske klinikker er beskeden ift. jobfastholdelse, dels ses, at ikke-arbejdsrelaterede faktorer har stor betydning for stress, som potentielt kan bruges mere aktivt. Imidlertid mangler der helhedsorienterede danske undersøgelser med PSS-10, der kan belyse den relative betydning af både arbejds- og ikke arbejdsrelaterede stressorer. Sidst mangler viden om, hvorvidt patienter på de arbejdsmedicinske klinikker reelt afspejler de behov og brancher, der er i den generelle befolkning.
Formål:
1.Etablere kliniske- og populationsbaserede grænseværdier for stress (PSS-10).
2.Undersøge den relative betydning af arbejdsrelaterede (brancher m.v.) og ikke-arbejdsrelaterede faktorer for stress (kronisk sygdom, socialt etc.).
3.Afklare evt. ulighed ift., hvorvidt patienter på de arbejdsmedicinske klinikker reelt afspejler de brancher/populationsbehov m.v, som oplever størst stress i populationen.
Hypoteser:
• Nationale kliniske- og populationsbaserede grænseværdier for PSS-10 afgørende for en ensartet ramme for at snakke, definere og diagnosticere stress.
• Ikke-arbejdsrelaterede stressorer bør bedre adresseres for at sikre arbejdsmedicinske effekter.
• Der er ulighed i håndteringen af bl.a. branchemæssige stressbehov, der er i befolkningen.
Metode:
Projektet er baseret på surveydata fra 1) nationale sundhedsprofiler, 2) patient-rapporterede-data fra arbejdsmedicinske-klinikker (PRO-stress m.v.). Disse kobles med 3) register-data om brancher, socioøkonomi m.v. Der identificeres gennemsnitlige stressniveauer på de gængse arbejdsmedicinske diagnoser stratificeret på køn, alder og branche m.v Tilsvarende laves på populationsbaseret surveydata/sundhedsprofiler, og datakilder sammenlignes. Studiet replikerer og udvider metoden/data fra tidligere grænseværdi-studier (Cohen,1988; Willert et al,2009; Eilenberg & Willert,2022). Betydningen af ikke-arbejdsrelaterede faktorer inklusive kronisk sygdom identificeres med regressionsmodeller.
Forventede resultater:
• Kliniske- og populationsbaserede stress-grænseværdier til brug i diagnosticering, klinikken og forebyggelse m.v.
• Afklaring af mest betydende stressorer til brug i klinik, rådgivning og stress-indsatser.
• Afklaring af evt. uligheder i AMK stressindsats ift. populationsbehov.
Projektets formål
Det private sundhedsmarked udgør skønsmæssigt 40 mia. kr., hvor en stor andel er offentligt finansieret. For sundhedsområdet gælder der særlige regler om markedsføring af sundhedsydelser, som adskiller sig fra den generelle markedsføringslov ved at stille strengere krav til saglighed. Formålet med reglerne er ikke kun at sikre fri konkurrence, men også gennem lovgivning om reklame og kommerciel kommunikation at beskytte borgerne, der på grund af sygdom kan være særligt modtagelige for at efterspørge sundhedsydelser, der rækker ud over, hvad der er fagligt begrundet. Det er disse regler, der er genstand for undersøgelse.
Projektets formål er at undersøge den beskyttelse, markedsføringsreglerne yder borgerne. Det er derfor relevant at afdække den eksisterende retspraksis og på det grundlag afdække den beskyttelse, lovgivningen yder borgerne mod vildledende markedsføring.
Baggrund
Sundhedsområdet har, siden loven om markedsføring af sundhedsydelser blev indført i 2003, gennemgået en betydelig udvikling. Øget opmærksomhed på sundhed, fritvalgsreglerne under sundhedsloven, og en stigning i antallet af borgere med private sundhedsforsikringer har bidraget til denne udvikling. Det har udvisket grænserne mellem sundhedsydelser, der traditionelt anses for patientrettede, og forbrugsrettede ydelser uden et direkte helbredsmæssigt formål.
Udviklingen afspejles både i de ydelser, der markedsføres, og i den måde, de markedsføres på. Helkropsskanninger markedsføres som sundhedstjek, tandreguleringer som kosmetiske behandlinger, og alternative behandlingsformer som injektion af vitamindrops markedsføres både som patientrettede og forbrugerrettede sundhedsydelser med løfter om øget fertilitet, forbedret mental skarphed og øget velvære.
Markedsføringen har også ændret sig. Influencermarketing, co-creation og service recovery, som tidligere var forbeholdt andre brancher anvendes for at vinde markedsandele og opbygge forbrugerloyalitet.
Målgruppe og nytteværdi
Der foreligger ingen offentliggjort retspraksis på området. Der er derfor heller ingen viden om den beskyttelse, lovgivningen yder borgerne. For borgerne skaber det usikkerhed om, hvilke oplysninger de kan have tillid til. For erhvervsdrivende sundhedsudbydere skaber det usikkerhed om, hvor grænsen mellem den tilladte og ikke-tilladte markedsføring skal trækkes. Undersøgelsen vil derfor tilvejebringe ny viden på et område, der ikke tidligere er belyst.
Målgruppen for projektets undersøgelse er borgere, der søger behandling i det private sundhedsområde.
Målgruppen for projektets resultater er de erhvervsdrivende sundhedsudbydere, Styrelsen for Patientsikkerhed som tilsynsmyndighed, samt branche- og patientforeninger, politikere og beslutningstagere.
Forventningerne til projektet er, at undersøgelsens resultater kan give grundlag for politisk at vurdere, om markedsføringsreglerne yder borgerne tilstrækkelig beskyttelse, og om der er behov for evt. ændringer i lovgivningen.
“Jeg kan stadig høre hans stemme, og han besøger mig i drømme”.
Karens mand døde for ti år siden, men som flere efterladte, oplever hun stadig hans tilstedeværelse.
Et nært menneskes død skaber relationelle brud, men ikke nødvendigvis afbrydelser.
De vedvarende bånd mellem efterladte og afdøde er endnu sparsomt beskrevet i litteraturen (Tellervo 2015) og udelukkes ofte fra nære og offentlige samtaler om sorg (Howarth 2000). Ældre, der mister, er i forvejen sårbare over for ensomhed. Hvis dele af tabserfaringen marginaliseres, kan det forstærke denne følelse. Dette projekt undersøger derfor, hvilken betydning afdødes tilstedeværelse har i de efterladtes liv.
Formålet er at skabe en dybere forståelse af, hvordan de afdødes nærvær påvirker de efterladtes oplevelser af intimitet og ensomhed.
Projektet henvender sig til efterladte, pårørende og professionelle. Udover en publikation, vil to lydværker engagere en bredere offentlighed i forskningen, da tab er et emne, der berører os alle.
SORG
Sorg er et felt i udvikling. Nyere forskning har bevæget sig fra en individuel tilgang til en relationel forståelse, der anerkender den afdødes fortsatte tilstedeværelse i den efterladtes liv (McCabe 2003). I de senere år har sorg desuden været genstand for nye kliniske diagnoser.
Det inviterer til, at integrere antropologiske perspektiver i sorgforskningen. Gennem etnografisk feltarbejde i Danmark, kommer dette projekt tæt på de efterladtes hverdagsliv og oplevelser af de afdødes nærvær. Samtidig belyser det den kulturelle kontekst, hvori erfaringerne finder sted, fortolkes og formes.
LYD
En stemme, en drøm, et vindpust, et kærtegn. Ofte er den afdødes tilstedeværelse en sansning i den efterladte – intim og usynlig for omverdenen. Metodisk repræsenterer det en udfordring.
Lydmediet tilbyder et særligt potentiale, da lyd overskrider synlighedens grænser (Labelle 2018), og inspirerer til en dyb lytning (Oliveros 2005). Den dybe lytning kan forstås som et sanseligt engagement, ikke kun med ord og handlinger, men også med vores non-verbale måder at være i verden på (Møhl & Kristensen 2018).
Lydoptagelser vil være centrale i projektets feltarbejde, analyse og formidling, da de kan fange og genafspille subtile udtryk i kontakten mellem efterladte og afdøde. Efterladte inviteres til at skabe egne lydoptagelser, idet samskabelse er essentiel, både i udviklingen af ny viden og nye etnografiske metoder.
INTIMITET
Intimitet betyder inderst, men er samtidig relationel (Berlant 1998). Begrebet kan bidrage til at forstå kompleksiteten i kontakten mellem efterladte og afdøde, hvor nærvær og fravær, forbundethed og ensomhed potentielt sameksisterer.
Med sine intime og immaterielle kvaliteter, er lydmediet velegnet til at undersøge og formidle betydningen af de afdødes tilstedeværelse. Projektet tilbyder dermed nye antropologiske perspektiver på intimitet og sorg blandt ældre efterladte i Danmark. Ønsket er at inspirere til udvidede samtaler om tab.
Har du nogensinde stået i køen i et supermarked og råbt ”Er der andre her med Shwachman-Diamond i familien? Eller Neurofibromatosis Recklinghausen? Eller Albrights Hereditære Osteodystrofi?”. I så fald er du nok blevet mødt med larmende tavshed. Det er ensomt og sårbart at leve med sjælden sygdom – og en bedre samlet indsats for de sjældne fordrer mere og ny viden.
For når sygdommen er sjælden, findes der kun lidt viden om at leve med den. Sjældne borgere oplever at møde f.eks. socialrådgivere, som aldrig før har mødt en borger med netop dét sæt af udfordringer. Samtidig er sjældne sygdomme alvorlige, komplekse og livslange. Mange af patienterne er børn. Den store kompleksitet og den begrænsede viden skaber en høj grad af sårbarhed og vanskelige livsvilkår i den enkelte familie. Formålet med projektet er at opdatere og skabe ny viden om sjældne borgeres hverdagsliv i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenet og den nødvendige sociale støtte. Gennem en spørgeskemaundersøgelse omsættes oplevelser og udfordringer til konkrete tal og fakta. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i 2005 og 2015. Helsefonden har tidligere støttet dette arbejde.
En opdatering og gentagelse af de tidligere undersøgelser giver en tidsserie med et spænd på 20 år, hvilket er helt unikt i sjældne-sammenhæng. Samtidig sker der i 2024/25-undersøgelsen en tilpasning af spørgeskemaet mhp. at øge mulighederne for sammenligning med andre, ikke-sjældne grupper.
Målgruppen for undersøgelsen er sjældne borgere – patienter og pårørende -, der lever med sjælden sygdom. Der rekrutteres respondenter gennem Sjældne Diagnosers 55 små medlemsforeninger samt gennem Sjældne Diagnosers Sjældne-netværk for mennesker med sygdomme så sjældne, at der ikke findes en relevant forening. Som noget nyt søges også rekrutteret respondenter gennem de to Centre for Sjældne Sygdomme på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Der tilrettelægges en formidlingsindsats, hvor sundhedsfaglige og socialfaglige aktører tilbydes indsigt i de nye tal mhp at give bedre forudsætninger for samarbejdet med sjældne borgere. Forhåbningen er at bidrage til et bedre samarbejde mellem de sjældne borgere og de fagpersoner, de møder i deres hverdag (med særlig vægt på socialrådgivere/sagsbehandlere og læger/sygeplejersker). I formidlingsindsatsen indtænkes også frivillige, der på første hånd kan give konkrete, erfaringsbaserede eksempler på nogle af de problemstillinger, de nye tal måtte vise. Der lægges også vægt på at formidle gode eksempler på vellykkede forløb og indsatser.
Herud over vil den nye viden kunne bruges af de små, frivillige foreninger i og også give et godt grundlag for at skærpe Sjældne Diagnosers interessevaretagelse for alle sjældne borgere. For når viden er begrænset, er nye tal og fakta hård valuta i interessevaretagelsen af en sårbar og ofte overset gruppes vilkår – en valuta, vi søger Helsefondens støtte til at opnå.
Parkinsonforeningen arbejder for at give viden til mennesker med parkinson og deres pårørende. Foreningen er i dag stærk på formidling af viden ved fysiske arrangementer og trykte produkter. Med webinarer og podcast kan vi nå nye målgrupper, som også har brug for viden.
Målgruppen er alle med parkinson og deres pårørende, men særligt disse grupper kan være relevante; 1.Mennesker med parkinson i de senere faser af sygdommen og deres pårørende: De har svært ved at deltage i fysiske arrangementer på grund af sygdommens invalidering. 2.Nydiagnosticerede og andre, som ikke kan overskue at møde andre med parkinson. Webinarer og podcast kan være en uforpligtende måde at få viden og spejling i andre i samme situation uden at stille sig frem med sygdommen. 3.De yngre med parkinson: De har travlt med arbejde, familie og træning og har brug for en fleksibel mulighed for at få viden og redskaber til deres sygdom. 4.Enlige med parkinson: De har særligt brug for viden, der kan højne egen sundhedskompetence. 5.Ikke-medlemmer af Parkinsonforeningen samt deres pårørende: Det er kun omkring halvdelen af alle med parkinson, som er medlem af foreningen – og med stor sandsynlighed er det de mest ressourcestærke, der er medlemmer. Dertil kommer øvrige pårørende og bekendte.
Vi ønsker at udbyde 30 webinarer og 15 podcastepisoder og over en periode på tre år. Begge formater vil blive produceret med høj faglig kvalitet. Foreningen har en unik adgang til et bredt netværk af faglige eksperter på parkinsonområdet, som kan være oplægsholdere og deltagere i podcasten. Emnerne kan f.eks. være om kognitive udfordringer, søvn, vigtigheden af træning, de senere faser af sygdommen og pårørendes rolle.
Projektet markedsføres på: •Foreningens informationskanaler: Hjemmeside, nyhedsbrev på e-mail, medlemsblad og sociale medier. •Postkort og plakater med information om webinarer og podcast, der kan uddeles på messer samt ligge i venteværelset hos neurologer og fysioterapeuter, så mennesker med parkinson, som ikke er medlemmer af foreningen, også kan høre om dem. •Annoncer i diverse blade/aviser for at nå de mennesker, der ikke er medlem af Parkinsonforeningen •Ambassadører: Frivillige i de lokale kredse i foreningen, som kan sprede budskabet til mennesker med parkinson i lokalområdet. Webinarer og podcast vil efter projektperioden ligge forankret på Parkinsonforeningens hjemmeside, hvor mennesker med parkinson, pårørende og fagpersoner har mulighed for at se/høre dem. Efter projektperioden vil Parkinsonforeningen løbende reklamere for webinarer og podcast via vores kommunikationskanaler, så tidligere udsendelser kan blive hørt lang tid efter. Derudover vil de blive delt med lokale kredse og klubber i foreningen.
Mange fagpersoner, der arbejder med mennesker med parkinson, mangler viden om sygdommen. Vi vil derfor sende relevante optagede webinarer til uddannelsesinstitutioner, kommuner, behandlingssteder mv.
Ansøger, Center for Rusmiddelforskning, ønsker at udvikle en dansk behandlingsmanual for personer, der lider af både rusmiddelafhængighed og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Manualen vil, iflg. ansøger, være den første af sin slags i Danmark og adressere en vigtig udfordring inden for behandling af disse to lidelser. Baggrund: Iflg. ansøger er der en stærk sammenhæng mellem traumeoplevelser, PTSD og afhængighed af rusmidler. Alene i rusmiddelbehandling viser forskningsundersøgelser, iflg. ansøger, at op imod halvdelen af de mennesker, der er i behandling her, lider af PTSD. Behandling af rusmiddelafhængighed og PTSD er, iflg. ansøger, som oftest opdelt og ukoordineret, hvilket medfører, at en stor gruppe mennesker ikke får den hjælp, som de har brug for. Iflg. ansøger har man i mange lande haft succes med at udvikle og implementere integreret behandling af samtidig PTSD og rusmiddelafhængighed. Denne udvikling er, iflg. ansøger, kun i begrænset grad nået til Danmark, og derfor er der endnu ingen danske behandlingsmanualer, der har et samtidigt fokus på traumatisering og rusmiddelafhængighed. Center for Rusmiddelforskning er, iflg. ansøger, netop ved at afslutte et forskningsprojekt, der har afprøvet to amerikanske behandlingsmetoder, målrettet traumatisering og rusmiddelafhængighed på fem behandlingscentre. Erfaringen herfra viser klart, iflg. ansøger, at denne form for behandling er yderst værdifuld for de involverede fagpersoner, borgere og ledere. Men tilbagemeldingen er også, iflg. ansøger, at materialet i de to behandlingsmetoder er meget ’amerikansk’. Fx er der i metoderne stor fokus på religiøsitet og amerikanske selvhjælpsgrupper. Der er derfor behov for at udvikle en dansk behandlingsmanual. Formål, mål og målgrupper: Formålet er, iflg. ansøger, at udvikle en dansk behandlingsmanual for personer, der lider af både rusmiddelafhængighed og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Manualen skal være tilpasset danske forhold. Målet er, iflg. ansøger, at udvikle en manual, der vil kunne anvendes af en bred vifte af fagpersoner, herunder rusmiddelbehandlere, sundhedsfagligt personale i psykiatrien, privatpraktiserende psykologer og socialpædagogisk personale. Manualen skal, iflg. ansøger, kunne anvendes til en bred vifte af mennesker, herunder også til målgrupper som typisk ikke tilbydes psykoterapeutisk behandling, fx mennesker i substitutionsbehandling, hjemløse og mennesker i fængsel. Netop fordi materialet skal kunne anvendes også ift. psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker, vil sikkerhed for både behandlere og klienter være en høj prioritet i materialet. Projektets indhold: Iflg. ansøger vil tre eksperter indenfor traume- og rusmiddelbehandling udvikle en dansk behandlingsmanual til integreret behandling af rusmiddelafhængighed og PTSD. Som del af udviklingsarbejdet vil manualen ad flere omgange blive tilpasset på baggrund af kommentarer og forslag fra erfaringseksperter (mennesker med levede erfaringer med PTSD og rusmiddelafhængighed), praktiserende rusmiddelbehandlere, psykologer og behandlingsforskere. Manualen vil, iflg. ansøger, indeholde materiale til et behandlingsforløb på 20 samtaler og vil ligesom eksisterende evidensbaserede manualer være baseret på kognitiv adfærdsterapi. Iflg. ansøger vil manualen samtidig være fleksibel, sådan at temaer og antal samtaler kan udvælges, alt efter behov, behandlingsplaner og muligheder, samt alt efter om det er muligt at køre lange eller kortere forløb. Formidling og implementering: Erfaringer fra projektet og en fysisk udgave af manualen vil, iflg. ansøger, blive præsenteret til en reception, der afslutter projektperioden. Desuden vil projektet og manualen blive præsenteret på konferencen Rusmidler og Samfund samt for relevante samarbejdspartnere. Det er ansøgers vision, at materialet skal komme så mange som muligt til gavn. Derfor vil manualen efter projektperioden være gratis og tilgængelig for alle. En digital version af manualen skal ligge på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside. For at fastholde og kvalificere manualen i danske praksis vil ansøger etablere et underviserteam, der kan undervise og supervisere i anvendelsen af metoden.
For at sikre yderligere forankring er det ansøgers ønske at afprøve metoden i et større pilotprojekt, hvor tilgangen afprøves på 20 personer og herefter tilpasses på baggrund af behandlere og borgere/klienters oplevelser af metoden. Ansøger vil søge om yderligere støtte til denne afprøvning senere.
En rapport fra VIVE (2024) vier, at over 13% af unge mellem 13 og 25 år definerer sig som LGBT+ personer. 40% af disse angiver lav livstilfredshed og hver femte viser tegn på svær angst og depression. Der er også en kraftig forøget forekomst af unge der selvskader i gruppen. Forskning peger på, at manglende støtte fra familie og primære omsorgspersoner er en stor risikofaktor for børn og unge i fht. at udvikle mistrivsel.
De seneste år har LGBT+ Danmark oplevet en stigning i henvendelser fra forælder til LGBT+ børn/unge, som mangler viden og hands-on værktøjer til at støtte deres LGBT+ barn/ung. De oplever en høj grad af afmagt, mistrivsel og savner relevante netværk og målrettet støtte. Der findes aktuelt ingen tilbud til målgruppen.
”QueerHood” tilbyder gruppeforløb for forældre/voksne omsorgspersoner til LGBT+ børn/unge. Her faciliterer en LGBT+ faglig konsulent et trygt rum, hvor deltagerne får mere viden, kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer om det at have et LGBT+ barn/ung. Fokus for forløbene er at give deltagerne mere viden om hvordan normer for køn og seksualitet kan påvirke børn og unges trivsel og hvad man bør være opmærksom på i mødet/ relationen med barnet/den unge. Formålet er at styrke deltagerne i at tage hånd om deres LGBT+ barn/unge og dem selv. Foruden at give deltagerne viden, har samtaleforløbene fokus på at facilitere et rum for erfaringsudveksling og netværksdannelse mellem deltagerne.