Mennesker med handicap har ligesom alle andre ønsker og drømme om at få deres eget hjem – også selv om de ikke magter at bo alene.
Vi søger midler til at etablere et bofællesskab for mennesker med forskellige typer af handicap. En realisering af projektet vil indebære, at 17 unge voksne kan komme til at leve et selvstændigt, trygt og værdigt liv med støtte fra et kompetent og engageret personale.
Bofællesskabet bygges og etableres på Solsortevej i Taastrup som en selvejende institution under friplejeboliglovgivningen.
Bofællesskabet er i oktober 2025 blevet certificeret som friplejeboligleverandør af Sundhedsstyrelsen.
Kan den nødvendige finansiering, inkl. fondsstøtte, tilvejebringes, vil bofællesskabet stå klar til indvielse primo 2028.
En del af finansieringen er muliggjort af en vederlagsfri overdragelse af matriklen på Solsortevej fra ejeren af ejendommen; Taastrup Menighedshus.
Ambitionen er at bygge et bofællesskab med fokus på bæredygtighed, universelt design og velfærdsteknologiske løsninger.
I den forbindelse har det været vigtigt at hente rådgivning fra erfarne kræfter. Bygherrerådgiver Finn Balle ApS har pro bono i en årrække ydet uvurderlig rådgivning til projektet.
Bofællesskabet er målrettet borgere, der er fyldt 18 år, med diagnoser såsom cerebral parese, autisme, epilepsi, Downs syndrom etc. Beboerne vil typisk have behov for en betydelig pædagogisk støtte og omsorg samt sundhedsfaglig bistand.
Projektet blev i 2018 igangsat af en gruppe af frivillige forældre til voksne børn med handicap, fordi mange i denne målgruppe har et udtalt behov for at få sit eget hjem i et bofællesskab.
Det ønske er svært at opfylde som følge af lange ventelister i bestående bofællesskaber. Der er kun få kommunale initiativer på dette område, og for mange er alternativet enten at bo i egen lejlighed med begrænset hjælp, at blive boende hjemme hos forældrene eller bo blandt ældre på et plejehjem.
De meget høje priser på byggegrunde i det storkøbenhavnske område gør det krævende at skabe det projekterede bofællesskab. Konkret har det krævet stor kreativitet at disponere og indrette boliger samt fælles- og servicearealer på en kvadratmetermæssig mindre matrikel.
Et vigtigt vilkår i den sammenhæng er, at mange af beboerne vil gøre brug af forholdsvis store kørestole og pladskrævende hjælpemidler, hvilket bl.a. stiller særlige krav til indretning af toilet og bad i boligerne.
Vi forventer at skabe et bofællesskab, som kommer en række mennesker med betydelige funktionsnedsættelser og få handlemuligheder til gavn.
Der er tale om et modelprojekt, som kan være til inspiration for andre, der har et ønske om at etableret et bofællesskab i bynære og tæt bebyggede områder. Målet er at dokumentere og forankre viden og erfaring fra projektet til gavn for tilsvarende projekter.
En drejebog kan tjene som et nyttigt redskab til gavn for andre fremtidige bofællesskaber for mennesker med handicap.
Pårørende har ofte stor viden om borgeren, fyldt med erfaringer og livsfortællinger fra et
levet liv. De betragtes ofte som bindeled til og mellem læger, sagsbehandlere, bosted og
familie, hvor de skal forholde sig til jura, sygdom og rehabiliteringsplaner. Men de er også
’bare’ forældre, børn, ægtefæller mv. og kan opleve følelser som afmagt, frustration og
vrede i relation til rollen som pårørende til en kronisk syg.
Medarbejderne på bosteder arbejder under lovgivning og ud fra den rehabiliterings- og
kommunale handleplan, der er udarbejdet omkring borgeren. Samtidig giver mødet med
pårørende mulighed for at få indblik i borgerens liv. I mødet med pårørende, skal
medarbejderen agere i overensstemmelse med egen faglighed, de lovmæssige rammer
der skal arbejdes under og med forståelse for pårørendes livssituation.
Det komplekse opstår, når opstillede forventninger til og mellem pårørende og
medarbejdere ikke kan indfris. Det kan fx være i forhold til oplysninger om borgerens liv,
der ikke må udleveres uden samtykke eller rammerne omkring tvang/ magtanvendelse og
pædagogisk arbejde. Dette kan for den pårørende opleves som et udtryk for modstand og
manglende engagement i samarbejdet fra medarbejdernes side. Samtidig kan det for
medarbejderen opleves som en manglende forståelse for faglige kompetencer og
erfaring.
Med projektet vil vi udvikle, afprøve og evaluere en samarbejdsmetode som er målrettet
sociale botilbud og fleksibel i forhold til organisationsbehov.
Projektet er tænkt som et toårigt forløb inddelt i fire perioder.
I projektets første periode vil vi inddrage tidligere undersøgelse af samarbejdet mellem
pårørende og medarbejdere på Filadelfias egne botilbud. Denne vil sammenholdes med
ny viden på området. Vi vil indfange og belyse de temaer som på en og samme tid er
generelle indenfor Botilbudsområdet, men også repræsenterer lokale udfordringer for det
enkelte bosted.
I projektets anden periode vil vi udvikle, afprøve og justere et gradueret
samarbejdskatalog. Medarbejdere og pårørende, tilknyttet Filadelfias egne botilbud, vil
mødes i workshops og arbejde med udvalgte temaer, baseret på første periodes fund.
Arbejdet herfra inddeles i tematiserede indsatser der udbydes i tre forskellige niveauer
(let, moderat, højt). Kataloget afprøves niveauinddelt på Filadelfias tre bosteder med
afsæt i det enkelte bosteds behov og ressourcekapacitet. Det er hensigten, at det skal
blive en integraret del af bostedets hverdag.
I projektets tredje periode er målet at afprøve samarbejdskataloget i samarbejde med
eksterne botilbud. Her inddrages ’deres’ pårørende og medarbejdere tilsvarende og med
udgangspunkt i bostedets behov testes samarbejdskatalogets tre niveauer. Herved gøres
metoden overførbar til andre organisationer.
I projektets fjerde og sidste periode er målet at gennemføre en evaluering af projektet og
resultaterne. Projektets resultater vil blive synliggjort ved udgivelsen af en artikel i et
fagblad.
Projektet vil løbende blive formidlet via nyhedsbreve fra Filadelfias egne
kommunikationskanaler, samt gennem en “erfaringsgruppe”, med eksterne aktører, og
brug af ambassadører for projektet.
Boliger på botilbud udgør rammen for store dele af det levede voksenliv blandt nogle
mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. De
fysiske rammer på botilbud skal understøtte den enkelte beboer i at leve et så
selvstændigt og meningsfuldt liv så muligt.
Den seneste kortlægning af fysiske rammer på botilbud er 14 år gammel. Den viste, at
beboerne kun havde begrænset indflydelse på boligernes indretning. Mange boliger var
små og manglede badeværelse og køkkenfaciliteter. Vi har derfor brug for viden om,
hvad der kendetegner de fysiske rammer på botilbud i dag, og hvordan de spiller ind på
beboernes trivsel og samfundsintegration.
Formål
Projektet skal skabe viden om, hvilken betydning de fysiske rammer har for beboernes
trivsel og samfundsintegration. Velfærdssamfundet har en skærpet menneskeretlig pligt til
at sikre, at mennesker på botilbud trives. Viden fra projektet kan være med til at sikre, at
vi lever op til det ansvar.
Anvendelse
Projektet skal inspirere til at indrette botilbud på nye måder til gavn for beboerne.
Kommuner og selvejende botilbud kan anvende viden fra projektet, når eksisterende
boliger skal renoveres, og når der skal bygges nye botilbud. Desuden vil projektet
biddrage til den forskningsmæssige state of the art omkring fysisk organiserings
betydning for interaktion mellem borger og system.
Arbejdspakker:
Arbejdspakke 1 belyser de fysiske rammers adfærdsdisponerende forventninger til
interaktion mellem beboere og personaler, herunder betydningen for beboernes trivsel,
ensomhed samt for det fagprofessionelle arbejde. Desuden undersøges, hvordan de
fysiske rammer inviterer til samfundsinteraktion.
Metode: Data genereres via observationer og interviews med hhv. beboere, pårørende,
medarbejdere og ledere på tre forskellige botilbud.
Arbejdspakke 2 kortlægger status på de fysiske rammer på botilbud i Danmark, herunder
botilbuddets størrelse, fysiske udtryk, beliggenhed, boligernes størrelse og standard
(herunder om lejligheden har egen indgang, eget køkken, om boligen er tilpasset
beboernes behov, om beboeren har indflydelse på interiøret), samt botilbuddets
ejerforhold.
Metode: Data indsamles via spøgeskemaer til alle ledere af botilbud i Danmark.
Arbejdspakke 3 belyser de fysiske rammers betydning for trivsel og samfundsintegration
blandt beboere på botilbud. Vi identificerer hvilke aspekter af de fysiske rammer, der
hænger sammen med beboernes trivsel.
Metode: Vi benytter eksisterende data fra VIVEs undersøgelse af ’brugertilfredshed på
det specialiserede socialområde’. Data kobles med baggrundsdata om borgerne fra
Danmarks Statistik vedrørende fx. type af funktionsnedsættelse, demografi (alder, køn,
etnicitet) og psykiatrihistorik (fx. indlæggelser).
Arbejdspakke 4 omfatter formidling af viden fra projektet og dialog med aktører og
interessenter med henblik på at inspirere til nye måder at udvikle de fysiske rammer på
botilbud til gavn for beboerne.
Doseringsanbefalinger for næsten halvdelen af al ordineret medicin afhænger af
nyrefunktionen, og det anslås, at en tredjedel af alle lægemiddelrelaterede
hospitalsindlæggelser skyldes uhensigtsmæssig ordination af disse “renale
risikolægemidler”. Blandt renale risikolægemidler er mange typer smertestillende og
blodfortyndende medicin, antibiotika, hjertemedicin samt lægemidler, der virker i
centralnervesystemet. Nogle af disse lægemidler har et smalt terapeutisk indeks, hvilket
betyder, at der er et lille område af lægemiddelkoncentrationer, der vil give den ønskede
effekt og hvor man samtidig undgår uønskede bivirkninger. Denne type lægemidler er
udfordrende at ordinere og kræver omhyggelige dosisjusteringer baseret på nyrefunktion.
I hverdagen vurderes nyrefunktionen på baseret på kreatinin ved en blodprøve. Desværre
er kreatinin meget afhængigt af muskelmasse, køn og alder. Kreatinin er derfor en
uhensigtsmæssig blodprøve at anvende som standard til vurdering af nyrefunktionen på
patienter med nedsat muskelmasse. Formålet med SIMPLIFY er at undersøge
nøjagtigheden af en simpel og skånsom blodprik-prøve til fremtidig hjemmemåling af
nyrefunktion sammenlignet med en hospitalsforbeholdt og omkostningstung
guldstandardmåling hos 90 ældre skrøbelige patienter med reduceret mobilitet. SIMPLIFY
studiet udføres som et samarbejde mellem førende eksperter indenfor området. Herunder
farmaceuter, nefrologer, humanbiologer og kemikere.
Overlevelsen efter hjertestop er ikke forbedret i Danmark siden 2016, det sammen
gælder andelen af patienterne der får hjertemassage. Ulighed i hjertestop på baggrund af
socioøkonomi og etnicitet er velbeskrevet, men hvordan vi konkret designer
interventioner der modarbejder uligheden er endnu ikke afklaret. At navigere i
sundhedsvæsenet er en krævende proces på tværs af sektorer og patienter med lavt
uddannelses- og indkomstniveau modtager behandling af lavere kvalitet end patienter
med højt uddannelses- og indkomstniveau. At genkende et hjertestop, ringe 1-1-2 og
starte hjertemassage er de første skridt for at en patient kan overleve et hjertestop. Det
hyppigste hjertestop forekommer i et privat hjem med en nær pårørende som vidne.
Derfor er det vigtigt at alle borgere kan genkende et hjertestop og ringer 1-1-2 med det
samme samt starte hjertemassage. Ulighed i hjertestop indikere at borgere med lavt
uddannelses- og indkomst niveau eller etnisk minoritetsbaggrund muligvis oplever
barriere for at erkende hjertestop, ringe 1-1-2, og starte hjertemassage. Formålet med
dette projekt er at beskrive hvad borgere i udsatte almene boligområder der er
karakteriseret ved et lavt uddannelses- og indkomst niveau samt høj andel af borgere
med etnisk minoritetsbaggrund forstår ved hjertestop, hvordan de ville søge hjælp og
hvilke handlinger de ville finde passende.
Projektet er kvalitativt og består af fokusgrupper med borgere i udsatte boligområder,
deltager observation af genoplivningskurser i de udsatte boligområder, samt
hjertestopsopkald fra de inkluderede områder til 1-1-2. Fokusgrupperne vil blive
sammensat så de repræsenterer borgerne i områderne og rekrutteret via
postkasseomdelte flyers og eksisterende grupper i områderne (fx fædregruppe eller
madklub). Fokus grupper vil blive optaget på lyd og transskriberet, opkald til 1-1-2 vil blive
transskriberet. Al tekst vil blive læst, kodet, diskuteret og opdelt i temaer af to forskere.
Dette studie vil kunne bidrage med vigtig viden om de barriere og facilitatorer folk med
lavt uddannelses- og indkomst niveau eller etnisk minoritetsbaggrund oplever når de har
brug for akut sundhedshjælp. Gennem disse fund vil vi kunne identificere specifikke tiltag
der kunne bedre adgangen til akut sundhedshjælp i udsatte boligområder.
Hvert år gennemgår mere end 2000 danskere en åben hjerteoperation, hvor patienterne
efterfølgende oplever en række fysiske og mentale følgevirkninger af operationen og
udfordringer med at at deltage i den efterfølgende rehabilitering. Patienter med
hjertesygdom, som afventer operation, har vanskeligt ved at opretholde et normalt fysisk
aktivitetsniveau, og symptomer som træthed, åndenød og frygt for anginasmerter kan
forhindre patienten i at være fysisk aktiv på egen hånd i tiden inden operation.
Det kræver en god grundform at gå igennem en stor hjerteoperation, og træningen vil
sammen med rehabilitering ifølge flere forskere kunne ruste patienten til operationen og
tiden bagefter. Træning før hjerteoperation kan have gavnlig effekter på både livskvalitet
og muligheden for at klare selve indgrebet. Træning indgår sammen med andre indsatser
i præhabilitering. Det er f.eks. rygestop, nedsættelse af alkoholforbrug. samt optimering af
ernæringsstatus og stresshåndtering. Målet med præhabilitering er at fremme patientens
reconvalcens. Dette gøres ved at udnytte ventetiden op til hjerteoperationen til at forbedre
almentilstanden, så patienten bedre kan modstå det operationens stresspåvirkning af
kroppen.
Med Anbefalinger for tværsektionelle forløb for patienter med hjertesygdom, er
ambitionen, at den enkelte patient får tilbudt individuelt tilrettelagte og sammenhændende
forløb fra almen praksis, hvor mistanke om sygdom opstår, til behandling og opfølgning
med rehabilitering. For patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHD), som er færdigudredt
og henvist til operation, vil der således være en mellemliggende periode, hvor det
anbefales at tiden udnyttes til at forberede patienten på indgrebet og styrke
rehabiliteringspotentialet.
I projektet CABGpreHAB vil vi udvikle, teste og evaluere et præhabiliteringsprogram, der
består af delelementer så som fysisk aktivitet, proteinrig kost, stressreducerende
teknikker, samt ryge og alkoholophør. Målgruppen er patienter over 18 år, som er planlagt
til åben hjertekirurgi (CABG), og som venter hjemme.
Delstudier og metoder
Studie 1: Præhabilitering før hjertekirurgi (CABG) et scoping review, hvor vi fandt en
række forskningsbaserede strategier til planlægning af et kommende
præhabiliteringsprogram for patienter, som venter på hjerteoperation i eget hjem.
Studie 2: Interviewundersøgelse med patienter, som har ventet flere uger på hjertekirurgi
(CABG) i eget hjem med henblik på at inddrage disse oplevelser i design og planlægning
af et kommende præhabiliteringsprogram. Inddragelse af patienternes oplevelser af
hvordan det er at vente hjemme på en hjerteoperation og, hvordan det forstyrrer deres
vanlige liv er essentielle i design og personliggørelse af et præhabiliteringsprogram for at
få den ønskede effekt.
Studie 3: Udvikling og afprøvning af et præhabiliteringsprogram til patienter, som er
planlagt til hjerteoperation (CABG) med det formål at undersøge gennemførlighed og
acceptabilitet.
Hvordan løfter vi psykiatrien og mindsker social ulighed i sundhed?
I dag behandles de fleste og de mest komplekse patienter i socialpsykiatrien (fx botilbud),
hvor mange foruden deres sindslidelse er udfordret af somatisk sygdom,
livsstilssygdomme og andre sociale forhold. Uligheden ses, når mennesker med alvorlig
sindslidelse i gennemsnit dør 15 år tidligere end den resterende befolkning. Selvom
årsagerne er flere, skyldes uligheden i levetid bl.a. at mennesker med alvorlig sindslidelse
i mindre grad er i kontakt med sundhedsvæsenet, og dertil at de i mindre grad føler sig
set og forstået, når de er. Denne problemstilling har givet anledning til overenskomsten:
OK22, der forpligter almen praksis til at foretage sundhedstjek på botilbud.
Nærværende projekt har til formål at sikre, at den gode intention om sundhedstjek på
botilbud er implementerbar og meningsfuld for beboerne og de professionelle på botilbud.
Med afsæt i en dybdegående forståelse af beboernes og personalets virkelighed
etableres en samskabelsesproces, hvor det optimale sundhedstjek designes. Produktet
bliver et undervisningsmateriale til fagfolk, hvorefter et meningsfuldt sundhedstjek kan
implementeres på botilbud.
Projektet vil på baggrund af et etnografisk feltstudie og et samskabelsesprojekt
undersøge følgende: 1) Hvilke eksisterende erfaringer og overbevisninger har beboerne
og personalet på fire botilbud i Region Sjælland med sundhedssystemet, og på baggrund
af hvilke rationaler navigerer og praktiserer beboerne egenomsorg/personalet omsorg for
beboerne? 2) Hvilken betydning har beboernes og personalets erfaringer,
overbevisninger og rationaler for implementeringen af somatiske sundhedstjek på
botilbud? 3) Hvilke muligheder for løsninger og relationsdannelse opstår, når et rum for
samskabelse etableres på fire botilbud i Region Sjælland, hvor beboere og personale
sammen designer det optimale sundhedstjek? 4) Hvordan kan dybdegående indblik i
brugerperspektiver og brugerinvolvering samskabe en meningsfuld
implementeringsmodel for et somatisk sundhedstjek på botilbud?
Dette forskningsprojekts omdrejningspunkt er svært behandlelige
epilepsipatienter- og deres pårørendes oplevelser af livet efter udskrivelse fra
rehabilitering i hospitalskontekst til opfølgning i hjemkommune.
Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lidelser med en forekomst på ca. 1% af
befolkningen svarende til godt 55.000 mennesker i Danmark. En betragtelig del af disse –
i Danmark svarende til ca. 15.000 mennesker – lever, trods forskellige forsøg på
behandling, med stadigt tilbagevendende anfald og/eller uhensigtsmæssige bivirkninger
som følge af den medicinske behandling med betydelige livsbegrænsende problemer til
følge. Denne svært behandlelige gruppe er – sammen med deres pårørende – tvunget til
at håndtere situationer hvor epileptiske anfald øger risikoen for skader og gentagne
hospitalsindlæggelser. Tilstanden er ligeledes forbundet med kognitive vanskeligheder
ligesom mange udvikler psykiatriske følge-lidelser, hvor angst og depression ses
hyppigst. Ydermere er svær behandlelig epilepsi forbundet med psykosociale problemer
der ofte har vidtrækkende personlige, familiære og samfundsmæssige konsekvenser.
Dette afspejles negativt på mange sociale parametre, herunder uddannelse,
beskæftigelse, og indkomstgrundlag og nedsat livskvalitet.
I Danmark tilbydes nogle af de sværest ramte epilepsipatienter psykosocial udredning og
rehabilitering i hospitalskontekst med det formål at afdække patientens funktionsniveau
og arbejde frem imod at opnå et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. Oftest er
der efter udskrivelse til eget hjem behov for yderligere rehabilitering og støtte, som skal
varetages af patientens hjemkommune. Dog viser undersøgelser, at der er store
udfordringer efter udskrivelse og i overgangen fra hospital til kommune. Undersøgelser
tyder på, at svært ramte epilepsipatienter (og deres pårørende) bliver udfordret i deres
hverdag efter udskrivelse fra rehabiliteringsforløb i hospitalskontekst, da de oplever
kommunikationen mellem professionelle i hospital og hjemlig/kommunal kontekst samt
mellem patienter og pårørende ofte præges af misforståelser, utilstrækkelig planlægning,
manglende viden, rolleforvirring og mistillid. Dette indvirker negativt på patienter og
pårørendes trivsel samt på den videre rehabiliteringsproces efter udskrivelse.
Formål: I Danmark findes aktuelt kun meget sparsom viden om, hvordan rehabilitering
efter indlæggelse manifesterer sig i epilepsipatienter og deres pårørendes liv – altså hvad
de oplever er betydningsfuldt for deres trivsel og hvilke begrænsninger og udfordringer
der er til stede efter udskrivelse.
Formålet med dette projekt er derfor at identificere de udfordringer, som voksne med
epilepsi og deres pårørende oplever efter udskrivelse fra rehabiliteringshospital. Denne
nye viden vil blive integreret med faglige perspektiver fra rehabiliteringsprofessionelle og
andre relevante samarbejdspartnere fra epilepsiområdet med henblik på at udvikle
konkrete anbefalinger.
Udover mængden af protein i kosten er proteinets kvalitet afgørende for vedvarende
nydannelse af vigtige proteiner i kroppen og denne proces er afhængig af tilførsel af
essentielle aminosyrer. Proteinkvalitet er defineret ved det absolutte indhold af de
tilgængelige aminosyrer justeret med en faktor for fordøjelighed, da fødevarernes struktur
og øvrige komponenter påvirker hvor meget af proteinet der optages i tarmkanalen. For at
opretholde muskelmasse kræves, udover fysisk træning også tilførsel af essentielle
aminosyrer. Med alderen nedsættes kroppens evne til at reagerer på disse faktorer,
hvorfor ældre er i særlig øget risiko for et accelereret tab af muskelmasse, hvis ikke
måltider er sammensat således, at indtaget af essentielle aminosyrer er tilstrækkeligt i
forhold til behovet. Aktuelt findes der ikke redskaber til beregning og optimering af
proteinkvalitet på måltidsniveau til brug for relevante nationale institutioner, og det vil
dette projekt udvikle en tilblivelse af.
I det første delprojekt afprøves funktionaliteten af den nyligt udviklet database over
proteinkvalitet af relevante fødevarer i måltidsregistreringer fra en større dansk
undersøgelse af kostindtaget blandt i alt 417 danske postmenopausal kvinder, der indgår
i et igangværende forskningsprojekt. Testningen og optimering af funktionaliteten af
databasen vil foregå i et tæt samarbejde med vores hollandske samarbejdspartnere v.
Pol Grooswagers, forsker ved Afdelingen for Ernæring og Sundhed, Wageningen
Universitet. Tilsagnsskrivelse om dette er vedlagt som bilag.
I anden del af projektet vil relevante aktører i det danske madservicetilbud samt
myndigheder blive inkluderet. Aktørerne vil bidrage med aktuelle måltidsopskrifter fra
henholdsvis deres mere konventionelle måltider (med relativt højt indhold af animalske
proteiner) og deres gældende eller planlagte ”grønne” menuer (med relativt højt indhold
eller udelukkende indhold af plantebaserede fødevarer) samt andre udfordringer, som de
vurderer aktuelle i forhold til proteinkvalitet. I denne fase vil vi ved hjælp af databasen
undersøge og vurdere proteinkvalitet samt give forslag til optimering af proteinkvaliteten.
Også denne fase vil blive gennemført med vores hollandske samarbejdspartner.
Tilbagemeldinger til de deltagende relevante madaktører vil ske individuelt, således, at
alle interessenter får mulighed for at få opfyldt deres behov. Tilsagnsskrivelser fra vores
interessenter (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Mad og Måltider, Odense Kommune
samt Fødevarestyrelsen) er vedlagt som bilag.
I den sidste del af projektet vil resultaterne blive formidlet via publicering i et
videnskabeligt tidsskrift. Den praksisnære komponent vil formidles i form af afholdelse af
et symposium med inviterede aktører indenfor madserviceområdet og sundhedsområdet.
I fremtiden er ønsket at foretage en videreudvikling af databasens front-end så den kan
benyttes i hverdagen af ældre individer og af kliniske diætister på ældres vegne.
Forskningsprojektet ”Ældrelivet i og omkring den almennyttige bolig” omhandler
betydningen af almennyttige boliger i hverdagslivet blandt ældre mennesker på 65 år og
derover. For langt de fleste mennesker har boligen en yderst central betydning. Det er i
boligen vi trækker os tilbage for at bearbejde livets oplevelser og erfaringer, i boligen vi
indretter og omgiver os med farver, møbler og genstande, der vidner om afgørende
begivenheder i vores liv, og det er i boligen vi sover, drømmer, står op og påbegynder
både hverdage og særlige mærkedage. Hvor boligen har en central betydning for den
brede danske befolkning i almindelighed, indtager den for hovedparten af ældre
mennesker en endnu vigtigere rolle. Med alderdommen følger særlige livsvilkår som
påvirker de muligheder, det enkelte menneske har. Ofte er forhold som begrænset
bevægelighed, nedsat funktionsevne, fraværende eller sparsomme sociale relationer og
en presset personlig økonomi, tilstedeværende faktorer blandt hovedparten af de ældre
mennesker, der bor og lever i egen lejebolig i Danmark. Med dette forskningsprojekt er
målet at blive klogere på, hvad boligen betyder som sted og ramme om hverdagslivet
blandt denne gruppe mennesker. At udforske, hvordan enkeltstående og samvirkende
levevilkår blandt ældre spiller sammen med oplevelsen af livskvalitet, trivsel og velvære,
og hvilke betydninger boligen og de hertil knyttede lokalområder har for erfaringen af
meningsfuldhed, kontinuitet og sammenhæng. Forskningsinteressen er at skabe indsigter
i, hvad der i det hele taget skaber en god og passende bolig for ældre mennesker, der
bor i almennyttigt boligbyggeri. Men i lige så høj grad at blive klogere på, hvordan det
omkringværende lokalområde og de kvaliteter som findes her, påvirker og bidrager til de
ældres hverdag. Ambitionen er at undersøge, hvorledes helt små og udefra set
ubetydelige hverdagselementer og -møder, såvel som mere tydelige og almindeligt
anerkendte ditto, yder indflydelse på den samlede oplevelse af at bo og leve som ældre
menneske, i almennyttigt boligbyggeri i en storbysammenhæng. Forskningen baserer sig
på etnografisk feltarbejde, der som metodetilgang udmærker sig ved at bygge på
åbenhed og nysgerrighed i indsamlingen af viden. I praksis udføres dette arbejde ved at
deltage i hverdagslivet blandt de studerede mennesker, ved at lave interviews og ved at
følge med i nogle af dagligdagens sammenhænge. Tilgangen giver mulighed for at
opdage og forfølge aspekter og facetter af det område som arbejdet retter sig imod, men
som ikke nødvendigvis kan forudses eller forventes i den indledende planlægning.
Fordelene ved dette er, at forskningens fund herved kan være med til at udfordre og
udvide forståelserne af, hvad det vil sige at bo og leve i almennyttig bolig som et ældre
menneske i Danmark. De indsigter som tilvejebringes med forskningen, kan derfor være
led i at udvikle eksisterende boliger og boligområder tilegnet ældre mennesker, såvel som
fremtidens boligbyggeri.
Da vi bliver flere og flere ældre og antallet af personer med demens stiger står vi overfor
en kæmpe udfordring (WHO, 2017). I Danmark lever over 87.000 mennesker med en
demenssygdom (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020) hvoraf mange bor på
plejehjem (Alzheimerforeningen, 2019). Vi tror på, at dufttilsætning kan noget i den
kontekst. Derfor vil vi undersøge potentialet i at målrette dufttilsætning på plejehjem for
ældre med demens. Dette vil vi ud fra et tværfagligt perspektiv gennem litteraturstudie,
deltagende observation og interviews. Dufttilsætning kan muligvis øge velvære hos den
ældre, lette gøremål for personalet og forskønne pårørendes besøg. Projektet vil
resultere i retningslinjer for dufttilsætning som kan anvendes af praktikere og efterprøves
og udvikles af forskere og kan ses som et lille skridt på vejen henimod en ældreomsorg,
hvor fysiske rammer, sansestimuli og pleje gå op i en højere enhed og kan være med til
at give de ældre den bedst mulige sidste tid af deres liv.