Dette ph.d.-projekt vil undersøge omsorg for patienter der bor alene og gennemgår optimerede ortopædkirurgiske forløb. 40% af den voksne befolkning i Danmark bor alene og tallet er stigende. Grundet økonomiske udfordringer, uddelegerer sundhedsvæsenet i tiltagende grad ansvar til patienter, hvilket øger deres behov for hjælp fra pårørende. Digitale løsninger spiller en vigtig rolle i denne proces, da de forventes at kunne lette overgangene mellem hospital og hjem. At benytte digitale løsninger kræver dog at patienterne har digitale færdigheder og energi, og dermed kan de øge behovet for hjælp fra pårørende.
Den stigende andel af aleneboende og optimeringen og digitaliseringen af sundhedsvæsenet er tre gennemgribende samfundsudviklinger, der forventes at fortsætte. Og mens de alle er særligt udtalte i Danmark, er de også globale tendenser. Det er derfor vigtigt at undersøge omsorg i krydsfeltet mellem disse tre tendenser i en dansk kontekst for at muliggøre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsbetingelser for patienter i de(t) fremtidige danske (og globale) sundhedsvæsen(er)
Ph.d.-projektet arbejder fra det udgangspunkt, at det at bo alene har konsekvenser for patienters sårbarhed og betingelser for at modtage omsorg. Projektet vil med fokus på hverdagslivet undersøge, hvordan henholdsvis patienterne selv, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og den danske velfærdsstat forstår, forhandler og praktiserer omsorg for de aleneboende patienter, der gennemgår optimerede ortopædkirurgiske patientforløb, samt hvilken rolle digitale løsninger spiller for dette. Til at undersøge disse spørgsmål, vil den ph.d.-studerende udføre etnografiske feltarbejde, som er en samling metoder særligt egnet til at forstå komplekse fænomener i deres sociale kontekst. Den ph.d.-studerende vil følge aleneboende patienters hverdag og interaktioner med pårørende, sundhedsprofessionelle og digitale sundhedsløsninger gennem deltagerobservation og vil udføre dybdegående interviews med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Den ph.d.-studerende vil desuden studere dokumenter som f.eks. policies og guidelines for patientansvar, pårørendeinddragelse og digitalisering for at opnå forståelse af velfærdsstatens perspektiv og de rammer, patienter, pårørende og professionelle agerer under.
Den opnåede viden fra det etnografiske feltarbejde vil levere et fundament for samskabelsesworkshops, hvor interessenter fra forskellige positioner (såvel patienter og pårørende som professionelle fra forskellige sektorer og discipliner) sammen vil udforske mulighederne for at udvikle nye omsorgsmodeller for aleneboende, der kan skabe bæredygtige og hensigtsmæsige omsorgsvilkår for fremtidens aleneboende patienter i Danmark og globalt.
Ph.d.-projektet vil bidrage med værdifuld viden om og praktiske løsninger til at sikre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsvilkår for aleneboende patienter.
Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af borgere over 80 år vil fordobles frem mod 2045. Dette skaber pres på sundhedssystemet og de offentlige udgifter. Samtidig overses ældre borgeres boligmiljøer ofte i debatten om sundhed og trivsel, selvom de fysiske omgivelser har dokumenteret stor betydning for at forebygge sygdom og social isolation.
Debatbogen »De glemte boliger til seniorlivet« samler for første gang ekspertviden fra arkitektur, sundhed og samfundsvidenskab for at belyse, hvordan det byggede miljø kan understøtte et sundt aldringsliv. Bogen redigeres af forskere Maria Toft og Michael Asgaard Andersen fra Det Kongelige Akademi samt en forsker med sundhedsvidenskabelig ekspertise. Projektet omfatter bidrag fra 15 førende eksperter, herunder sundhedsprofessionelle, arkitekter og samfundsvidenskabelige forskere.
Bogen er struktureret i tre dele: Samfundsperspektiver fokuserer på demografi, sundhedspolitik og økonomiske gevinster ved boliginterventioner. Arkitekturdelen behandler evidensbaserede designløsninger, sundhedsfremmende boformer, universal design og tilgængelighed. Sundhedsdelen adresserer forebyggelse gennem boligdesign, teknologiske løsninger, støtte til »aging in place«, påvirkning af livskvalitet og sundhedseffekter.
Projektet belyser tre vigtige skalaer med fokus på sundhedspåvirkning: Den enkelte bolig undersøges i forhold til forebyggelse af faldulykker, understøttelse af daglige aktiviteter og facilitering af hjemmepleje. Bebyggelser og byrum belyses med fokus på sociale fællesskaber, der modvirker ensomhed, demensvenlige nabolag og områder, der fremmer fysisk aktivitet. På by- og landdistriktsniveau undersøges sundhedsløsninger i lokalområdet og omdannelse af eksisterende bebyggelser til aldersblandede miljøer.
For de fleste patienter er hospice det sted, de dør, men nogle patienter indlægges med henblik på et symptomlindrende ophold. For disse patienter kan den tværfaglige og specialiserede behandling betyde, at patienterne oplever forbedring, og at de blomstrer op igen. Derfor bliver et stigende antal patienter (ca. 25 %) udskrevet fra hospice.
Selvom flere undersøgelser viser, at fysioterapi kan have en positiv effekt for mennesker i den sidste fase af livet, findes der i dag ingen klare retningslinjer for, hvordan man bedst bruger træning og bevægelse for patienter, der er indlagt på hospice. Fysioterapi handler ikke kun om kroppen, men om at støtte hele mennesket – og kan hjælpe med at bevare livskvalitet, værdighed og selvstændighed i en svær tid. Derfor er der brug for mere viden for at finde ud af, hvilke behov patienterne har, hvilke metoder der virker bedst og hvordan fysioterapi bedst kan støtte dem i deres sidste tid.
Formålet med projektet er at blive klogere på de patienter, der bliver udskrevet fra Hospice Sønderjylland efter et symptomlindrende ophold. Vi vil se nærmere på, hvilken fysisk hjælp og træning de har fået, og om der er behov for mere støtte på dette område. Projektet skal også udvikle og afprøve, om fysioterapi – fx øvelser til at bevare kræfterne eller mindske smerter og angst – kan blive en fast del af tilbuddet. Målet er at give patienterne bedre livskvalitet i den sidste tid.
I første del af projektet ser man på journaler fra tidligere patienter for at få et overblik over deres sygdomsforløb og den behandling, de har modtaget. Samtidig spørger man personalet, frivillige, patienter og pårørende gennem spørgeskemaer og interviews, hvilke fysiske indsatser der allerede bruges på hospice, og hvor der kunne være behov for forbedringer.
Ud fra denne viden sammensætter projektgruppen en ny indsats, som prøves af over en periode på ti måneder. Til sidst måles der igen – med spørgeskemaer og interviews – for at finde ud af, om indsatsen har gjort en forskel og hvad man kan lære af erfaringerne.
Projektet er et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland og Hospice Sønderjylland vil sikre, at viden og erfaringer fra projektet ikke alene bliver forankret i hospice, men også kan danne bro til det øvrige sundhedsvæsen – og dermed bidrage til mere sammenhængende og helhedsorienteret støtte på tværs af sektorer.
Projekt søger midlerne til en projektansat fysioterapeut som skal være ansvarlig for gennemførsel af det praktiske indsats i en ti måneders periode samt til at assistere før og efter i udvikling af spørgeskemaer og interviews.
Projektet er undersøgende, både med henblik på at skabe viden om patienter, der udskrives fra hospice, og om, hvordan der bedst skabes livskvalitet for patienter, der indlægges på hospice til symptomlindrende ophold. Endelig skal den viden både forbedre indsatsen for hospicepatienter og afprøve, om indsatsen kan gennemføres i praksis, som grundlag for et muligt forskningsprojekt.
Mange ældre mennesker lever isoleret derhjemme uden et socialt netværk. Frem mod 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, og risikoen for ensomhed stiger i den sidste del af livet. Ensomhed har alvorlige konsekvenser og kan føre til både dårligere fysisk og psykisk helbred og dermed et større plejebehov.
Med den nye ældrelov vil kommunerne være forpligtede til at arbejde mere helhedsorienteret i forhold til kommunens ældre borgere og samarbejde med civilsamfundet om at gøre det let for sårbare, ældre borgere at finde og deltage i meningsfulde fællesskaber. Alt dette for at forebygge og afhjælpe ensomhed og social isolation. Røde Kors ønsker at tage mere ansvar i velfærdssamfundet og har allerede mange frivilligdrevne, sociale aktiviteter og fællesskaber, der komplimenterer det store arbejde, som kommunerne udfører.
Derfor søger Røde Kors midler hos Helsefonden til en forundersøgelse, der har til formål at afsøge muligheder og barrierer for et tættere og mere systematisk samarbejde mellem civilsamfundet og hjemmeplejens faste teams, hvor frivillige bidrager som et supplement til hjemmeplejen. Hvad er behovet hos ældre borgere, der lever med ensomhed og/eller social isolation? Vil det kræve en ny form for indsats? Hvilken form for frivillighed vil det kræve? Hvordan kan et sådant samarbejde organiseres? Og hvordan afhænger samarbejdsformen af kommunens størrelse, placering, organisering af hjemmeplejen mv.?
Forundersøgelsen vil overordnet set bestå af følgende aktiviteter:
Vidensopsamlingen vil pege på mulige organiseringsformer samt forhold, der hæmmer og fremmer et systematisk samarbejde mellem civilsamfund og kommuner. Afhængigt af forundersøgelsens resultater vil Røde Kors designe et udviklingsprojekt, hvor konkrete initiativer udvikles, afprøves og forankres.
Genstart Livet – efter senhjerneskade
Hvert år får omkring 26.000 danskere en senhjerneskade efter blodprop, hjerneblødning, ulykke eller sygdom. Mange får hjælp til at komme videre – men de ældre overses ofte. Når de flytter i plejebolig, mister de typisk tilbud om træning, selvom de stadig har potentiale for udvikling.
Træning, der giver glæde og mening
Genstart Livet giver ældre med hjerneskade mulighed for at træne både krop og hjerne i små, overskuelige doser. Træningen bygger på tre metoder:
Vi tilpasser træning til den enkelte. Det handler ikke om at præstere, men om at opleve glæde, kontakt og små fremskridt i hverdagen.
Samarbejde på tværs
Frivillige, pårørende og plejepersonale arbejder sammen om træningen. Alle deltager i tre workshops og får adgang til enkle materialer – træningskort, aktivitetskuffert, videoer og øvelser – der gør det let at skabe nærvær og aktivitet i hverdagen.
En metode, der kan bruges overalt
Projektet dokumenterer både effekt og trivsel gennem test, interviews og fortællinger. Erfaringer og materialer deles frit på www.genstartlivet.dk, så andre kan bruge metoden. Målet er at vise, hvordan civilsamfund og kommuner med enkle midler kan skabe et aktivt og værdigt ældreliv for mennesker med hjerneskade.
Demografien er en underprioriteret faktor i den strategiske planlægning og byudvikling. På baggrund af den eksisterende data om de demografiske ændringer, mangler der at blive skabt nye og innovative løsninger på, hvordan vi imødeser udfordringer i et samfund med flere ældre, færre hænder og flere syge.
NORD Architects ønsker derfor at udvikle værktøjet, som vi kalder ”Bolig- og indsatstrappen”. Bolig- og indsatstrappen skal adressere følgende:
Hvordan bevæger grænserne sig mellem plejetilbud i privatboliger og i institutioner? Hvordan får vi udviklet en optimal sammensætning af boligudbud og velfærdsydelser? Hvordan får vi understøttet en større boligmobilitet og nye flyttekæder? Hvordan får vi tydeliggjort behovet for differentiering mellem boligtyper? Hvordan får vi synliggjort, hvor store ressourcebesparelser, det er muligt at opnå med variation og differentiering?
Værktøjet skal bruges til at analysere den eksisterende demografi og botilbud, samt hvordan disse tilbud kan styrkes ift. den forventede demografiske ændring i det specifikke område. Målet er en mere optimal sammensætning af boligtilbud, omsorg- og velfærdsydelser som imødekommer de demografiske ændringer. Bolig- og indsatstrappen skal som værktøj kunne anvendes af en kommune, region, lokalt og på sigt også af de 17 nye sundhedsråd, som vil blive etableret med Regeringens nye sundhedsreform.
Bolig- og indsatstrappen vil blive udviklet med input fra sundhedseksperter, boligaktører og investorer, aktører fra kommuner, byudviklingsselskaber med flere. Input vil blive hentet via desk-research og workshops samt interviews. Vi vil ligeledes indsamle forskningsbaseret viden om demografisk udvikling og eksisterende boligtyper i Danmark. Ligesom vi vil trække på gode internationale erfaringer fra blandt andet Norge, hvor en bolig- og indsatstrappe allerede gør en forskel for en række kommuner.
Bolig- og indsatstrappen vil udmunde i et grafisk illustrativt værktøj med tekst, illustrationer, beskrivende diagrammer og fotos i et grafisk overskueligt layout. Værktøjet vil ligge tilgængeligt som digital metode, som kan downloades via projektsiden, www.healthyageing.dk, på dansk og engelsk, og vil således være tilgængeligt for alle bredt i branchen.
Sansetab som nedsat syn og/eller hørelse er udbredt blandt ældre på plejehjem og kan få alvorlige konsekvenser, hvis det ikke opdages i tide. Manglende evne til at kommunikere og orientere sig kan føre til isolation, nedsat livskvalitet og forværring af funktionsevne.
Projektet har til formål at udvikle et e-læringsprogram, der styrker plejepersonalets evne til at opspore og håndtere sansetab gennem praksisnære simulationer. Det kan understøtte, at relevante tiltag iværksættes allerede ved indflytningen.
Programmet tilbyder to forskellige spor i simulationerne.
I det ene spor oplever personalet sansetab fra beboerens perspektiv, hvor de gennemgår hverdagssituationer som at genkende ansigter, føre samtaler i støjfyldte omgivelser og navigere sikkert i hverdagen. Med disse simulationer kan personalet opleve, hvordan det føles at leve med sansetab.
I det andet spor agerer plejepersonalet som sig selv. Her lærer de at genkende tegn på sansetab, fx forvirring, gentagne spørgsmål, usikker adfærd, tilbagetrækning og isolation, samtidig med, at de afprøver metoder til at forbedre deres interaktion med beboeren. Denne tilgang øger personalets forståelse for egen ageren og evne til at foretage målrettede tilpasninger, der styrker beboernes trivsel.
Programmet vil være tilgængeligt på forskellige devices og vil tale til medarbejdere med forskellige kompetenceniveauer. Fokus er på at gøre læringen praktisk og let anvendelig i dagligdagen.
Målgruppe
Den primære målgruppe er nyindflyttede beboere på plejehjem, hvor tidlig opsporing af syns- og/eller høretab er afgørende for at sikre en god start og forebygge isolation.
Programmet er udviklet til faggrupper, der arbejder med at støtte de ældre i deres hverdag:
1. Plejepersonale: Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker og ufaglærte med forskellige faglige og sproglige baggrunde. Programmet kan anvendes både individuelt og i grupper som en del af onboarding og kontinuerlig kompetenceudvikling, fx arbejdspladser med høj personaleudskiftning.
2. Ledere: Programmet understøtter ledelsens rolle i implementeringen ved at give værktøjer til at motivere og engagere personalet i at bruge programmet aktivt.
3. SOSU-skoler: Programmet kan integreres i undervisningen for at styrke de studerendes viden og kompetencer i forhold til ældre med sansetab.
Forventede resultater
På kort sigt forventes projektet at styrke plejepersonalets handlekompetencer og empati gennem øget forståelse for beboernes oplevelse af sansetab. Dette vil bidrage til forbedret kommunikation og skabe en mere tryg og nærværende pleje, som øger beboernes trivsel og livskvalitet.
På længere sigt sigter projekter mod at skabe et inkluderende plejemiljø, hvor tidlig opsporing og håndtering af sansetab er en naturlig del af den daglige praksis. Dette skal understøtte en højere livskvalitet for beboerne og styrke plejepersonalets faglige stolthed.
På Arbejde Adlers institutioner, der omfatter forsorgshjem, botilbud og aflastning, ser vi oftere end tidligere situationer, hvor borgere er i meget vanskelige og uafklarede forhold i forbindelse med det, at nærme sig livets afsluttende fase. Det fører desværre til usikkerhed, frustrationer og meningsløse flytninger af borgere, der mest af alt trænger til ro, afklaring, omsorg og medfølelse. Årsagerne til disse situationer er mange, og det mest iøjnefaldende er den fortsatte og måske stigende ulighed i sundhed, som er sat på den sundhedspolitiske dagsorden.
For Arbejde Adler er situationen mest tydelig på aflastningsafdelingen i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro i København. Derfor har Landsforeningen Arbejde Adler og Arbejde Adlers Hus gennemført en analyse af problemstillingen. Analysen omfatter en definition og kvantificering af behovet, og hvoraf det tydeligt fremgår, at der er behov for en palliativ indsats, der ligger udover hospitalernes palliative afdelinger og viften af hospice. Behovet forekommer størst i de større by koncentrationer i Danmark, og identifikation af borgere med palliativt behov der på, at det bedst kan ske i tilknytning til andre indsatser for udsatte borgere, herunder hjemløse. Dette skyldes for det første konsekvensen af uligheden i sundhed med deraf følgende manglende sundhedsmæssige opfølgning fx hos praktiserende læge, og for det andet at ”alenesomheden” – og ensomheden – er stærkt udbredt i målgruppen.
På basis af analysen er der opstillet en model for afprøvning af ideen med at koble en mindre specialenhed til Arbejde Adlers Aflastning, hvor borgere kan modtages til en egentlig palliativ indsats – men på præmisser, der svarer til det liv og den adfærd, der hidtil har været levet. Via aftale med det palliative team fra det nærliggende hospital, som er indstillet på et samarbejde, og med sundhedspersonale fra Aflastningen, kan den sidste tid blive fyldt med ro og afklaring i det omfang, borgeren ønsker det.
Til at etablere de fysiske rammer for projektet søges midler til gennemførelsen. Der etableres en afdeling med tre pladser med god plads og de nødvendige faciliteter til en palliativ indsats. På afdelingen vil borgerne kunne deltage i aktiviteter og besøge opholdsstuer, hvor også andre udsatte borgere kommer. Det er borgere, der er på aflastningsophold, og som er svækkede fysisk og kognitivt, og som også efterspørger ro og afklaring. Indsatsen støttes af særlige socialpædagoger. De fysiske rammer indeholder også træningsfaciliteter og fysioterapi, og der etableres gode muligheder for at komme udendørs, selvom tilbuddet ligger på Nørrebro (der etableres en dør direkte ud fra hvert værelse til en lille terrasse).
Når tilbuddet er i drift er det planen at knytte en forsker, der følger det i en periode. Formålet er – udover at sikre at eventuelle uhensigtsmæssigheder rettes – at danne basis for udbredelse af konceptet til de dele af landet og på de institutionstyper der er egnede.
Dette ph.d.-projekt vil undersøge omsorg for patienter der bor alene og gennemgår optimerede ortopædkirurgiske forløb. 40% af den voksne befolkning i Danmark bor alene og tallet er stigende. Grundet økonomiske udfordringer, uddelegerer sundhedsvæsenet i tiltagende grad ansvar til patienter, hvilket øger deres behov for hjælp fra pårørende. Digitale løsninger spiller en vigtig rolle i denne proces, da de forventes at kunne lette overgangene mellem hospital og hjem. At benytte digitale løsninger kræver dog at patienterne har digitale færdigheder og energi, og dermed kan de øge behovet for hjælp fra pårørende.
Den stigende andel af aleneboende og optimeringen og digitaliseringen af sundhedsvæsenet er tre gennemgribende samfundsudviklinger, der forventes at fortsætte. Og mens de alle er særligt udtalte i Danmark, er de også globale tendenser. Det er derfor vigtigt at undersøge omsorg i krydsfeltet mellem disse tre tendenser i en dansk kontekst for at muliggøre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsbetingelser for patienter i de(t) fremtidige danske (og globale) sundhedsvæsen(er)
Ph.d.-projektet arbejder fra det udgangspunkt, at det at bo alene har konsekvenser for patienters sårbarhed og betingelser for at modtage omsorg. Projektet vil med fokus på hverdagslivet undersøge, hvordan henholdsvis patienterne selv, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og den danske velfærdsstat forstår, forhandler og praktiserer omsorg for de aleneboende patienter, der gennemgår optimerede ortopædkirurgiske patientforløb, samt hvilken rolle digitale løsninger spiller for dette. Til at undersøge disse spørgsmål, vil den ph.d.-studerende udføre etnografiske feltarbejde, som er en samling metoder særligt egnet til at forstå komplekse fænomener i deres sociale kontekst. Den ph.d.-studerende vil følge aleneboende patienters hverdag og interaktioner med pårørende, sundhedsprofessionelle og digitale sundhedsløsninger gennem deltagerobservation og vil udføre dybdegående interviews med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Den ph.d.-studerende vil desuden studere dokumenter som f.eks. policies og guidelines for patientansvar, pårørendeinddragelse og digitalisering for at opnå forståelse af velfærdsstatens perspektiv og de rammer, patienter, pårørende og professionelle agerer under.
Den opnåede viden fra det etnografiske feltarbejde vil levere et fundament for samskabelsesworkshops, hvor interessenter fra forskellige positioner (såvel patienter og pårørende som professionelle fra forskellige sektorer og discipliner) sammen vil udforske mulighederne for at udvikle nye omsorgsmodeller for aleneboende, der kan skabe bæredygtige og hensigtsmæsige omsorgsvilkår for fremtidens aleneboende patienter i Danmark og globalt.
Ph.d.-projektet vil bidrage med værdifuld viden om og praktiske løsninger til at sikre bæredygtige og hensigtsmæssige omsorgsvilkår for aleneboende patienter.
Dette projekt skal udvikle en ny metode til at inddrage beboere på socialpsykiatriske botilbud i beslutninger om deres medicin. Mange beboere oplever, at de har begrænset indflydelse på, hvilken medicin de får, hvilket kan føre til fejl og dårligere behandling. Ved at give beboerne en stærkere stemme i medicinprocessen kan vi forbedre både deres tilfredshed og behandlingsresultater. Projektet bruger en tværfaglig tilgang, hvor viden om medicin kombineres med antropologisk indsigt i beboernes livssituation. Vi vil indsamle viden gennem interviews og deltagende observationer på udvalgte botilbud. Fundene bruges som fundament for en samskabelsesproces, hvor vi i tæt dialog med beboere og ansatte vil udvikle og afprøve en model for brugerinvolvering i medicinprocessen. I sidste del af projektperioden vil vi undersøge mulighederne for at udbrede modellen. Her vil der være fokus på at tilpasse modellen forskellige målgrupper på forskellige typer af socialpsykiatriske bosteder og eventuelle forskelle på tværs af kommunegrænser. Målet er at skabe en praktisk anvendelig model, der kan forbedre medicinhåndteringen og styrke beboernes rolle i deres egen behandling.
Forskningsprojektet undersøger potentialerne i nye hybride boligmodeller for ældre og integrerede boligbebyggelser, der ligger mellem familieboligen og plejeboligen. Det er ambitionen at skabe ny viden om, hvordan arkitekturen og de fysiske omgivelser kan skabe bedre livskvalitet og sundhed samt understøtte fællesskaber, autonomi og kontinuitet i ældrelivet.
Vi bliver markant flere ældre i fremtiden, og de ældre lever mere forskelligartede liv med stigende kontraster, hvor flere er sunde og raske i længere tid, men hvor også flere har behov for hjælp og pleje. Derfor er der behov for nye løsninger, ikke kun med fokus på plejen og velfærdsteknologi, men i høj grad også ift. selve boligen og de fysiske omgivelser. Boligen og de nære omgivelser spiller en rigtig stor rolle, særligt hos ældre mennesker, fordi de tilbringer en stigende del af deres tid i og omkring boligen.
Projektet er bygget op omkring en række danske og internationale casestudier af nye hybride boligmodeller, der undersøges gennem en kombination af etnografisk feltarbejde og arkitektfaglige metoder. Dette inkluderer interviews, observationsstudier, mapping, fotos og visuelle analyser. Målet er at give dybdegående indblik i og udvikle nye forståelser af betydningen af de fysiske omgivelser for ældre beboeres hverdagsliv. Det er ambitionen, at den viden, som projektet producerer, kan inspirere arkitekter, bygherrer og kommuner i udviklingen af nye byområder og fremtidigt boligbyggeri til ældre.