Mellem hospital og hjem

Af Nanna Stærmose

Et midlertidigt døgnophold er for ældre, der bliver udskrevet fra hospitalet, men som er for dårlige til at komme hjem til sig selv. I et forskningsprojekt støttet af Helsefonden undersøger seniorforsker ved DTU, Kasper Edwards de midlertidige døgnophold og ser bl.a. på processen fra hospital til hjem, hvordan de fungerer i praksis og hvilke udfordringer, de skaber

”Der er et stærkt økonomiske incitament fra kommunernes side til at udskrive patienterne – nogle bliver udskrevet til den her mellemstation, som bliver styret af kommunerne. Det er ikke et hospital, men ind imellem opstår der behov for behandling, og så er spørgsmålet om de midlertidige døgnophold fungerer godt nok,” siger Kasper Edwards.

Kompetencer og de fysiske rammer kan spille en rolle
Ofte ligger døgnophold på et plejehjem, og det kan stille krav til både personalet og de fysiske rammer, når en del af pladserne skal fungere som midlertidigt døgnophold. I nogle tilfælde er det det samme personale, der tager sig af både plejehjemsbeboerne og dem på midlertidigt døgnophold. 


”Det er jo to forskellige opgaver. At tage sig af plejehjemsbeboere handler i høj grad om at relationsopbygge og skabe et langvarigt forhold, mens der hos borgere, der opholder sig på midlertidige døgnophold  er tale om en form for akutfunktion. Det stiller nogle forskellige krav til personalet,” siger Kasper Edwards.

Men det kan også være de fysiske rammer, der har brug for en opgradering. Fx har det været normalt, at patienter når de lå på et døgntilbud skulle have foretaget et sug i de øvrige luftveje, men nu oplever de nogle steder, at patienterne har brug for sug i de nedre luftveje også. Et sådan sug er mere krævende både af personalet og af det materiel, der stille til rådighed, fordi der skal være et vakuum i væggen, for at kunne foretage behandlingen.

Han kalder det samtidig et ’kompetenceskred fra hospital til det kommunale område’, når opgaver, der normalt ville høre hjemme på et hospital pludselig forekommer på de midlertidige døgnophold. Kasper Edwards fremhæver et andet eksempel med medicinkort – nogle gange er der ikke overensstemmelse mellem patientens medicinliste og den medicin, de har med sig på et midlertidigt døgnophold, og det skaber ekstra arbejde for personalet. Men om det betyder noget for kvaliteten af et midlertidigt døgnopholde er for tidligt at sige. 

”Hvorvidt det er et problem, det ved vi ikke. Det eneste vi ved lige nu, er at der er ca. 4500 sengepladser på de midlertidige døgnophold rundt omkring i kommunerne som vi ved meget lidt om og det er værd at dykke ned i. Det er det, vi gør i det her projekt.” siger Kasper Edward. 

Projektet består konkret af to delprojekt – dels en stor registerundersøgelse af 10.000+ borgerforløb koblet med data fra de danske sundhedsregistre, dels et kvalitativt studie på udvalgte midlertidige døgnophold, som undersøger borgerforløb, patientovergange, organisationsstruktur og arbejdets organisering ifm. medicineringsprocesser. 

”Vi har fået de relevante tilladelser på plads, så nu skal vi i gang med at indhente data. Håbet er, at vi med en kortlægning af de her tilbud kan få indblik i evt. udfordringer og komme med løsninger til, hvordan vi kan kvalitetssikre og -udvikle sektorovergange fra hospital til hjem i fremtiden. Dette kan også hjælpe til at realisere det forebyggelsespotentiale, der ligger i gode og sikre borgerforløb efter udskrivelse fra hospitalet,” siger Kasper Edward