Helsefondens bestyrelse er optaget af, at fondens uddelinger skal skabe størst mulig værdi. Derfor har vi sat sig på en niche i fondsverdenen, der betyder, at en bevilling helst skal have både et sundhedsfremmende og et socialt aspekt.

Af Thomas Andresen, formand i Helsefonden
Er det et projekt for Helsefonden? Kommer det bredt nok ud? Har projektet nyhedsværdi? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i Helsefondens bestyrelse stiller os selv og hinanden, når vi mødes til de fire årlige bestyrelsesmøder.
Med en årlig uddeling på omkring 36 mio, kroner fordelt på tre uddelingsområder er det derfor et taktisk valg, når vi lægger vægt på, at et projekt befinder sig i krydsfeltet mellem social- og sundhed.
Thomas Andresen, formand for Helsefonden
På hvert møde behandler vi i omegnen af 75 ansøgninger og til trods for, at bevillingerne er screenet af kompetente fagfolk inden de når til vores bord, gør vi en dyd ud af at drøfte de indstillede bevillinger og sikre, at de for størstepartens vedkommende ligger i det vi kalder krydsfeltet mellem social og sundhed. Det udfordrer os, men holder os samtidig skarpe på vores ophav og vores fundats.
Helsefondens formål er overordnet set at støtte projekter inden for social- og sundhedsområdet.
I en bred fortolkning betyder det, at rigtig mange projekter kan komme i betragtning til en bevilling hos os. Med en årlig uddeling på omkring 36 mio. kroner fordelt på tre uddelingsområder er det derfor et taktisk valg, når vi lægger vægt på, at et projekt befinder sig i krydsfeltet mellem social- og sundhed. Med den tilgang ligger vi os som fond i en snitflade, der ikke bliver belyst af så mange andre fonde og dermed mener vi, at vores penge bliver brugt på bedste vis.
Men med ethvert valg følger et fravalg. I dette tilfælde betyder det, at vi i mindre grad end tidligere giver penge til klassisk klinisk forskning, som fx et ph.d.-projekt, der undersøger en ny behandlingsmetode på en hospitalsafdeling, mens vi har skruet op for bevillingerne til civilsamfundsorganisationer.
For eksempel har vi bevilget til to projekter, der vedrører sundhedstjek til psykisk sårbare beboere på bosteder. Uligheden er til at tage og føle på, når mennesker i denne gruppe i gennemsnit dør 15 år tidligere end deres ’raske’ medborgere. Problemstillingen gav derfor også anledning til, at der i overenskomstforhandlingerne 2022 blev indført sundhedstjek til personer over 18 år, der bor på botilbud.
Og her rammer vi så en anden af fondens udfordringer – nemlig hvordan vi som fond kan være komplementære i forhold til den aktuelle samfundsudvikling.

Bestyrelsen er politisk udpeget, med syv medlemmer der udpeges af Folketinget, KL, Danske regioner samt hhv. Sundheds- og Socialministeren. Netop den konstruktion giver os en legitimitet, men også et ansvar i forhold til hvilke projekter, vi vælger at støtte. For eksempel vil vi være mere tilbøjelige til at støtte projekter, der bygger bro til det eksisterende sundhedsvæsen fremfor projekter, der understøtter afgrænsede sundhedsindsatser.
Når vi stiller os selv de førnævnte spørgsmål, får vi sjældent et entydigt svar, men snarere en drøftelse, der hele tiden holder os skarpe på hvorfor vi er sat i verden, men også hvordan vi tolker vores formål og tilpasser det til nutidens samfund.
Helsefonden blev oprettet i 1973, da man nedlagde de private sygekasser der fandtes i alle kommuner og i stedet fik den offentlige sygesikring. Det var en politisk beslutning, at pengene – dengang 370 mio. kroner blev lagt i en fond, der i tråd med Sygekassernes virke, ydede hjælp til selvhjælp. Den tanke gennemstrømmer også fondens arbejde i dag. Vores projekter skal komme mennesker, der er havnet i en sårbar situation til gavn, og projektet skal have både et sundheds- og et socialt perspektiv. Vores opgave som bestyrelse er derfor hele tiden med respekt for vores ophav og fundats at være en aktiv spiller indenfor vores felt og lægge en retning, der tager afsæt i en 50 år gammel fundats, men som giver størst mulig værdi i en tid, der er en helt anden, end dengang det hele begyndte.