Madklub på plejehjem styrker relationer og afhjælper ensomhed
Fælles madlavning giver glæde og styrker relationer mellem beboerne på plejehjem. Det er en af konklusionerne i et netop afsluttet projekt på Københavns Professionshøjskole.
Af: Nanna Stærmose
Selvom beboerne på et plejehjem har adgang til fællesspisning, er det alligevel noget andet, når beboerne selv er med til at tilrettelægge måltidet og lave maden. I projektet ”Vores Madklub – Beboerdrevne madklubber på plejehjem som ramme om værtskab, fællesskaber og ensomhedsforebyggelse” har lektor, ph.d. ved Københavns Professionshøjskole Lise Justesen undersøgt madklubben som metode til at mindske ensomhed på plejehjem. En af konklusionerne fra projektet er, at beboerdrevne madklubber kan forebygge og modvirke ensomhed, fordi der opstår et fællesskab omkring en aktivitet.
Nyskabende – Projektet inddrager plejehjemmets beboere og ser dem som aktive medskabere af projektet
Ambitiøs formidlingsstrategi – Formidling og spredning af læringen fra projektet er tænkt ind i projektet fra starten
Konkret forankring – Projektet inddrager flere fagligheder og skaber konkret viden om madklubber som værn mod ensomhed samt udgiver brugerguide til at komme i gang med beboerdrevne madklubber
”Projektet viser at det især er de beboerdrevne aktiviteter omkring maden og måltidet, der bidrager til fællesskab og relationsdannelse,” siger Lise Justesen.
Borddækning, madlavning og livshistorier
At få en madklub op at stå er en aktivitet, der kræver støtte og involvering fra plejehjemmets ansatte. Det kræver en del både i forhold til at rekruttere beboere, koordinere indsatsen og afholde selve madklubben. Men selvom indsatsen er krævende, er der meget at hente.
De ansatte beretter om, hvordan deltagerne opbygger relationer både til hinanden, men også til det involverede personale. De ringer mindre med klokken, og nogle begynder at besøge hinanden efterfølgende. Madklubben er mere end et måltid hver anden eller hver tredje uge som er det interval, de afprøvede madklubber har kørt.
”I løbet af projektet har beboerne udviklet flere traditioner sammen, de fører flere samtaler med hinanden og spørger efter hinanden både i og uden for madklubben,” siger Lise Justesen.
De beboerdrevne madklubber handler også om et opgør med tanken om, at personalet gør, og beboerne modtager. Det handler om, at beboerne får medbestemmelse, selv tager styring og gør det, de kan.
En er måske god til bordpynt og kan være et aktiv i forhold til at dække et smukt bord. En anden har måske erfaring med at lave mad og gennem de enkelte aktiviteter opstår nogle gange en samtale om de levede liv – deltagernes livshistorier. Og netop livshistorien kan være med til at danne relationer og skabe en dybere forståelse for, hvem et menneske er, og hvad han eller hun er rundet af.
I løbet af projektet har beboerne udviklet flere traditioner sammen, de fører flere samtaler med hinanden og spørger efter hinanden både i og uden for madklubben
Lise Justesen, projektleder af beboerdrevne madklubber
Håndbog og penge fra kommunen
Projektet Vores Madklub er gennemført i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Udover de mange positive fund om beboerdrevne madklubber er der også lavet en håndbog til plejehjem, så medarbejdere, der ønsker at starte en beboerdreven madklub kan finde hjælp og inspiration. At starte en madklub op på et plejehjem kræver både penge og menneskeligt engagement. Københavns Kommune har på baggrund af projektets resultater nedsat en pulje på 1,7 mio. kroner årligt som Københavnske plejehjem kan søge.
”Som måltidsforsker glæder jeg mig over, at måltidet er kommet i fokus til både sociale og sundhedsmæssige indsatser. Jeg håber, at dette studie kan inspirere andre kommuner til at igangsætte madklubber på plejehjem,” siger Lise Justesen.
Studiet undersøger hvordan beboerdrevne madklubber kan styrke relationer og skabe fællesskab mellem beboerne med det formål at forebygge ensomhed
I studiet deltog to københavnske plejehjem – Klarahus og Rosenborgcentret
Hvert plejehjem etablerede en madklub, der mødtes 13 gange samt gennemførte 3 workshops for at klæde medarbejderne på til at facilitere madklubberne
Resultaterne er udgivet i publikationen Vores Madklub – håndbog til plejehjem (LINK)
Bag projektet står lektor på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Københavns Professionshøjskole, Lise Justesen.
Helsefonden har støttet projektet med en bevilling på 400.000 kr.