Gratis giver ikke lige adgang til fertilitetsbehandling
Problemer med at få børn rammer mennesker i alle samfundslag, men det er primært personer med høj socioøkonomisk status, der gør brug af den gratis fertilitetsbehandling. Nyt forskningsprojekt vil undersøge hvorfor
Tekst: Nanna Stærmose
Foto: Aditya Romansa, Unsplash
Flere par og enlige har i dag problemer med at få børn, og derfor kan fertilitetsbehandling være en god vej. Men ifølge post.doc. ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Amanda Rasmussen, er billedet af, hvem der opsøger landets fertilitetsklinikker ikke helt i overensstemmelse med, hvem der oplever fertilitetsproblemer.
”Det er i højere grad mennesker med lange uddannelser og med høj socioøkonomiske status, der vælger at komme i fertilitetsbehandling,” siger hun.
- Projektet har både sundhedsmæssig og samfundsmæssig relevans.
- Projektbeskrivelsen er gennemarbejdet med et godt metodeafsnit og en god beskrivelse af feltet (state of the art).
- Viden genereret i projektet vil ikke kun sige noget om ulighed i fertilitetsbehandling, men kan øge vores forståelse af mekanismerne bag ulighed i sundhed mere generelt.
Men det betyder ifølge forskeren ikke, at det kun er denne gruppe, der oplever fertilitetsproblemer – tvært imod er det ikke påvist, at mennesker med lavere socioøkonomisk status oplever færre fertilitetsproblemer end dem, der rent faktisk opsøger fertilitetsbehandlingen.
”Noget tyder på, at det ikke kun er en økonomisk barriere, der stopper barnløse fra at opsøge fertilitetsbehandling,” siger Amanda Rasmussen.
I dag har en ud af seks personer på verdensplan problemer med at sætte børn i verden, og i Danmark fødes der kun 1.5 børn per kvinde i den fødedygtige alder. Dette tal skal ligge på 2.1, for at vi kan opretholde befolkningsstørrelsen. I sin nytårstale for 2024 proklamerede Statsminister, Mette Frederiksen, at regeringen ville indføre gratis fertilitetsbehandling for barn nummer to. Det nye tiltag trådte i kraft 1. december 2024 og i en pressemeddelelse fra november 2024 skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet at:
’Loven skal hjælpe de mange par og enlige, der oplever udfordringer med nedsat frugtbarhed og give bedre og mere lige adgang til fertilitetsbehandling. Det betyder, at familier, der tidligere har været økonomisk udelukket fra at få hjælp til et andet barn, nu får nye muligheder’
I Frankrig, hvor fertilitetsbehandling også er gratis, ses samme mønster. Så noget tyder på, at der er en ulighed i, hvem der modtager fertilitetsbehandling, og at den ulighed ikke forsvinder, kun ved at gøre behandlingen gratis
Amanda Rasmussen, post.doc ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Vil se på andet end økonomi
Spørgsmålet er ifølge Amanda Rasmussen, om det hjælper noget udelukkende at fokusere på at fjerne den økonomiske barriere, eller om det i virkeligheden giver mening også at se på, hvad der ellers spænder ben for, at mennesker med lavere socioøkonomisk status ikke opsøger fertilitetsbehandling i samme grad som mennesker med høj socioøkonomisk status, selv når den er gratis.
”I Frankrig, hvor fertilitetsbehandling også er gratis, ses samme mønster. Så noget tyder på, at der er en ulighed i, hvem der modtager fertilitetsbehandling, og at den ulighed ikke forsvinder, kun ved at gøre behandlingen gratis,” siger Amanda Rasmussen.
Hun er i øjeblikket selv på barsel med sit andet barn og har selv været igennem fertilitetsbehandling. Hun har derfor selv oplevet det, som forskning også viser, nemlig at det indebærer meget mere end blot økonomisk formåen at gennemgå sådan et forløb.
”Der er mange fysiske fremmøder i klinikken, der er hormonbehandlingen og så er der det mentale som fylder meget, fordi det også er en behandling, der er forbundet med usikkerhed i forhold til om det lykkes,” siger Amanda Rasmussen.
Det er ikke nyt for Amanda Rasmussen at beskæftige sig med ulighed i adgang til offentlige ydelser. I sine tidligere forskningsprojekter, har hun undersøgt adgang til behandling for mennesker med type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Og selvom, målgruppen er en anden – primært ældre mænd – så kan hendes erfaringer og fund fra disse studier måske hjælpe hende i det nuværende projekt.
Blandt andet fandt hun frem til, at det at have sunde vaner er knyttet til sociale relationer.
”Det betyder noget i forhold til, hvordan du spiser, om du får taget din medicin mm. Så måske de sociale relationer og det netværk en person har i virkeligheden også spiller ind i forhold til om man vælger at gå i fertilitetsbehandling,” siger hun.
Projektet blev bevilget af Helsefonden i 2024, og lige nu er Amanda Rasmussen i gang med at skaffe den sidste finansiering. Planen er, at hun for alvor skal i gang med projektet, når hun er færdig med sin barsel i begyndelsen af 2026.
”Jeg håber, at projektet kan resultere i nogle konkrete anbefalinger til landets fertilitetsklinikker, så vi får en mere lige adgang til at få hjælp til at få børn,” siger hun.
Amanda Rasmussen er post.doc ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Projektet ’ACCESS-MAR – Addressing Social Inequalities in Access to Medically Assisted Reproduction’ undersøger ulighed i adgang til fertilitetsbehandling.
Helsefonden har støttet med en bevilling på 300.000 kr.