Nyt er ikke altid det bedste. I sit ph.d.-projekt har Karen Ruben Husby bevist, at den 100 år gamle Manchester-operation er den hidtil bedste operation mod nedsunken livmoder også kendt som underlivsprolaps

Af Nanna Stærmose
“Det var så fedt,” siger Karen Ruben Husby og lægger et stort tryk på ’så’. Hun er læge og ph.d. hos afdelingen for Kvindesygdomme, graviditet og fødsler på Herlev Hospital, hvor hun som ph.d.-studerende har undersøgt, hvilken kirurgisk metode, der er bedst til at hjælpe kvinder med underlivsprolaps. Det, der var ’så fedt’ var, at et hollandsk forskerteam i 2023 udkom med et stort randomiseret studie, der viste det samme som hendes eget ph.d.-studie – nemlig at den 100 år gamle Manchester-operation er den bedste operation til at hjælpe kvinder med underlivsprolaps.
“ Det var jo en blåstempling af vores studier,” siger hun og tilføjer:
“I forskning er det vigtigt at være ydmyg overfor ens resultater og vide, at de skal kunne udfordres. Derfor er det stort, når internationale forskerkollegaer kommer frem til de samme resultater. I dette tilfælde var det både en validering af vores studier og af hele Danmarks registre.”
Karen Ruben Husby taler engageret og med et kropssprog så levende, at det er svært ikke at blive revet med. Hun er 34 år og i begyndelsen af sin forskerkarriere. Men at hun begyndte at forske i underlivsprolaps, kalder hun selv en tilfældighed. Allerede på medicinstudiet var hun dog optaget af kvindesygdomme og blev her tilknyttet et projekt, der havde fokus på Manchester-operationen.
Hver femte kvinde opereres
I Danmark bliver hver femte kvinde opereret for underlivsprolaps. Typisk har der været anvendt tre operationstyper når selve livmoderen synker ned. Den føromtalte Manchester-operation, hvor man fjerner et stykke af livmoderhalsen, og syer livmoderen op på plads med det bindevæv, der sidder på siden af livmoderen, som kaldes det cardinale ligament. En anden metode er fjernelse af hele livmoderen, og endelig er der den metode, der i Danmark blev introduceret omkring 2010, hvor man ikke rører ved livmoderhalsen, men syer livmoderen op på plads med det bindevæv, der sidder mellem halebenet og bækkenet som kaldes det sakrospinøse ligament.
Manchester-operationen er den ældste metode og blev første gang udført i 1888 af lægen ved Manchester Royal Infirmary, Archibal Donald. Senere blev metoden forfinet af en af Donalds studerende, William Edward Fothergill. Men i takt med at lægevidenskaben udviklede sig og det blev sikkert at lave større operationer, begyndte lægerne at fjerne livmoderen, fordi det dermed også kunne fungere som prævention samt afhjælpe blødningsforstyrrelser.
“I Danmark har vi været konservative i forhold til at fjerne livmoderen. Vi er blevet ved med at lave den gamle livmoderbevarende Manchester-operation, selvom man mange steder i verden er gået over til at behandle underlivsprolaps med at fjerne livmoderen,” siger Karen Ruben Husby.
Med den nye operation, der kom omkring 2010, har der således været tre metoder i brug i Danmark, men ingen havde tænkt på at sammenligne de tre metoder for at undersøge om der rent faktisk var forskel på de dem.
- Underlivsprolaps forringer livskvaliteten i betydelig grad for de kvinder, der bliver ramt
- Hver femte kvinde bliver opereret for underlivsprolaps
- Et klassisk symptom er en bulefornemmelse i skeden, mange kvinder beskriver det som en tampon, der sidder skævt.
- Underlivsprolaps kan give forskellige symptomer herunder problemer med at holde på urin og at tømme blæren for urin, problemer med at holde på prutter og at komme af med afføring, lændesmerter, og smerter ved sex.
- Dertil kommer de mere psykiske aspekter, hvor nogle kvinder skammer sig over deres underliv og føler sig forkerte.
- Underlivsprolaps er ikke farligt. Hvis man er generet af underlivsprolaps, kan man gå til sin læge og få hjælp.
Kilde: Karen Ruben Husby
”Det ville vi undersøge, for at være sikre på, at vi kan behandle kvinder med underlivsprolaps bedst muligt,” siger Karen Ruben Husby.
Svært af få støtte
De nye fund har fået stor opmærksomhed i både ind-og udland, men da Karen Ruben Husby begyndte at søge fonde til sin ph.d.- mødte hun gang på gang skepsis og lukkede døre. Helsefonden gav 300.000 kr. til projektet, men resten blev stort set finansieret af hendes arbejdsgiver.
“Det er jo tankevækkende, at det er så svært at få fondsmidler til et relativt billigt registerstudie som mit, når det kan vise sig at have så stor betydning for så mange kvinder,” siger hun.
Hun resonerer lidt over forløbet.
“Der er nok en tendens til, at mange synes, at nyt er bedre, og at nyt er mere interessant. Så når jeg kommer med et projekt om en 100 år gammel operation, er det ikke noget, der vækker interesse.” siger hun.
Hun har som led i sin ph.d.-afhandling udgivet seks peer-review artikler om Manchester operationen, men også her mødte hun modstand. Et større engelsk tidsskrift afslog at bringe hendes artikel, fordi de ikke mente, at der var nogen, der gad at læse om en 100 år gammel metode.
Hun smiler lidt ved tanken og indrømmer, at hendes medfødte stædighed nok har været en af grundende til, at hun og hendes kollegaer alligevel er lykkedes med at få budskabet om Manchester operationen ud.
Gennembruddet blev tydeligt, da først svenske epidemiologiske studier og dernæst hollandske forskerkolleger udgav deres store studie, som lå fuldstændig i tråd med hvad Karen Ruben Husby og hendes kollegaer havde vist. Pludselig blev der talt om den 100 år gamle operation på de største internationale podier.
Karen Ruben Husby præsenterede tidligere på året sit ph.d.-projekt i DRs Forskerfesten, hvilket har været medvirkende til at sætte gang i en vigtig samtale.
”Den opmærksomhed jeg har fået ved at være med i Forskerfesten, er for mig en vigtig del af ikke kun at sætte fokus på Manchester-operationen, men på underlivsprolaps og kvinders underliv generelt,” siger hun.
Tis og tabu
Karen Ruben Husby mener, at vi taler alt for lidt om kvindesygdomme som underlivsprolaps, og hun ser det derfor også som sin opgave at bruge sin forskning til at sætte fokus på et emne som, hun oplever, for mange kvinder er forbundet med skam.
“Det er et kæmpe paradoks, at vi taler så lidt om noget, der rammer så mange kvinder,” siger hun.
Hun oplever gennem sit møde med kvinderne, at mange føler sig forkerte eller føler skam over at have nedsunken livmoder. Og hun håber, at vi ved at tale mere åbent om det får det gjort til noget, der er normalt og ikke noget, som man skal være bange for eller skamme sig over. Underlivsprolaps er ufarligt, men det har store konsekvenser for den enkelte kvinde, der kan opleve alt fra inkontinens til gener ved sex.
”Kvinders underliv er i det hele taget ikke noget vi taler ret åbent om,” siger hun.
Den offentlige samtale er vigtig. Både for de kvinder der har svære symptomer og har brug for en operation, men også for de mange kvinder som mest af alt føler sig forkerte. For det er de ikke. Og så er der det med fondsmidlerne. For det er svært at få midler til at forske i en sygdom, som offentligheden ikke mener er et problem. På den måde er Karen Ruben Husby og kollegerne kommet et godt stykke.
”For nylig var en kvinde med underlivsprolaps på forsiden af Politiken. Det var stort,” siger hun.
Kvinder har brug for deres livmoder
En anden ting, som Karen Ruben Husby fandt frem til i sit ph.d.- studie var, at kvinder har brug for deres livmoder til andet end at få børn. Livmoderen fungerer nemlig som en champagneprop, der holder bækkenets organer på plads. Det er endnu en god grund til ikke at fjerne livmoderen, men bevare den når man kan. Hun understreger dog, at der naturligvis er tilfælde, hvor det bedste er at fjerne livmoderen. Hovedsagen er at læge og patient sammen vurderer, hvad der vil være bedst for den enkelte.
”Min morfar var neurokirurg og han sagde altid: ”Den bedste kirurg er ham, der ikke bruger kniven.”
Hun smiler. Der er noget om det, synes hun.
“Selvfølgelig skal vi operere, men vi skal også vide, hvornår vi skal lade være,” siger hun.
Hun håber, at hun kan blive ved med at finde gode løsninger på problemer, der vedkommer mennesker.
“Jeg elsker at forske, men jeg elsker også at møde patienterne, så jeg drømmer om et arbejdsliv, der byder på begge dele. Derudover er jeg glad for at formidle. Forskningen får virkelig værdi, når den kan være med til at oplyse og måske forandre vores syn på f.eks kvinders underliv,” siger hun.
- Læge og ph.d. ved afdelingen for Kvindesygdomme, graviditet og fødsler på Herlev Hospital
- Forsker i efterfødselskroppen herunder operationer for underlivsprolaps og urininkontinens
- Deltog i Forskerfesten 2024 på DR1
- Tog initiativ til Tis og tabu på Østre Gasværk, hvor Søren Brostrøm, Line Jensen og Sebastian Lynggaard gennem humor satte fokus på urininkontinens
- Modtog i 2022 Lundbeckfondens talentpris for yngre forskere