Oplysning/viden

Vi ved at sang har en stærk trivselsforøgende funktion for en stor gruppe af patienter og
deres pårørende. I sær når det sker i et sundhedskor, hvor der ikke kun er fokus på trivsel
og alt det hyggelige, men også på træning og mestring. Det er langt fra alle korledere, der
kan varetaget et sundhedskor, som kræver særlige kompetancer og indsigt og da vi
oplever en øget interesse for at få oprettet flere sundhedskor, har vi akut brug for flere
kompetente kræfter, der kan stå i spidsen for disse kor.
I et sundhedskor mødes mennesker med kronisk sygdom i et fællesskab, hvor der ikke er
fokus på sygdommen, men hvor der er plads til den.
Mennesker med kronisk sygdom skal ikke kun leve med at håndtere selve sygdommen,
men kan også opleve, at deres muligheder for at indgå i sociale sammenhænge
begrænses. Vedvarende hoste, en svag stemme eller træthed er nogen af de symptomer,
der kan føre til social usikkerhed og isolation. Sygdommen kan komme til at få fokus og
være i centrum, for de fællesskaber man deltager i, for eksempel træningshold,
fysioterapi, audiologopæd o.lign.
At synge i et sundhedskor giver et pusterum fra sygdomsfokus, det giver et stærkt
fællesskab med sangglæden i centrum. Samtidig er der i koret en forståelse for de
udfordringer, den enkelte har,- det giver både plads til at tale med hinanden om andre
emner end sygdommen, og det giver tryghed til at tale om det, der er svært.
I nogle sundhedskor deltager de pårørende også i koret. Det giver ægtefæller og familie
mulighed for at lave noget sammen, der ikke har sygdommen i fokus. Samtidig kan de
pårørende få et netværk, hvor de kan dele deres erfaringer med et liv tæt på en kronisk
sygdom.
At synge i sundhedskor giver stemmetræning og fysiske øvelser for hele kroppen, der er
tilpasset de særlige behov sygdommen medfører, derfor kaldes mine sundhedskor også
for et trænings-sangkor.

Med nærværende projekt vil vi skabe opmærksomhed, synlighed og mindes de 284
oversete dræbte kvinder og børn mellem 2000-2021. Det vil vi gøre ved at sætte
mindeplader op i de af landets 98 kommuner hvor drabene skete. Målet er, at åbne op for
samtaler om vold og kvindedrab og derigennem forebygge fremtidig vold. Projektet er det
første i Danmark og i Europa og er baseret på den hidtil største research af femicides
mellem 2000-2021. Kun i Australien findes der et lignende projekt, der kortlægger
kvindedrab. Ikke tidligere har man omfattet en udstilling af historierne. Yderligere ønsker
vi at dokumentere historierne i en bog og lave en national oplysningskampagne på
sociale medier.

Projektet ’Anbringelse i et livsperspektiv’ har til formål at indsamle og formidle
forskningsbaseret viden om, hvordan anbringelse i barn- og ungdommen sætter sig
psykiske og sociale spor i et livsperspektiv, fordi dette aspekt er underbelyst i
forskningslitteraturen. Ofte er det ungdomsårene efter anbringelsen og hvordan
anbringelsen i sig selv er forløbet, der har været i fokus.
Skønsmæssigt er antallet af tidligere anbragte 150.000 borgere, hvoraf mange igennem
voksenlivets forskellige faser og begivenheder, igen og igen mærker, hvordan
anbringelsen til stadighed indvirker hæmmende i forhold til at udnytte deres fulde
potentiale.
Det er disse borgeres erfaringer og indsigter i forhold til håndtering af de psykiske og
sociale senfølger, der ønskes afdækket, i det øjemed at kunne fungere som et spejl for
andre tidligere anbragte og dermed medvirke til at nedbryde følelsen af at være socialt
isoleret og anderledes.
Samtidig vil politikere, myndigheder og fagprofessionelle kunne drage nytte af den
tilvejebragte viden med henblik på at kvalificere anbringelsesområdet og indsatser i
forhold til at støtte borgere, der er ramt af senfølger af anbringelse i barn- og
ungdommen.
Projektets vidensgrundlag vil baseres på dybdeinterview med 12 borgere med
anbringelsesbaggrund repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, anbringelsesform,
geografi mv. og vil blive gennemført og bearbejdet på basis af klassiske
gyldighedskriterier for kvalitativ forskning.
Projektet vil munde ud i produktion af to bøger og en podcast. Den ene bog vil være en
traditionel fagbog, med politikere, administratorer og fagprofessionelle som primær
målgruppe. Den anden bog vil være en refleksionsbog, primært rettet mod tidligere
anbragte borgere. Podcasten vil bestå af journalistisk bearbejdet lydmateriale fra
interviewene. Produkterne forventes derudover at blive anvendt proaktivt af de af De
Anbragte Vilkårs frivillige og andre, der udfører oplysningsarbejde, holder oplæg mv. om
psykiske og sociale senvirkninger af anbringelse i barn- og ungdommen og dermed risiko
for social udgrænsning i forhold til fællesskabet.
Projektet er blevet til og vil foregå i et tæt samarbejde med De Anbragtes Vilkår.
Derudover nedsættes et advisory board bestående af videnspersoner, der repræsenterer
forskellige, men relaterede fagområder, med henblik på at sikre projektet høj
forskningsmæssig og faglig kvalitet.
 

Langt de fleste patienter (ca. 75 %) med kronisk nyresygdom oplever seksuelle
problemer som følge af deres sygdom, deres behandling og den medicin de indtager.
Hyppige seksuelle dysfunktioner er rejsningsbesvær, tørhed i skeden, nedsat seksuel lyst
og reduceret seksuel ophidselse. Dertil kommer manglende energi, fysiske ændringer af
kroppen og frygten for infektion, som i værste fald kan skade eller endda afstøde nyren.
Seksualiteten er en vigtig trivselsfaktor og både psykisk velvære og sociale kompetencer
kan blive påvirket, når seksualiteten forandres. Dog er sex, intimitet og parforhold et
emne, som både patienter og fagpersoner har svært ved at tale om, og det gør, at mange
ikke får den nødvendige hjælp, hvilket påvirker patientens og partnerens livskvalitet.
Formålet med projektet er, at flere patienter med nyresygdom oplever god seksuel
livskvalitet på trods af nyresygdom. Vejen dertil er oplysning og åbenhed samt formidling
af viden og samtaler om seksualitet.
I projekts opstartsfase vil vi undersøge nyrepatienters og deres partneres oplevelse af
mulighed for at tilgå viden og samtaler om nyresygdom og seksualitet. For at tilvejebringe
et kvalificeret grundlag til forbedring af kommunikation om seksualitet på hospitaler og i
Nyreforeningen, vil vi I projektperioden afprøve og understøtte forskellige
kommunikationsveje, både via Nyreforeningen og i samarbejde med nyrerelaterede
hospitalsafsnit.

Alle mennesker har behov for at opleve og føle intimitet, nærhed og tryghed sammen
med andre mennesker fx ens partner. For mange vil et seksuelt samvær på den ene eller
anden måde give følelsen af samhørighed og velvære og dermed gavne livskvaliteten.
Det gælder naturligvis også personer, som har pådraget sig en rygmarvsskade.
Når man pådrager sig en rygmarvsskade, så ændres kroppens funktioner drastiske med
bl.a. nedsat mobilitet og følesans. Det første spørgsmål, mange rygmarvsskadede stiller,
er om man kan have sex, opleve intimitet og få børn. En rygmarvsskade påvirker ikke kun
den skadede selv, men også dennes evt. partner og pårørende. Omgivelsernes syn på
personen ændres radikalt, fordi manges opfattelse er, at personer med rygmarvsskade
ikke er seksuelt aktive eller intime. Den rygmarvsskadede skal finde sig selv i en ny
identitet, og det samme skal partneren og de øvrige pårørende. Man skal finde nye måder
at fungere på i forhold fx til sex og intimitet alene så vel som i parforhold. Omverdenens
syn på personer med rygmarvsskade skal forandres.
Det kan være svært som rygmarvsskadet, ens partner og de pårørende at finde svarene
på, hvordan sex og intimitet fortsat kan være en naturlig del i dagligdagen. Ændringer i
befolkningens holdning til personer med rygmarvsskade ændres ikke af sig selv. Der er
derfor behov for oplysning i forhold til den enkelte, partneren, den pårørende og
offentligheden.
RYK – Rygmarvsskade i Danmark finder, at den personlige fortælling og udsagn fra
eksperter i form af smukke, æstetiske og kunstneriske videoer kan være ekstremt
effektive til at ændre synet på sig selv og andre og give inspiration til, hvordan livet kan
leves med stor livskvalitet efter en rygmarvsskade, og hvordan sex og intimitet kan blive
en naturlig del af det daglige liv igen. Det er erfaringen, at personer med rygmarvsskade,
deres evt. samlevere og pårørende gerne bidrager med egne erfaringer til at hjælpe
andre ligestillede. Sex og intimitet for personer med rygmarvsskade er ikke kun en
udfordring i Danmark, og derfor bør videoerne forsynes med engelsk undertekster.
Videoerne skal formidles via sociale medier, RYKs hjemmeside og magasin,
hospitaler/klinikker med fokus på personer med rygmarvsskade, uddannelser, ESCIF
(den europæiske forening) og internationale sundhedsfaglige og sociale konferencer for
og om personer med rygmarvsskade

Projektet sigter mod at skabe en omfattende digital guide, der fremmer teknologisk
optimering af plejehjem. Hensigten er at adressere ældres sanselige behov for at
forbedre deres livskvalitet. Gennem teknologiske løsninger vil man skabe
plejehjemsmiljøer, der styrker de ældre borgeres sanser, understøtter deres mentale
sundhed og øger deres uafhængighed.
For at opnå dette vil vi afprøve og implementere teknologiske løsninger i to udvalgte
plejehjem, som fungerer som primære cases. Resultatet vil være det digitale univers
“ABC til en god hverdag på plejehjem med teknologi”, der vil indeholde detaljerede
instruktioner for implementering af de mest effektive teknologier.
Problemstilling:
Med alderen kan nedsatte sanser, især syn og hørelse, føre til isolation, lavere livskvalitet
og passivitet. Trods eksisterende teknologiske løsninger, der kan kompensere for disse
tab, bliver de ikke anvendt fuldt ud på grund af manglende oplysning og viden om dem.
Dette skaber et væsentligt potentiale for at forbedre ældres liv på plejehjem.
Målgrupper
Mens ældre beboere er den primære målgruppe, vil “ABC-guiden” også tjene som en
ressource for plejehjemspersonale (både ledere og medarbejdere), samt familier og
pårørende, der er involveret i at indrette boligområder for deres ældre pårørende på
plejehjem.
Om projektet
Implementeringen af teknologiske løsninger vil primært fokusere på områderne hørelse,
syn og kommunikation, idet disse områder er vurderet til at være mest relevante for
bredden af plejehjem, specielt med henblik på økonomiske begrænsninger.
Udvælgelsen af teknologier vil ske i samarbejde med fagpersoner fra fx
kommunikationscentre og baserer sig på fagpersoners praktiske erfaring med
teknologierne, samt viden om teknologiernes effekter. Når teknologierne afprøves på
plejehjemmet, vil det ske i dialog med personalet mhp. at få viden om, hvilke udfordringer
og spørgsmål implementeringen kan give anledning til, og som skal kunne findes svar på
i guiden. På baggrund af erfaringer fra afprøvning udvikles ABC-universet endeligt. I
sidste fase iværksættes kommunikationsindsats mhp. udbredelse.
Projektet vil være inddelt i 4 faser og løbe i 2 år.
Udfordringer
På grund af den komplekse struktur af ejerskab og drift af danske plejehjem, samt
pressede økonomiske ressourcer vil der blive fokuseret på teknologier, der kan
implementeres nemt og uden store hindringer på de fleste plejehjem.
ABC-universet:
Universet vil være digitalt tilgængeligt og bestå af to primære sektioner – én for
plejehjemspersonale og én for pårørende. Den vil tilbyde forskellige formater, såsom
videoer og billeder, for at sikre, at informationen er guidende og letforståelig for alle
brugere. Desuden vil indholdet i guiden blive integreret i nye uddannelsesforløb for
sundhedspersonale for at øge deres forståelse og evne til at implementere ny teknologi
på plejehjem