Registerbaseret forskning viser at personer indgår ægteskab med en person af samme køn udgør en risikogruppe med hensyn til død af selvmord. Der findes ikke konkluderende viden om hvordan det forholder sig med selvmordsforsøg, fordi størsteparten af studier lider under selektionsbias pga. deltagerfrafald. Af den årsag er registerbaseret forskning nødvendig for at fremskaffe indsigt om dette. Selvmordsforsøgsrater er højest blandt unge, hvilket understreger vigtigheden af dette studie.
Formålet med dette studie er undersøge om unge, der tilhører seksuelle minoritetsgrupper dvs. a) personer som senere indgår ægteskab med en af samme køn og b) transkønnede, har højere selvmordsforsøgsrater end en alders-og kønsmatchede sammenligningsgruppe.
Landsdækkende registerdata for perioden 1980-2016 for hele den danske befolkning vil blive indhentet fra CPR og samkørt med andre relevante registre på individplan. Eksponerede identificeres via a) registrering af ægteskab med en person af samme køn b) registrering af diagnosekode for transkønnede. Matching til kontrolgruppe udføres dato for registrering af eksponering. Herefter identificeres antal af tidligere selvmordsforsøg for eksponerede og sammenligningsgruppe mens disse var mellem 10-25 år. Poisson regressionsanalyser justeres for relevante covariate som uddannelse, civilstand status, bosat i storby versus omland, socioøkonomisk status.
Præliminære resultater fra dette studie indikerer at a) personer som indgår ægteskab med en af samme køn og b) transkønnede havde højere rater af selvmordsforsøg i deres ungdom end den generelle befolkning.
Resultaterne fra dette studie vil kunne vejlede beslutningstagere omkring effekten forebyggende tiltag specifikt rettet mod specifikke sygdomsgrupper. Ligeledes vil den indsamlede viden kunne informere patienter og deres pårørende om den forventede livslængde som sygdomsramt; en tal som p.t. må forventes at være overestimeret pga. upræcise beregninger.
Hjerteklapsbetændelse med streptokok bakterier er en meget alvorlig hjertesygdom med en høj dødelighed. Antallet af personer der årligt får konstateret hjerteklapsbetændelse er stigende, og det er især i forvejen svækkede patienter og patienter med degenerative hjerteklapsygdomme og kunstige hjerteklapper, der rammes. Diagnosen er vanskelig, og en del patienter har modtaget utilstrækkelige antibiotikakure før den endelige diagnose stilles.
Der mangler viden om præcis hvilke typer af streptokokker, der primært er årsag til hjerteklapsbetændelse og hvilke typer, der giver mindre alvorlige infektioner. Desuden mangler der bedre vurderingskriterier for hvilke patienter med blodforgiftning med streptokokbakterier, der skal undersøges med ultralydsundersøgelse af hjertet.
Det overordnede formål er at opnå større viden om hjerteklapsbetændelse forårsaget af streptokokbakterier. På den måde vil man blive i stand til at forbedre de kliniske vejledninger for udredning og behandling af patienterne.
For at nå dertil bliver 350 tilfælde af hjerteklapbetændelse med streptokokbakterier analysert for at afgøre hvilken betydning streptokok undertypen har for sygdomsforløbet. På den måde bliver man i stand til at afklare hvilke typer af streptokokker, der giver de mest aggressive og komplicerede infektioner i hjertet.
Ved at analysere yderligere 7000 patienter med blodforgiftning med streptokok bakterier vil projektet være med til, at udvikle en klinisk risikoscore til at afgøre hvilke patienter, der har høj risiko for at udvikle hjerteklapbetændelse.
Ydermere undersøger projektet streptokok bakteriernes gener for at opnå en dybere forståelse af sygdommen. Specifikt vil man undersøge om der sker mutationer i bakterierne fra de kommer ind i blodet og til de inficerer hjerteklapperne. Sådanne genetiske ændringer kan have betydning for bakteriernes evne til at blive mere invasive og ramme hjertet. De genetiske undersøgelser og analyser sker i samarbejde med eksperter på Statens Serum Institut.
Det er sandsynligt, at resultaterne får betydning for udarbejdelsen af nye udrednings-og behandlingsvejledninger. Forbedret diagnostik og behandling vil kunne lede til færre komplikationer som blodprop i hjernen og hjertesvigt og derved bedre patienternes prognose og livskvalitet, samtidig med at det mindsker behovet for langvarig rehabilitering. Perspektiverne på sigt er, at projektet kan bidrage til udviklingen af specifikke testmetoder og en mere individualiseret og målrettet behandling.
Kroniske smerter kan kræve behandling med fokus på medfølgende biologiske, psykologiske og sociale udfordringer smerterne afstedkommer, hvilket, for smerter af anden årsag end kræft (kroniske non-maligne smerter), kan varetages ved tværfaglige smertecentre, men mange patienter oplever ofte utilstrækkelig behandlingseffekt og henvises meget sent hertil, hvorfor smertetilstanden påvirker funktionsniveauet, samt social- og arbejdslivet med potentielt store individuelle og samfundsmæssige konsekvenser til følge.
Tidligere undersøgelser har hovedsageligt undersøgt smerter og helbredsrelateret livskvalitet i forskellige rammer, mens effekten af et sådan behandlingsforløbs indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen endnu ikke er blevet undersøgt. I dette forskningsprojekt ønsker man derfor at undersøge arbejdsmarkedstilknytningen før, under og efter behandling ved tværfaglige smertecentre i Danmark for patienter med smerter af anden årsag end kræft.
Dette vil blive gjort ved at indsamle, sammenholde og analysere kliniske patientdata, fra behandlingsforløb ved tværfaglige smertecentre, med registerdata fra Danmarks statistik og DREAM-registret omhandlende blandt andet patienternes sociale- og arbejdsmarkedsforhold. I Danmark har vi en årelang og internationalt misundelsesværdig tradition for indsamling af registerdata, data, som Socialmedicinsk Center har adgang til, hvorfor det ansøgte forskningsprojekt forventes at bidrage med ny værdifuld viden i international klasse, der efter planen vil danne grundlag for en udgivelse i et internationalt tidsskrift, samt adskillige fremtidige projekter inden for samme område, herunder et ph.d.-projekt og en post doc stilling ved Socialmedicinsk Center. Ydermere vil det forhåbentlig bidrage til at støtte fagpersonale i sundhedsvæsenet og kommunerne i forhold til forbedret samarbejde, koordinering, behandling og arbejdsmarkedsrettede indsatser – hvilket i sidste ende vil kunne gavne denne sårbare patientgruppe, deres pårørende og samfundet som helhed.
Femogtyve procent af alle ønskede graviditeter i Danmark ender i en spontan abort, hvilket svarer til ca. 20.000 om året. Størstedelen af dem (60%) skyldes ubalance (fejl) i antallet af kromosomer i kvindens æg, som sammenlignet med andre arter er genomisk ustabile. Dette kan føre til brud på kromosomerne eller fejl i antallet af kromosomer i ægget, hvilket påvirker frugtbarheden og øger risikoen for spontane aborter samt medfødte sygdomme. I Danmark bliver 9.8 % af alle børn født efter hjælp med fertilitetsbehandling, hvor en stor del skyldes aldersrelateret infertilitet.
De humane æg blive dannet i fostertilstanden omkring 20. graviditetsuge, og ligger i en slags dvale i mange år, indtil pigen kommer i puberteten og æggene begynder at udvikle sig og modnes. Når ægget modnes, gennemgår det celledelinger (meiose), hvor kromosomerne bliver fordelt ud i to datterceller. Hvis denne deling ikke fungerer korrekt, vil det resultere i æg med fejl i arvematerialet.
Forsøg i mus tyder på at enzymet topoisomerase II under normale omstændigheder vil hjælpe DNA’et til at rette sig ud, så kromosomerne nemmere kan blive fordelt korrekt. Men hvis topoisomerase II er hæmmet, vil DNA’et risikere at få store brud, som derved påvirker æggets kvalitet.
I dette studie ønskes der undersøgt, om det samme gør sig gældende i æg fra kvinder, som er indsamlet under deres fertilitetsbehandling. De donerede æg er ved ægudtagningen umodne og kan derfor ikke bruges i kvindernes egen behandling. I projektet bliver æggene modnet i laboratoriet og halvdelen af dem bliver behandle med etoposide, som hæmmer topoisomerase II aktiviteten, mens den anden halvdel vil forblive ubehandlet. Efterfølgende bliver et mikroskop brugt til at undersøge kromosomerne for fejl. Det er håbet, at kunne vise at topoisomerase II, også i mennesker, er vigtig for at kvaliteten af æggene, hvilket potentielt kunne give os en ny mulighed for rent faktisk at behandle æg med risiko for kromosomfejl, hos f.eks kvinder i en høj reproduktivalder eller med gentagne graviditetstab.
Samtidig ønskes der undersøgt gen-ekspressionen fra æg modnet og udtaget fra kvinder i forbindelse med deres fertilitetsbehandling. Dette giver en unik mulighed for at kigge på gen-aktiviteten i æggene i forhold til kvindernes alder, for at se om der er nogle gener, der ændrer aktivitet med alderen. En påvirket gen-aktivitet i sådanne gener kunne nemlig tænkes at være årsag til den dårlige æg-kvalitet, vi ser hos infertile kvinder med høj reproduktivalder eller gentagne graviditetstab.
Mange børn slår hovedet i løbet af deres barndom. Et hovedtraume kan være minimalt til svært, fra en let hjernerystelse til en svær påvirkning af hjernen, fx i form af en hjerneblødning. Ni ud af ti hovedtraumer vil være et såkaldt minimalt eller mildt hovedtraume hvor barnet ikke mister bevidstheden eller kun oplever et kortvarigt bevidsthedstab, mens et ud af ti vil være et moderat eller svært hovedtraume med bevidsthedstab og efterfølgende hospitalsindlæggelse. Antallet af hovedtraumer blandt børn og unge per år er forsat stigende og hovedtraumer er vurderet til at være en af de førende årsager til død og invaliditet i denne aldersgruppe. Hovedtraumer skyldes oftest et slag mod hovedet, et fald eller et trafikuheld.
Gennem de senere år har der været megen fokus på hvilke senfølger et hovedtraume i barndommen kan medføre og særligt barnets kognitive funktion, samt dets evne til almindelig daglig livsførelse, socialisering og kommunikation, menes at blive påvirket. Der er forsat mange ting vi ikke ved om denne patientgruppe. Vi ved ikke i hvilken grad hovedtraumer påvirker et barns funktionsniveau og hvilken betydning sværhedsgraden af traumet har for langtidsprognosen. Ligeledes ved vi ikke hvilken betydning et traume i den tidlige barndom vs. i den sene barndom har for langtidsprognosen. Slutteligt ved vi særligt lidt om minimale og milde hovedtraumers betydning for barnets fremadrettede kognitive og sociale funktion.
Netop i Danmark haves en uvurderlig fordel i form af nationale sundheds – og samfundsregistre som muliggør befolkningsbaserede undersøgelser med lang follow-up tid og stor statistisk styrke. Vi vil konkret undersøge danske børn, der i årene 1980-2002 har pådraget sig et hovedtraume. Børnene følges frem til 2018, således at de som minimum har gennemført/forsøgt at gennemføre folkeskolen. Børnene sammenlignes med andre danske børn og raske søskende, og det undersøges om de er mindre tilbøjelige til at gennemføre folkeskolen, om de har et andet karaktergennemsnit efter 9. klasse, om de får en ungdomsuddannelse og om de i højere grad modtager sociale ydelser i voksenlivet.
Som forældre til et barn, der har pådraget sig et hovedtraume, kan det være svært at få belyst hvilke ikke-synlige mén barnet har fået og hvilken betydning disse vil have for fx barnets skolegang og videre uddannelse. For patienter og forældre er karaktergennemsnit og skolegang et langt mere håndgribeligt mål end de vanligt brugte IQ-test, der kan være vanskelige at forholde sig til. Projektets resultater vil være et brugbart redskab for patienter, forældre, alment praktiserende læger og personale på skoler i optimering af uddannelsesforhold for børn med hovedtraumer, samt give mulighed for fremtidig tidlig målrettet indsats i skolen, hvorved barnets færdigheder kan forbedres og nye kan trænes (i takt med at barnet og hjernen vokser og modnes), og barnets trivsel (og livskvalitet) derved kan bedres.
I Danmark er det i Overenskomsten for Almen Praksis fra 2018 besluttet at indføre en ny ramme for kvalitetsforbedring i almen praksis baseret på faglige fællesskaber mellem praktiserende læger, kaldet klynger.
Klyngerne har fået relativt fleksible rammer for hvordan de vil etablere sig, og hvordan de vil arbejde, men metoden skal som udgangspunkt være datadrevet. Et nyt europæisk oversigtsstudie om kvalitetsforbedringsarbejde i faglige netværk viser varierende effekt på adfærdsændring hos lægerne og efterlader spørgsmål om, hvad der skal til før sådanne faglige netværk, har en positiv virkning på kvaliteten i almen praksis. Fra motivationsforskningen vides, at der er en sammenhæng mellem høj motivation og positiv adfærdsændring. Man vil derfor med udgangspunkt i adfærds- og motivationsteorier undersøge implementeringen af klyngerne og deres betydning for lægernes behandlingsadfærd, f.eks. i forhold til deres efterlevelse af gældende retningslinjer for god klinisk praksis.
Projektet baseret på en blanding af kvalitative og kvantitative metoder: Interviews med praktiserende læger vil belyse tidlige erfaringer og holdninger til klyngeprogrammet og danne basis for en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der blandt andet skal afdække, hvordan de praktiserende læger organiserer arbejdet i klyngerne, hvilke emner de arbejder med, hvilke muligheder og udfordringer de oplever i klyngearbejdet og hvordan deres motivation påvirkes af arbejdet i klyngerne. Endelig udføres et effektstudie som et kontrolleret før-efterstudie, hvor det undersøges, om der sker en ændring i behandlingsadfærd hos lægerne efter at de har arbejdet med et givent emne i klyngen. Der sammenlignes med behandlingsadfærden hos læger i klynger, der ikke har arbejdet med det givne emne.
På nuværende tidspunkt er følgende emner til identificeret: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), afhængighedsskabende medicin herunder udskrivning af morfin præparater og beroligende medicin samt udskrivning af antibiotika.
Flere opgaver, flere behandlingsmuligheder, og flere ældre der lever længere med kroniske sygdomme, stiller større krav til de praktiserende læger. Der er fri adgang til almen praksis i Danmark, men bruges de praktiserende lægers ressourcer hensigtsmæssig og på de patienter, der har størst behov? Kan faglige fællesskaber for praktiserende læger, hvor de forholder sig til egen og kollegaers behandlingspraksis og gældende retningslinjer, være med til at sikre en endnu højere kvalitet i almen praksis, som når ud til alle borgere i Danmark?
Projektet vil bidrage med viden om, hvorvidt og hvordan den sundhedsfaglige behandling i dansk almen praksis kan udvikles ved at undersøge en ny metode til kvalitetsudvikling for praktiserende læger baseret på faglige fællesskaber, kaldet klynger.
Der er aktuelt et sundheds- og arbejdsmarkedspolitisk fokus på om individer med mange års beskæftigelse i brancher med hårdt fysisk arbejde bør have mulighed for tidlig pension. Sammenhængen mellem beskæftigelse i brancher med hårdt fysisk arbejde er svær at estimere fordi dem med relativt dårligst helbred hurtigere skifter branche.
Formålet med dette projekt er at udnytte de unikke danske registre og undersøge sammenhængen mellem samlet eksponering for beskæftigelse i brancher med hårdt fysisk arbejde og incident rygsygdom. Den eksisterende litteratur er ofte baseret på tværsnitsdata, eller data med begrænset viden om individernes historiske eksponering. De danske data tillader analyser af individer med op til 30 års beskæftigelses historik. Der er umiddelbart ikke tidligere gennemført studier af den karakter, og det forventes således både at kunne bidrage, med banebrydende forskning, til den akademiske forskning på området, til udvikling af kliniske guidelines og med evidens til et aktuelt politisk spørgsmål omkring branche baseret differentieret pension. Projektet er en del af et større projekt, der også skal afdække rygsygdoms- og hårdt fysisk arbejdes betydning for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Dette forskningsprojekt fokuserer på unge med tinnitus (øresusen) og hyperacusis (lydfølsomhed). Flere undersøgelser viser, at unges hørelse påvirkes af for meget og for høj lyd. På længere sigt kan overeksponering bidrage til støjbetinget høretab, tinnitus og hyperacusis. Unge fortæller sjældent spontant, at de har tinnitus, og omgivelserne er derfor ofte uvidende om det. Både unge og voksne med generende tinnitus oplever søvnvanskeligheder, problemer med koncentration og opmærksomhed og bekymringer relaterede til tinnitus. Hypotesen er, at ubeskyttede lyttevaner kan føre til tinnitus, hyperacusis og høretab, men eftersom der endnu ikke er udført longitudielle studier, der følger hørestatus og forekomst af tinnitus/hyperacusis, er der ikke mulighed for at følge en evt. stigning i høretab, tinnitus og hyperacusis, ligesom der ikke er viden om, hvordan en opstået tinnitus manifestere sig over tid hos børn og unge.
Hovedformålet med projektet er at få undersøgt hørelse, forekomst og gener af tinnitus/hyperacusis, og hvordan det har manifesteret sig over tid, hos en gruppe unge mennesker. Den samlede kohorte består af 1296 unge, hvoraf 501 deltog i første undersøgelse i 2014. Ved at kombinere eksisterende målinger af audiometridata og prævalens fra 2014 og med nye målinger, kan der opnås solid viden om, hvorvidt tinnitus/hyperacusis i skoletiden kan påvirke senere i livet blandt unge voksne.
Studiet skal bidrage til at gøre os i bedre stand til at identificere generende tinnitus/hyperaucsis hos unge, og skabe fundamentet for et interventionsforløb, således at man kan tilbyde forebyggelse samt rådgivning, vejledning og håndteringsstrategier, der er i overensstemmelse med de oplevelser, som unge har. For på nuværende tidspunkt tilbydes børn og unge med tinnitus/hyperacusis interventioner, der er skabt til voksne, og der mangler viden om, hvorvidt dette er hensigtsmæssigt eller om oplevelserne er anderledes for børn og unge.
Studiet vurderes at være relevant for sundhedsfremme blandt danske skolebørn og unge, og er særlig relevant i sundhedspolitisk og kommunalt regi, til forebyggelse af tinnitus/hyperacusis og høretab hos børn og unge voksne. Skolen og uddannelsessystemet er et oplagt sted at forebygge og sundhedsfremme. Derudover kan projektets resultater bidrage med et evidensbaseret fundament for nationale og internationale interventioner, der skal styrke sundheden hele livet.
Der diagnosticeres årligt ca. 1300 patienter med leddegigt i Danmark. Leddegigt kan ikke kureres, men hvis sygdommen opdages hurtigt, kan den rette behandling mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Man ved, at behandling helst skal starte senest 3 måneder efter symptomdebut. I dag kan der gå op til seks måneder, og herved risikerer mennesker med leddegigt permanent led ødelæggelse, nedsat livskvalitet og tab af funktionsniveau. Forsinkelsen kan skyldes, at leddegigtpatienterne går længe med symptomerne, før de henvender sig til den praktiserende læge. Ledsmerter er desuden et hyppigt symptom i befolkningen, og kan skyldes mange andre tilstande, derfor er leddegigt en vanskelig diagnose at stille. Det er derfor vigtigt, at etablere viden om leddegigtpatienters vej gennem sundhedssystemet fra første sygdomstegn til start af behandling, blandt andet ved at se på leddegigtpatienters forbrug af sundhedsydelser op til diagnosen.
Formålet med projektet er at beskrive leddegigtpatienters forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren to år før leddegigtdiagnosen stilles.
Projektet består af epidemiologiske studier, der baseres på alle nydiagnosticerede leddegigt patienter i Danmark i perioden 2014-2019. Patienterne identificeres i den kliniske database, Danbio, og sammenkobles med oplysninger om patientrelateterede karakteristika (alder, uddannelse og andre sygdomme). Analyserne vil anvende forskellige statistiske metoder, herunder beskrivelse af fordelinger og komplekse statistiske modeller.
Dette projekt er en del af et større projekt, som har til formål at beskrive hele patientforløbet for ny-diagnosticerede leddegigt patienter. Ved at etablere en solid baggrundsviden er det forventningen, at afdække væsentlige faktorer, der i dag forlænger udredningstiden for leddegigtpatienter. Med denne viden, kan der etableres en intervention, som kan fremme tidlig opsporing. En sådan intervention skal have til formål: (i) At øge andelen af leddegigtpatienter, der henvises til speciallægebehandling på hospitalet senest 12 uger efter symptomdebut. (ii) At styrke kommunikation og samarbejde mellem hospital og den praktiserende læge. (iii) At medvirke til at patienter, som ikke har behov for speciallægevurdering fortsætter deres forløb i Almen Praksis. (iv) At øge patientinddragelsen og medvirke til, at patienter får en hurtigere afklaring og et hurtigere tilbud om den rette behandling.
Fedme kirurgi (FK) har til formål at frembringe et vægttab hos patienter med svær fedme og hvor der foreligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. I Danmark tilbydes FK til personer med et BMI på minimum 40 samt en individuel lægefaglig fedmekirurgisk vurdering. Personer med et BMI mellem 35-40 tilbydes i princippet ikke FK, medmindre der oveni overvægten er konstateret fedmerelaterede sygdomme som f.eks type 2 diabetes, svær regulerbar blodtryksforhøjelse, dokumenteret søvnapnø, artrose, eller til kvinder med fertilitetsproblemer som forsøger at blive gravide.
Positive virkninger af FK er veldokumenterede. Udover et betydeligt vægttab har behandlingen vist markant forbedring i diabetesreguleringen, reduktion i dødelighed, positiv effekt på risikofaktorer for blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt forbedret livskvalitet. FK er mere effektivt end andre behandlinger for vægttab, og det reducerer forekomsten af diabetes 2 over en periode på 10 år. Men FK er en omkostningstung behandling og studier har vist at det, afhængig af definition samt operationsmetode, i gennemsnit forventes at 20-25% af den tabte vægt vil blive genetableret i løbet af en periode på 10 år efter FK. En del patienter har psykiske problemer/lidelser både før og efter operationen. FK er forbundet med en langvarig reduktion i depression og angst efter de første 24 måneder, men overblikket over hvilke faktorer der især har indflydelse på prognosen for denne gruppe, er ikke klart. Derudover savnes mere viden om hvordan effekten af fedmekirurgi påvirkes af at patienterne har en psykisk diagnose. Øget viden om de faktorer der har indflydelse på, hvordan patienter med psykiske lidelser klarer en fedmeoperation, vil gøre behandlere i stand til, i højere grad, at tage hånd om, og være opmærksomme på et individuelt patientforløb til denne sårbare gruppe.
Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge forekomsten af psykisk sygdom hos svært overvægtige patienter, samt undersøge hvordan patienter med psykisk diagnose påvirkes af en fedmeoperation både fysisk, psykisk og i forhold til arbejdsmarkedstilknytning.
Dette ph.d.-projekt er planlagt som en systematisk litteratur gennemgang og et register baseret kohorte studie. Det er vores forventning, at resultaterne af denne registerbaserede analyse afføder viden der skal gavne det individuelle patientforløb. Studiet vil generere viden om mulige effekter af FK på psykisk sundhed, og i hvor høj grad indgrebet påvirker tilknytning til arbejdsmarkedet.