Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 % i dag til 25 % i 2042. Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre – ældre, som vil have flere kroniske sygdomme. Dette vil betyde en højere efterspørgsel efter sundhedsydelser. En opgave som det danske sygehusvæsen ikke kan løfte alene. Derudover er en indlæggelse på en akutafdeling ikke den bedste løsning for behandling af alle patienter. Især for ældre skrøbelige borgere er en akut indlæggelse en stor omvæltning i den daglige rytme og indebærer ofte en stor risiko for både infektion og delirium (forbigående forvirringstilstand) samt funktionstab, både fysisk og psykisk, som det tager lang tid at genvinde.
Oprettelsen af en ny mulighed for et tværsektorielt patientforløb i patientens eget hjem betyder færre akutte indlæggelser for en sundhedsmæssigt sårbar gruppe. Forløbet i eget hjem er en mindre indgriben i patientens hverdag og forventes derfor at føre til øget livskvalitet.
De nye patientforløb kører i et år med løbende evaluering. Anvendt tid, rejseomkostninger samt øvrige ressourceforbrug registreres med henblik på i den afsluttende evaluering at kunne estimere udviklings- og implementeringsomkostninger til brug i den sundhedsøkonomiske analyse.
Vi vil undersøge effekten for indlæggelsestid samt sundhedsøkonomiske konsekvenser ved behandling i eget hjem sammenlignet med indlæggelse på hospital.
UngeAlliancen arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser – dvs. unge ml. 12-25 år, der både har psykiske vanskeligheder og rusmiddelproblemer – og deres forældre får relevant og rettidig hjælp. Disse unge falder ofte mellem flere stole i hjælpesystemet, og deres forældre står ofte alene med stor belastning og manglende støtte.
UngeAlliancen er en bevægelse af unge, forældre, fagfolk, forskere og beslutningstagere, som siden 2018 – og med støtte fra Helsefonden – har arbejdet sammen om at skabe bedre løsninger og kæmpe for målgruppens rettigheder.
Siden etableringen har UngeAlliancen opnået en stærk stemme, som bliver lyttet til politisk og fagligt. UngeAlliancen har bl.a. kortlagt viden, udgivet publikationer, lavet prøvehandlinger og udviklet konkrete guides, der anvendes af praktikere og beslutningstagere. Der er skabt et unikt fællesskab og netværk, hvor unge og forældre med levede erfaringer spiller en central rolle.
Projektet “UngeAlliancens Landingsbane – fra projekt til forening” skal sikre, at dette vigtige arbejde kan fortsætte i en ny form.
I stedet for et løst forankret projekt vil vi etablere en egentlig forening, hvor unge, forældre og faglige aktører har en fast platform at samarbejde ud fra. Foreningen skal sikre, at netværk, viden og politisk indflydelse ikke forsvinder – men styrkes og videreudvikles.
Formålet er desuden at fortsætte de aktiviteter, der skaber grundlaget for foreningen, dvs. understøtte Unge- og ForældreNetværk samt fortsætte fortalervirksomhed.
Aktiviteter i projektperioden:
– arbejde for, at UngeAlliancen organiseres som en forening med bestyrelse, vedtægter og driftsmodel, samt en plan for finansiering, der rækker år ud i fremtiden,
– fortsætte fortalervirksomhed – gennem bl.a. høringssvar, kronikker, møder og samarbejder med relevante aktører samt deltage i arbejdsgrupper og udvalg, f.eks. på styrelsesniveau, hvor UngeAlliancens viden kan bidrage relevant,
– sprede viden og bidrage til kompetenceudvikling, der gavner de unge med dobbeltdiagnoser og deres familier, f.eks. bidrage til at udvikle et e-læringsprogram vedr. unge med dobbeltdiagnoser, bidrage til at princippet og tilgangen No Wrong Door bliver udbredt og konkretiseret på praksisniveau, samt holde oplæg, bidrage til undervisning og på anden vis sprede viden om målgruppen og bidrage til kompetenceløft blandt relevante medarbejdere.
– Fortsat understøtte bevægelsen UngeAlliancen, dvs. UngeNetværk, ForældreNetværk og Repræsentantskab, som er fundamentet i bevægelsen, samt forberede og videreudvikle bevægelsen med henblik på at blive en aktiv del af en kommende forening.
Hvis det i løbet af første halvdel af projektperioden, dvs. senest 1. marts 2026, viser sig, at det ikke er muligt at sikre økonomisk støtte til en forening, vil anden halvdel af projektperioden i stedet fokusere på at afslutte UngeAlliancen på en måde, hvorpå viden og erfaringer kan blive forankret og leve videre i andre sammenhænge.
Der er et stigende antal patienter i psykiatrien, som ud over psykisk lidelse også har rusmiddelproblemer (også kaldet dobbeltdiagnosepatienter). Disse patienter kan være svære for psykiatrien at hjælpe, særligt hvis de enten ikke er i stand til eller ikke ønsker at stoppe deres rusmiddelbrug. Den traditionelle behandlingstilgang til rusmiddelproblemer har primært fokuseret på afholdenhed. Politisk er det besluttet, at flere personer med dobbeltdiagnose skal tilbydes integreret behandling for psykisk lidelse og rusmiddelproblemer, og at dette skal ske i et nyt regionalt integreret dobbeltdiagnosetilbud til de mest udsatte dobbeltdiagnosepatienter.
En måde at opnå et samarbejde med de mest udsatte dobbeltdiagnosepatienter på, er at støtte dem i at reducere risikoen for skader forbundet med deres rusmiddelbrug. Der kan være tale om såkaldt skadesreducerende tiltag som fx rådgivning om mindre skadelige rusmidler, substitutionsbehandling eller udlevering af rene sprøjter og kanyler. Danmark har tradition for skadesreduktion i rusmiddelbehandling, men skadesreduktion anvendes sjældnere i psykiatrien, og der mangler viden om relevante handlemuligheder. Projektet har derfor til formål at styrke den skadesreducerende tilgang for mennesker med dobbeltdiagnose i psykiatrien, så de i højere grad vil opleve at ”blive mødt” i deres behov.
Dette gøres ved: Gennem interview at undersøge eksisterende erfaringer med og holdninger til skadesreduktion bredt i psykiatrien i dag. Gennem registeranalyse at undersøge brugen af skadesreducerende tiltag. Gennem fokusgruppeinterview at undersøge, hvad de gør på de enheder der allerede har gode erfaringer med skadesreduktion. Samt gennem deltagerobservation og interview at undersøge socialsygeplejerskers erfaringer med at arbejde skadesreducerende på det somatiske område.
Resultatet af denne dataindsamling vil blive kvalificeret af en række erfaringseksperter og nationale eksperter og fagpersoner med specialistviden i en tilknyttet ressourcegruppe, og der vil på baggrund heraf blive udarbejdet en ”Guide til skadesreduktion i psykiatrien”. Guiden vil indeholde forslag til skadesreducerende tiltag, case øvelser og værktøjer, der hjælper psykiatriens praktikere med at håndtere udfordringer og dilemmaer i arbejdet med skadesreduktion, samt udfordre vanetænkning om rusmidler. De vil således få en ny ’værktøjskasse’ til rusmiddelbehandling med skadesreduktion. Dele af guiden vil blive pilotafprøvet på to psykiatriske enheder.
Der findes i dag kun få studier om skadesreduktion i psykiatrien og ingen af disse er udført i en dansk kontekst. Dette projekt bliver derfor den første vidensopbygning om skadesreduktion i psykiatrien i Danmark.
250.000 danskere kæmper hvert år med depression, og for en stor del har sygdommen en negativ indvirkning på deres nære relationer og sociale netværk. Mange depressionsramte trækker sig bevidst eller ubevidst fra deres relationer og netværk og oplever isolation og ensomhed. Erfaring viser, at depression kan medvirke til eller være direkte årsag til konflikter mellem den depressionsramte og de pårørende på grund af manglende viden, misforståelser, udmattelse, skyldfølelse og skam. Dette kan have yderligere konsekvenser, da støtte fra pårørende er afgørende for sygdomshåndtering og recovery, og ca.1/3 af patienter i Danmark med depression opnår ikke remission..
For at adressere og overkomme disse udfordringer vil vi udvikle og udbyde et modulbaseret workshopforløb, som gennem psykoedukation og konkrete redskaber kan understøtte og styrke relationer og føre til bedre kommunikation for depressionsramte og pårørende. Workshop-forløbet i dette projekt adskiller sig fra andre tilbud ved at henvende sig til både den depressionsramte og den pårørende samtidigt og i lige høj grad. Formålet er, at de ved at modtage de samme informationer og gennemgå erkendelsesprocesserne sammen kan udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse, som giver et bedre fundament for at arbejde videre med deres kommunikative og relationsmæssige udfordringer. Hvis man modtager rådgivning alene, kan det være svært at referere og anvende den nye viden og de redskaber, man har fået, hvilket kan føre til en kommunikationskløft og yderligere isolation. Derfor er hensigten at skabe en forståelse for, at relationsarbejdet, kommunikationen og sygdomshåndteringen er et fælles projekt, som kræver en fælles indsats.
På trods af et stort samfundsmæssigt behov er det forskningsmæssigt underbelyst, hvordan depression psykologisk og socialt påvirker relationsdynamikker og samliv. Den eksisterende forskning om pårørende til sygdomsramte fokuserer primært på somatiske sygdomme og påvirkningen af sex og intimitet som følge af funktionsnedsættelser. Flere aktører inkl. DepressionsForeningen tilbyder allerede mange former for hjælp og behandling til mennesker med depression og deres pårørende. Men typisk afholdes disse tilbud hver for sig. Der findes aktuelt ikke kurser, der er specialiserede i depression, hvor pårørende og sygdomsramte deltager sammen.
Derfor vil vi i projektets første fase begynde med en analyse og gennemgang af relevant forskning og overføre det til vores målgruppe. Med sparring fra eksterne sagkyndige vil vi udvikle workshops med øvelser og redskaber, som vi i projektperioden vil udbyde i Region Hovedstaden i en pilotundersøgelse. Hensigten er, at vi efter erfaringsopsamling og revision vil implementere workshop-forløbet i et fast rul i de større byer rundt om i landet. Det er desuden ambitionen, at projektet samtidig kan bidrage til at generere ny viden til feltet med specialiseret praksisviden for rådgivning og -støtte til depressionsramte og pårørende.
Flere og flere og særligt ældre danskere bruger mere og mere medicin. For den enkelte medicinbruger kan håndteringen af medicin udgøre en kompleks opgave, som fylder meget i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at særligt ældre borgere og pårørende ved, hvordan de får mest ud af deres medicin.
Vi vil derfor udvikle et læringsforløb, ”Lær din medicin at kende”, som skal oplyse ældre borgere og pårørende om god og sikker brug af medicin. Læringsforløbet skal også klæde deltagerne på til at søge pålidelig information om deres behandling og indgå i samtaler.
Vi vil udvikle læringsforløbet med udgangspunkt i et tilsvarende canadisk læringsforløb. Læringsforløbet består af tre undervisningsgange, som samlet skal hjælpe ældre borgere og pårørende til at få mest muligt ud af deres medicin. Vi har på nuværende tidspunkt oversat læringsforløbet til dansk og tilpasset det danske forhold. Dette vi lavet en første afprøvning af med fem ældre medicinbrugere og en pårørende. Vi fik gode evalueringer fra de seks deltagere, som bl.a. følte sig bedre rustet til at håndtere deres medicin og tale med sundhedsprofessionelle om den. Nu vil vi derfor videreudvikle læringsforløbet, så alle ældre medicinbrugere og pårørende i Danmark kan gavn af dette. Dette vil vi gøre ved at afholde både fysiske og online læringsforløb. Vi vil derudover udvikle en hjemmeside med relevant information fra læringsforløbet. Hjemmesiden vil være frit tilgængelig for alle og skal bl.a. indeholde små korte videoer om god og sikker medicinbrug.
Samlet vil projektet bidrage til tryg, god og sikker brug af medicin blandt ældre borgere og pårørende i Danmark. Dette vil kunne forebygge medicinrelateret skade, fx alvorlige medicinbivirkninger, og derigennem kunne bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte ældre. Den online version af læringsforløbet og hjemmesiden gør, at alle – uanset bopæl – ville kunne få gavn af projektet. Forebyggelse af fx alvorlige medicinbivirkninger vil også frigøre tid for sundhedsvæsenet, der ellers skulle have håndteret dette. Projektet vil derfor også være en gevinst for sundhedsvæsenet.
Det har været kendt i årtier, at sociale relationer og netværk har en positiv betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Forskning på området viser, at sociale relationer udgør en beskyttende faktor for børn og unge og har direkte betydning for deres fysiske og mentale sundhed.
Med Barnets Lov blev det (omsider) nedskrevet, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, har ret til trygge og omsorgsfulde voksne omkring sig (§53-54). Samtidig ved vi i Mentorbarn, at mange hjemmeboende børn og unge i udsatte positioner ligeledes vokser op med et spinkelt socialt netværk og få betydningsfulde voksne omkring sig.
Formålet med projektet er at afdække og undersøge børnene og de unges levede erfaringer med at vokse op med et spinkelt netværk. Undersøgelsen vil sætte fokus på deres hverdagsliv, skole, familietraditioner og fritidsliv og afdække, hvordan og hvornår netværket spiller ind.
Projektets tilgang og metode er inspireret af Harry Shiers Transformative Action Research, som bl.a. bygger på et rettighedsperspektiv med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention. Transformative Action Research indebærer, at børn og unge inddrages som medforskere gennem alle dele af undersøgelsens faser. I tråd hermed vil vi inddrage en gruppe af unge som medundersøgere. Medundersøgerne vil være 15-18 år og selv have erfaringer med at opvokse med et spinkelt netværk. Medundersøgerne vil bidrage til udviklingen af projektets undersøgelsesspørgsmål, endelige design samt dataindsamling, analyse og formidling af resultater.
Vi vil i undersøgelsen gennemføre 4 gruppeinterviews med 20-30 børn og unge mellem 7-15 år, som lever med et spinkelt netværk. Alle gruppeinterviews vil faciliteres af en voksen og en medundersøger. Gruppeinterviewene vil sætte fokus på forskellige tematikker omkring opvækst og netværk.
Projektets fund og resultater vil løbende blive præsenteret for et advisory board bestående af eksperter på området. Advisory boardet vil løbende komme med inputs til design, fokus og resultater og har herudover en central rolle i formidlingen af resultaterne. Herudover vil projektets fund og erfaringer formidles på en større konference ved projektets afslutning.
Med projektet ønsker vi at skabe ny og bedre viden, der først og fremmest styrker vores forståelse af målgruppen, deres oplevelser og behov. Denne nye viden vil være interessant for en række aktører omkring børnene og de unge, fx sundhedsplejersker, pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, samt øvrige aktører i civilsamfundet og på politisk niveau. Herudover tror vi på, at børnene og de unges egne erfaringer vil danne grundlag for nye indsigter, som kan forbedre opsporingen af og støtten til børn og unge, der vokser op med et spinkelt netværk.
De unge medundersøgere vil tilbydes en fast rolle i Mentorbarn som unge erfaringseksperter efter projektets afslutning. Herudover vil vi i Mentorbarn anvende den nye viden til at forbedre vores eget arbejde og indsatser til børn og unge.
For mange ulykkesramte venter, efter ulykken, et liv med kroniske smerter; en gruppe som sundhedssystemet har vanskeligt ved at hjælpe. Kroniske smerter kan påvirke alle aspekter af livet med konsekvenser for både livskvalitet, arbejdsevne og det sociale liv, og medfører ofte både fysiske begrænsninger og mentale påvirkninger. Kroniske smerter udgør en alvorlig sundhedsudfordring med store konsekvenser for både individet og samfundet som helhed. Hele 87 % af UlykkesPatientForeningens medlemmer angiver, at de lever med kroniske smerter, som i høj grad påvirker dagligdagen og livskvaliteten negativt..
Der sker i disse år en konstant udvikling i forhold til, hvordan fagfolk forstår kroniske smerter. Tilgangen til behandlingen heraf er derfor under forandring, men der er endnu ikke fundet en egentlig behandling. Der er dog metoder, man kan gøre brug af for at mindske smerterne. Det er derfor afgørende, at den nyeste viden formidles på en forståelig og tilgængelig måde, så den kan komme kronisk smerteramte til gavn. Der er i dag ny evidens for, at det er muligt at arbejde med sit smertesystem med færre smerter og forbedret livskvalitet til følge. Tilgangen er endnu ikke fuldt implementeret i sundhedsvæsenet, og for mange vil forståelsen være ny, og måske næsten provokerende.
Formålet med projektet er at give mennesker med kroniske smerter, som følge af en ulykke, viden og redskaber til at mestre hverdagen med smerterne. Projektet vil, med udgangspunkt i den nyeste smerteforståelse, derfor udvikle og afprøve et online læringsforløb, der skal gøre det overskueligt og let for den enkelte at opnå viden om kroniske smerter og smertehåndtering. Forløbet skal bestå af 6 moduler, i alt 18 produktioner med en kombination af artikler, øvelser, podcast, videoer, illustrationer m.v. Over en afgrænset periode på 6 uger vil deltagerne modtage en mail med viden og øvelser; i gennemsnit 3 produktioner pr. gang. Det producerede indhold vil bygge på evidensbaseret viden og vil blive formidlet af eksperter indenfor området. Format og indhold skal være i høj kvalitet og appellere bredt, så det sikres, at alle deltagere oplever at modtage relevant indhold hver gang. For at sikre relevant indhold i forhold til målgruppen, vil der blive nedsat et brugerpanel , som både skal agere fokusgruppe i den tidlige opstart og give feedback på en pilotudsendelse.
Dokumentation af projektets effekt og betydning vil være et væsentligt element fra projektets start. Det forventes at evalueringen vil basere sig på spørgeskemadata, hvor alle deltagere vil blive inviteret til at besvare et spørgeskema efter hvert læringsforløb. Spørgsmålene skal både sigte mod at undersøge relevansen af de enkelte produktioner og på sigt det samlede udbytte af forløbet.
Efter projektets afslutning, vil læringsforløbet indgå som et gratis tilbud via UlykkesPatientForeningens hjemmeside. Projektet forventes at være en forløber for yderligere tiltag for ulykkesramte med kroniske smerter.
I Ungdommens Røde Kors (URK) ønsker vi at gå allerforrest, når det handler om autentisk involvering af unge. Vi vil bane vejen for at unge fra vores sociale indsatser bliver hørt og får mulighed for at påvirke verden omkring sig.
Mange unge henvender sig til vores sekretariat, fordi de gerne vil sætte deres egen fortælling i spil eller har særlige budskaber, de vil dele. Derfor arbejder vi hver dag for at give alle unge en platform og en stemme – særligt de stemmer, der alt for sjældent bliver hørt. Som Danmarks største humanitære ungdomsorganisation føler vi, at vi har et særligt ansvar for at give mikrofonen til unge i udsatte positioner og ad den vej kaste lys på samfundets skyggesider. Det vil vi gerne blive endnu bedre til!
I efteråret 2024 har vi lavet en test-workshop under navnet Fortællerkorpset. Her samlede vi 13 unge med forskellige erfaringer som indsat i fængsel, indlagt på hospitalet, anbragt uden for hjemmet eller som en del af asylsystemet, der gerne ville bruge deres fortælling og erfaringer til at gøre en forskel. Vi arbejdede med storytelling, præsentationsteknik samt personlig grænsesætning og etik.
Vi arbejder med fortællinger på tværs af social- og sundhedsområdet, fordi vi ser en mangel i den offentlige samtale og et udækket behov for en gruppe af erfaringseksperter, der samler fortællinger og ungebudskaber på tværs af målgrupper. Her kan URK som mangefacetteret ungdomsorganisation byde ind med et unikt ungeperspektiv, der ofte går på tværs af klassiske socialpolitiske områder. Det skal styrke vores arbejde med at bryde tabu og stigma i samfundet samt i udviklingen af vores politik udadtil, men også styrke vores interne arbejde med at udvikle vores strategi og indsatser.
Fortællerkorpset har også et socialt element. I URK er vores motto, at alle kan være noget særligt for nogen, og i vores hidtidige arbejde med involvering af unge oplever vi gang på gang, at de går fra at føle sig marginaliserede til at føle sig betydningsfulde – både for sig selv, deres peers og for samfundet. Mange af de unge, som er ”børn af systemet”, kan føle, at deres ungdomsliv er sat på pause eller glider dem af hænde. De kan have svært ved at finde startknappen eller et solidt fundament i livet. Her kan det at få støtte og motivation til at kunne bruge egen situation aktivt og konstruktivt være med til at styrke den mentale trivsel samt skabe en følelse af handlekraft og empowerment.
Vi søger Helsefonden om midler til at bygge videre på Fortællerkorpset, så vi kan imødekomme de unges eget ønske om bedre mulighed for at bruge deres levede erfaringer til at påvirke samfundet. Konkret søger vi om midler til at afholde en række workshop-forløb, der kan klæde de unge godt på til at bruge deres fortælling (vores mål er at uddanne mindst 30 unge erfaringseksperter) samt til at have et solidt set up for at støtte dem før, under og efter. Derudover til at etablere en følgegruppe og dele viden og erfaringer med andre organisationer.
Vi vil skabe sprog og rum for samtaler om underliv, der har født børn, ved at skabe et univers, hvor kvinder kan blive informeret, underholdt og føle fællesskab på tværs af generationer og på tværs af tider. Det vil vi gøre gennem formidling af (1) evidensbaseret sundhedsfaglig viden, (2) underlivets kultur- og medicinhistorie samt (3) levede vidnesbyrd. Projektet har til formål at aftabuisere og oplyse om fødselsskader. For hvor sørgeligt det end lyder, er det ret nytænkende at sætte fokus på underliv, der har født børn.
Hvert år fødes 60.000 børn i Danmark, og hver fødsel betyder et forandret underliv for moren. 85% af førstegangsfødende får en bristning. Hver anden kvinde får urininkontinens. Hver femte får problemer med at holde på afføring og/eller prutter, og hver femte bliver opereret for underlivsprolaps. Nogle kvinder får problemer lige efter fødslen, andre først mange år senere. Fødselsskader er altså en helt normal ting i kvinders livsforløb, som vi desværre meget sjældent taler om. For denne type skader betyder for mange kvinder begrænsninger i deres frihed og hverdagsliv, og de opleves meget skamfulde. Skammen står i vejen for både den rigtige sundhedsfaglige indsats og til helt almindelige samtaler med venner og familie. Og frem for at søge råd hos lægen, søger kvinderne på google, som kan give både forkerte og unødvendigt skræmmende svar. Det er her – i kløften mellem kvinderne og den faglige viden – at vores projekt kan gøre gavn.
Vores projektgruppe er funderet på Herlev Hospital – Afdelingen for Kvindesygdomme – og består af sundhedsfaglige forskere og en kulturformidler, som selv har underlivsprolaps og unikt indblik i patientnetværk om efterfødselskrop og fødselsskader. Vi udgør med andre ord en unik kombination af patienterfaringer og faglig viden om sundhed og formidling.
En væsentlig del af vores metode er at skabe identifikation for kvinderne og at gøre den sundhedsfaglige viden underholdende, relevant og relaterbar for målgruppen gennem kulturprodukter. Projektets fire aktiviteter er (1) En podcastserie på 10 afsnit af 30 minutters varighed (2) En talk, som holdes på kulturinstitutioner. (3) Et bogsamarbejde med illustrationer af tegner Line Jensen, hvor vi vil samle den viden og erfaring, som vi opbygger i projektet, i en stærkt visuel populærvidenskabelig bog. Og (4) en opdateret Kussomat, hvor kvinder kan få taget billeder af deres underliv.
Vores projekt skaber værdi på flere planer. At opnå viden om og et sprog for sit underliv har en stor værdi for den enkelte kvinde, og i en tid hvor danskere opfordres til at få flere børn har det stor værdi for samfundet at gribe de kvinder, som føder disse børn. Projektet vil også skabe værdi for et mere ligestillet sundhedsvæsen, hvis kvinder bliver oplyste om, hvordan og hvor de kan få hjælp til deres lidelser.
Demografien er en underprioriteret faktor i den strategiske planlægning og byudvikling. På baggrund af den eksisterende data om de demografiske ændringer, mangler der at blive skabt nye og innovative løsninger på, hvordan vi imødeser udfordringer i et samfund med flere ældre, færre hænder og flere syge.
NORD Architects ønsker derfor at udvikle værktøjet, som vi kalder ”Bolig- og indsatstrappen”. Bolig- og indsatstrappen skal adressere følgende:
Hvordan bevæger grænserne sig mellem plejetilbud i privatboliger og i institutioner? Hvordan får vi udviklet en optimal sammensætning af boligudbud og velfærdsydelser? Hvordan får vi understøttet en større boligmobilitet og nye flyttekæder? Hvordan får vi tydeliggjort behovet for differentiering mellem boligtyper? Hvordan får vi synliggjort, hvor store ressourcebesparelser, det er muligt at opnå med variation og differentiering?
Værktøjet skal bruges til at analysere den eksisterende demografi og botilbud, samt hvordan disse tilbud kan styrkes ift. den forventede demografiske ændring i det specifikke område. Målet er en mere optimal sammensætning af boligtilbud, omsorg- og velfærdsydelser som imødekommer de demografiske ændringer. Bolig- og indsatstrappen skal som værktøj kunne anvendes af en kommune, region, lokalt og på sigt også af de 17 nye sundhedsråd, som vil blive etableret med Regeringens nye sundhedsreform.
Bolig- og indsatstrappen vil blive udviklet med input fra sundhedseksperter, boligaktører og investorer, aktører fra kommuner, byudviklingsselskaber med flere. Input vil blive hentet via desk-research og workshops samt interviews. Vi vil ligeledes indsamle forskningsbaseret viden om demografisk udvikling og eksisterende boligtyper i Danmark. Ligesom vi vil trække på gode internationale erfaringer fra blandt andet Norge, hvor en bolig- og indsatstrappe allerede gør en forskel for en række kommuner.
Bolig- og indsatstrappen vil udmunde i et grafisk illustrativt værktøj med tekst, illustrationer, beskrivende diagrammer og fotos i et grafisk overskueligt layout. Værktøjet vil ligge tilgængeligt som digital metode, som kan downloades via projektsiden, www.healthyageing.dk, på dansk og engelsk, og vil således være tilgængeligt for alle bredt i branchen.
Sansetab som nedsat syn og/eller hørelse er udbredt blandt ældre på plejehjem og kan få alvorlige konsekvenser, hvis det ikke opdages i tide. Manglende evne til at kommunikere og orientere sig kan føre til isolation, nedsat livskvalitet og forværring af funktionsevne.
Projektet har til formål at udvikle et e-læringsprogram, der styrker plejepersonalets evne til at opspore og håndtere sansetab gennem praksisnære simulationer. Det kan understøtte, at relevante tiltag iværksættes allerede ved indflytningen.
Programmet tilbyder to forskellige spor i simulationerne.
I det ene spor oplever personalet sansetab fra beboerens perspektiv, hvor de gennemgår hverdagssituationer som at genkende ansigter, føre samtaler i støjfyldte omgivelser og navigere sikkert i hverdagen. Med disse simulationer kan personalet opleve, hvordan det føles at leve med sansetab.
I det andet spor agerer plejepersonalet som sig selv. Her lærer de at genkende tegn på sansetab, fx forvirring, gentagne spørgsmål, usikker adfærd, tilbagetrækning og isolation, samtidig med, at de afprøver metoder til at forbedre deres interaktion med beboeren. Denne tilgang øger personalets forståelse for egen ageren og evne til at foretage målrettede tilpasninger, der styrker beboernes trivsel.
Programmet vil være tilgængeligt på forskellige devices og vil tale til medarbejdere med forskellige kompetenceniveauer. Fokus er på at gøre læringen praktisk og let anvendelig i dagligdagen.
Målgruppe
Den primære målgruppe er nyindflyttede beboere på plejehjem, hvor tidlig opsporing af syns- og/eller høretab er afgørende for at sikre en god start og forebygge isolation.
Programmet er udviklet til faggrupper, der arbejder med at støtte de ældre i deres hverdag:
1. Plejepersonale: Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker og ufaglærte med forskellige faglige og sproglige baggrunde. Programmet kan anvendes både individuelt og i grupper som en del af onboarding og kontinuerlig kompetenceudvikling, fx arbejdspladser med høj personaleudskiftning.
2. Ledere: Programmet understøtter ledelsens rolle i implementeringen ved at give værktøjer til at motivere og engagere personalet i at bruge programmet aktivt.
3. SOSU-skoler: Programmet kan integreres i undervisningen for at styrke de studerendes viden og kompetencer i forhold til ældre med sansetab.
Forventede resultater
På kort sigt forventes projektet at styrke plejepersonalets handlekompetencer og empati gennem øget forståelse for beboernes oplevelse af sansetab. Dette vil bidrage til forbedret kommunikation og skabe en mere tryg og nærværende pleje, som øger beboernes trivsel og livskvalitet.
På længere sigt sigter projekter mod at skabe et inkluderende plejemiljø, hvor tidlig opsporing og håndtering af sansetab er en naturlig del af den daglige praksis. Dette skal understøtte en højere livskvalitet for beboerne og styrke plejepersonalets faglige stolthed.