Vi vil med vores projekt “Tør vi snakke om det” give mennesker med udviklingshandicap eller særlige behov mulighed for et kursus om sex, krop og følelser. Det er en sexolog og en borgervejleder, som underviser på kurserne. Kurserne tilpasses den enkelte gruppes ønsker, spørgsmål og behov. Kurserne foregår på målgruppens hjemmebane, det vil sige i bofællesskaber, beskyttet beskæftigelse eller andre steder, hvor målgeuppen kommer. Så det foregår i vante og trygge rammer. Vi vil indkøbe emner til en materialekasse, som kan bruges på kurserne. Materialekassen skal bl.a. indeholde følgende:
• Dildo
• Penisattrap
• Kondomer
• Vibrator
• Andre seksuelle hjælpemidler
• Andet efter behov på kurserne
Kurserne starter med et fælles oplæg for alle deltagerne. Efterfølgende vil der være mulighed for at deltagerne kan få en alene samtale med en borgervejleder eller sexolog.
Vi håber med dette projekt, at vi kan være med til at styrke den seksuelle sundhed hos mennesker med udviklingshandicap ved at give dem information og kendskab til seksuelle hjælpemidler, give dem svar på deres spørgsmål om seksualitet, krop og kærester og mulighed for en snak med en sexolog.
Stammen og løbsk tale er et livsvilkår for ca 2 % af den voksne befolkning, og op til 6 % af alle børn stammer på et tidspunkt i deres liv. De to talehandicap har ofte store, negative konsekvenser for menneskers kommunikationsevne, selvopfattelse og livsførelse. På trods af det store antal ramte og det faktum, at stammen og løbsk tale har alvorlige følger, er kommunikationshandicappene stærkt underbelyst i den offentlige debat, og vidensniveauet er lavt – både hos de ramte og i offentligheden.
Myterne om stammen og løbsk tale er mange. Men for at gøre det helt klart, skyldes kommunikationshandicappene hverken nervøsitet, lav intelligens eller traumatiske oplevelser i barndommen. I nyere forskning er der i dag konsensus om, at stammen og løbsk tale er neurologisk betinget, og det er nødvendigt at aflive myter, som er med til at skabe stigmatisering.
Formålet med vores projekt “Sammen om stammen … og løbsk tale” er at udbrede viden om de to kommunikationshandicap og forbedre vilkårene for børn, unge og voksne, der stammer og/eller har løbsk tale – og projektet er en ny, moderne og engagerende måde at kommunikere om et handicap. Vi skaber en videolæringsplatform med indhold, der giver viden, afliver myter og fordomme og nuancerer billedet af, hvad stammen og løbsk tale er. Videolæringsplatformen vil bestå af:
Undervisningsvideoer som øger forståelsen af, hvad stammen og løbsk tale er, og som præsenterer nyeste metoder inden for undervisning.
Videoportrætter, hvor vi møder forskellige mennesker med stammen og/eller løbsk tale, der repræsenterer forskellige udtryk, køn, aldersgrupper, etniciteter og livsførelser. Det gør vi for at skabe bedst mulighed for identifikation hos stammere og løbsktalende og for at aflive stereotyper. Desuden vil der være videoportrætter af kendte danskere, som fungerer som rollemodeller for, at stammere ikke skal lade sig begrænse af deres talehandicap. Disse videoer skal stil- og indholdsmæssigt inspireres af de videoportrætter, som Morten og Anne-Mette i projektgruppen har lavet for projektet ‘Et bedre liv med laryngeal dystoni’.
Derudover vil projektet indeholde en landsdækkende kampagne, der eksponeres på tværs af digitale, sociale og traditionelle medier.
Stammehandicappene er stærkt underbelyst i den offentlige debat, når man ser på:
Antallet af stammere og løbsktalende
Det stigma, stammen og løbsk tale medfører
Hvor stor en emotionel og adfærdsmæssig påvirkning stammen og løbsk tale har for den enkelte
Kampagnen vil skabe opmærksomhed om vores projekt, udbrede viden om stammen og løbsk tale til offentligheden og bidrage til engagement og debat.
Hjem til Alle alliancen (HTA) søger støtte fra Helsefonden til at realisere en undersøgelse, der skal belyse, hvordan samarbejder – som alliancer og partnerskaber – kan tackle komplekse problemer og skabe systemforandring i et nordisk velfærdssamfund. Vi ved, at mange samfundsudfordringer, som f.eks. hjemløshed, dobbeltdiagnoser og mistrivsel blandt børn og unge ikke kan løses af puljer og spredte indsatser og ej heller af én aktør alene. Komplekse problemer, som går på tværs af ressortområder, sektorer, lovgivning, økonomiske kasser mv., kræver brede og tværgående alliancer, der arbejder sammen for at ændre de systemiske rammer og barrierer, der står i vejen for at løse problemerne. Denne undersøgelse skal give ny viden om, hvordan man organiserer og driver sådanne samarbejder, så de skaber konkret og varig forandring.
Undersøgelsen har et to-delt formål, hvor midlerne fra Helsefonden vil gå til at styrke og skalere undersøgelsens del to:
1. Belyse hvilken rolle HTA har haft på hjemløsefeltet og hvilke aftryk HTA’s arbejde og tilstedeværelse har skabt for udviklingen på hjemløsefeltet.
2. Skabe ny viden om, hvordan alliancer kan skabe impact på samfundets komplekse problemer i et nordisk velfærdssamfund, og hermed skabe grundlag for at udbrede systemforandring som metode/redskab. HTA vil benyttes som en af flere cases i denne analyse.
Støtten fra Helsefonden skal som sagt udvide undersøgelsens anden del, som dykker ned i alliancer som metode til at skabe systemforandring. Undersøgelsen skal belyse, hvordan alliancer organiseres, hvilken rolle en neutral koordinerende funktion (backbone) spiller, og hvordan modeller som Collective Impact kan omsættes til praksis i en dansk kontekst. Et særligt fokus vil være, hvordan et stærkt velfærdssystem både kan understøtte og udfordre muligheden for at skabe systemiske forandringer – og hvordan man kan navigere i det.
Undersøgelsen gennemføres i et partnerskab mellem HTA, Bikubenfonden og andre fonde. Arbejdet ledes af en forskningsinstitution/leverandør og følges tæt af en styregruppe, en arbejdsgruppe og en faglig følgegruppe. Analysen forventes at bygge på interviews, dokumentstudier, surveyundersøgelser samt analyser af udvalgte cases i Danmark og udlandet.
Målet er at give beslutningstagere, fonde og offentlige og andre aktører viden og redskaber til, hvornår og hvordan alliancer er en god vej til at løse komplekse samfundsproblemer – og hvad man skal være opmærksom på, når man går i gang.
Undersøgelsen skal præsentere erfaringer og anbefalinger og en stærk formidlingsindsats målrettet fonde, politikere, embedsværk og civilsamfundsaktører. Resultaterne vil blive præsenteret ved konferencer og workshops og i presse og debat. Det er ønsket, at undersøgelsen kan være med til at inspirere flere til at indgå og investere i fælles løsninger og samarbejde – til gavn for både mennesker og samfund.
Binge Eating Disorder (BED) – også kaldet tvangsoverspisning – er den mest udbredte, men mindst kendte spiseforstyrrelse i Danmark. Mennesker med BED oplever tilbagevendende overspisninger og bruger mad som en måde at håndtere svære følelser som ensomhed, skam og lavt selvværd. Alligevel forveksles BED ofte med almindelig overvægt, og mange får derfor ikke den rette hjælp.
Projektet ønsker at indsamle og dele livshistorier fra mennesker med BED for at skabe ny og brugbar viden om, hvordan spiseforstyrrelsen opstår – særligt i barndommen og ungdommen. Gennem kvalitative interviews med 20-25 personer vil projektet belyse, hvilke livsbegivenheder og omgivelser der har spillet en rolle i udviklingen af BED. Der vil være fokus på mad- og kropskultur, forældres rolle samt mødet med social- og sundhedsvæsenet.
Resultaterne skal bruges til at styrke den tidlige indsats i kommunerne, hvor mange sundhedsprofessionelle i dag mangler viden om BED. Projektet vil blandt andet munde ud i vejledninger og oplæg målrettet fagpersoner som sundhedsplejersker, diætister og andre, der arbejder med børn, unge og voksne i kommunalt regi.
Derudover vil en målrettet kommunikationsindsats sikre, at projektets viden og materialer når bredt ud – via foreningens platforme, fagblade og sociale medier. Som noget særligt inddrages mennesker med BED aktivt i projektets udvikling for at sikre, at deres perspektiver og behov er i centrum.
En række undersøgelser viser stigende grader af stress, faldende mental sundhed og stigende forekomst af psykisk sygdom blandt unge og voksne i Danmark i de seneste årtier. Samtidig har sundhedsvæsnet en begrænset økonomi og en akut mangel på personaleressourcer. Dertil ses demografisk en voksende andel af ældre, hvilket er glædeligt, da det skyldes at vi lever længere, men det vil også bidrage til den voksende byrde på sundhedsvæsnet alt i alt.
For at imødekomme udviklingerne har Folketingets partier, KL og Danske Regioner vedtaget, at sundhedsvæsnet skal arbejde mere med (Offentlige) Differentierede Indsatser (ODI), hvor sundhedsydelser tilpasses borgerens behov og samlet set leveres mere omkostningseffektivt. Der skal tilbydes specialisthjælp, når der er brug for det – og hjælp ved andre faggrupper, når borgeren i højere grad kan hjælpe sig selv. Sundhedssektoren skal arbejde med differentierede indsatser, dvs. stepped care.
Differentierede indsatser er blevet anbefalet i 15 år (NICE, 2011), da det kan gøre samfund i stand til at hjælpe flere for midlerne og at hjælpe de rette. ODI kan bidrage til at udjævne social ulighed i sundhed. Der er meget viden, men vi er i Danmark ikke gode til at samarbejde på tværs af kommuner og regioner om mental sundhed (Projektbeskrivelsen).
Derfor vil vi i projektet her vejlede kommuner, regioner og andre til at kunne samarbejde mere evidensbaseret og systematisk med ODI. Det er vigtigt, da især kommunerne mangler den viden, men også fordi kommuner og regioner nu skal samarbejde herom via sundhedsrådene.
Ansøger, Fonden Mental Sundhed (FMS), har arbejdet med ODI i kommuner siden 2016 og med både ungeindsatser, voksne borgere og patienter. Vi har udgivet en lang række manualer om indsatserne. Vores indsatser er flere gange blevet anbefalet af Sundhedsstyrelsen (2018, 2022). Vores ODI til unge med stress og psykisk mistrivsel vandt KL’s Forebyggelsespris i 2022. Vi kender feltet og har evalueret en række ODI-tiltag.
FMS ønsker nu at sammenfatte vores viden, andre danske ODI-projekter indenfor stress, psykisk mistrivsel og psykiatri samt den internationale litteratur. Herudfra vil vi udarbejde en evidensbaseret, konkret og professionelt opsat vejledning i at arbejde med ODI, som vi gør frit tilgængeligt for alle. Vi udbreder ODI-vejledningen bredt og især til kommuner og regioner via minimum tre konferencer i KL og Danske Regioner især. Dertil vil vi tilbyde fem workshops for kommuner og regioner i hhv. København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg om ODI samt tre online webinarer, hvor alle frit kan deltage. Vi kommunikerer også politisk om den nye ODI-vejledning til relevante ordførere. Vi udbreder og debatterer endelig også ODI på Folkemødet.
Projektet resulterer i: 1) Et aktuelt vidensløft via ny vejledning om ODI; 2) Fem hands-on workshops og tre møder herom; 3) Faglig debat om ODI til unge og voksne indenfor stress, mistrivsel og psykisk sygdom.
Børns brug af nikotinprodukter (cigaretter, nikotinposer, snus, e-cigaretter/puff bars/vapes) er en stor samfunds- og sundhedsudfordring. Brug af nye nikotinprodukter der dufter og smager af slik eller frugt, er eksploderet hos de yngste i de seneste år. Selvom produkterne er ulovlige for børn, har de nemt ved at få fat i dem via de sociale medier. Mange børn sælger også de ulovlige nikotinprodukter. Brug af de nye nikotinprodukter øger risikoen for rygning og brug af andre rusmidler senere i livet. Nikotinkoncentrationen i vapes og nikotinposer er ofte meget højere end i cigaretter, og de er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinprodukter skader den umodne hjerne og resten af kroppen. Der ses en social ulighed i brug af nikotinprodukter, med børn fra kortuddannede hjem havende det største forbrug. Forældre, børn og lærere ved meget lidt om konsekvenserne ved brug af de nye nikotinprodukter. Forældrefællesskaber er en sjældent udnyttet ressource i forebyggelse. Forældrene har stor indflydelse på deres børns sundhedsadfærd, men taler sjældent med deres børn om brug af nikotinprodukter. Dels mangler de viden, dels frygter de, at samtalen ikke bliver god.
Indsatsen: Projektet er nytænkende og går ud på oplysning af forældre via en kort video, vist før et forældremøde, hvor man skal drøfte brug af nikotinprodukter. Formålet er at forældrene bliver bedre rustet til at tale om nikotinprodukter i fællesskab, og lave aftaler der beskytter klassens børn. Videoen oplyser om helbredseffekter, men giver også anvisninger til hvordan forældrene kan have en god dialog om nikotinprodukter med deres barn. Målgruppen er forældre (ca. 150) og deres 13-14-årige børn.
Vi anmoder i denne ansøgning om midler til at udvikle indsatsen (videoen) og teste gennemførlighed og accept i 5 klasser. Dette gøres ved observationer, interviews og spørgeskemaer til forældre og lærere. På baggrund af dette, vil vi senere designe en stor lodtrækningsundersøgelse. Vi vil senere søge midler til dette forskningsstudie.
Tidligere pilotprojekt: Vi har testet en lignende indsats med forebyggelse af alkohol, og fået utrolig positive resultater. Forældrene følte sig bedre informeret og der blev opnået enighed på forældremøderne, som ellers ofte er en kampplads for subjektive holdninger. Lærerne var yderst tilfredse med forløbet.
Gennemførlighed: Vi mener at indsatsen er realistisk, nem, billig, og på sigt kan få stor rækkevidde og blive bredt implementeret. I denne fase tester vi for gennemførlighed og accept, og retter til, før vi afprøver indsatsen i et studie med mange skoler.
Team: Vi er et stærkt team, med høj faglighed, hvor forsknings- og praktisk ekspertise er samlet. Vi har stærke formidlingsevner og kontakter, der kan sikre udbredelse.
Forventning om opskalering: Indsatsen med videoer vil findes gratis i lærernes dagligt benyttede læremiddelportal, ALINEA. Interventionen vil være billig, kunne nå ud til mange, og der er stort potentiale for langvarig forankring.
Det Nationale Sorgcenter ønsker at udvikle en digital ventesorgsguide til børn og unge, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende – og som oplever ventesorg: sorg før døden. Guiden henvender sig også til deres familier, fagpersoner, undervisere og andre pårørende, der ønsker at forstå og støtte dem i en svær tid.
Guiden skal give viden, råd og adgang til støtte og vil blive lanceret i januar 2026 i samarbejde med DR’s dokumentarserier om ventesorg.
Målet er at bryde tabuer, skabe åbenhed og forebygge psykiske følgevirkninger ved at tilbyde lettilgængelig hjælp i en følelsesmæssig og svær livssituation med alvorlig sygdom i familien.
Guiden indeholder bl.a. viden om ventesorg og typiske reaktioner, brevkasse, podcasts og henvisninger til relevante tilbud.
Unge med egne erfaringer inddrages aktivt i udviklingen for at sikre relevans og genkendelse. Som supplement til den digitale ventesorgsguide produceres også tre podcast med titlen “Ventesorg er noget, vi taler om” med det formål at fortsætte samtalen, der startes af DR’s dokumentarserier.
Den digitale ventesorgsguide og podcats bliver sammen med DR’s udsendelser et centralt omdrejningspunkt i den nationale samtale om ventesorg i 2026.
UngeAlliancen arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser – dvs. unge ml. 12-25 år, der både har psykiske vanskeligheder og rusmiddelproblemer – og deres forældre får relevant og rettidig hjælp. Disse unge falder ofte mellem flere stole i hjælpesystemet, og deres forældre står ofte alene med stor belastning og manglende støtte.
UngeAlliancen er en bevægelse af unge, forældre, fagfolk, forskere og beslutningstagere, som siden 2018 – og med støtte fra Helsefonden – har arbejdet sammen om at skabe bedre løsninger og kæmpe for målgruppens rettigheder.
Siden etableringen har UngeAlliancen opnået en stærk stemme, som bliver lyttet til politisk og fagligt. UngeAlliancen har bl.a. kortlagt viden, udgivet publikationer, lavet prøvehandlinger og udviklet konkrete guides, der anvendes af praktikere og beslutningstagere. Der er skabt et unikt fællesskab og netværk, hvor unge og forældre med levede erfaringer spiller en central rolle.
Projektet “UngeAlliancens Landingsbane – fra projekt til forening” skal sikre, at dette vigtige arbejde kan fortsætte i en ny form.
I stedet for et løst forankret projekt vil vi etablere en egentlig forening, hvor unge, forældre og faglige aktører har en fast platform at samarbejde ud fra. Foreningen skal sikre, at netværk, viden og politisk indflydelse ikke forsvinder – men styrkes og videreudvikles.
Formålet er desuden at fortsætte de aktiviteter, der skaber grundlaget for foreningen, dvs. understøtte Unge- og ForældreNetværk samt fortsætte fortalervirksomhed.
Aktiviteter i projektperioden:
– arbejde for, at UngeAlliancen organiseres som en forening med bestyrelse, vedtægter og driftsmodel, samt en plan for finansiering, der rækker år ud i fremtiden,
– fortsætte fortalervirksomhed – gennem bl.a. høringssvar, kronikker, møder og samarbejder med relevante aktører samt deltage i arbejdsgrupper og udvalg, f.eks. på styrelsesniveau, hvor UngeAlliancens viden kan bidrage relevant,
– sprede viden og bidrage til kompetenceudvikling, der gavner de unge med dobbeltdiagnoser og deres familier, f.eks. bidrage til at udvikle et e-læringsprogram vedr. unge med dobbeltdiagnoser, bidrage til at princippet og tilgangen No Wrong Door bliver udbredt og konkretiseret på praksisniveau, samt holde oplæg, bidrage til undervisning og på anden vis sprede viden om målgruppen og bidrage til kompetenceløft blandt relevante medarbejdere.
– Fortsat understøtte bevægelsen UngeAlliancen, dvs. UngeNetværk, ForældreNetværk og Repræsentantskab, som er fundamentet i bevægelsen, samt forberede og videreudvikle bevægelsen med henblik på at blive en aktiv del af en kommende forening.
Hvis det i løbet af første halvdel af projektperioden, dvs. senest 1. marts 2026, viser sig, at det ikke er muligt at sikre økonomisk støtte til en forening, vil anden halvdel af projektperioden i stedet fokusere på at afslutte UngeAlliancen på en måde, hvorpå viden og erfaringer kan blive forankret og leve videre i andre sammenhænge.
Der er et stigende antal patienter i psykiatrien, som ud over psykisk lidelse også har rusmiddelproblemer (også kaldet dobbeltdiagnosepatienter). Disse patienter kan være svære for psykiatrien at hjælpe, særligt hvis de enten ikke er i stand til eller ikke ønsker at stoppe deres rusmiddelbrug. Den traditionelle behandlingstilgang til rusmiddelproblemer har primært fokuseret på afholdenhed. Politisk er det besluttet, at flere personer med dobbeltdiagnose skal tilbydes integreret behandling for psykisk lidelse og rusmiddelproblemer, og at dette skal ske i et nyt regionalt integreret dobbeltdiagnosetilbud til de mest udsatte dobbeltdiagnosepatienter.
En måde at opnå et samarbejde med de mest udsatte dobbeltdiagnosepatienter på, er at støtte dem i at reducere risikoen for skader forbundet med deres rusmiddelbrug. Der kan være tale om såkaldt skadesreducerende tiltag som fx rådgivning om mindre skadelige rusmidler, substitutionsbehandling eller udlevering af rene sprøjter og kanyler. Danmark har tradition for skadesreduktion i rusmiddelbehandling, men skadesreduktion anvendes sjældnere i psykiatrien, og der mangler viden om relevante handlemuligheder. Projektet har derfor til formål at styrke den skadesreducerende tilgang for mennesker med dobbeltdiagnose i psykiatrien, så de i højere grad vil opleve at ”blive mødt” i deres behov.
Dette gøres ved: Gennem interview at undersøge eksisterende erfaringer med og holdninger til skadesreduktion bredt i psykiatrien i dag. Gennem registeranalyse at undersøge brugen af skadesreducerende tiltag. Gennem fokusgruppeinterview at undersøge, hvad de gør på de enheder der allerede har gode erfaringer med skadesreduktion. Samt gennem deltagerobservation og interview at undersøge socialsygeplejerskers erfaringer med at arbejde skadesreducerende på det somatiske område.
Resultatet af denne dataindsamling vil blive kvalificeret af en række erfaringseksperter og nationale eksperter og fagpersoner med specialistviden i en tilknyttet ressourcegruppe, og der vil på baggrund heraf blive udarbejdet en ”Guide til skadesreduktion i psykiatrien”. Guiden vil indeholde forslag til skadesreducerende tiltag, case øvelser og værktøjer, der hjælper psykiatriens praktikere med at håndtere udfordringer og dilemmaer i arbejdet med skadesreduktion, samt udfordre vanetænkning om rusmidler. De vil således få en ny ’værktøjskasse’ til rusmiddelbehandling med skadesreduktion. Dele af guiden vil blive pilotafprøvet på to psykiatriske enheder.
Der findes i dag kun få studier om skadesreduktion i psykiatrien og ingen af disse er udført i en dansk kontekst. Dette projekt bliver derfor den første vidensopbygning om skadesreduktion i psykiatrien i Danmark.
250.000 danskere kæmper hvert år med depression, og for en stor del har sygdommen en negativ indvirkning på deres nære relationer og sociale netværk. Mange depressionsramte trækker sig bevidst eller ubevidst fra deres relationer og netværk og oplever isolation og ensomhed. Erfaring viser, at depression kan medvirke til eller være direkte årsag til konflikter mellem den depressionsramte og de pårørende på grund af manglende viden, misforståelser, udmattelse, skyldfølelse og skam. Dette kan have yderligere konsekvenser, da støtte fra pårørende er afgørende for sygdomshåndtering og recovery, og ca.1/3 af patienter i Danmark med depression opnår ikke remission..
For at adressere og overkomme disse udfordringer vil vi udvikle og udbyde et modulbaseret workshopforløb, som gennem psykoedukation og konkrete redskaber kan understøtte og styrke relationer og føre til bedre kommunikation for depressionsramte og pårørende. Workshop-forløbet i dette projekt adskiller sig fra andre tilbud ved at henvende sig til både den depressionsramte og den pårørende samtidigt og i lige høj grad. Formålet er, at de ved at modtage de samme informationer og gennemgå erkendelsesprocesserne sammen kan udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse, som giver et bedre fundament for at arbejde videre med deres kommunikative og relationsmæssige udfordringer. Hvis man modtager rådgivning alene, kan det være svært at referere og anvende den nye viden og de redskaber, man har fået, hvilket kan føre til en kommunikationskløft og yderligere isolation. Derfor er hensigten at skabe en forståelse for, at relationsarbejdet, kommunikationen og sygdomshåndteringen er et fælles projekt, som kræver en fælles indsats.
På trods af et stort samfundsmæssigt behov er det forskningsmæssigt underbelyst, hvordan depression psykologisk og socialt påvirker relationsdynamikker og samliv. Den eksisterende forskning om pårørende til sygdomsramte fokuserer primært på somatiske sygdomme og påvirkningen af sex og intimitet som følge af funktionsnedsættelser. Flere aktører inkl. DepressionsForeningen tilbyder allerede mange former for hjælp og behandling til mennesker med depression og deres pårørende. Men typisk afholdes disse tilbud hver for sig. Der findes aktuelt ikke kurser, der er specialiserede i depression, hvor pårørende og sygdomsramte deltager sammen.
Derfor vil vi i projektets første fase begynde med en analyse og gennemgang af relevant forskning og overføre det til vores målgruppe. Med sparring fra eksterne sagkyndige vil vi udvikle workshops med øvelser og redskaber, som vi i projektperioden vil udbyde i Region Hovedstaden i en pilotundersøgelse. Hensigten er, at vi efter erfaringsopsamling og revision vil implementere workshop-forløbet i et fast rul i de større byer rundt om i landet. Det er desuden ambitionen, at projektet samtidig kan bidrage til at generere ny viden til feltet med specialiseret praksisviden for rådgivning og -støtte til depressionsramte og pårørende.
Flere og flere og særligt ældre danskere bruger mere og mere medicin. For den enkelte medicinbruger kan håndteringen af medicin udgøre en kompleks opgave, som fylder meget i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at særligt ældre borgere og pårørende ved, hvordan de får mest ud af deres medicin.
Vi vil derfor udvikle et læringsforløb, ”Lær din medicin at kende”, som skal oplyse ældre borgere og pårørende om god og sikker brug af medicin. Læringsforløbet skal også klæde deltagerne på til at søge pålidelig information om deres behandling og indgå i samtaler.
Vi vil udvikle læringsforløbet med udgangspunkt i et tilsvarende canadisk læringsforløb. Læringsforløbet består af tre undervisningsgange, som samlet skal hjælpe ældre borgere og pårørende til at få mest muligt ud af deres medicin. Vi har på nuværende tidspunkt oversat læringsforløbet til dansk og tilpasset det danske forhold. Dette vi lavet en første afprøvning af med fem ældre medicinbrugere og en pårørende. Vi fik gode evalueringer fra de seks deltagere, som bl.a. følte sig bedre rustet til at håndtere deres medicin og tale med sundhedsprofessionelle om den. Nu vil vi derfor videreudvikle læringsforløbet, så alle ældre medicinbrugere og pårørende i Danmark kan gavn af dette. Dette vil vi gøre ved at afholde både fysiske og online læringsforløb. Vi vil derudover udvikle en hjemmeside med relevant information fra læringsforløbet. Hjemmesiden vil være frit tilgængelig for alle og skal bl.a. indeholde små korte videoer om god og sikker medicinbrug.
Samlet vil projektet bidrage til tryg, god og sikker brug af medicin blandt ældre borgere og pårørende i Danmark. Dette vil kunne forebygge medicinrelateret skade, fx alvorlige medicinbivirkninger, og derigennem kunne bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte ældre. Den online version af læringsforløbet og hjemmesiden gør, at alle – uanset bopæl – ville kunne få gavn af projektet. Forebyggelse af fx alvorlige medicinbivirkninger vil også frigøre tid for sundhedsvæsenet, der ellers skulle have håndteret dette. Projektet vil derfor også være en gevinst for sundhedsvæsenet.