Tidlig opsporing af rusmidler i graviditeten

Forskning

Brug af rusmidler inklusive tobak, alkohol og afhængighedsskabende medicin i graviditeten kan forårsage graviditetskomplikationer og varige skader på foster såvel som mor. Rusmiddelbrug blandt gravide udgør desuden en risikoadfærd forbundet med dårlige sociale vilkår, komorbiditet og mangelfuld kontakt med sundhedsvæsenet. Det er veldokumenteret, at tidlig diagnostik og intervention over for disse problemstillinger forebygger mange følgevirkninger for den gravide og barnet.

De danske familieambulatorier løfter indsatsen over de disse gravide kvinder og deres børn for at forebygge skade og eventuel videre fejludvikling og omsorgssvigt. Det er en stor udfordring for svangreomsorgen at identificere kvinder med forbrug af rusmidler, så den rette indsats kan iværksættes.

WHO fraråder rusmiddelbrug under graviditeten, og Sundhedsstyrelsen anbefaler også nulforbrug af alkohol i graviditeten. Amerikanske data indikerer, at der blandt gravide kvinder er 8,5% med et alkoholforbrug og 5,9 % med et illegalt stofforbrug. Tallene er endnu højere for de unge, op mod 18,3%. I Region Syddanmark udførte man i Danmark den første danske urinscreening for rusmidler blandt 608 gravide. Her var 3,6 % af urinprøverne positive for rusmidler, bekræftet ved laboratoriumsanalyser. Der testedes kun for få rusmidler, og testen havde begrænsninger, hvorfor den reelle andel af gravide med rusmiddelforbrug antages at være højere. 

Screeningen, der betragtes som pilotprojekt for nærværende studie, afslørede et behov for at afdække omfanget af danske gravide, der har et rusmiddelbrug i den tidlige graviditet. Vi vil derfor gentage screeningen landsdækkende og anonymt blandt 3000 gravide kvinder, med en ny valid test, som identificerer flere relevante rusmidler inklusive afhængighedsskabende medicin, alkohol og tobak i længere perioder efter indtag og med relevante detektionsgrænser. Der skal screenes på regionernes respektive ultralydssteder. 

Projektet foregår således i alle danske regioner på tværs af sygehuse og familieambulatorier og bidrager til at producere viden, som kan anvendes til forebyggelse tværfagligt og tværsektorielt. Projektet danner grundlag for fremadrettede strategier i den generelle svangreomsorg, da det muliggør 1) en langt bedre diagnostik af rusmiddelbrug, 2) en mere effektiv og hensigtsmæssig visitering til familieambulatorierne (bedst mulige patientforløb mellem almen praksis, sygehus og familieambulatorium), 3) tidligere intervention over for den gravide, 4) forebyggelse/minimering af skade på det ufødte barn og den gravide samt 5) understøttelse af en national monitorering af rusmiddelbrug blandt gravide kvinder. Implementering af den nye testmetode kan således have reelle sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for alle danske gravide kvinder.