I Sundhedsprofilen har befolkningen på Lolland-Falster en stor belastning med risikofaktorer og sygdomme. Dette viser sig også i lav middellevetid og dermed høj dødelighed. I tidligere forskning er det fundet, at den høje dødelighed på Lolland-Falster er et nyt fænomen. For 50 år siden var der ingen forskel mellem Lolland-Falster og resten af Danmark. Man kunne derfor forvente, at den nuværende høje dødelighed stammede fra tilflyttere. Med dette udgangspunkt blev projektet: “Man bliver ikke syg af at bo på Lolland, men syge borgere flytter til Lolland.” gennemført. Resultatene viste en høj dødelighed hos tilflyttere. Men til vores store overraskelse blev det også fundet en høj dødelighed hos personer, som flyttede fra Lolland-Falster.
Dette er baggrunden for det nye projekt, hvor sammenhængen mellem befolkningsdynamik og sundhedstilstand ønskes undersøgt. Hypotesen er, at den dårlige sundhedstilstand og høje dødelighed på Lolland-Falster udspringer af et kompliceret mønster, hvor mobile borgere flytter til og fra Lolland-Falster. Det ønskes at analysere
1) sammenhæng mellem flyttemønster og dødelighed på Lolland-Falster i 1968-2018;
2) tilknytning til arbejdsmarkedet for 30-59 årige i 1988-2018.
Ved hjælp af individuelle oplysninger om alle personer med permanent adresse i Danmark i hele eller dele af perioden 1968-2017. Data fra 1968-1970 er overført fra Rigsrkivet til Danmarks Statistik. Data fra 1971-2017 er fra aktuel version af CPR. Dertil kommer Arbejdsklassifikationsmodulet, 1988-2017. Ved at følge flyttemønsteret for hver enkelt person, udregner vi for hver 10-års periode dødsrater for tilflyttere, nye fastboende, gamle fastboende, fraflyttere fra tilflyttere, fraflyttere fra fastboende, og tilflyttere fra fraflyttere. Med Poisson-regression sammenligner vi med dødelighed for fastboende i resten af Danmark.
Hvis hypotesen holder, så har det stor betydning for, hvordan man skal tilrettelægge forebyggelse og behandling for befolkningen på Lolland-Falster.