Danske sygehuse implementerer i stigende grad robotter til at assistere og aflaste de ansatte i forskellige former for arbejde. Argumentet for at implementere robotterne er typisk at robotterne kan klare såkaldt trivielt arbejde, hvilket sparer tid for personalet, som kan frigøres til andre, typisk patient-relaterede opgaver (de varme hænder). Mobile servicerobotter anvendes typisk til logistikopgaver, hvor de bevæger sig rundt på sygehusets gange og afdelinger blandt patienter, pårørende og ansatte og hjælper personalet med forskellige opgaver eller helt overtager opgaver fra personalet. Imidlertid har robotterne brug for at blive håndteret af personalet fx i forbindelse med arbejdet eller når fejl opstår og robotterne går i stå, står i vejen eller lignende, og der vides meget lidt om hvad der faktisk foregår i samspillet mellem personale og robotter, det vil sige hvordan robotterne påvirker personalets praksisser og arbejdsflow samt organisering af arbejdet på de involverede afdelinger. Det søger projektet at afdække med udgangspunkt i et dansk sygehus, som netop har taget en mobil robot til transport af blodprøver og urinprøver fra ambulatorium til laboratorie i brug.
Der hersker en stor debat om travlhed på landets hospitaler, herunder også på landets skadestuer. En travlhed som er nået til et punkt hvor akutlæger går sammen om at skrive fælles bekymringsbreve til sygehusdirektionerne. For eksempel skriver Berlinske følgende:
”»Crowding« (overbelægning) skaber lange ventetider og øget dødelighed blandt akut syge i flere lande. Nu er fænomenet også blevet en del af hverdagen på danske akutmodtagelser, der er tydeligt »underdimensionerede«, vurderer akutlægerne”
En udfordring er dog, at man i dansk kontekst ikke har et præcist overblik over, hvor stort et problem overfyldte akutmodtagelser er, da der oftest henvises til lokale erfaringer eller besøgstal for alle akutte patienter på hele sygehuset, og ikke specifikt for skadestuerne. Overbelægning er dog ikke et ukendt fænomen generelt i sygehus regi. Således benytter de fleste hospitaler sig af, hvad man i daglig tale kalder ”satellit-pateinter” eller ”låne senge”, hvilket dækker over at en afdeling der ikke har en sengeplads til at alle patienter flytter patienter til afdelinger uden for deres speciale. International litteratur peger på at det forbundet med en risiko at blive ”udvalgt” til en ”låneseng”, som bl.a. sættes i forbindelse med dårligere pleje, samt øget dødelighed og øget risiko for genindlæggelse.
Tilsvarende problem med overfyldte akutmodtagelser, så kendes omfanget af brugen af ”låne-senge” ikke, og det er ligeledes uklart hvilke konsekvenser det har for danske patienter.
Derfor er vores mål at undersøge, hvor ofte skadestuerne er overfyldte og hvordan det er relateret til patientbehandlingen. Endvidere er vores mål at undersøge om der er ulighed i hvilke patienter som bliver ”valgt” til en låneseng, og om det har nogle konsekvenser for de valgte patienter at blive indlagt på en afdeling uden for det ”rigtige” speciale.
Forskningsmetoderne vil primært omfatte registerbaserede undersøgelser, suppleret med observationer af patienter og personale for at validere perioder med overbelægning. Ud over at vurdere behandlingskvalitet, genindlæggelser og dødelighed, vil vi også analysere, hvordan overbelægning påvirker patienttilfredsheden. Et patientpanel vil være involveret i tolkningen af resultaterne og give input til eventuelle efterfølgende forskningsspørgsmål.
Projektet er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Esbjerg Sygehus og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Alle parter har deltaget i indledende drøftelser af projektets relevans og udformning, og er enige om vigtigheden i at få nuanceret debatten omkring overbelægning m.m. og ikke mindst at forstå konsekvenser heraf.
Hvert år gennemgår mere end 7.000 personer i Danmark akutte åbne operationer i maveregionen, som er blandt de mest smertefulde kirurgiske indgreb. Smerter efter operationen er et almindeligt problem, der kan føre til alvorlige komplikationer som lungebetændelse, infektioner, blodpropper, hjerteproblemer, depression og i værste fald død. Effektiv smertebehandling er derfor afgørende for at forhindre disse komplikationer og forbedre patientens helbred. Normalt får patienter efter operationen rygmarvsbedøvelse (såkaldt epidural). Desværre kan op mod 35% af patienterne ikke få rygmarvsbedøvelse grundet risiko for blødning som følge af blodfortyndende medicin. For disse patienter er morfin ofte den eneste mulighed, hvilket kan medføre mange bivirkninger, såsom kvalme, forstoppelse, træthed og afhængighed, samt længere hospitalsophold og yderligere komplikationer. Danmark har allerede et af de højeste opioidforbrug i verden, hvilket gør det endnu vigtigere at finde effektive alternativer.
Projektet “OPIOID-SURG” tester en ny metode, hvor et tyndt kateter placeres i operationsområdet mellem bugvæggen og bughinden (subfascialt), og kontinuerligt leverer lokalbedøvelse direkte til det sted, hvor behovet er størst. Dette gøres i 2-4 dage efter operationen. Denne metode forventes at være et effektivt alternativ til patienter, der ikke kan få epiduralbedøvelse, ved at reducere behovet for morfin med 50-60 % sammenlignet med patienter, der kun modtager standardbehandling uden epidural.
Vi vil inkludere 50 patienter fra to store hospitaler i Region Hovedstaden og ønsker at måle smerteintensitet, forekomsten af komplikationer og behovet for smertestillende medicin. Derudover vil vi evaluere patienttilfredshed og effekt på livskvalitet 30, 60 og 90 dage efter operationen. Ved at indsamle disse data håber vi at kunne dokumentere, at denne nye metode er en sikker og effektiv måde at håndtere smerter på for patienter, som ellers har begrænsede behandlingsmuligheder.
Hvis metoden viser sig effektiv og sikker, vil vi planlægge et større, randomiseret kontrolleret forsøg for yderligere at validere metoden og integrere den bredt i klinisk praksis. Metoden har potentiale til at forbedre livskvaliteten hos en sårbar gruppe af patienter ved at behandle smerter mere effektivt og mindske risikoen for bivirkninger og komplikationer forbundet med højt morfinforbrug. Derudover kan den bidrage til kortere indlæggelsestider og reducere de samlede omkostninger for sundhedsvæsenet. Målet er at sikre, at alle patienter får adgang til den bedst mulige smertebehandling, uanset deres individuelle forhold og behov.
Vi vil bedre forholdene for unge med en forælder med bipolar lidelse og for deres forældre.
Bipolar lidelse løber i familier og overgangen fra barndom til voksenliv er afgørende for udvikling af psykisk sygdom, hvor op til 75 % har sygdomsdebut. Der findes flere studier, der undersøger børn af forældre med alvorlig psykisk lidelse, men kun få studier fokuserer på teenageårene og de unge voksenår. Vi har i et kvalitativt studie afdækket, at forældre med bipolar lidelse oplever sig som observatører af, om deres unge voksne børn udviser symptomer på psykisk sygdom. De er udtalt bekymrede for dette. De udtrykte behov for professionel støtte til at adressere deres bekymringer om, hvorvidt deres sygdom har påvirket deres børn, og til at etablere en samtale med børnene herom. Dette studie er derfor et samarbejde mellem børne- og ungdoms- og voksenpsykiatrien, hvor vi undersøger følgende hos forældre med bipolar lidelse og deres børn fra 15 til 25 år:
1) En kvalitativ undersøgelse af hvordan de unge oplever at være påvirkede af deres forældres bipolare lidelse og deres tanker om egen risiko for udvikling af psykisk sygdom og deltagelse i en forebyggende intervention.
2) En klinisk undersøgelse af forekomsten af forældreskabs-stress hos forældre med bipolar sygdom og sammenhængen med tidlige tegn på sygdom hos deres unge voksne børn.
3) Et pilot lodtræknings-interventions-studie for de unge voksne børn, der udviser tidlige tegn på sygdom. Studiet inkluderer en individualiseret intervention og en kvalitativ vurdering af denne.
Studiet vil bidrage med ny viden omkring tidlige tegn på psykisk sygdom hos unge voksne børn og mulige forebyggende og symptom-reducerende behandlingstiltag.
Projektet undersøger, hvordan jordemødre oplever de nye krav om at skulle screene alle gravide og deres partnere for mentale problemer og voldelige konflikter/vold i parforholdet. Disse nye tiltag er en del af en bredere forebyggende og behandlende indsats i sundhedsvæsenet for at sikre, at kommende forældre får den støtte og hjælp, de har brug for under graviditeten. Vi ved imidlertid mindre om, hvordan de nyere screeningsformater påvirker jordemoderpraksis samt interaktionen mellem jordemoderen og vordende forældre, når screeningsspørgsmålene vedrører private/intime emner såsom hændelser, relationer og følelser i opvæksten samt parrenes samliv, og måden uoverensstemmelser håndteres på i hjemmet. Projektet fokuserer især på betydningen af sociale forskelle i screeningssamtalerne i relationen til forskellige grupper af forældre – samt på om køn får (eller ikke får) fornyet betydning i screeningen, hvilket i så fald kan udfordre svangreomsorgens ideal om at arbejde ud fra en bred, familiecenteret tilgang hvor vordende forældre inkluderes på lige fod. Gennem projektet ønsker vi at skabe grundlag for erfaringsudveksling og vidensopbygning i jordemoderprofessionen så vi får en bedre forståelse af, hvordan de nye screeningsmetoder fungerer i praksis, hvilke potentialer og udfordringer de introducerer i professionen samt hvordan de eventuelt kan forbedres, så jordemødre og gravide samt deres partnere får det bedste ud af forløbet.
For at forebygge psykiske sygdomme blandt børn og unge, er det nødvendigt at identificere de grupper, der har en øget risiko, og forstå de underliggende årsager, så der kan iværksættes målrettede indsatser. Tinnitus – opfattelsen af lyde, der ikke stammer fra en ekstern lydkilde – registreres blandt voksne ofte sammen med angst og depression. En mulig årsag kan være, at manglen på stilhed, som normalt hjælper med mental restitution og velvære, påvirker mennesker med kronisk tinnitus. Desværre ved vi meget lidt om, hvordan kronisk tinnitus påvirker børn og unge.
Dette skyldes ikke, at børn og unge ikke er påvirket af tinnitus, forekomsten er omtrent lige så almindeligt som hos voksne. I løbet af de sidste ti år er tusindvis af videnskabelige artikler om tinnitus blevet publiceret, men kun få fokuserer på børn og unge. Ny forskning peger på, at omkring en milliard børn og unge risikerer høretab pga. lytning til musik i hovedtelefoner og ved koncerter. Da ca. hver anden person med høretab også udvikler tinnitus, kan vi forvente at dette også vil gøre sig gældende for den yngre del af befolkningen.
En stor del af den tinnitus, som børn og unge oplever i dag, kunne muligvis forebygges ved at ændre deres lyttevaner. Dog har musiklytning også positive effekter på unges mentale velbefindende, som fx bedre regulering af følelser og reduceret stress og angst. Det er derfor vigtigt at finde en balance, så forebyggende tiltag mod tinnitus ikke samtidig forværrer den mentale trivsel hos børn og unge. For at kunne vurdere, hvor langt vi skal gå med forebyggende indsatser mod tinnitus, har vi brug for et bedre overblik over sammenhæng mellem tinnitus og psykisk mistrivsel hos børn og unge. En begrænsning ved tidligere studier på området er, at de typisk kun har indsamlet data på ét enkelt tidspunkt, hvilket ikke giver mulighed for at sige noget om de langsigtede konsekvenser af at leve med konstant tinnitus og aldrig opleve total stilhed.
Vi vil benytte data fra ”Lyd og Hørelse II”, en nyligt afsluttet dansk dataindsamling, der har samlet oplysninger om tinnitus, lydfølsomhed og mulige beskyttende faktorer som lyttevaner og støjeksponering, og hvor deltagere har fået undersøgt deres hørelse. Desuden benyttes data fra ”Lyd og Hørelse I”, som inkluderede deltagere i alderen 10,9-16,6 år ved baseline i 2014 (n = 1296) samt statslige registre over psykiatriske diagnoser og medicinering.
Studie I: undersøger sammenhæng mellem debut af tinnitus i barndommen og udvikling af psykiske problemer i den unge voksenalder, og kombinere eksisterende data med registerdata. Studie I vil også omfatte yderligere analyser baseret på diagnosekoder.
Studie II: fokuserer på at identificere lyttevaner og støjeksponeringsniveauer, der kan beskytte mod udvikling af tinnitus. Studiet vil alene anvende eksisterende data og benytte en lineær blandet model til at analysere disse data. Formålet er at identificere beskyttende faktorer, der kan forebygge tinnitus.
I mange år har idrætsdeltagelse været betragtet som en effektiv måde at fremme trivsel blandt unge på, hvilket er særligt relevant i en tid, hvor mistrivsel blandt unge er markant stigende. Men, det har på det seneste vist sig, at idrætsdeltagelse langt fra altid lever op til dette potentiale. En central årsag til dette er, at idrætsaktiviteterne ofte ikke er tilrettelagt efter de unges motiver for idrætsdeltagelse. Derudover er ungdomsidræt ofte præget af et præstationsfokus, hvilket i flere henseender har vist sig at øge presset på udøverne. Dette kan negativt påvirke både deres trivsel og motivation for at deltage i idræt, hvilket afspejler sig i en generel tendens til frafald i idrætsdeltagelse i ungdomsårene.
Selv om der i de senere år er forskel en del i, hvordan idrætsdeltagelse kan fremme trivsel, har de fleste interventioner haft varierende succes. Dette kan skyldes, at de for det meste har anvendt en individbaseret tilgang med ensidigt fokus på at lære unge bestemte prædefinerede færdigheder. Derimod viser forskning, hvor interventionerne både retter sig mod de unge selv, og de miljøer de er del af, lovende resultater. Inspireret af denne forskning vil vi i vores projekt udvikle og afprøve et trivselsfremmende idrætsprogram med U13 til U15 spillere, samt deres trænere og forældre. Gennem en online social læringsplatform, Blendit Learning, vil vi fremme det vi kalder et ’Buffalo mindset’ blandt spillere, trænere og forældre på tværs af 14 håndboldhold i Herning Kommune. Et Buffalo mindset handler om at stå sammen og bevæge sig igennem udfordringer med støtte fra ens ’flok’, ligesom bøfler gør.
Idrætsprogrammet består af fire 8-ugers læringsperioder, der hver er centreret omkring centrale kvaliteter i et Buffalo mindset. I disse læringsperioder vil deltagerne modtage enten en tutorial (trænere) eller en inspirationsvideo (spillere og forældre). De forskellige tutorials skal give trænerne inspiration til hvordan de kan arbejde med et Buffalo mindset i deres træning. Inspirationsvideoerne dykker ned professionelle håndboldspilleres erfaringer med et Buffalo mindset. Både tutorials og inspirationsvideoer følges op med forskellige læringsaktiviteter, hvor spillerne skal dele erfaringer og perspektiver med hinanden på den online sociale læringsplatform, Blendit Learning. Læringsperioderne afsluttes med et ’Final Four’ stævne, hvor spillere og trænere skal forberede, spille og evaluere kampe med afsæt i et Buffalo mindset. På den måde vil vi ændre i den traditionelle konkurrencestruktur, så spillerne ikke (kun) konkurrerer om at vinde, men i stedet spiller for at lære det samme på tværs af hold, og være en del af et større fællesskab.
Tidlig fødsel er den mest dominerende årsag til dødelighed og sygelighed for nyfødte på verdensplan, da de fødes med umodne organer. De er i høj risiko for at udvikle en række kort- og langsigtede komplikationer.
Mors egen mælk er den mest optimale ernæring for spædbørn, herunder særligt gældende for tidligt fødte børn. Ud over kulhydrater og fedt indeholder mors egen mælk en række essentielle næringsstoffer som vitaminer og mineraler, samt immunoglobuliner, som styrker immunsystemet. Derudover indeholder modermælk vækstfremmende og antiinflammatoriske stoffer samt gavnlige mælkesyrebakterier. Disse næringsstoffer modner tarmsystemet, forbedrer immunbeskyttelse samt reducerer risikoen for infektioner. Videre ses der hos børn ernæret med mors egen mælk, forbedret kognitiv udvikling og lavere forekomst af kroniske sygdomme senere i livet. Hverken modermælkserstatning eller donormælk (modermælk fra andre kvinder) indeholder samme unikke næringsstoffer som mors egen mælk. Fødes et barn for tidligt, kan det være svært at få mælkeproduktionen i gang, hvorfor donormælk eller modermælkserstatning anvendes til de tidligt fødte børn.
Håndstimulering af brystet er velundersøgt blandt gravide med diabetes, for at undersøge om mors egen mælk kunne være tilgængelig for barnet umiddelbart efter fødslen, for at forebygge lavt blodsukker. Der har dog været bekymring for, om stimulering af brystet kan igangsætte en fødsel før tid. Studier med håndstimulering udført efter graviditetsuge 36 viser ingen sammenhæng mellem fødselstidspunkt og håndstimulering. Et helt nyt pilotstudie fra denne projektgruppe, har heller ikke påvist en sammenhæng mellem håndstimulering og fødselstidspunkt, når håndudmalkning startede fra graviditetsuge 34. Derimod fandt vi, at modermælk kunne være tilgængelig før fødslen, og at der var en tendens til at flere børn blev ammet i den første uge efter fødslen.
Mødre til tidligt fødte børn oplever ofte udfordringer med mælkeproduktionen og ammeetableringen, da den første tid med barnet blev en hel anden oplevelse end forventet. Studier viser, at tidlige ammeproblemer påvirker tiltroen til at amning lykkes og en faldende tendens til, at tidligt fødte børn ammes efter udskrivelse.
Projektet vil inkludere 250 gravide fra Region Syddanmark, i risiko for tidlig fødsel mellem graviditetsuge 28-34. Deltagerne vil efter lodtrækning blive fordelt i to lige store grupper: en aktiv gruppe, der skal stimulere brystet under graviditeten, og en kontrolgruppe, der skal følge standardbehandling. Det primære formål er at undersøge, om der er forskel på fødselstidspunktet mellem de to grupper og om mors egen mælk er tilgængelig for barnet umiddelbart efter fødslen. De gravide og deres børn vil blive fulgt frem til barnet er 6 måneder gammel, regnet fra terminsdatoen. Efter udskrivelsen skal deltagerne besvare spørgsmål om amning og det vil blive undersøgt, hvordan de oplevede ammeetableringen og om håndstimulering af brystet påvirker ammeforløbet.
Formålet med dette projekt er at afprøve, evaluere og implementere en PRO baseret intervention for at kvalificere sygeplejefaglige udredninger i Frederikshavn Kommune. Målet er at målrette ydelser og ressourcer for at forebygge nedsat funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet hos borgerne og dermed bidrage til at sikre lige adgang til sygepleje og sundhed.
Patient Rapporterede Oplysninger (PRO):
PRO er data, som patienter selv rapporterer om deres helbredstilstand uden fortolkning fra sundhedspersonale. PRO har vist sig værdifulde i et patient-centreret sundhedssystem og kan bidrage til at forbedre kvaliteten af pleje og behandling i primærsektoren. PRO er hovedsageligt afprøvet i sekundærsektoren, men i dette projekt afprøves PRO i primærsektoren.
Motivation og baggrund:
Dette projekt sigter mod at afprøve, evaluere og implementere en velfærdsteknologisk løsning for at tackle de udfordringer, det danske sundhedsvæsen står overfor. Antallet af borgere med komplekse sundhedsproblemer stiger, samtidig med at der er mangel på sygeplejersker og færre økonomiske ressourcer. Dette fører til en forringet kvalitet af sygeplejen og øget risiko for utilsigtede konsekvenser. Der er derfor behov for løsninger, der kan understøtte beslutningstagning mellem borgere og sundhedsprofessionelle.
Digital Platform – KommunalPRO:
KommunalPRO er udviklet og implementeret i 97 danske kommuner. Platformen skal hjælpe sundhedsprofessionelle med at identificere helbredsproblemer og støtte dialogen mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Projektet vil systematisk anvende KommunalPRO i Frederikshavn Kommune for at forbedre sygeplejefaglige ydelser og opfølgning.
Potentiale og Implementering:
Den PRO baserede intervention har potentiale til at individualisere ydelser, øge borgerinddragelse og dermed forbedre kvaliteten af plejen. Intervention forventes at hjælpe med at identificere og visitere målrettede sygeplejefaglige ydelser samt til systematisk opfølgning af symptomer for at forebygge nedsat funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet. Implementeringen af denne intervention forventes at komme mange mennesker til gavn, bidrage til, at flest mulige borgere kan blive længst muligt i egen bolig, samt bidrage til lige adgang til sygepleje.
Metode:
Projektet anvender et multi-stage mixed methods design og består af fem studier:
Studie 1: Feasibility studie, der tester interventionens acceptabilitet og gennemførlighed.
Studie 2: Kvalitativt feasibility studie, der udforsker acceptabilitet og gennemførlighed.
Studie 3: Longitudinelt studie, der undersøger borgernes sundhed relateret til self-efficacy, funktionsniveau og livskvalitet.
Studie 4: Kvalitativt studie, der evaluerer om interventionen målretter de nødvendige sygeplejeydelser.
Studie 5: Brugerinvolverende design til at identificere faktorer, der kan fastholde og hæmme interventionens forankring i praksis.
Dette projekt fokuserer på at udforske rollen af sociale netværk i at forbedre sundhedskompetencer blandt personer med multimorbiditet i Svendborg Kommune. Multimorbiditet, defineret som tilstedeværelsen af to eller flere kroniske sygdomme, udgør en stor udfordring for sundhedssystemet, især blandt socialt udsatte grupper. Disse individer oplever ofte komplekse sundhedsudfordringer, som forværres af lav sundhedskompetence og manglende støtte i deres sociale omgivelser.
Traditionelt har sundhedskompetence været betragtet som et individuelt ansvar, men nyere forskning peger på, at det også er et kollektivt fænomen, der opstår gennem interaktioner i sociale netværk. Dette projekt bygger på konceptet “distribueret sundhedskompetence,” hvor viden og ressourcer deles inden for netværk, og hvor nøglepersoner, kaldet sundhedskompetencemediatorer, spiller en central rolle i at formidle sundhedsrelateret information og støtte.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sociale netværk kan bidrage til at forbedre sundhedskompetencer og dermed sundhedsresultater blandt personer med multimorbiditet. Gennem en kombination af kvalitative interviews og social netværksanalyse vil vi kortlægge og analysere strukturen og kvaliteten af deltagernes sociale netværk. Vi vil identificere de centrale aktører og sundhedskompetencemediatorer i disse netværk samt de barrierer, der hindrer effektiv sundhedskompetence og sygdomshåndtering.
Projektet består af tre faser. I den første fase gennemføres kvalitative interviews med fokus på at forstå deltagernes sundhedskompetence og de udfordringer, de møder i deres daglige liv med multimorbiditet. I den anden fase vil vi udføre en social netværksanalyse for at identificere nøglepersoner og analysere informationsstrømme i netværkene. Den tredje og sidste fase indebærer en sammenfatning af resultaterne fra de to første faser, der vil munde ud i en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan Svendborg Kommune kan styrke sociale netværk for at forbedre sundhedskompetence og dermed sundhedsresultater.
Projektets forventede resultater omfatter en forbedret forståelse af, hvordan sociale netværk kan støtte sundhedskompetence, identificering af barrierer og løsninger i netværkene, og udvikling af anbefalinger for kommunale sundhedsindsatser. Disse indsigter vil ikke blot være relevante for Svendborg Kommune, men kan også anvendes i andre kommuner og bidrage til det bredere mål om at reducere sundhedsmæssige uligheder og forbedre livskvaliteten for personer med kroniske sygdomme. Ved at integrere disse indsigter i sundhedsuddannelser og i forskning, vil projektet også bidrage til en bredere anvendelse af sundhedskompetence som en social praksis i Danmark.
Gennem formidling af resultaterne til sundhedspersonale, politikere, og det brede publikum, vil projektet sikre, at de nye indsigter kan omsættes til praksis og skabe varige forbedringer i sundhedspleje og støtte for de mest udsatte grupper i samfundet.
Klager giver indblik i patienters oplevelser med utilstrækkelige indlæggelsesforløb og omhandler f.eks. kommunikation, adfærd eller information (serviceklager) samt indlæggelsesforløb eller sundhedspersonale (patientklager). Klager behandles enkeltvis af enten hospitalets afdelingsledelse (serviceklager) eller Styrelsen for Patientklager (patientklager), hvilket giver begrænset viden om bredere og tværgående tendenser. Det er velbeskrevet at sociale kategorier såsom etnicitet, køn, alder og uddannelse er udslagsgivende for social ulighed i adgang til sundhed, men der registreres udelukkende navn og cpr-nummer i klager. Deraf kender vi ikke til sammenhænge mellem socialt differentierede patienter og utilstrækkelige indlæggelsesforløb. I forlængelse er grupper i samfundet underrepræsenteret i forskning, hvilket bl.a. er påvirket af faktorer som etnicitet, køn, alder og uddannelse.
Klager er underudforsket i forskningsmæssig sammenhæng, men har potentiale til at give et såkaldt ucensureret indblik i patient- og pårørende perspektiver, som kan danne grobund for at forbedre kvaliteten og øge lighed i pleje og behandling. Ved at få indblik i tværgående, dybdegående og bagvedliggende årsager til klager, er formålet med dette projekt at skabe ny viden om relevante indsatsområder indenfor social ulighed i adgang til sundhed. Social ulighed i adgang til sundhed forstås derfor ud fra præmissen om at utilstrækkelige indlæggelsesforløb ikke kan analyseres isoleret, men er medskabt af det samfund og de institutioner, vi er en del af.
Datamaterialet består af klager både indgivet til hospitalsledelse (serviceklager) og Styrelsen for Patientklager (patientklager) samt patient- og pårørendeinterview, hvor vi har særligt fokus på at inkludere en bred repræsentation af grupper i samfundet. På baggrund af fundene, samles sundhedspersonaler på tværs af afdelinger, faggrupper og ledelseslag i fokusgrupper og i en sammenskabelsesproces udvikles relevante og differentierede interventionstiltag og fokusområder.
Resultaterne fra projektet bidrager til ny viden om ulighed i adgang i sundhed, som på sigt kan ekspanderes til Region Hovedstaden, og undersøges på nationalt plan. Lokalt skal det danne baggrund for en bæredygtig og lighedsorienteret sundhedsintervention, som udformes og testes i næste fase. Målet for projektet er en reduktion af patientklager og konflikter i indlæggelsesforløb hvilket vil have en økonomisk effekt samt øge både patient- og personaletilfredshed.