Er der forskel på traditionelle mejeriprodukter og plantebaserede alternativers indvirkning på den akutte knoglemodellering?

Forskning

Vores knogleremodellering er en konstant proces af knogleresorption og knogleformation. 
Knogleresorptionen varierer i løbet af døgnet og er høj om natten, når vi ikke indtager føde, og den reduceres om dagen, når vi spiser. Den daglige knoglereduktion ser ud til at være medieret af en række tarmhormoner, som netop udskilles til blodbanen som respons på fødeindtag. 

I de sidste ti år har salget af plantedrikke som alternativer til komælk haft en tocifret vækstrate mens salget af mejeriprodukter har oplevet et fald. Plantedrikkene har været i de fleste danske supermarkeder siden 1988 og er populære bland danskerne, alligevel findes der endnu ingen forskning, der undersøger hvilken konsekvens det har for vores knogler, at så mange vælger at udskifte komælken. 

Derfor vil dette projekt undersøge om der er en forskel i traditionelle mejeriprodukter versus plantebaserede mælkealternativers effekt på den akutte knoglesundhed. 
Studiet er udformet som et randomiseret, kontrolleret overkrydsningsforsøgsdesign, udført på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. 

Projektets hypotese er at komælk er bedre for vores akutte knogleremodellering og derved den akutte knoglesundhed, sammenlignet med plantebaserede drikke. Ønsket er at kunne afslutte projektet med en anbefaling om hvilket produkt man bør indtage, for at styrke sin akutte knoglesundhed bedst muligt. 

Projektet varer 8 måneder og vil rekruttere 12 frivillige forsøgspersoner, raske mænd, i en alder fra 18-35 år med BMI 22-28 kg/m2, der hver gennemgår forsøgets fire testprodukter; letmælk, kernemælk, soyadrik og havredrik, fordelt ud over fire forsøgsdage for hver testperson. Forsøgspersonerne vil således fungere som sin egen kontrol, for at undgå risikoen for fejlagtig indflydelse på resultaterne af interindividuelle variationer. Mellem hver forsøgsdag efterfølger en udvaskningsperiode på minimum 7 døgn.   
Forsøgspersonen møder på ind de fire testdage, efter at have været fastende natten over (10 timer) og får anlagt et perifert venekateter i den ene albuebøjning til udtagning af blodprøver. Der tages fasteblodprøver hvorefter forsøgspersonen vil indtage det standardiserede testprodukt i løbet af 10 minutter. Over de næste 5 timer tappes blodprøver jævnligt til undersøgelse. 

Forsøgets primære endepunkter er niveauerne af knoglemarkører (for hhv. knogleresorption og -absorption) målt i plasma, samt calcium- og fosfatændringerne i plasma. Styrkeberegning er lavet ud fra tidligere studier, der viste at ved fødevareindtag opnås en 50 % hæmning i resorptionen for plasmaniveauerne af knoglemarkørerne. Da forskellene viser sig så store, behøves 12 forsøgspersoner for at kunne vise en eventuel forskel.