Helsefondens sidste 'efterlønner' fylder 100 år
Hun er den sidste, der modtager denne efterløn, som fonden
kunne tildele tidligere ansatte ved sygekasserne.
Håret er hvidt, der er spil i øjnene, og stemmen knækker fra tid til anden over i en hjertevarm latter. Emmi Hansen har haft et langt liv og ikke nok med, at hun 24. december fylder 100 år, så er hun også den sidste, der hver måned modtager en lille efterløn fra Helsefonden.
Helsefondens formue kommer fra de tidligere private sygekasserne, som i 1973 blev nedlagt og erstattet af den offentlige sygesikring. De mange penge, som sygekasserne rådede over blev lagt over i en fond - Sygekassernes Helsefond - i dag Helsefonden.
Efterlønnen blev skrevet ind i fundatsen som en del af fondens formål og var noget som tidligere ansatte ved sygekassen kunne søge om at få.
Det er derfor Emmi Hansen den dag i dag hver måned modtager 1606,62 kr. fra Helsefonden. Hendes mand Agnar Hansen var i mange år ansat som forretningsfører ved sygekassen i Bylderup-Bov i Sønderjylland, og da han døde overgik efterlønnen til hans enke. Men Emmi Hansen er ikke bare modtager af helsefondens efterløn, hun var også en aktiv hjælp, da hendes mand blev ansat ved sygekassen i Bylderup-Bov i Sønderjylland.
”Det startede som en bibeskæftigelse, som vi kørte hjemmefra. Min mand arbejdede som bogholder ude hos forskellige virksomheder, så det var mig, der passede sygekassen og sørgede for at udbetale penge til folk, når de kom og skulle have lægeregningen eller andet refunderet,” siger Emmi Hansen.
Agnar og Emmi Hansen boede i Bylderup-Bov med deres to børn – sønnen Flemming og datteren Else – først i en lille lejlighed og senere i et hus, som de selv byggede. Else Hansen husker udmærket, hvordan hendes mor hjalp til med at betjene byens borgere, når de kom i sygekassen. Egentlig havde de en opkræver, der cyklede rundt til medlemmerne og indhentede deres månedlige betaling til sygekassen, men dem der ikke var hjemme, når han kom, tog selv turen ned til familien Hansens hus, hvor Emmi tog imod pengene.
”Det var jo en lille by og alle kendte alle, og alle kendte i hvert fald mine forældre, fordi de administrerede sygekassen,” siger Else Hansen.
”Grænsevagterne kendte hende, og de fik altid en sludder - ofte om noget der omhandlede et eller andet praktisk i forhold til sygekassen, men de gennemsøgte aldrig hendes bil.”
Smuglede spiritus
Men det var ikke bare folk lokalt i Bylderup-Bov, der kendte Emmi og Agnar Hansen. Else Hansen husker, hvordan de, når de tog til Tyskland for at handle, altid fik en snak med grænsevagterne, der ofte havde praktiske spørgsmål vedr. sygekassen. Den forbindelse havde en fordel.
”Min mor smuglede spiritus over grænsen – altså bare en flaske eller to ad gangen. Dengang måtte vi ikke have noget med, og det var meget billigere i Tyskland. Grænsevagterne kendte hende, og de fik altid en sludder - ofte om noget der omhandlede et eller andet praktisk i forhold til sygekassen, men de gennemsøgte aldrig hendes bil,” siger Else Hansen.
Om der er en direkte sammenhæng mellem sygekassen og grænsebetjentenes manglende trang til at tjekke Emmi Hansens indkøb, lader vi stå hen i det uvisse. Men historien vidner om, at de ansatte i sygekasserne havde en betydelige berøringsflade i lokalsamfundet. På et tidspunkt blev nogle af grænsevagterne skiftet ud med frisk blod fra København, og da det skete, stoppede Emmi med at smugle spiritus.
”Så turde hun ikke længere, for så kendte hun jo ikke dem, der stod ved grænsen,” siger Else Hansen.
Fra Bylderup-Bov til Tinglev
Senere blev sygekassen et fuldtidsarbejde og Agnar Hansen stoppede sin metier som bogholder. Herefter havde hans hustru ikke længere noget med den daglige drift af sygekassen at gøre.
”Det udviklede sig, og på et tidspunkt lagde de også nogle af sygekasserne sammen, og flyttede det til Tinglev,” siger Emmi Hansen.
Ifølge Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenrå blev Tinglev Sygekasse oprettet 1. januar 1970 ved en sammenlægning af Tinglev Sogns Sygekasse, Bjolderup Sogns Sygekasse, Bylderup-Burkal Sygekasse, Ravsted Sogns Sygekasse og Uge Sogns Sygekasse.
”Jeg mangler ikke penge, jeg mangler mit helbred,”
Tinglev Sygekasse blev nedlagt pr. 1. april 1973. Agnar Hansen arbejdede herefter i nogle år i kommunen, indtil han gik på pension.
”Han var glad for jobbet, og den lille efterløn har da også været fin at få, selvom det primært var i de unge år, at vi havde brug for ekstra penge, siger Emmi Hansen.
Hun har modtaget efterlønnen siden 1993, men skal hun være helt ærlig, så gør 1600 kr. om måneden ingen forskel for en på 100 år.
”Jeg mangler ikke penge, jeg mangler mit helbred, siger hun og ler med sin lyse latter.
Hun har ellers klaret sig selv i sit eget hjem i Valby indtil foråret 2021, men nu er hun flyttet på plejehjem. Hun har brækket den højre hofte to gange, så hun har svært ved at komme rundt.
Hun synes, hun har levet livet og vil gerne herfra.
”hundrede år,” siger hun med sønderjysk klang. ”Det er jo vanvittigt.”
Vanvittigt eller ej, så er det realiteten. Og fra Helsefonden skal der lyder et stort og velmenende tillykke. Vi lover at blive ved med at udbetale 1606,62 kr til Emmi så lang tid hun må være iblandt os. For når Emmi tager herfra, forsvinder et lille stykke af Helsefondens historie sammen med hende. Men vi er glade for, at vi nåede at møde hende og høre historien om hende, Agnar og sygekassen i Bylderup-Bov og Tinglev.