En af fondens første bevillinger resulterede i efterløn til danskerne og med tiden et nyt syn på begrebet aldring
Af Nanna Stærmose
Foto: Helsefonden/Artyom Kabajev on Unsplash
”Det havde en kæmpe betydning at få den bevilling.
Han har brugt det meste af sit forskerliv på at undersøge, hvorfor nogle lever længere, mens andre står af livet tidligt. I dag er Bernard Jeune lektor emeritus, og kan se tilbage på en lang karriere inden for aldringsforskning, der ifølge ham selv bl.a. har bidraget til, at vi i dag har en mindre grad af aldersdiskrimination fx i sundhedsvæsnet.
Gennem årene har han sammen med sine forskerkolleger modtaget mange fondsbevillinger fra både ind- og udland, men som unge forsker, var det anderledes.
Det havde en kæmpe betydning at få den bevilling,” siger Bernard Jeune.
Bevillingen som Bernard Jeune refererer til kom fra Sygekassernes Helsefond. Det var i 1974. Blot et år efter at fonden var blevet etableret modtog Bernard Jeune 158.970 kr. til en undersøgelse vedr. førtidspensionering og dødelighed blandt fagorganiserede ufaglærte arbejdere.
Vi sidder på Helsefondens kontor og kigger i fondens første bevillinger.
”Jeg var blevet kontaktet af fagforbundet SID (nuværende 3F), som oplevede, at en markant andel af deres medlemmer måtte på førtidspension – det ledte til en række rapporter om arbejdsmiljø,” siger Bernard Jeune.
Han lader blikket løbe nedover de gamle bevillinger og kommenterer med entusiasme i stemmen, hver gang han støder på et navn, han kender. Der er mange kolleger i Helsefondens arkiv.
Fra forskning til efterløn
I de efterfølgende år fik han flere bevillinger til projektet fra Helsefonden, og efter nogle års arbejde viste det sig, at årsagen til de mange førtidspensioner var reel nedslidning – typisk i bevægelsesapparatet. Resultaterne kom ifølge Bernard Jeune til at spille en væsentlig rolle for den kommende efterlønsreform.
Han fortæller om et møde på Langsøhus i Silkeborg (daværende SIDs kursusejendom. red). Her drøftede han muligheden for tidligere pension til mennesker, som var nedslidte. Ved bordet sad udover ham selv miljøkonsulent i SID Magnus Demsitz (S), formand for SID Erik Bording, næstformand for Socialdemokratiet Inge Fischer Møller(S) og professor i epidemiologi Johannes Ipsen, der også var Bernard Jeunes mentor.
”Vores oplæg blev herefter behandlet i LO’s hovedbestyrelse og derfra sendt videre til Folketinget. Det førte til den efterlønsreform, som Folketinget vedtog i 1978,” siger Bernard Jeune.
I det oprindelige oplæg gik forslaget på, at efterløn skulle være forbeholdt dem med mindst 40 år på arbejdsmarkedet, men sådan blev det ikke, og det ærgrer Bernard Jeune i dag.
”Hvis de havde taget det med, så tror jeg, at vi stadig ville have haft efterlønnen, for så havde det kun været forbeholdt dem, der var reelt nedslidte,” siger han.
Da jeg var ung læge opererede man ikke en 90-årig med hoftebrud. De blev blot lagt i seng mens bruddet helede, hvilket ikke sjældent endte med, at personen døde af en blodprop eller af en anden årsag. I dag kan en 90-årig have nogle gode år foran sig.
Fra nedslidte til 100-årige
Hvordan Bernard Jeune kom fra at forske i ufaglærtes nedslidning og dødelighed til aldringsforskning har sin egen historie.
I 1989 var det kommet på tale at lukke lægestudiet på Odense Universitet, hvor Bernard Jeune arbejdede. Det fik daværende dekan på det Sundhedsvidenskabelige fakultet Mogens Hørder til at samle alle de små institutter i større institutter samt at skabe en række forskningsflagskibe. Det resulterede i etableringen af dels Institut for Sundhedstjenesteforskning, dels det første Aldringsforskningscenter, begge ledet af Bernard Jeune i de første 10-15 år.
Der er siden sket en stor udvikling på aldringsområdet og ifølge Bernard Jeune har vi i dag et helt andet syn på aldring end tidligere.
”Da jeg var ung læge opererede man ikke en 90-årig med hoftebrud. De blev blot lagt i seng mens bruddet helede, hvilket ikke sjældent endte med, at personen døde af en blodprop eller af en anden årsag. I dag kan en 90-årig have nogle gode år foran sig,” siger han.
Det ekstreme eksempel er den hidtil længstlevende kvinde – franske Jeanne Calment som døde i 1997 122 år gammel. Da hun var 115 faldt hun og fik et brud på hoften, men blev opereret, og selvom hun herefter mest sad i en kørestol måtte operationen opfattes som vellykket. Bernard Jeune besøgte Calment i 1995 - et møde han beskriver i sin bog Længe Leve!?, der udkom i 2001.
”Man skal uden tvivl have nogen livsvilje for at kunne leve i mere end syv år efter en sådan operation i så høj en alder.” skriver han om episoden i bogen.
Hvis du kan rejse dig fra stolen uden problemer, og du tillige er relativ åndsfrisk, så har du gode chancer for at leve endnu længere og tillige også kunne nyde de sidste år
De 100-årige optog allerede Bernard Jeune i 1970’erne. Men dengang var der ikke 100-årige nok til et validt empiriske grundlag. Men tiden arbejdede med forskeren, og i midten af 1990’erne kunne han sammen med sin kollega professor James Vaupel og geriateren Karen Andersen-Ranberg starte det første studie af 100-årige. Senere blev det til flere kohortestudier af 90-og 100-årige sammen med professor Kaare Christensen, der i dag har overtaget ledelsen af Dansk Center for Aldringsforskning. Det store spørgsmål var, hvorfor nogle lever så mange år længere end andre af deres generationsfæller?
Født 1943, cand. med, Lektor emeritus ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
Var med til at etablere instituttet og det første aldringsforskningscenter, der i dag ledes af forskerkollegaen professor Kaare Christensen under navnet Dansk Center for Aldringsforskning
Modtog en af Helsefondens første bevillinger i 1974 til en undersøgelse vedr. førtidspensionering og dødelighed blandt fagorganiserede ufaglærte arbejdere.
Modtog i 1998 Helsefondens forskerpris
Du skal kunne rejse dig op fra stolen
Der findes ikke et entydig svar på spørgsmålet. Forbedring i levevilkår, uddannelse og livsstil er væsentlige faktorer. Men når et menneske først kommer op over de 90 år – de såkaldte længelevere, så er det andre ting, der spiller ind i forhold til om du for eksempel runder 100 år.
”Risikoprofilen er anderledes for denne gruppe. Rygning, der ellers er den største livsforkorter spiller ikke en stor rolle for en på 90 år, det gør funktionsevnen til gengæld. Du skal kunne det her,” siger Bernard Jeune.
Han rejser sig fra stolen i et hug og smiler tilfreds.
”Hvis du kan rejse dig fra stolen uden problemer, og du tillige er relativ åndsfrisk, så har du gode chancer for at leve endnu længere og tillige også kunne nyde de sidste år.”
Men det handler ifølge Bernard Jeune også om andre ting – bl.a. livsvilje og dette at have noget at leve for – for eksempel at se sine børnebørn og måske oldebørn vokse op. Det sagt, så bliver der hele tiden gjort nye opdagelser.
”Vi ved mere i dag, men der er stadig meget at undersøge. Min kollega Kaare Christensen har bl.a. fundet ud af, at hvis vi ser yngre ud end andre i samme alder, så har vi større sandsynlighed for at leve længere.”
Aldring er fascinerende, og det er ikke svært at forstå, at Bernard Jeune har brugt så mange timer af sit eget liv på emnet. I dag er det også et felt, der nyder stor bevågenhed og dermed også bliver begunstiget med forskningsmidler. Alligevel har den ældre forsker et råd til Helsefonden i anledning af fondens jubilæum.
”Bliv ved med at give jeres mindre bevillinger til de unge forskere, som ofte har svært ved at få midler fra forskningsrådet. Dem kan I være med til at hjælpe i gang, ligesom jeg selv blev hjulpet i gang dengang i 1974,” siger han.
Og en anden ting.
”Giv plads til at de også kan forfølge et sidespor – det er ofte her de nye opdagelser gøres, siger Bernard Jeune.