Det støtter vi

Ældre med kræft har ofte flere samtidige sygdomme og kan være skrøbelige med større
risiko for at få komplikationer af kemoterapi. Det medvirker til, at behandlingen ofte må
afbrydes, at patienterne får mindre aggressiv eller slet ingen kemoterapi, hvilket går ud
over behandlingseffekten. De mest kendte bivirkninger ved kemoterapi er træthed og
kvalme, men mange lider også af tab af muskelmasse og -styrke, svimmelhed, samt
nervebetændelse i fødderne, som kan medføre nedsat balance og gangusikkerhed, øge
risikoen og bekymring for fald samt påvirke livskvaliteten. Både funktionsbegrænsninger
og lav muskelmasse er forbundet med lavere generel overlevelse blandt kræftpatienter.
Der er derfor et stort behov for at sætte ind med opsporing, forebyggelse og behandling
af tab af muskelmasse, svimmelhed og gangusikkerhed blandt ældre med kræft.
Tab af muskelmasse og -styrke, svimmelhed og gangusikkerhed er symptomer, der kan
være svære at beskrive for den ældre og har hidtil ikke være et fokusområde indenfor
kræftbehandling af ældre. Opspores symptomerne ikke betyder det, at patienterne ikke
får tilbud om videre undersøgelse og behandling af disse.
Træning kan bedre muskelstyrke, svimmelhed, gang og balance hos ikke-kræftsyge
ældre og ældre med skade på ligevægtsorganet. Det er derfor relevant at undersøge om
tidlig, målrettet træning har samme effekt på ældre med kræft, så påvirkning af
svimmelhed/balanceusikkerhed og bekymring for fald mindskes og livskvaliteten øges
samtidig med, at balance og muskelstyrke bedres og risikoen for fald mindskes.
Projektet består af 150 patienter >65 år med kræft i tyktarmen, som skal starte
kemoterapi. Patienterne fordeles tilfældigt 1:1 i en trænings- og en kontrolgruppe. Begge
grupper testes ved start, 3 og 6 måneder for balance, blodtryksregulation, nervefunktion
og funktion af ligevægtsorganet, muskeltests, biomarkører for muskeltab og inflammation
samt patienternes egen vurdering af svimmelhedspåvirkning, bekymring for fald og
livskvalitet. Kontrolgruppen får sædvanlig behandling og ved fund af
behandlingskrævende sygdom, vejledes patienterne til videre behandling.
Træningsgruppen modtager træning af balance, svimmelhed, gangfunktion og
muskelstyrke 1 time 3 gange/uge i 3 måneder. Træningen ledes af to fysioterapeuter med
mange års erfaring indenfor området. Alle patienter tilbydes kommunal træning efter
projektperioden.
Projektet er til vores viden det første i verden til at sætte fokus på de langtidsbivirkninger
mange ældre får efter kemoterapi med nedsat gangfunktion og faldrisiko. Primære
effektmål er ændring i gående balance efter 3 måneder. Sekundære effektmål er
ændringer i påvirkning af svimmelhed/fysisk usikkerhed, bekymring for fald, ændringer i
perifer nerve- og autonom funktion, sværhedsgrad af nervebetændelse ved 3 og 6
måneder og ændringer i muskelstyrke.

Formålet med projektet er, at nedbringe antal nye tilfælde af HPV-relaterede kræftformer blandt borgere med etnisk
minoritetsbaggrund og socialt sårbare danskere ved målrettet undervisning om
HPV-relateret sygdomme til børn og forældre kombineret med skolebaseret
HPV-vaccination. HPV er en seksuelt overførebar virus, der kan forårsage kræft i livmoderhalsen samt
kræft i svælg, endetarm og ydre kønsorganer. Hvert år er der lidt over 800 nye
HPV-relaterede kræfttilfælde i Danmark.
HPV-vaccination er effektiv og gratis i Danmark. Alligevel bliver 30% af de unge etniske
minoritetskvinder hverken HPV-vaccineret eller screenet for livmoderhalskræft. En
tendens der også ses blandt piger fra udsatte, danske familier. Børn med etnisk
minoritetsbaggrund deltager ikke i HPV-vaccination blandt andet på grund af deres
forældres manglende kendskab til HPV og HPV-vaccinens gavnlige effekter, tabuer
relateret til sex samt generel mistillid til det offentlige sundhedsvæsen.
Vi vil tilbyde skolebaseret HPV-undervisning til forældre og børn kombineret med
skolebaseret vaccination af alle børn i 5. klasse på aarhusianske skoler med flere end
25% etniske minoritetsbørn. HPV-rådgivning af forældre vil bestå af mundtlig og skriftligt
materiale. HPV-undervisning af børn vil foregå kønsopdelt varetaget af
sundhedsplejerske. HPV-vaccination vil foregå i skoletiden ved sundhedsfagligt
personale. Projektet baseres på teorier og nyeste metode om brugerinddragelse og
komplekse interventioner samt udvikles med lokale repræsentanter.

Urinvejsinfektioner (UVI) har en årlig forekomst på 10 procent blandt ellers raske kvinder, og
UVI er den næst hyppigste årsag til udskrivelse af antibiotika i Danmark. UVI kan være
lokaliseret til enten de nedre urinveje (blærebetændelse) eller de øvre urinveje
(nyrebækkenbetændelse) og kan føre til urosepsis (blodforgiftning udgået fra urinvejene).
Langt størstedelen af disse infektioner er forårsaget af coli bakterier. Infektionen rammer
kvinder hyppigere end mænd og optræder med forskellig hyppighed i forskellige
aldersgrupper. Der ses en øget forekomst af UVI blandt kvinder i 20’erne samt en generel
stigende forekomst fra overgangsalderen. UVI anses for at være en ubehagelig, men ikke
livstruende infektion, der ofte medfører behandling med antibiotika. Tilbagevendende UVI
rammer 10-40 procent af kvinder, hvilket medfører betydelig kortvarig sygelighed, nedsat
livskvalitet samt ofte forebyggende langtidsbehandling med antibiotika. Det seneste årti er
der set en stigning i forekomsten af UVI med antibiotikaresistente bakterier. De
samfundsøkonomiske omkostninger af UVI er betragtelige for såvel patienten som
samfundet.
Projektet vil give et unikt indblik i udviklingen af samfundserhvervet UVI blandt kvinder
over tid og vil indsamle værdifulde data om risikofaktorer, forekomsten af
tilbagevendende UVI samt afdække de samfundsøkonomiske omkostninger af UVI.
Gennem sundhedsregistre vil vi kunne følge mønstre med UVI efterhånden som
livsstilssygdomme som sukkersyge og forhøjet blodtryk samt andre sygdomme som kræft
og forskellige medicinske behandlinger øger risikoen for UVI. Det vil være muligt at
identificere grupper af patienter, hvor UVI-forebyggende non-antibiotiske behandlinger vil
kunne anvendes.

Et stigende antal børn og unge i Danmark diagnosticeres med en psykotisk lidelse.
Psykose i de tidlige ungdomsår er en alvorlig tilstand med store konsekvenser for
individet og familien samt store samfundsmæssige omkostninger. Psykose med debut før
18 år har ofte en ringe prognose med langvarige sygdomsforløb, udtalt funktionstab og
tilhørende stort sundhedsydelsesforbrug samt øget risiko for marginalisering, misbrug og
selvmord.
Børn og unge med psykose, herunder skizofreni, er en sårbar patientgruppe, som
sjældent indgår i kliniske forsøg, hvilket afspejler manglen på evidensbaserede og
effektive behandlingstilbud. Vi har udviklet en ny behandling ’OPUS YOUNG’ (OY) til børn
og unge målrettet mod at højne de unges funktionsniveau og selvstændighed.
Nærværende projekt vil sammenligne OY-behandlingen med standardbehandlingen, der
aktuelt gives til børn og unge med psykose. Viser OY-behandlingen positive effekter kan
dette projekt sikre, at vi efter afslutning kan gå videre med en bred implementering af
OY-interventionen nationalt til gavn for børn og unge og deres pårørende.
 

Formålet med TEENS-studiet er at undersøge, om en internet-baseret terapi, Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents (ERITA), er en effektiv behandling til selvskadende unge. ERITA udspringer af kognitiv- og dialektisk-adfærdsterapi, og bygger på viden om, at en forbedret evne til følelsesregulering mindsker risikoen for selvskade og anden destruktiv adfærd. Forældrene tilbydes internetbaseret psykoedukation samt færdigheder i at møde deres barn på validerende vis. TEENS-studiet bliver et randomiseret, kontrolleret studie, der måler effekten af ERITA som tillægsbehandling til standardbehandling sammenlignet med en kontrolgruppe, som i tillæg til standardbehandling skal skrive dagbog.

Selvskade er et stigende problem blandt unge både i Danmark og i resten af verden. En nylig dansk undersøgelse viser, at omkring hver femte elev i 9. klasse med vilje har skadet sig selv ved fx at skære, brænde eller slå sig selv. Andre danske undersøgelser dokumenterer, at 22-32% af de danske unge har erfaring med direkte selvskade.
En vigtig definitorisk afgrænsning er en skelnen mellem ikke-suicidal og suicidal selvskade. At skære sig overfladisk for at håndtere negative følelser, er noget kvalitativt andet end et selvmordsforsøg, som udføres med intention om at gøre en ende på livet. Med tiden mister selvskade sin følelsesregulerende effekt, og herefter øges risikoen for selvmord med en faktor 12.
Selvskade må ses som et alvorligt tegn på mistrivsel, og hvor man tidligere så selvskade primært blandt psykiatriske patienter, ses det nu i en bredere del af befolkningen; tilsyneladende velfungerende unge, der synes at klare sig godt socialt og uddannelsesmæssigt, skader sig selv med jævne mellemrum for at reducere oplevelsen af negative følelser.
I Danmark er de nuværende behandlingsmuligheder for selvskade begrænsede. De behandlingsmetoder, der tilbydes i psykiatrien, er ikke direkte målrettet selvskade, og de er intensive, langvarige og kræver højtspecialiseret personale. Ydermere viser en undersøgelse, at kun 30% af de danske kommuner har tilbud til selvskadende unge, og disse er uensartede og tilfældige. Der er med andre ord stor mangel på effektive og mindre indgribende behandlingsmetoder, der kan være tilgængelige for et stort antal unge.
Vi har fået bevilliget midler fra satspuljen til at oprette et ”Team for selvskade” med fire behandlere i børne- og ungdomspsykiatrien i Region H. Dette team får til opgave at tilbyde målrettet behandling til selvskadende unge i psykiatrien med ERITA som ”tillægs-behandling” til vanlig behandling samt at opkvalificere ansatte i psykiatrien.
Formålet med TEENS-studiet er at afprøve, om ERITA er en effektiv behandling af selvskade hos unge i alderen 13-17 år. ERITA er en 12-ugers, internetbaseret behandling, som retter sig både mod den unge og dennes forældre. De virksomme elementer i ERITA er udvikling af færdigheder i følelsesregulering og krisehåndtering. Forældrene tilbydes internetbaseret undervisning vedrørende selvskade samt færdighedstræning i validering.

Mindst 40.000 personer i Danmark har en dobbeltdiagnose. Patienter med dobbeltdiagnose falder mellem de berømte stole i det danske behandlingssystem, hvor misbrugsbehandling er placeret i kommunerne og den psykiatriske behandling i regionerne. Dette betyder at mange patienter modtager en afbrudt eller ikke-optimal behandling, og at nogle slet ikke får behandling. Til trods for politisk bevågenhed har der ikke i samme grad været forskningsmæssigt fokus på gruppen.

Dette skyldes bl.a. at gruppen er meget uensartet og omfatter fra den ene ende af spektret alvorlig psykiatrisk sygdom, som skizofreni i kombination med samtidig afhængighed eller skadelig brug af rusmidler til i den anden ende af spekteret lettere psykisk lidelse og brug af rusmidler. Samtidigt med, at vi har en uens defineret gruppe, mangler der viden om prognose og om hvorvidt prognosen er blevet bedre eller dårligere over de sidste 10-20 år. Vi har således ikke en baseline for at vurdere, om de mange initiativer, som opstartes for gruppen, har en positiv eller negativ effekt. 

Den anbefalede behandlingsorganisering i Danmark og andre europæiske lande er integration af behandling for de to problematikker. Til trods for denne anbefaling er udbredelsen af integreret behandlingen stærkt begrænset, og evidensen for behandlingens effekt er baseret på få mindre studier, som viser en moderat effekt på misbrug, kriminalitet og brug af sundhedsydelser.  Afd. M er en højt specialiseret enhed i Region Hovedstadens Psykiatri, og er den eneste sengeafdeling i Danmark, hvor integration af behandling for både psykisk sygdom og misbrug er hovedfokus. En systematisk undersøgelse af effekten af behandling på afd. M vil give os nødvendig viden om integration af behandling virker i Danmark.

Der er altså at gøre med to centrale videnshuller. Man mangler både basal viden om dobbeltdiagnosegruppen; dens karakteristika og prognose. Og man mangler viden om, hvorvidt integreret behandling er det mest effektive behandlingstiltag. REsearching Dual Diagnosis – Prognosis And Characteristics (REDD-PAC) projektet handler netop om disse to områder.

Formålet med projektet er derfor todelt.

1. Beskrive hvor mange i hele den danske befolkning, der har dobbeltdiagnose, karakterisere undergrupper og undersøge psykiatrisk, somatisk og social prognose for på denne måde at skabe et solidt vidensgrundlag dels om gruppen i sig selv og dels for vurdering af interventioner fremadrettet

2. Undersøge korttids- og langtidseffekten af integreret behandling på afd. M med henblik på at kunne afgøre om integreret behandling er bedre end andre former for behandling. Denne viden skal være med til at sikre og understøtte, at patienter med dobbeltdiagnose får den bedste og mest effektive behandling og på sigt kan leve et liv uden psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet

Projektets baserer sig på data fra de danske registre fra perioden 1980-2017 samt omfattende data på de ca. 2800 patienter, som har været indlagt ca. 5000 gange på afd. M i perioden fra 2002 til 2017.