Helsefonden
Helsefondens formål er at støtte forskning og udvikling indenfor det sociale og sundhedsmæssige område.

Helsefonden blev oprettet i 1973 under navnet Sygekassernes Helsefond, da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring. Midlerne fra sygekasserne indgik i fonden. Det er afkastet af denne formue, der hvert år uddeles indenfor det sociale og det sundhedsmæssige område i Danmark.

Helsefonden sikrer, gennem sine uddelinger, at der hvert år bliver forsket og udviklet inden for det social- og sundhedsfaglige område. Bevillingerne kan ses på hjemmesiden under menupunktet Bevillinger.  

Helsefonden uddeler for 18 mio. kr. til forskning 

På bestyrelsemødet i maj 2018, har bestyrelsen bevilget støtte for i alt 20.662.000 kr. til ansøgere inden for det sociale- og sundhedsmæssige område. Bevillingerne er fordelt med støtte på 18.073.000 kr. til forskningsprojekter og 2.589.000 kr. til øvrige projekter. Se mere om bevillingerne under menupunktet bevillinger

"En rolig nat - også for demente og hjerneskadede"

Når velfærden skal være innovativ, kan svaret også være en sammenrullet, forvasket dyne. Det viser erfaringer fra Herning, hvor ergoterapeuter har udviklet en ny måde at lejre borgere. læs mere her

Helsefonden bidrager til ny viden "Kondi og karakterer hænger sammen" 

Aalborg Universitet står bag "Sundhedsprojektet 3A", der er en undersøgelsen af konditallet hos 1.100 elever i 8. klasse i Aalborg Kommune. Sideløbende har forskerne fulgt elevernes karakterer og det viser sig, at der er en klar sammenhæng mellem de gode kondital og elevernes faglige præstationer. Forskningsprojektet er støttet med midler fra Helsefonden. Læs mere her    

Hjem til Alle Alliancen

Helsefonden har indgået et samarbejde med en række parter for at nedbringe antallet af unge hjemløse. Denne udfordring løses bedst i samarbejde mellem forskellige aktører i feltet, der kan komplementere hinandens viden, handling og midler. 

Alliancen vil samle alle dem, der kan og vil bidrage i en aktionsfokuseret alliance, der skal bekæmpe hjemløshed hos de unge.

Alliancen vil omdanne nationale og internationale analyser til konkrete aktioner, forstærke fælleskaber for og med unge hjemløse og forbinde eksperter, kommuner, erhvervsliv, uddannelser, organisationer og de unge hjemløse om løsninger på tværs af sektorer og tæt på de hjemløse.

Læs mere her


Helsefonden støtter ny metode til at bryde den sociale arv
Helsefondens bestyrelse har valgt at indgå et samarbejde med Helsingør Kommune og Lejre Kommune om at bryde den negative sociale arv.

Sammen med Socialt Udviklingscenter SUS afprøver de to kommuner en ny arbejdsmetode, collective impact, hvor offentlige, private og frivillige sætter fælles mål og går sammen om at løse et specifikt socialt problem.

I Helsingør er der fokus på "Et lettere liv", og en række partnere i Helsingør har en vision om at skabe bedre trivsel og mindske overvægt blandt børn og unge. Læs mere her


Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrister kan ses her

Ansøgninger
Der kan søges indenfor fondens fundats til såvel forskning som øvrige projekter.

Det vægtes, at projekterne indeholder nyhedsværdi, relevans og anvendelighed indenfor det sociale og sundhedsmæssige område.

I 2018 er der en forventning om at bevilge støtte til projekter for i alt
35 mio. kr.

Ansøgninger skal sendes til Helsefonden
Helsefonden
Fondenes Hus
Otto Mønsteds Gade 5,
1571 København V


Kontorets åbningstid er dagligt fra kl. 9.00 - kl. 15.00.




  






 
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Helsefonden
Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk, Copyright © 2018