forside   om fonden   bestyrelsen   nyheder & arkiv   ansøgning   bevillinger   projekter   tal & fakta  
 
  Presse august 2015
september 2013
Presse august 2013
Presse, december 2012
rehab pris 2012
rehab pris 2011
prisopgave 2011
rehab pris 2010
prisopgave 2010
prisopgave 2009
prisopgave 2008
arkiv
   25 mio. kr. til FCFS
   Børnefedme
   stresskonference
   demenskonference
   seksuelt misbrug
 
Status og perspektiver for stressforskningen i Danmark
- 15. april 2004
 
Forord
"Den 15. april 2004 afholdt Sygekassernes Helsefond i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed en konference med ovennævnte overskrift.

Baggrunden var, at de senere år har vist, at stress er et stort og tilsyneladende voksende problem i Danmark.

Derfor tog Sygekassernes Helsefond og Statens Institut for Folkesundhed initiativ til et samarbejde om status for stressforskningen i Danmark. Samtidig fik Statens Institut for Folkesundhed midler til en kortlægning af stressforskningen.

Dette har resulteret i en bog, hvor 76 forskningsprojekter er medtaget. Bogen blev uddelt på konferencen og er endvidere tilgængelig på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside: www.si-folkesundhed.dk.

 
 

Artikeloversigt

Stress hvad gør vi ved det?

Godt socialt netværk er god stress medicin

Vi har indrettet os mere tosset

Stress kan medvirke til udvikling af Alzheimer

Stressede nedprioriterer det der kan hjælpe

Kynisme både forsvar og årsag

Forandringer uden medarbejderinddragelse

Strategi og langsigtet planlgning efterlyses

Handlingsplan for mere stressforskning

 

 

Artiklerne er skrevet af forfatterne og Hanne Jervild, Sygekassernes Helsefond

Redaktion. Hanne Jervild

Layout og tryk: Bording

Udgivet af: Sygekassernes Helsefond www.helsefonden.dk  og Statens Institut for Folkesundhed, www.si-folkesundhed.dk
 
 
Konferencen blev afholdt med deltagelse af følgende oplægsholdere: 

- Præsentation af en kortlægning af dansk stressforskning

ved forskningsmedarbejder Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning

 

- Oversigtsforelæsning over international stressforskning samt indblik i svensk stressforskning. Hvad forskes der i, og hvordan er stressforskningen organiseret i Sverige

ved professor Töres Theorell, Karolinske Instituttet, Institutionen för Fölkhälsovetenskap, Stockholm

 

- Dansk stressforskning set fra en biomedicinsk synsvinkel

ved professor Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital

 

- Dansk stressforskning set fra arbejdsmiljøområdet

ved forskningsprofessor Tage Søndergaard, Arbejdsmiljøinstituttet

 

- Dansk stressforskning set fra en folkesundhedsvidenskabelig synsvinkel

ved forskningsmedarbejder Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed

 

- Dansk stressforskning set fra en psykologisk synsvinkel

ved professor Mogens Agervold, Psykologisk Institut, Århus Universitet

 

- Dansk stressforskning set fra en klinisk synsvinkel

ved overlæge Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus

 

- Afrunding

ved direktør Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed

  

For at kunne formidle indholdet af konferencens oplæg bredere, har vi valgt at udgive disse i artikelform.

Statens Institut for Folkesundhed takkes for godt samarbejde.

 

Sygekassernes Helsefond 
 
 
Selv om kun 3 % af danskerne mener, at det ideelle liv er to fuldtidsansatte forældre med børn i fuldtidsinstitution, så er det faktisk den måde, cirka 60 % af danske forældre lever på.
 
Det paradoks blev understreget i starten af maj 2004, hvor en Gallup-undersøgelse viste, at selv om halvdelen af alle danskere savner mere tid til familie og venner, og selv om mere end en trediedel synes, arbejdet fylder for meget, så er der næsten ingen, der gør noget ved det.
Det dilemma – mellem den adfærd, man foretrækker og den adfærd, man har – fyldte da også en del på den stresskonference, som Sygekassernes Helsefond og Statens Institut for Folkesundhed holdt i København den 15. april 2004.

Blandt andet fortalte forskningsmedarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, Naja Rod Nielsen, at det er god medicin mod stress at have gode venner, som man ser ofte, og at det er en god ballast, hvis man har tætte og hyppige relationer til sin familie. Men samtidig pegede konferencen på, at en del af problemet kan bestå i, at stærkt stressede mennesker ikke er tilstrækkeligt klar over sammenhængen mellem deres tilstand og deres egne prioriteringer.

Under alle omstændigheder var der stor enighed om, at det er bekymrende, at vi har fået os indrettet, så flere og flere har så svært ved at følge med, og at det skader både den enkelte, dennes familie og samfundet i øvrigt.

Spørgsmålet er, hvad der kan og skal gøres ved det. Hvad virker godt, og hvad virker mindre godt? Hvem skal påtage sig hvilket ansvar? Hvor meget af den sygelige stress kommer af uhensigtsmæssig indretning af samfund og arbejdsliv, og hvor meget er individuelt betinget?

Det må vi vide for at kunne sætte hensigtsmæssigt ind. Og det var det, der var ideen med konferencen – at få gjort status over den eksisterende og den manglende viden for derudfra at få udpeget, hvordan og under hvilke forudsætninger den manglende viden kan bringes til veje og nyttiggøres, så dem, der skal træffe beslutninger, får et mere kvalificeret grundlag at gøre det på.

Konferencen bød på mange spændende og tankevækkende indlæg fra områdets mest fremtrædende forskere. Og den viste, at selv om der gøres en stor indsats for forskning i stress, så er området stadig præget af en betydelig grad af vilkårlighed og relativt ringe langsigtet planlægning.

Det er vort håb, at konferencen og denne pjeces opsamling af de væsentligste indtryk kan fremme en større koordinering og en mere kvalificeret prioritering af området i fremtiden som et vigtigt bidrag til at undgå, at stress går hen og bliver en decideret folkesygdom.

 

Bestyrelsen for Sygekassernes Helsefond

- Inge Skjærris, formand 

 
 

Godt socialt netværk er god stressmedicin 

Hyppig kontakt til venner og familie er god medicin, hvis man vil modvirke stress, vi ser et tværsnitsstudie blandt erhvervsaktive danskere

 

Det er god medicin mod stress at have gode venner, som man ser ofte. Og det er en god ballast mod stress, hvis man har tætte og hyppige relationer til sin familie.Det fortalte forskningsmedarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, Naja Rod Nielsen, på stresskonferencen.Hun refererede til et omfattende tværsnitsstudie blandt erhvervsaktive danskere, som instituttet har stået for, og som tydeligt pegede på sammenhængen mellem menneskers sociale netværk og deres tendenser til at lide af stress.

 

Stressede singler

Af de mænd, der sjældent træffer venner, tilkendegav 17 %, at de led af stress, mens det kun var tilfældet for 10 % af de mænd, der mere end én gang om måneden er sammen med gode venner.

For kvindernes vedkommende er billedet knap så udtalt, hvorimod kvinder i særlig grad synes at være påvirket af stress, hvis de er uønsket alene. Hele 33 % af de kvinder, der er uønsket alene, føler sig stressede.

På den jobmæssige front er det især oplevelsen af ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver, der stresser. Næsten hver fjerde bliver altid eller ofte stresset ved følelsen af ikke at kunne nå det, man skal.Hvis det hele lægges sammen, viser de studier, som Naja Rod Nielsen fremlagde på konferencen, at 12 % af erhvervsaktive kvinder og 10 % af erhvervsaktive mænd oplever en dagligdag præget af stress. ”Og det i sig selv er jo ganske alvorligt ”, betonede hun.

 

Stressede selvstændige

Med hensyn til erhvervsgrupper er det især selvstændigt erhvervsdrivende med ansatte, der oplever stress, hvorimod det at have hjemmeboende børn tilsyneladende ikke betyder noget særskilt.”Det har jo ellers været en myte, at børnefamilier er særligt stressede. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet, i hvert fald ikke isoleret set. Det er alle de andre belastninger, der fører til stress – ikke det forhold, at der er børn i hjemmet.”

Ser man på den sociale rangstige, tyder den forskning, som Naja Rod Nielsen refererede til, på, at des højere man er på rangstigen, des mere stresset er man. Hun tilføjede dog, at stressrapportering var høj både blandt de højere socialgrupper og i grupper med belastende fysiske og psykiske arbejdsvilkår – ofte de lavere socialgrupper. Hun medgav desuden en deltager i konferencen, at den tilsyneladende større stressforekomst blandt højere socialgrupper godt kan hænge sammen med, at selve begrebet er mere kendt og mere brugt i de højere sociale lag end i de lavere.

”Vi har spurgt til folks egen oplevelse af stress. Hvis vi havde spurgt til mere specifikke symptomer, var resultatet muligvis blevet anderledes ”, sagde hun. 
 
 

Det grænseløse arbejde med uklare krav har fået os til at arbejde både længere og hurtigere end nogen før os

 

Aldrig før i historien har nogen været så tossede som os. Forskningsprofessor Tage Søndergaard Kristensen, Arbejdsmiljøinstituttet, lagde ikke fingre imellem i sit indlæg på stresskonferencen.Han mindede om, at vi for blot nogle få år siden havde en tradition med enten at arbejde hurtigt i kort tid eller langsomt i lang tid.

Eksempelvis var industriarbejdernes arbejdstid relativt kort. Så for at få mest muligt ud af ham, indførte man produktivitetsfremmende lønsystemer i form af akkord. I den anden yderlighed fandt man bonden, som stort set arbejdede altid, men som til gengæld gjorde det i et tempo – f.eks. afbrudt af søvn midt på dagen – der betød, at det var muligt at klare belastningen uden alvorlige konsekvenser. ”I dag gør vi begge dele. Vi arbejder både i et ekstremt højt tempo, og vi arbejder døgnet rundt. Så tosset har ingen generationer opført sig før ”, sagde Tage Søndergaard Kristensen.

 

Grænseløshed

Han uddybede sit synspunkt med at pege på, at det moderne arbejdsliv i stadig større udstrækning er præget af grænseløshed og uklare krav.”Det grænseløse handler om, at grænsen mellem arbejde og fritid og eller familieproblemer og arbejdsproblemer bliver stadig mere flydende. Desuden er arbejdslivet for stadig flere præget af en betydelig uforudsigelighed og en individualisering af krav og løsninger. Alt sammen fremmer det den belastende stress ”, slog Tage Søndergaard Kristensen fast.

Han illustrerede det med, at den nyeste arbejdsmiljøforskning har vist, at netop de uklare krav og uforudsigeligheden er det, der belaster allermest. Blandt andet har det vist sig, at en af de faggrupper, der føler sig mest stressede, er jordemødre. ”Det kom bag på os, men årsagen viser sig at være meget høje krav fra de gravide og deres familier. Det sætter en tyk streg under, at det ikke, som tidligere, primært er arbejdsgiveren, der stiller kravene. Det gør også – og hos nogle faggrupper især – klienterne og medarbejderne selv.”

 

Stressede børn

Tage Søndergaard Kristensen tilføjede, at den kraftigt stigende stress blandt mennesker på arbejdsmarkedet også fører til stress blandt børnene. Og hvad det har af samfundsmæssige konsekvenser, såvel socialt som økonomisk, kan man kun gisne om. Men at det er dyrt, meget dyrt, efterlod Tage Søndergaard Kristensen ingen tvivl om.

”Derfor er det også så himmelråbende absurd, at der er stærke politiske kræfter imod at få gjort noget ved det ”sagde han. Han henviste til, at forskning i stressbetinget arbejdsmiljø står meget langt nede på den politiske prioriteringsliste. 
 
 

Stress kan medvirke til udvikling af Alzheimer og Parkinson 

Stærkt stressbelastede celler kan forringe forsvarsmekanismer i cellerne på en måde, der øger risikoen for Alzheimer og Parkinson

 

Er Alzheimer og Parkinson stress-sygdomme?

Det spørgsmål er professor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed på Århus Universitetshospital, Niels Gregersen, fra tid til anden blevet stillet, og selv om han i sit indlæg på stresskonferencen afviste, at de to lidelser direkte kan betegnes som stresslidelser, pegede han dog på, at cellestress efter alt at dømme kan virke fremmende for netop Alzheimer og Parkinson hos mennesker, der i øvrigt er disponeret for det.

”Det ser ud til”, sagde han, ”at celler, der udsættes for stress gennem længere tid, har en tilbøjelighed til at overbelaste de dele af cellernes naturlige forsvarsmekanismer, som beskytter mod Alzheimer og Parkinson.”

Niels Gregersen fokuserede i sit indlæg på stress set fra en biomedicinsk synsvinkel, nærmere betegnet cellestress og dens konsekvenser.

”Uanset årsagen til stress påvirker den generne og kan være med til at nedbryde cellernes evne til at eliminere giftige stoffer, som kan være sygdomsfremkaldende”, forklarede han.

Han oplyste, at metoderne til at forstå de cellulære mekanismer er blevet betydeligt bedre i de senere år. Problemet er at tolke resultaterne, så det er muligt at bruge indsigten i en behandlings- og forebyggelsesindsats.

”Stærk stress kan så at sige belaste cellernes indre kvalitetskontrol, og det øger risikoen for alvorlige sygdomme. Men der er brug for betydeligt mere forskning – gerne tværfagligt – hvis vi skal komme de nødvendige skridt videre med at tolke rigtigt og dermed forebygge effektivt”, sagde Niels Gregersen 
 
 

Mange stressede mennesker aner ikke, hvad deres tilstand skyldes, så der er stor hjælp at hente alene i at hjælpe dem til at finde forklaringen, viser undersøgelse fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus

 

Det er relativt let at gøre noget ved sin stress, hvis eller når man finder ud af, hvad den skyldes.

Det er den ret entydige erfaring fra et forsøg på Stressklinikken på Hillerød Sygehus, som klinikkens leder, Bo Netterstrøm, skulle have fortalt om på stresskonferencen. Imidlertid blev Netterstrøm syg og kunne derfor ikke holde det planlagte indlæg. Men i en samtale efter konferencen fortalte han om sine erfaringer.

Forsøget omfattede 32 patienter, som var henvist til stressklinikken af egen læge, af arbejdspladsen eller af andre, og fælles for dem var, at de i meget ringe grad var bevidste om årsagen til deres tilstand.”Mange af dem havde en opfattelse af deres sygdom som noget, der var kommet til dem helt uforskyldt. Og hvis man har den opfattelse, føler man sig selvsagt heller ikke i stand til at gøre noget ved det”, siger Bo Netterstrøm.

 

Handlemuligheder

Det ændrede sig imidlertid, da medarbejderne på stressklinikken sammen med patienterne begyndte at analysere årsagen til deres stresstilstand.

”Da det gik op for patienterne, at deres tilstand var direkte forårsaget af den måde, de havde fået deres liv indrettet på, kunne de begynde at gøre noget. Og resultaterne var entydigt gode”, fortæller Netterstrøm.

Løsningen for de 32 mennesker var forskellig – fordi deres situationer var forskellige. ”Nogle få led så meget af depression, at de måtte henvises til medicinsk behandling. Andre havde så store vanskeligheder på jobbet, at de måtte kvitte det og søge et andet. Men størstedelen af patienterne kunne alene ved at ændre adfærd selv rette op på en meget betydelig del af den belastende stress.”

 

Perfektionister

For nogle var f.eks. øget motion en væsentlig del af løsningen.

”Det viser sig blandt andet, at dette at forbedre sin fysiske form har den betydelige sidegevinst, at kroppen bliver bedre til at regulere ens stresstilstand, blandt andet fordi blodtrykket falder væsentligt hurtigere hos et menneske i god fysisk form end hos et menneske i dårlig form.” For andre var det især jobbet, der skulle gøres noget ved.

”De 32 personer, vi havde fat i, var stort set alle karakteriseret ved at være perfektionistiske mennesker med betydelige faglige ambitioner, som de arbejdede meget hårdt og meget længe for at indfri”, fortæller Netterstrøm.

Det havde bare den uheldige konsekvens, at de nedprioriterede deres familie og deres fritidsinteresser.

”Med andre ord slækkede de på alle de ting, der kunne kompensere for deres belastning”, siger Bo Netterstrøm.

 

Arbejdsforbud

For disse mennesker var en del af løsningen at gøre dem begribeligt, hvordan tingene hang sammen og så sammen med dem lægge en plan for en fremtidig tilrettelægning af arbejds- og fritidsliv.

”For nogles vedkommende måtte vi simpelthen aftale decideret forbud mod at arbejde om lørdagen. Det var svært for dem, men når de mærkede, at det hjalp at komme væk fra det belastende arbejde, begyndte der at ske noget – i høj grad også mentalt. For de fleste mennesker er det nemlig en stor lettelse at opleve, at de selv kan gøre noget, så de kommer væk fra den vildfarelse, at stress er noget, der kommer til dem udefra, og som de hverken selv er årsag til eller kan gøre noget ved.”

Ud over disse forhold skulle en del af de 32 patienter ganske enkelt lære at slappe af.

”Det kan hovedparten af mennesker med stærk stress nemlig ikke”, fortæller Bo Netterstrøm. ”Så en væsentlig del af behandling er at træne helt konkrete afslapningsøvelser.”

Konklusionen på undersøgelsen på Hillerød Sygehus er, at det kan lade sig gøre at bekæmpe stress med ret enkle midler, når de går op for de stressede, at de selv har handlemuligheder, og når de oplever en mærkbar effekt.

”Det behøver ikke at være så professionelt alt sammen ”, pointerer Bo Netterstrøm. 

10 gode råd til at undgå stress

På stressklinikkens hjemmeside: www.stressklinik.dk kan man blandt andet finde en liste med 10 gode råd til at undgå stress. De ligger i direkte forlængelse af Bo Netterstrøms påpegning af stressede menneskers muligheder for selv at gøre noget og af andre menneskers muligheder for at forbygge.

De 10 gode råd er:

  1. Lær dine stresssymptomer at kende.
  2. Find ud af hvad det er, der stresser dig - familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre på det.
  3. Prøv at lade være med at stresse over småting, som du alligevel glemmer snart.
  4. Lad være med at tage sorgerne på forskud. Det sker måske alligevel aldrig.
  5. Accepter det uundgåelige.
  6. Kompenser på andre områder. Hvis du har det dårligt på jobbet, sørg for at have det godt med vennerne og familien. Eller omvendt.
  7. Tag imod omsorg. Det er godt at kunne læsse af.
  8. Vær realistisk, når du sætter dine mål.
  9. Få kontrol over livet. Prøv at ændre det der kan ændres, og accepter det der ikke kan.
  10. Tænk positivt, og værdsæt de gode ting i livet.

Kynisme, depersonalisering eller tilbagetrækning er hyppigt brugte forsvarsmekanismer blandt mennesker under hårdt pres – men det forstærker som regel problemet

 

Det er normalt, at mennesker, der føler sig hårdt pressede, reagerer ved følelsesmæssigt at trække sig ud af situationen og måske ligefrem indtage en kynisk og afstandtagende holdning til arbejdet eller den klient, elev eller patient, man har kontakt med.

Depersonalisering, hedder det også – dette at fjerne det personlige, herunder det personlige engagement, fra en situation. Men samtidig med, at det er en alment brugt forsvars mekanisme mod stress, er det også i sig selv en årsag til øget stress. ”Man taler i den sammenhæng også om kynisme”, sagde professor ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet, Mogens Agervold, i sit indlæg på konferencen.

”Det giver sig som oftest udtryk ved, at man for at beskytte sig mod de følelsesmæssige og vidensmæssige krav indtager en næsten fjendtlig holdning, det er ’klientens egen skyld’. Det er almindeligt, men problematisk, fordi det kan blive en måde at møde verdenen på også uden for arbejdssituationen. Det er det modsatte af engagement, og det optræder typisk, når man ikke mere har kontrol og/eller ikke mere kan overskue det, man er midt i. Det er belastende i sig selv at reagere sådan og på længere sigt fører det til forringet effektivitet og arbejdsglæde”.

 

Krav og ressourcer

Mogens Agervold refererede blandt andet til en undersøgelse blandt socialrådgivere, som har vist, at både personens vurderinger af psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og den følelsesmæssige grundstemning har betydning for forekomsten af stress og sygefravær. Eksempelvis er utilfredsstillende ledelsesformer mere belastende, når personen samtidigt følelsesmæssigt mangler glæde og er nedtrykt og måske er vred og bitter.

Den typiske konsekvens er det, der også går under betegnelsen udbrændthed. Ud over kynisme er det karakteriseret ved følelsesmæssig udmattelse og en nedvurdering af egen arbejdspræstation samt en betydeligt nedsat professionel kompetence.

Mogens Agervold efterlyste i forlængelse af denne beskrivelse mere forskning med fokus på det emotionelle element i stress. ”Hidtil har hovedfokus været på den kognitive vurdering. Men vi mangler i betydelig grad at se på den følelsesmæssige side af sagen også”, sagde han.

Det fik en af konferencens deltagere til at spørge, om stress i virkeligheden kan siges først og fremmest at være en følelse. Mogens Agervold svarede, at stressreaktioner kommer af misforholdet mellem krav og ressourcer, men at disse har en følelsesmæssig komponent.

 

Mere subjektivitet

Af andre psykosociale risikofaktorer nævnte han arbejds- og tidspres, arbejdskrav og beslutningskompetence, indflydelse, ledelsesstil, opgaveklarhed, rollekonflikter, det sociale arbejdsmiljø, social kontakt, uligheden for at udvikle sig på jobbet samt graden af engagement i det, man beskæftiger sig med.

”Des mere kontrol, indflydelse, engagement og social kontakt – des mindre stress”, sagde Agervold.

Han pegede desuden på, at der er både fordele og ulemper ved en mere subjektiv tilgang til stressforskningen, som vil være en konsekvens af øget fokus på de emotionelle faktorer.

”Den subjektive tilgang øger risikoen for psykologisering – at alt afhænger af personens egne oplevelser – og der er også metodemæssige problemer i form af risiko for en cirkulær argumentation, når alle data så at sige er subjektive. Til gengæld har den subjektive tilgang den styrke, at en række mellemregninger tages med, herunder følelsesmæssigt stemningsleje og psykisk udmattelse. I det hele taget får vi flere nuancer og bedre forståelse og der med flere angrebspunkter ved intervention.”
 
 

Strukturelle forandringer og forandringer på arbejdspladsen er nogle af de mest stressfremkaldende faktorer – men der er hjælp at hente

 

Forandringer skaber utryghed. Utryghed skaber stress. Og stress koster penge – i form af sygdom og nedsat produktion.

Det er, ifølge en af verdens førende stressforskere, professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm, Töres Theorell, hævet over enhver tvivl.

Theorell, som også er forstander på Institut for Psykosocial Medicin under det svenske socialministerium, rejste derfor i sit indlæg det spørgsmål, om et samfund i virkeligheden er bedst tjent med helt at undgå forandringer.

Det er muligt, men næppe realistisk, sagde han. Derfor lagde han meget stor vægt på, at inddragelse af de berørte af en forandring er helt afgørende for at minimere den stress, som er så skadelig både for samfundet og for den enkelte.

 

Sverige i front

Sverige har i mange år været verdens førende nation, når de gælder stressforskning. Årsagerne er blandt andet meget omfattende strukturelle ændringer i det svenske samfund i løbet af relativt kort tid i 90’erne. Det førte megen stress med sig med blandt andet den konsekvens, at den svenske presse, med Theorells ord, ”udviste eksempelløs stor interesse for området”.

Et resultat heraf var væsentligt større bevillinger til stressforskning i Sverige end i noget andet land i verden relativt set. Blandt andet er der etableret stresscentre og stressforskningsmiljøer i alle dele af landet, ligesom der er stressforskningscentre ved så at sige alle svenske universiteter.

 

Også fremgang er stressende

Noget af det, Töres Theorell har været med til at undersøge, er, i hvilket omfang forandringer på en arbejdsplads medfører stress, og hvad der kan modvirke det. Og overraskende nok viser de svenske forskningsresultater, at ekspansion stresser næsten lige så eget som nedskæringer.

”Vi har således kunnet se, at medarbejdere i en virksomhed i kraftig vækst er næsten lige så udsatte for stress som medarbejdere i en virksomhed med omfattende nedskæringer”, fortalte han. Og han forklarede det med, at selv om ens virksomhed udvider, giver selve ændringen usikkerhed om ens egen fremtid. Derudover er det belastende ofte at skulle forholde sig til nye kolleger.

 

Derfor er det, ifølge Theorell, farligt, hvis en virksomhed eller et samfund konstant er under hastig forandring, for det betyder, at man som medarbejder eller borger aldrig oplever ro. Hvis dertil kommer, at også oplevelsen af indflydelse er ringe, forøges risikoen for farligt stress markant. Og endnu værre bliver det, hvis man som medarbejder oplever, at ens chef er mere optaget af forandringen end af de mennesker, der er berørt af den.

 

Social kompetence vigtigt

Det illustrerede Töres Theorell ved at henvise til et eksperiment, han stod i spidsen for på en stor svensk industrivirksomhed for nogle år siden. Virksomheden stod over for store ændringer, og cheferne blev inddraget i et obligatorisk undervisningsprogram med særlig fokus på sociale kompetencer, herunder evnen til at gennemskue baggrunden for forskellige menneskelige reaktioner.

”Det var evident, at der opstod væsentligt indre stress i medarbejdergruppen på denne virksomhed end på tilsvarende virksomheder under samme vilkår”, fortalte Theorell.

Med hvad så med folk uden arbejde, spurgte han retorisk – og svarede:

”Dette at miste sit arbejde er ekstremt belastende og stærkt stressende. Det er stressende at være truet af afskedigelse. Det er stressende at blive afskediget – fordi det går voldsomt ud over de fleste menneskers selvværd. Så der er ingen tvivl om, at et godt middel mod stress er et job. Og helst er job uden konstante forandringer og under alle omstændigheder forandringer, som man oplever både at kunne se meningen med og have indflydelse på”.
 
 

Der kan ikke etableres de nødvendige kvalificerede forskningsmiljøer på stressområdet med den måde, de politiske prioriteringer foregår på i dag

 

Stressforskningen i Danmark er uhyre kortsigtet, og der er ikke nogen klar strategi.

Det var rækken af førende danske forskere på stresskonferencen enige om. Som afslutning på konferencen blev de bedt om at udtrykke deres ønsker til den fremtidige indsats, og et mere langsigtet perspektiv var det, der mest gik igen i meldingerne.

”Det er mere end svært at finde en klar strategi i den måde, forskningen i dag prioriteres på”, sagde forskningsprofessor ved Arbejdsmiljøinstituttet, Tage Søndergaard Kristensen, således. Konsekvensen er, sagde han, at det er så godt som umuligt at etablere de kompetente forskningsmiljøer, som er en forudsætning for at komme dybere i området, end det er sket hidtil.

 

Ringe prioritering

”Der prioriteres fra år til år – snart det ene emne og snart det andet. Men vi har brug for et meget længere perspektiv – mindst fem år – for at arbejdet kan give rigtig mening. Så længe det ikke er tilfældet, kan vi ikke lave ordentlige miljøer, og vi kan ikke tiltrække de rigtige mennesker.

Det hævdes, at fri konkurrence er en væsentlig parameter i prioriteringen af forskningsmidlerne. Jeg vil snarere kalde det frit lotteri”, sagde Søndergaard Kristensen.

Kontinuitet, kvalitet og relevans er ifølge Tage Søndergaard Kristensen de tre nøgleord. Men ingen af delene er til stede i Danmark i dag. ”Som det er nu, sættes mange projekter i gang, alene fordi enkeltgrupper har en særlig interesse i at få sat fokus på netop deres vilkår. Sådan noget har pressens bevågenhed og dermed også politikernes. Men det flytter ikke noget, for det gør os ikke klogere i et større perspektiv. Hvis det skal ske, skal der planlægges langt mere langsigtet og langt mere overordnet – fri af de snævre særinteresser, der typisk afgør mange af prioriteringerne i dag.”

 

Samme sprog

Søndergaard Kristensen gjorde sig i øvrigt til talsmand for mere tværfagligt samarbejde om stressforskningen – et synspunkt, der var stor opbakning til på konferencen.

”Blandt andet er det vigtigt, at vi taler samme sprog”, sagde professor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed på Århus Universitetshospital, Niels Gregersen.

 

Det er vigtigt, sagde han, fordi tre søjler, som konstituerer stressforskningen, nemlig det kliniske, det biomedicinske og det samfunds medicinske aspekt, i stor udstrækning fører deres eget liv med forskellige begreber og indfaldsvinkler. ”Hvis der skal udvikles en synergi mellem disse tre områder, er det nødvendigt, at vi nærmer os hinanden og lærer hinandens sprog, bl.a. ved fælles konferencer”, sagde Niels Gregersen.

Det har man haft held med i Sverige, fortalte professor Töres Theorell fra Karolinska Instituttet i Stockholm, hvor stressforskningen i stor udstrækning tænkes sammen med andre forskningsdiscipliner.

 

Stærk vilje

Det fik direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, til at tilkendegive, at netop indsatsen for øget tværfaglig koordinering vil få særligt bevågenhed på instituttet i de kommende år.

Han understregede desuden, at han anså selve konferencen som en positiv tilkendegivelse af en stærk vilje til generelt at styrke stressforskningen i Danmark og specifikt at styrke samarbejdet mellem de tre søjler, den biomedicinske, den kliniske og den folkesundhedsmæssige.

”Vi må have et folkesundhedsprogram, hvor stress indgår. Det er min opgave at få det i fokus, så vi sikrer bedre sammenhæng mellem forskning, sundhedspolitik og den generelle politik her i landet”, sagde Kamper-Jørgensen.

Han bebudede desuden en øget satsning på netværksdannelse, på etablering af en forskningsdatabase og på at afholde en årlig konference for at sikre videndeling og koordinering.

 

Akademisk status

Han tilføjede, at han er helt på linie med Tage Søndergaard Kristensen i opfattelsen af behovet for kvalificerede forskningsmiljøer. ”Der må laves mindst et par miljøer i Danmark, hvor vi samler kræfterne – f.eks. ved et universitet eller ved en sektorforskningsinstitution. Spørgsmålet er, hvilket universitet der vil tage det på sig. Det vil vi lave et oplæg om”, sagde han.

Han pegede i forlængelse heraf på betydningen af den akademiske status. ”Der skal et professorat til, for forskning uden status fører ikke til ret eget – slet ikke finansiering.”

Endelig lagde han vægt på betydningen af at arbejde med en rekrutteringsstrategi. ”Vi ’halvgamle’ skal give de unge opbakning og lyst til at gå ind på dette felt. Det er vigtigt, at vi på alle måder viser de unge, at området er både interessant og værdsat”, sagde Kamper-Jørgensen.

 

Se til Sverige

De initiativer, han bebudede som afslutning på konferencen, var i god tråd med nogle af de problematikker, han selv pegede på, da han først på dagen introducerede konferencens mange indlæg.

”Vi er bagefter herhjemme”, slog han fast, idet han henviste til Sverige, som på grund af en meget bevidst prioritering har opnået en status som et af verdens førende lande, når det drejer sig om stressforskning.

Den relativt ringe danske indsats blev i øvrigt illustreret af forskningsmedarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, Naja Rod Nielsen, som oplyste, at der blandt andet kun i ringe omfang forskes i behandling og forebyggelse.

”Den kortlægning, vi har foretaget, viser, at der mest forskes i stressorer, fysiologisk og psykologisk stressrespons samt i konsekvenser af stress. Derimod er der kun ganske få projekter med fokus på forebyggelse og behandling.”

Når det drejer sig om forskningsdiscipliner, afslører kortlægningen en tilsvarende ringe fokus på klinisk forskning og forskning i organisation og sygepleje, mens der er stor fokus på psykologi, epidemiologi, arbejdsmedicin og biomedicin.

”Vi håber, at vores kortlægning og etableringen af en database kan medvirke til at skabe et bedre overblik, bedre erfaringsudveksling og dermed mere fokus på, hvor vi mangler at sætte ind – hver for sig og sammen - ”, sagde Naja Rod Nielsen.

 
 

Handlingsplan for mere stressforskning 

Direktøren for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, fremlagde en handlingsplan for øget stressforskning Danmark

 

Direktøren for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, fremlagde i forbindelse med konferencens afslutning en handlingsplan for øget stressforskning i Danmark.

Den indeholdt en tilkendegivelse af, at Statens Institut for Folkesundhed sammen med baggrundsgruppen for forskningskortlægningen vil tage tre initiativer, nemlig:

1.    etablere et dansk netværk for stressforskning

2.    afholde et årligt stressforskningsseminar med forskningspræsentationer

3.    om et års tid opdaterer kortlægningen af dansk stressforskning

  

Desuden indgår i handlingsplanen også et strategisk udviklingsdokument, der kommer ind på en række centrale emner:

1.    Forskningsrådenes og ministeriernes rolle i en forstærket forskningsudvikling

2.    Universiteternes og sektorforskningsinstitutternes rolle i udviklingen

3.    Finansiering

4.    Forskerrekruttering og forskeruddannelse

5.    Etablering af et par stærke stressforskningsmiljøer i Danmark

6.    Akademisk forankring ved universiteterne

7.    Internationalt samarbejde.

 

 
   
Helsefonden, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk,   Copyright © 2017