forside   om fonden   bestyrelsen   nyheder & arkiv   ansøgning   bevillinger   projekter   tal & fakta  
 
  øvrige 2017
forskning 2017
   resumé forskning 2017
forskning 2016
øvrige 2016
forskning 2015
øvrige 2015
forskning 2014
øvrige 2014
forskning 2013
øvrige 2013
forskning 2012
øvrige 2012
forskning 2011
øvrige 2011
forskning 2010
øvrige 2010
forskning 2009
øvrige 2009
forskning 2008
øvrige 2008
fondens initiativer
 
Bevilling på 2.400.000 kroner til:
 
”Piger og Døgn” 
Projekt ”Piger og Døgn” har metode- og organisationsudvikling af døgntilbud til piger med alvorlige adfærdsproblemer i fokus. Projektet skal kvalitetsudvikle og målrette den sociale og pædagogiske indsats fra døgntilbud til piger med udadreagerende, truende og voldelig adfærd. Det skal ske på et vidensbaseret grundlag. Der tages udgangspunkt i forskningsmæssig viden om det mest virksomme i forhold til døgnbehandling af unge med alvorlige adfærdsproblemer, og anden relevant (ny) viden vil blive inddraget efter behov. Vidensformidling og erfaringsudveksling skal bidrage til udvikling af personalekompetencer samt til en praksisnær udvikling af såvel pædagogiske metoder som organisering af indsatsen. Erfaringer fra pigedøgntilbud i Sverige og Norge vil blive inddraget. Projektet skal udbrede og formidle de opnåede resultater, metoder, viden m.m. til såvel en bredere fagkreds som til offentligheden.
 
Projektet skal afsøge og synliggøre fordele og ulemper ved den kønssegregerede døgninstitution gennem afprøvning af pædagogiske metoder og organiseringsformer.
 
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem otte døgntilbud og Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK).
 

Behovet for projektet skal ses i sammenhæng med, at der ses en stigning i antal af piger med udagerende adfærd, der bliver dømt for vold. Der er et stærkt mediefokus på problematikken, og det efterspørges fra mange sider, hvad man kan gøre ved pigerne. Samtidig efterspørger nogle af pigerne selv institutionstilbud, som i højere grad er målrettet dem som piger, da de fleste døgntilbud til målgruppen henvender sig til både piger og drenge og ofte er domineret af anbragte drenge og mandligt personale. Pigerne kan være svære at rumme på grund af en adfærd præget af bl.a. splitting, og sammenbrud i anbringelsen sker ofte. En metode- og organisationsudvikling samt en synliggørelse af fordele og ulemper ved kønsopdelte institutioner er således yderst relevant.

 

Projektet afvikles over 3 år. Før projektstart udarbejdes et praksisportræt af hvert enkelt deltagende døgntilbud. Praksisportrættet afdækker døgntilbuddets styrkesider og udfordringer. Gennem hele projektperioden afholdes løbende fælles seminarer, hvor vidensformidling og erfaringsudveksling finder sted. Det forventes, at hvert enkelt deltagende døgntilbud på baggrund af tilførsel af (ny) viden, kompetenceudvikling og erfaringsudveksling designer et lokalt delprojekt, som afprøver nye metoder og udvikler indsatsen ud fra stedets konkrete behov. De nye erfaringer skal implementeres og videreformidles dels til andre døgninstitutioner gennem f.eks. regionale temamøder, dels gennem afholdelse af en landsdækkende konference. I projektperioden vil der løbende blive formidlet fra projektet gennem artikelskrivning til fagblade. Der vil afslutningsvis blive udarbejdet en håndbog som en samlet erfaringsopsamling fra projektet med vægt på metoder og værktøjer.

 

Kontakt: Peter Jensen, SPUK
 
 
Bevilling på 10.500.000 kroner til:
 
Nationalt videnscenter for demens
Demens er en kronisk folkesygdom med store konsekvenser for patienten, de pårørende og samfundet. Et nyt nationalt videnscenter skal danne grundlag for mere sikre diagnoser og en bedre behandling af demens.

 

En af videnscentrets fornemmeste opgaver er at formidle viden. Målet er, at personalet på hospitaler og i kommuner er opdaterede med den nyeste viden om diagnostik, behandling, pleje og omsorg og at demente og deres pårørende derved får bedre kendskab til sygdomme og behandlingsformerne.

 

- For demente og pårørende vil større fokus på kvalitet af indsatsen i sundhedsvæsenet kunne bringe indsatsen på linje med den, der tilbydes andre kroniske, medicinske sygdomme. Når der kommer mere fokus på sygdommen, vil det også have en positiv betydning på den måde demente bliver betragtet i samfundet, siger professor, dr. med. Gunhild Waldemar, leder af videnscentret.

 

Etableringen af Nationalt Videnscenter for Demens støttes med midler fra Sygekassernes Helsefond og projekt/puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, mens Region Hovedstaden lægger hus til, idet centret er placeret på Rigshospitalet.

 

- Når Sygekassernes Helsefond vælger at støtte det nye nationale videnscenter for demens med midler, er det fordi en af de største udfordringer er at få sat fokus på demens som den hjernesygdom, demens rent faktisk er. Det tror vi på, at det nye videnscenter kan medvirke til, siger Jørgen Pontoppidan, formand for Sygekassernes Helsefond.

 

Fakta:

Projektet er finansieret med støtte fra Sygekassernes Helsefond med 10,5 millioner kroner, mens der via Indenrigs- og sundhedsministeriet er ydet 7 millioner kroner i støtte fra satspuljemidlerne.

  

På Videnscentrets hjemmeside www.videnscenterfordemens.dk kan man finde oplysninger for både fagpersoner, patienter og pårørende samt information til andre med interesse for demens. Du kan bl.a. læse om den nyeste forskning på området, nyheder og om centrets arbejde. Du kan endvidere abonnere på det gratis nyhedsbrev.

 
 
Bevilling på 1.000.000 kroner til:
 
"Den odontologiske del af KRAM-undersøgelsen"

Undersøgelsen har til formål, at kortlægge voksne danskeres aktuelle orale sundhedstilstand mhp. at styrke det videnskabelige grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse samt at etablere et fremadrettet fundament for tilrettelæggelsen af tandplejen i Danmark. Dette muliggøres blandt andet ved erhvervelsen af en øget viden om generelle sygdommes og livsstilsfaktorers indflydelse på de store tandsygdomme.

 

Gennem mundhuleundersøgelse af et bredt udsnit af den voksne danske befolkning og muligheden for at sætte disse data i relation til generelle data vedrørende almen sundhed og livsstil får danske sundhedsmyndigheder og institutioner det bedst mulige grundlag for tilrettelæggelse af landets tandpleje.

 

Danske forskere får mulighed for internationalt at formidle de videnskabelige resultater, som kan blive til gavn også for andre samfund end det danske.

 

Sygdomsregistreringerne i mundhulen omfatter paradentose, caries og tandslid. Endvidere tages spytprøver, som skal analyseres for indhold af stoffer og mikroorganismer, som kan have betydning for sygdomsudvikling.

 

Opbygningen af en stor database og biobank bestående af spytprøver vil kunne anvendes til at analysere sammenhænge vedrørende de store sygdomme i mundhulen, som det tidligere ikke har været muligt. Udover nye videnskabelige resultater, vil som allerede nævnt, landet få et redskab til at til at forudsige behov for tandplejepersonale samt til at tilrettelægge tandplejens struktur.

 

Bag den videnskabelige - odontologiske del af KRAM-undersøgelse står 11 anerkendte forskere, som samlet gennem de mange år har publiceret videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter på de emne områder, som undersøgelse omfatter.
 
Kontakt: lektor, dr.et lic.odont. Nils-Erik Fiehn
KRAM-undersøgelsens generelle hjemmeside: www.kramundersoegelsen.dk
 
 
Bevilling på 945.000 kroner til:
 
"Tidlig alkoholdebut - social ulighed, konsekvenser og forebyggelse".

Danske unge begynder tidligt at drikke alkohol og har et højt alkoholforbrug sammenlignet med andre unge i de omkringliggende europæiske lande. I Danmark er andelen, der har været fulde som 13-årige, blandt de højeste i Europa. 34 % af de danske unge har været fulde som 13-årige eller tidligere, mens dette er gældende for kun 22 % af unge svenskere og tyskere og 17 % af unge nordmænd. Ligeledes når det gælder mængden af alkohol indtaget ved sidste drikkelejlighed har de danske unge en kedelig rekord. Selvom den danske alkoholkultur ikke nødvendigvis kan sammenlignes med andre europæiske lande, hvor alkohol er mindre tilgængeligt og mindre normaliseret, er det høje og tidlige forbrug af alkohol blandt danske unge bekymrende.

 

Formålet med projektet er at belyse danske unges alkoholdebut ud fra forskellige vinkler, hvormed der dannes grundlag for bedre forebyggelse af tidlige alkoholdebutanter og konsekvenser heraf. At forstå hvad der påvirker en tidlig alkoholdebut, herunder hvilke mekanismer der ligger til grund for at initiere indtagelse af alkohol, hvilke konsekvenser en tidlig alkoholdebut har samt hvilke strategier, der er anvendelige for at udskyde alkoholdebut i en dansk kontekst er vigtigt. Således vil der kunne opnås en bedre forståelse for det komplekse område omhandlende unge og alkohol i Danmark.

 

Der benyttes data fra Ungeshverdag.dk, som er et eksisterende forskningsprojekt om unges sundhed forankret på Statens Institut for Folkesundhed. Ungeshverdag.dk er et landsdækkende repræsentativt epidemiologisk studie, der bygger på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse fra 7. – 9. klasse, løbende fra 2005 til 2007.
 
Kontakt:
Morten Grønbæk, professor, dr.med., ph.d.
Statens Institut for Folkesundhed
Center for Alkoholforskning
Øster Farimagsgade 5A, 2.
1399  København K.
 
Telefon: 3920 7777
 
 

 

 
   
Helsefonden, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk,   Copyright © 2017