forside   om fonden   bestyrelsen   nyheder & arkiv   ansøgning   bevillinger   projekter   tal & fakta  
 
  øvrige 2017
forskning 2017
   resumé forskning 2017
forskning 2016
øvrige 2016
forskning 2015
øvrige 2015
forskning 2014
øvrige 2014
forskning 2013
øvrige 2013
forskning 2012
øvrige 2012
forskning 2011
øvrige 2011
forskning 2010
øvrige 2010
forskning 2009
øvrige 2009
forskning 2008
øvrige 2008
fondens initiativer
 

Forskningsbevillinger bevilget på møde 148, maj 2017

 

Det akutte sundhedsvæsen i Danmark: en undersøgelse af henvendelsesmønster, patientforløb og sundhedsfaglig relevans af henvendelser

 

Projektet har til formål at undersøge og sammenligne henvendelsesmønster, patientforløb og sundhedsfaglig relevans af henvendelser til 112, lægevagten og akuttelefonen 1813 udenfor egen læges åbningstid. Herunder at beskrive forskelle i patientkarakteristika, sygdomsmønstre og alvorlighed af sygdom (diagnoser, indlæggelsesvarighed, intensivt forløb, mortalitet) samt at undersøge om patienternes valg af akut indgang til sundhedsvæsenet har betydning for deres videre forløb. Som led i undersøgelsen af den sundhedsfaglige relevans af henvendelser, undersøges hvilke andre muligheder patienterne kan tilbydes i de tilfælde, hvor det sundhedsfaglige personale vurderer, at henvendelsen burde være rettet andetsteds.

Projektet kan bidrage til at identificere fremtidige indsatsområder til optimering af det akutte sundhedsvæsen og på længere sigt herigennem medvirke til at skabe mere relevante patientforløb.

Projektet gennemføres af Center for Præhospital- og Akutforskning, Aalborg Universitetshospital

 

Opskalering af koordineringsindsatser for ældre med kronisk sygdom – succesfuld implementering i almen praksis og kommuner

Sundhedsvæsenet i Danmark skal tage sig af flere ældre med kronisk sygdom. Deres behov er komplekse og koordinering er mangelfuld. Der er eksempler på gode erfaringer med implementering af relevante koordineringsindsatser. Men vigtig viden går tabt, da der mangler systematisk evaluering af hvordan succesfuld implementering og opskalering kan støttes.

 

Projektets samfundsmæssige formål er, at forbedre de ældres liv med kronisk sygdom ved at styrke koordinering i almen praksis og kommuner. Der udvikles et katalog af ’best practice’ for politisk-administrative beslutningstagere og sundhedsprofessionelle.

Projektet gennemføres af Institut for statskundskab, Aarhus Universitet

 

Post-commotionelt syndrom-hyppighed og risiko faktorer

Projektets overordnede formål er at undersøge hyppigheden af og risikofaktorer for post-commotionelt syndrom og depression efter commotio cerebri (hjernerystelse).

I Danmark er omkring 25.000 personer årligt i kontakt med sygehusvæsnet på grund af commotio cerebri (hjernerystelse) efter et hovedtraume. Et halvt år efter traumet vil næsten 30 % af disse patienter fortsat have depressionslignende symptomer og dermed definitorisk lide af posttraumatisk hjernesyndrom. Det posttraumatiske hjernesyndrom er forbundet med nedsat livskvalitet og øget sygefravær, men viden om tilstandens hyppighed og patogenese er mangelfuld.

Man mener at akutte cerebrale traumer følges af en inflammationslignede tilstand i hjernen, som også antages at være en central mekanisme bag udvikling af depression. Neuroinflammation kan i samspil med systemisk inflammation medføre neurofysiologiske forandringer som påvirker neurotransmitter systemet og udviklingen af depressive symptomer.

Projektet forankres ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i en aktiv forskningsgruppe som via registerstudier forsker i at belyse sammenhænge mellem somatiske sygdom, angst og depression.  Viden fra dette projekt kan anvendes til en mere målrettet tidlig indsats overfor de personer i særlig risiko for at udvikle posttraumatisk hjernesyndrom.

 

 

Forståelse og tværsektoriel behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet - udvikling af en ny samarbejdsmodel

Det er i klinisk praksis velkendt, at patienter med smerter uden organisk årsag er svære at behandle. Samtidig er det kendt fra patienterne, patientforeninger og kvalitativ forskning, at de ramte ofte føler sig misforståede, stigmatiserede og dårligt behandlede i sundheds- og socialvæsenet. Der er altså tale om gensidig utilfredshed med den måde, behandlingen forløber og organiseres på. For at skabe forudsætning for en bedre samlet behandlingsindsats er det nødvendigt, at samle basal viden på området. Det er formålet med undersøgelsen at belyse hvordan lidelsen og behandlingen opleves hos patienter og fagfolk fra social- og sundhedsvæsenet og hvad de oplever som hæmmende og fremmende for det gode sammenhængende forløb. Ud fra disse data vil der ske en induktiv udvikling af en ny samarbejdsmodel, der kan styrke den tværfaglige indsats. Modellen drøftes og videreudvikles i samarbejde med patienter og fagfolk og pilottestes i Gentofte Kommune.

 

Selvbestemmelse for patienter

At undersøge den relative effekt af forskellige niveauer af patientinvolvering, tillige med patientkarakteristika, på patienttilfredshed og tilbøjeligheden til at klage.

Det er forventningen at undersøgelsen bidrager med ny viden om præferencer for inddragelse og selvbestemmelse når det gælder patientbehandling. Er påstanden for eksempel rigtig at 70-årige hr. Nielsen helst overlader beslutningen om undersøgelse for kræft til doktoren? Eller vil han faktisk gerne have medindflydelse, hvis han får lidt guidning om fordele og ulemper, som han og doktoren måske endda ser lidt forskelligt på, men som kan have omfattende konsekvenser for kvaliteten af Nielsens tilværelse? Ligeledes er det forventningen at vi opnår ny viden om eventuelle variationer i befolkningen i forhold til ønsker om selvbestemmelse (f.eks. alder, sygdomserfaring, sociale ressourcer m.v.) lige som det er håbet at opnå viden om betydningen af patientinddragelse for det oplevede behov for at klage over patientbehandlingen. Projektet gennemføres af Institut for psykologi, Syddansk Universitet.

 

 

Kan et gruppeforløb i smertehåndtering give bedre funktionsevne og livskvalitet til patienter? 

Kan et gruppeforløb i smertehåndtering give bedre funktionsevne og livskvalitet til patienter i hospitalssektoren med kroniske rygsmerter og samtidige psykosociale risikofaktorer?

En stor del af de patienter med lænderygsmerter der ses i hospitalsregi har samtidig en uhensigtsmæssig smerteadfærd (fear-avoidance), har mange kropslige stresssymptomer (bodily distress) og et højt niveau af helbredsangst. Disse karakteristika har vist sig at have en negativ effekt i forhold til at udvikle et kronisk smerteproblem, og de bør derfor tilbydes et behandlingsforløb målrettet disse negative psykologiske risikofaktorer.

Formålet med nærværende projekt er derfor at undersøge, om det at deltage i et gruppeforløb i smertehåndtering, baseret på kognitiv adfærdsterapi, vil give bedre funktionsevne og livskvalitet til patienter med lænderygsmerter som samtidig har en uhensigtsmæssig smerteadfærd, kropslige stress symptomer eller helbredsangst.

 

Udgående tværsektoriel lungeteam til patienter med KOL

Formålet er at undersøge effekten af den indsats det udgående lungeteam (ULT) tilbyder patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Aarhus Kommune.

Projektet vil undersøge om ULT reducerer indlæggelser og genindlæggelser, ambulante konsultationer samt indlæggelsesdage i relation til KOL, om patienternes angst og depression reduceres, og om ULT øger patientinvolvering, patienternes fysiske og psykiske helbredsstatus, tro på egne evner samt sundhedskompetencer, som er patienternes viden, motivation og kompetence til at finde, forstå, vurdere og anvende information om sundhed.

Hvis resultaterne viser, at ULT har en positiv effekt for patienten, kan de danne grundlag for en analyse af omkosteffektiviteten

ULT er et tværsektorielt team bestående af personale fra Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus.

 

Digitale konsultation

Formålet med dette kvalitative projekt er at undersøge, hvordan den digitale konsultation påvirker lægens og patientens relation. Digitale konsultationer har som kommunikationsform andre restriktioner end ansigt-til-ansigt-kommunikation og giver både fordele og udfordringer. Succesfuld kommunikation mellem patienter og egen læge er essentiel for korrekte medicinske beslutninger.

Digitale konsultationer blev indført som en omkostningseffektiv og nem måde at få hurtig kontakt med den praktiserende læge, primært for fornyelse af recepter, kommunikation om prøvesvar og for hurtige spørgsmål. Siden 2009 har det været obligatorisk for danske praktiserende læger at tilbyde e-mail-konsultationer (Lægernes overenskomst). Der er imidlertid meget lidt viden om patienter og praktiserende lægers anvendelse af og erfaringer med digitale konsultationer, herunder viden om den digitale konsultations betydning for læger og patienters relation. I 2015 var antallet af konsultationer steget til 5,6 million, svarende til hele 15 procent af alle konsultationer i almen praksis (PLO 2016). Disse tal rejser vigtige spørgsmål om, hvordan digital teknologi påvirker borgerens hverdagsliv og relation til praktiserende læge. Da vi ved, at de ældste borgere (65-89 år) deltager i disse digitale konsultationer med den højeste frekvens, vil vi have særligt fokus på dem. Desuden viser tallene, at den højeste stigning af digitale konsultationer kommer fra patienter på 70 år og derover.

I projektet deltager to fællespraksisser bestående af ni læger og adgang til 11.000 patienter samt to seniorhuse.

Projektet gennemføres af institut for kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

 

Uønsket geografisk variation i forbrug af sundhedsydelser i psykiatrien        

Ifølge sundheds- og ældreministeriet er geografisk variation en af de største sundhedsmæssige udfordringer i det 21. århundrede. Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge årsager og konsekvenser af forskelle i forbruget af sundhedsydelser i psykiatrien på tværs af geografiske områder. Konkret vil projektet undersøge:

1. Hvordan udbuddet af psykiatriske sundheds- og socialydelser varierer på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.

2. I hvilket omfang variationen er uønsket, og altså ikke kan forklares med variation i patientkarakteristika og sygelighed.

3. Konsekvenser af uberettiget variation i forskellige sociale og sundhedsrelaterede forhold fx. selvmord, kriminalitet, arbejdsløshed etc. 

 

Tidspræferencer og træningsadfærd 

På trods af, at det er alment kendt, at vi skal motionere regelmæssigt og spise sundt, er antallet af overvægtige danskere steget markant de sidste 20 år. Man har forsøgt at standse denne udvikling via en række kampagner rettet mod en sundere livsstil, men uden at kurven for alvor er knækket. En af grundene hertil er, at vi ikke altid handler i overensstemmelse med, hvad vi burde gøre, på trods af at vi egentlig er motiveret hertil. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 svarede 68% af de personer, der havde en stillesiddende livsstil, at de ønskede at være mere fysisk aktive. Mange agerer på dette ønske ved at tilmelde sig fitnesscentre, men ofte uden succes. Målsætningerne følges ikke op af handling, og besøgene til fitnesscentret udebliver. Dette studie søger at afdække og evaluere om en direkte præsentation af mulige motivationsbindende foranstaltninger kan støtte medlemmer af fitnesscentre i at leve op til deres egne målsætninger.

Projektet gennemføres af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet

 

Den ældres perspektiv: Vigtige faktorer ved livets afslutning, behandlingspræferencer og stabiliteten i disse valg

Formålet med dette projekt, er via en patient-centreret tilgang, at belyse vigtige faktorer ved livets afslutning, herunder ønsker til behandling som fx genoplivning.

 

Det er et område, der trods stor opmærksomhed og debat, er særdeles sparsomt belyst i DK. Den voksende ældre befolkning og organisationen i vores sundhedssystem giver store udfordringer, når livets afslutning og til eller fravalg af fx genoplivning skal tilrettelægges.

Vi ønsker at kende de ældres tanker, holdninger og behov, herunder hvor stor en andel der har ønske om til eller fravalg af fx genoplivning.

Hovedformål for dette 3-årigt ph.d. projekt: 

1. At identificere vigtige faktorer ved livets afslutning hos den ældre borger og sundhedsfagligt personale.

2. At karakterisere den 80 plus årige patient, herunder ønsker til livsforlængende behandling og genoplivning ved hjertestop.

3. At undersøge stabiliteten i de ældres valg/fravalg af behandling og ønsker over tid.

 

Natarbejde og psykisk arbejdsmiljø på akutte hospitalsafdelinger – et studie blandt danske jordemødre

Formålet med projektet er at undersøge effekterne af en nattevagtsintervention blandt jordemødre, der arbejder på fødeafdelinger samt undersøge det fysiske og psykiske helbred blandt danske jordemødre.

Natarbejde på hospitalsafdelinger associerer med negative udfald i form af forøget sygefravær, forringet patientsikkerhed i relation til det arbejde der udføres i sundhedssektoren, samt somatisk og psykisk sygdom. Korte powernaps i løbet af nattevagter forbedrer følelsen af træthed. Potentialet i at nedbringe risikoen for de beskrevne negative udfald er endnu ikke undersøgt. Jordemødre der arbejder på fødeafdelinger udgør en af de faggrupper der er særligt eksponerede for udfaldene.

Metode: Projektet er baseret på to forskellige studiedesigns. Det første studie er et RCT der inkluderer tre forskellige subanalyser på baggrund af psykometriske teknikker, register-baserede data og parakliniske målinger blandt de jordemødre der arbejder på fødeafdelinger på Aarhus Universitetshospital. Det andet studie er et survey hvor forskellige psykiske og fysiske helbredsmål såvel som arbejdsmiljøet blandt danske jordemødre undersøges. Alle danske jordemødre med autorisation rekrutteres til dette studie.

Projektet gennemføres af Den Perinantale Epidemiologiske Forskningsenhed, Aarhus Universitetshospital

 

Functional Symptoms and Syndromes in the General Danish Population

Funktionelle lidelser er en række syndromer, hvor patienten oplever fysiske symptomer, der ikke kan forklares af organisk sygdom. Syndromerne kan være meget invaliderende for patienterne og omkostningstunge for samfundet.

Prævalensen af de forskellige syndromer er uklar, da diagnostiske kriterier er baseret på ekspert konsensus ud fra meget selekterede patientgrupper, og 

der forekommer et stort symptomoverlap syndromerne imellem. Derudover ses der en udvikling af diagnoser både over tid og sted.

Forskning har vist, at forskningsdiagnosen, Bodily Distress Syndrome (BDS), er bedre til at afgrænse syndromerne end eksisterende syndromdiagnoser.

 

Formålet med dette projekt er at estimere prævalens, sociodemografiske karakteristika samt indbyrdes overlap af flere funktionelle syndromer og BDS i den danske befolkning. Det ønskes tillige at undersøge et nyudviklet klinisk interview til diagnosticering i store befolkningsundersøgelser.

 

Geografisk variation i kræftdiagnostisk

Gennem de seneste år er der sket en centralisering af den danske kræftbehandling. Formålet er at øge specialiseringen og sikre effektiv behandling. Ulempen er, at nogle kræftpatienter må rejse længere for at blive udredt og få behandling.

Forskning på området indikerer, at større afstand til faciliteter med kræftudredning og behandling kan have negative konsekvenser for patienterne. Internationale studier viser, at lang afstand til en specialiseret kræftenhed øger risikoen for en diagnose i et mere avanceret stadie og for dårligere prognose. Forskningen i Danmark har ikke set på sammenhænge mellem afstand til kræftenhed og sygdomsstadie på diagnosetidspunktet og dødelighed. 

Formålet med projektet er at undersøge afstand til kræftudredning og forskelle i kræftstadie og dødelighed. Studiet ser også nærmere på, om geografisk variation har betydning for tiden til diagnosen og om diagnostisk aktivitet i almen praksis varierer på tværs af landet.

Projektet vil bidrage med ny viden om geografisk variation i Danmark og forskelle i kræftprognosen. Danmark er udfordret af højere kræftdødelighed end sammenlignelige lande. Derfor er det vigtigt at undersøge, om sundhedssystemet kan optimeres, så flere patienter sikres hurtig og lige adgang til diagnostik og behandling.

Projektet gennemføres af Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

 

HPV vaccination: Prædiktorer for oplevelsen af formodede bivirkninger

Formålet med projektet er at undersøge sammenhænge mellem specifikke sundheds- og uddannelsesmæssige faktorer og risikoen for at få mulige bivirkninger af HPV-vaccinen. I projektet undersøges følgende hypoteser; Piger og kvinder, der får mulige bivirkninger efter HPV-vaccinen har forud for vaccinationen haft; 1) et højere brug af sundhedsydelser, 2) en infektion i tiden lige op til vaccinationen, 3) et højere præstationsniveau fx i form at høje karakterer i skolen end de, der ikke får mulige bivirkninger. Projektet kan medvirke i klarlægningen af, hvorfor nogle af de HPV-vaccinerede piger bliver syge og bidrage med evidens bag fremtidige forebyggelsesstrategier samt i genopbygning af befolkningens tillid til HPV-vaccinen.

Projektet gennemføres af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

 

 

Patientrapporterede oplysninger og forbrug af sundhedsydelser

Patientrapporterede oplysninger og forbrug af sundhedsydelser hos patienter med ST-segment elevation og non ST-segment elevation myokardieinfarkt

Hvert år, får ca. 9000 danskere en blodprop i hjertet (AMI). Ud af disse har ca. 6000 en lille blodprop. Opdelingen i store (STEMI) og små blodpropper (NSTEMI) blev første gang anvendt i år 2000. Der er derfor begrænset viden om potentielle forskelle på de to AMI-grupper.

En blodprop i hjertet er en alvorlig kritisk sygdom. Sygdommen opleves som kritisk og op til 50 % af patienterne oplever symptomer på angst eller depression. Omkring 30 % af patienterne bliver genindlagt inden for det første år og de fleste af genindlæggelserne forekommer inden for de første 30 dage. Overraskende har patienter med NSTEMI både på kort og længere sigt en dårligere prognose sammenlignet med patienter med STEMI. Der findes begrænset viden om hvorfor det forholder sig sådan. For at kunne forbedre prognosen for NSTEMI patienter, er det vigtigt at undersøge potentielle forskelle på patienter med NSTEMI og STEMI.

Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om disse potentielle forskelle. Man vil i det aktuelle projekt specifikt belyse, hvorledes patienterne i de 2 AMI-grupper oplever livskvalitet, angst og depression umiddelbart efter en blodprop i hjertet sammenlignet med et år senere. Derudover vil man undersøge forbruget af sundhedsydelser og opnåelse af internationale behandlingsmål i gruppen af NSTEMI respektive  STEMI patienter.

Projektet gennemføres af Hjertemedicinsk afd. B., Odense Universitetshospital.


Belastninger i barndommen og risiko for type 1 diabetes 

Belastninger i barndommen og risiko for type 1 diabetes: En livsforløbsundersøgelse af alle danske børn i perioden 1980 til 2016

Projektets formål er at undersøge, om belastning i barndommen, såsom social udsathed, negative livsbegivenheder og en belastet familiesituation, enkeltvis eller i kombination, påvirker udviklingen af type 1 diabetes. Store belastninger i barndommen kan medføre en kronisk stresstilstand, og stresshormonet kortisol ser ud til at kunne påvirke kroppens regulering af insulin, og vi har derfor en hypotese om, at store belastninger i barndommen kan øge risikoen for type 1 diabetes. Vi vil have særlig fokus på, om der er sårbare perioder i barndommen, hvor sådanne belastninger kan have særlig betydning for risikoen for at udvikle type 1 diabetes samt om risikoen er større blandt dem, der er genetisk disponeret for sygdommen sammenlignet med dem, der ikke er. Vi vil desuden undersøge, om en eventuel effekt af negative livsbegivenheder i barndommen på risikoen for type 1 diabetes forværres af underliggende social udsathed.

Projektet gennemføres af Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.

 

Social ulighed i behandling og genindlæggelse af patienter med hjertesvigt

I Danmark bliver hver 6. patient med nyopdaget hjertesvigt genindlagt inden for 30 dage. En genindlæggelse er forbundet med betydelige menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Man ved, at der er social ulighed i forekomsten af hjertesvigt, og at lav socioøkonomisk status er forbundet med øget dødelighed. Der er kun få og divergerende resultater for socioøkonomiske faktorers betydning for behandlingen af patienter med hjertesvigt. Tillige er det ikke undersøgt, om socioøkonomiske forskelle ændrer i kvaliteten af behandlingen og dermed påvirker patienternes risiko for genindlæggelse og forbruget af sengedage i det første år efter hjertesvigt diagnosen. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvorvidt socioøkonomiske faktorer påvirker hjertesvigt behandlingen, som patienter med nyopdaget hjertesvigt modtager, samt om behandlingskvaliteten påvirker henholdsvis risikoen for genindlæggelse og sengedagsforbruget i det første år efter diagnosticering af hjertesvigt.

Projektet gennemføres af afdelingen for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

 

Karakteristika for kræftpatienter med lav habituel brug af praktiserende læge

Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvad der karakteriserer de kræftpatienter der normalt ikke har (eller kun har meget lidt) kontakt med deres praktiserende læge i mere end halvandet år før en kræft-diagnose, da disse patienter har en dårligere prognose. Derudover vil undersøgelsen analysere, om der er særlige strukturelle karakteristika ved almen praksisser med patienter med ingen eller lav habituel lægekontakt. 

Projektet vil derudover give ny viden om eventuelle sammenhænge mellem strukturelle karakteristika ved almene praksisser og lav habituel lægesøgning blandt kræftpatienter. Dette vil have stor værdi for klinikere, forskere og det politiske/administrative system i både Danmark og udlandet. Den nye viden vil også være til gavn for de mange patienter og pårørende, der rammes af kræft.

Projektet gennemføres af Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Aarhus Universitet

 

Når såret bliver for dybt – et studie af selvskade hos unge

Selvskade er et udbredt fænomen blandt danske unge, hvor mere end hver femte på et tidspunkt har forsøgt at skade sig selv. Særligt blandt psykiatriske patienter ses en høj forekomst af selvskade. Selvskade og selvmordsadfærd optræder i et komplekst forhold med en høj grad af sameksistens, og selvskade er en af de stærkeste prædiktorer for selvmordsadfærd. Ifølge den Sociale Strategi for Region Midtjylland, 2013, fylder selvskadende adfærd meget og kræver mange ressourcer - især i socialpsykiatrien.

Projektet har tre formål; hvor første formål er at beskrive, hvem de selvskadende unge er og belyse selvskadens karakteristika. Projektets andet formål er at undersøge, om selvskade fører til senere selvmordsadfærd og herunder undersøge, om en særlig gruppe af selvskadende unge, som er i øget risiko for selvmordsadfærd. Endeligt er projektets tredje formål at afprøve en mobil-applikation, der har til formål at afhjælpe selvskade og selvmordsadfærd.

Projektet tager udgangspunkt i en gruppe af ca. 400 psykisk sårbare unge fra kommunale og regionale opholdsinstitutioner. Indledningsvis gennemføres en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. Et år efter gennemføres en opfølgende spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende et randomiseret, kontrolleret studie, som har til formål at afprøve mobil-applikationen mod selvskade og selvmord.

Projektet baseres på et samarbejde mellem DEFACTUM, Region Midtjylland, Institut for Psykologi, SDU og en række kommunale og regionale opholdsinstitutioner, hvor projektets dataindsamling vil foregå.

 

 

Hvordan påvirker samspillet mellem biologiske, kemiske, arvelige og sociale faktorer børns mentale udvikling?

Der ansøges om midler til ved skolestart at foretage neuropsykologisk testning af 2.500 børn i Odense Børnekohorte og dermed opnå et validt mål for børnenes kognitive niveau (intelligens). Vi har allerede oplysninger om tidlig sprogudvikling og adfærd (inkl. ADHD) samt omfattende oplysninger om både kemiske, biologiske, arvelige og livsstilsfaktorer. Kombinationen af disse data med information om børnenes trivsel rapporteret af både forældre, sundhedsplejersker og ved brug af kommunaldata om pasningstilbud og sygefravær er unik. Vi vil undersøge betydningen af de enkelte faktorer og kombinationen af disse for barnets neuropsykologiske og mentale udvikling. Det vil danne grundlag for bedre vejledning af sundhedspersonale, gravide og mødre og hjælpe myndigheder med forebyggende tiltag i form af tidlig opsporing og hjælpeforanstaltninger til børn med sproglige, intelligens og adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser.  

Projektet gennemføres af Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet


Betydningen af helbredstatus, socioøkonomiske forhold og medicinforbrug 

Betydningen af helbredstatus, socioøkonomiske forhold og medicinforbrug for overlevelse, komplikationer og rehabilitering hos danske hoftefrakturpatienter

Projektet har to formål. At forebygge alvorlige blodpropper og død efter hoftefrakturkirurgi og at danne grundlag for forbedringer i rehabiliteringsfasen. Hoftefrakturpatienter optager 20% af de ortopædkirurgiske sengepladser og har en 1-års mortalitet på over 30%. Hoftefrakturkirurgi er forbundet med mange komplikationer bl.a. blodpropper, som kan undgås, hvis vi identificerer patienter i høj risiko tidligt og sætter ind med effektiv forebyggende behandling.

Formålet er at undersøge hvordan den enkelte patients helbredsstatus, medicinforbrug og socioøkonomiske forhold før indlæggelsen er associeret med risiko for blodpropper i hjerne, hjerte og lunger eller død i efter hoftefrakturkirurgi. Målet er at udvikle et stratificeringsværktøj til tidlig opsporing af højrisikopatienter.

Anden halvdel af projektet omhandler rehabiliteringsfasen med fokus på at identificere prædiktorer for rehabilitering og udskrivelse til eget hjem.

Projektet gennemføres af Ortopædkirurgisk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

 

Folkeskolelærernes helbred, fratræden fra arbejdsmarkedet, sygefravær og brug af sundhedsydelser før og efter folkeskolereformen

Formålet med projektet er at undersøge mulige konsekvenser for helbred, sygefravær og forbrug af sundhedsydelser af en omfattende restrukturering, der påvirker arbejdstid, jobkrav og indflydelse.

Forskning indenfor området har fokuseret på organisationsforandringer som downsizing og outsourcing med tab af job til følge. Dette projekt undersøger restruktureringer uden samtidige afskedigelser. Folkeskolereformen og ændringerne af lærernes arbejdstidsoverenskomst skaber en unik mulighed for at udføre en undersøgelse i en stor og homogen population af arbejdstagere, der samtidigt udsættes for en omfattende ændring af deres arbejdsvilkår. Pga. studiets størrelse og stærke design kan resultaterne endvidere generaliseres til andre lignende organisatoriske forandringer i offentligt og privat regi.

Kan indkøbsdata formidle og måle effekten af forebyggelse

At ændre på livstilsvaner kræver ressourcer der ofte ikke besiddes af samfundets dårligst stillede. I dette projekt vil vi bruge indkøbsdata til at gøre det nemmere at opnå viden om livsstil på både individ og samfundsniveau, og vurdere indkøbsdatas potentiale for at finde ny viden og måle effekten, herunder den økonomiske, af interventioner på livstilområdet.

Livstilændringer kræver viden om egen livsstil, viden der i dag kræver at man bruger tid på registrering af kost, og ofte efterfølgende samtale med diætist. Vi vil reducere denne hindring ved at benytte indkøbsdata til at kortlægge livsstil, og på sigt udvikle digitale værktøjer til formidling af kostråd. Med tiden vil sådanne værktøjer kunne tilpasses til den enkelte uanset social status og uddannelsesniveau, og effekten af rådgivningen vil direkte kunne måles som ændringer indkøbs-mønstret, hvor effekten så igen kan måles i forhold til de samfundsøkonomiske fordele der vindes ved dette.

Projektet gennemføres af Statens Serum Institut

 

Forebyggelse af livmoderhalskræft - i krydsfeltet mellem HPV-vaccination og kræftscreening

Celleforandringer og kræft i livmoderhalsen skyldes en seksuel overført infektion med Human Papillomavirus (HPV). Tilstandene rammer såvel unge som ældre kvinder. Der findes effektive vacciner mod HPV-virus og vaccination tilbydes i børnevaccinationsprogrammet. Men den danske tilslutning til den forebyggende vaccine er indenfor de sidste to år faldet fra en dækningsgrad på 85% til under 25%. Dette er meget foruroligende, da Danmark har den højeste forekomst af HPV-infektion og livmoderhalskræft i Norden.

Forestående projekt har til formål at belyse HPV vaccinations og screeningsdeltagelsen blandt danske unge kvinder samt en mulig sammenhæng mellem disse. Dette gøres gennem to store nationale registerbaseret studier, der identificere fravælgerne af vaccination og screening blandt danske kvinder, samt undersøger sammenhængen mellem de to forebyggelsestilbud. Samt gennem en række interviews, belyse baggrunden for disse kvindernes fravalg.

Projektet gennemføres af Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers samt afdeling for Kvindesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Tuberkulose blandt asylansøgere i Danmark

Tuberkulose (TB) blandt asylansøgere i Europa er genstand for stigende bekymring. Mange flygtninge kan være smittede med TB i deres hjemlande, eller de bliver smittede undervejs på rejsen under dårlige helbredsforhold. Mange europæiske lande har rutinescreening for TB ved ankomst, men i Danmark sker der endnu ikke en systematisk screening for TB blandt flygtninge og indvandrere til Danmark.

Man vil undersøge strategier til tidlig diagnostik af personer med aktiv og potentielt smitsom TB og identificere risikofaktorer for at udvikle aktiv sygdom under ophold i Danmark. Studiet søger at svare på tre spørgsmål: 1) Hvad ved vi om TB blandt flygtninge og indvandrere i Danmark? 2) Hvordan fungerer screening af asylansøgere ved ankomst til Danmark? Og 3) Kan vi gøre det bedre?

Det overordnede mål er at optimere TB screening af asylansøgere i Danmark.

Projektet gennemføres af Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Konsekvenser af tarmkræftscreening

I marts 2014 blev det nationale tarmkræftscreeningsprogram indført i Danmark, hvor alle borgere mellem 50-74 år inviteres til at deltage. Formålet med at indføre et screeningsprogram for kræft er at reducere dødeligheden af sygdommen. Men screeningsprogrammer har ikke kun tilsigtede gavnlige virkninger, men kan også medføre utilsigtede skadelige virkninger. En af de skadelige virkninger er falsk positive svar.

Tidligere studier for andre typer af kræft har vist at deltagere med falsk positivt svar har et øget forbrug af sundhedsvæsenet, sammenlignet dem med normalt svar. Dette mangler at blive undersøgt i et nationalt screeningsprogram for tarmkræft.

Formålet med projektet er derfor at undersøge om invitation til og deltagelse i screeningsprogrammet medfører et øget forbrug af sundhedsvæsenet, såvel direkte som indirekte afledte udgifter.

Projektet gennemføres af Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Københavns Universitet

 

Kan mentalt helbred og risikoadfærd forudsige frafald på erhvervsuddannelser?

Kun hver anden elev gennemfører sin erhvervsuddannelse, og samtidig udviser erhvervsskoleelever mere risikoadfærd i forhold til deres helbred end eksempelvis unge på gymnasier. Formålet med projektet er at undersøge i hvilket omfang elevers sundhedsrelateret risikoadfærd, mentale helbred og skoleoplevelser kan forudsige frafald på erhvervsskoler. Det gøres ved at anvende prædiktionsmodeller, som er en velegnet metode til at identificere og vægte de faktorer, der er stærkest forbundet med en fremtidig hændelse. Faktorer, der inddrages i modellen, er 1) mentalt helbred og helbredsrelateret risikoadfærd, 2) strukturelle og individuelle skolerelaterede faktorer og 3) sociodemografiske faktorer. Studiet vil på denne baggrund identificere elever, der er i høj risiko for frafald.

Projektet gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

 

Alkoholindtag hos kvinder: Betydning for kvindernes fertilitet og for kromosomafvigelser blandt kvindernes børn

Formålet er at vurdere sammenhængen mellem

A) alkoholindtag (herunder specifikke typer af alkohol) og fertilitet, samt

B) alkoholindtag før og under graviditet (herunder specifikke typer af alkohol) og kromosomafvigelser hos barnet ved fødslen.

Både alkoholindtag og fertilitetsproblemer er udbredt blandt kvinder i den reproduktive alder. Mens alkohol er blevet forbundet med nedsat frugtbarhed hos mænd, er det uklart, om alkohol påvirker kvinders fertilitet. Det ønskes desuden at afdække, om alkohol (og hvilken mængde) kan forårsage kromosomafvigelser før og under graviditet hos mennesker, i et omfang hvor det kan måles hos barnet.

Dette undersøges vha. data og statistiske metoder i to forskellige danske populationer: En kohorte af tilfældigt udvalgte unge kvinder fra den almene befolkning, og en fødselskohorte med et repræsentativt udsnit af gravide kvinder.  Begge datamaterialer indeholder detaljerede oplysninger om alkoholforbrug og -typer.

Projektet gennemføres af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital

 

En sundhedsøkonomisk analyse af internetbaseret terapi til patienter med helbredsangst

I denne sundhedsøkonomiske analyse vil vi undersøge om internetbaseret terapi har effekt på sygefravær, arbejdsmarkedstilknytning samt forbrug af sundhedsydelser for patienter med helbredsangst. Helbredsangst er en svært invaliderende lidelse karakteriseret af overdreven frygt for at fejle en alvorlig somatisk sygdom. Patienter med helbredsangst søger hyppigt læge, og sammenlignet med patienter med en veldefineret somatisk sygdom, bruger denne patientgruppe 41-78% flere sundhedsydelser, men modtager kun sjældent en relevant angstdiagnose eller behandling herfor. Dette skyldes få tilgængelige behandlingstilbud, samt barrierer som geografisk afstand til behandlingen, tid, egenfinansiering eller bekymring for stigmatisering. Internetbaseret terapi kan imødekomme nogle af disse barrierer.

Projektet gennemføres af Region Midtjylland, DEFACTUM, Sundhedsøkonomi

 

Hjemløshed i et kønsperspektiv – et eksplorativt studie af hjemløse kvinder i Danmark

Formålet med dette projekt er at kortlægge, diskutere og komplimentere den forskningsbaserede viden om hjemløse kvinder i Danmark for at styrke vores kendskab til baggrundene for og de kønsrelaterede aspekter ved deres hjemløshed i vores samfund og tid. Projektet sigter mod at definere centrale komponenter af kvinders hjemløshed i det danske samfund men også at udvide det konceptuelle greb om denne gruppe. Vores hypotese er, at den generelle tilgang til kvinderne, inden for forskningen såvel som i praksis, begrænses af et relevant men også dominerende fokus på social udsathed, hvorved andre vigtige aspekter kan gå tabt. Vi vil derfor inddrage nye tematikker i studiet for at opnå en mere nuanceret forståelse af kvindernes situation. Projektet vil endvidere afklare, om der er behov for flere og mere omfattende studier i køn og hjemløshed og vil udgøre et solidt vidensgrundlag for disse.

Projektet gennemføres af Projekt Udenfor, med supervision af Preben Brandt

 

Seeking Healthcare in 'Peripheral Denmark'

Formålet med projektet er forstå, hvordan forandringer i samtidens sundhedsvæsen udfoldes lokalt hos befolkningen i Danmarks yderområder, hvor lægemangel er et tiltagende problem, og hvor centralisering på nye supersygehuse øger afstanden til mange sundhedsydelser for store dele af befolkningen. Projektet ønsker at undersøge, hvordan danskere søger læge i paradokset mellem disse strukturelle og socio-geografiske forandringer og det samtidigt stigende fokus på god sundhedsadfærd og på at komme til læge ’i tide’ med en voksende række af mere eller mindre specifikke symptomer og sundhedsproblemer. Projektet ønsker fra denne vinkel at belyse de lokale konsekvenser og forandringer i hverdagens sundhedsadfærd, der opstår som følge af større forandringer og tendenser i vores sundhedssystem.

Projektet gennemføres af Center for forskning i cancerdiagnostik i praksis, Aarhus Universitet

  

Befolkningens opvejning af gavn og skade ved medicinsk screening

1. At undersøge hvordan lægpersoner (tilfældigt udtrukne borgere i Danmark) fyldestgørende informeres om de gavnlige og skadelige effekter ved screening, med henblik på at opnå den største grad af forståelse.

2. At undersøge de ”informerede lægpersoners” præferencer i afvejningen af gavn og skade ved screening på befolkningsniveau. Mere konkret; at finde frem til hvor stor gavn et screeningsprogram skal gøre (antal forebyggede dødsfald mm), før en given mængde skadelige effekter (overdiagnostik mm.) kan accepteres.

3. At undersøge de ”informerede lægpersoners” holdninger til brugen af nudging ved screening.

Studiets primære målgruppe er sundhedsmyndighederne, idet studiet kan forbedre beslutningsgrundlaget mht. indførelse og promovering af screeningsprogrammer. Læger i bred forstand er studiets anden målgruppe, idet opmærksomheden på afvejningen af gavn og skade ved screening ikke alene bør ligge hos sundhedsmyndighederne, men også bør afspejles i nuanceret information i mødet med borgerne. Sidst, men ikke mindst, henvender studiet sig til den almene befolkning, der gennem mange år mestendels er blevet informeret om de gavnlige effekter ved screening. Studiet synliggør den komplekse situation vi står overfor, når vi skal forholde os til, hvorvidt screening gør mere gavn end skade.

Projektet gennemføres af Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet

 

Det ekskluderende samfund? Identifikation af risikoprofiler blandt borgere med begrænsede sundhedskompetencer

Det overordnede formål med dette forskningsprojekt er, at bidrage med et nyt perspektiv til at kunne reducere den sociale ulighed i sundhed. Forskning i befolkningsgruppers sundhedskompetencer har vist en betydelig sammenhæng mellem udsatte grupper (fx ældre, etniske minoritetsgrupper), der har højere sygelighed og dødelighed, også har begrænsede sundhedskompetencer. Resultater fra den første nationale befolkningsundersøgelse om danskernes sundhedskompetencer (2017) skal bruges til, at få skabt et mere detaljeret billede af de forskellige risikofaktorer (bl.a. sociale og økonomiske) blandt grupper med begrænsede sundhedskompetencer. Viden fra projektet skal bruges til at informere sundhedsprofessionelle og det politiske system og skabe grundlag for interventioner, der skal styrke udsatte befolkningsgruppers sundhedskompetencer og evne til at tage ansvar om egen sundhed og dermed styrke deres sundhedsvaner.

Projektet gennemføres af Forskningsgruppen for Biostatistik og Epidemiologi, Aalborg Universitet

 

Socioøkonomiske prædiktorer for børnekræftbehandling

At vise sammenhængen mellem familiens socioøkonomiske status samt forsinkelser i børnekræftforløbet og medicinsk behandling.

Børn med kræft (0-18 år) fra familier med både lav og høj socioøkonomisk status med tilknytning til børnekræftafdelingen, Rigshospitalet. På nuværende tidspunkt er ca. 3000 børn i kræftbehandling i Danmark. Årligt ny-diagnosticeres ca. 200 børn med kræft, heraf indgår ca. 100 børn i et behandlingsforløb på Rigshospitalet. Gennem Screeningsredskabet The Psychosocial Assesment Tool (PAT 2.0) vil vi detektere de 45 % børn fra familier med potentielt lav socioøkonomisk status. Det antages, at der i Danmark er ca. 1350 børn fra familier med potentiel lav socioøkonomisk status (45 % af 3000) med øget risiko for ikke at få den samme effektive behandling som børn fra familier med høj socioøkonomisk status. Det kan i yderste konsekvens have dødelig udgang. De nuværende 1350 potentielt udsatte børn i behandling og de børn, der diagnosticeres med kræft i fremtiden, vil få direkte glæde af den nye viden om sammenhænge mellem socioøkonomisk status og børnekræftbehandling.

Projektet gennemføres af Børne Onkologisk Laboratorium, Rigshospitalet

 

Årsager til sårbarhed overfor immuntoksiske kemikalier

Perfluorerede stoffer (perfluoroalkylated substances, PFAS) er en gruppe af industrielt fremstillede persistente kemikalier. Stofferne er fedt- og vandafvisende, bruges i en række forbrugerprodukter såsom imprægnering af tøj, møbler og fødevareemballage, og de kan måles i blodet på alle mennesker. Vi udsættes for kemikalierne gennem blandt andet indånding af støv fra imprægnerede produkter og indtag af forurenet mad og drikkevand.

Målet med dette projekt er at få bedre viden om PFASs mulige immuntoksicitet blandt de yngste børn. Herunder ønsker vi at belyse, hvilken rolle køn og geografi spiller for børnenes sårbarhed overfor kemikalierne.

Projektet gennemføres af Afdeling for Miljømedicin, Syddansk Universitet

 

Støtteredskaber til styrkelse af behandlingsforløb for udsatte patienter med hoved-halskræft

Støtteredskaber til styrkelse af behandlingsforløb for udsatte patienter med hoved-halskræft. Inden for hoved-halskræft-området mangler både patienter og læger redskaber, som kan afdække symptomer ved behandling af sygdommen. Selvom nye behandlingsmetoder har forbedret overlevelsen, medfører behandlingen fortsat alvorlige akutte og sen-bivirkninger.

Formålet med projektet er i nationalt regi at udvikle og afprøve et støtteredskab til patienters rapportering af symptomer under stråle- og kemoterapi for hoved-halskræft, som i særlig grad imødekommer vanskeligheder som socialt dårligt stillede patienter kan have i forhold til at medvirke aktivt i eget behandlingsforløb omkring toksiske symptomer til kræftbehandlingen.

Det overordnede mål for projektet er således at føre til bedre behandlingsforløb for patienter med hoved-halskræft, en indsats som forventes særligt at kunne komme de socialt udsatte patienter til gode.

Projektet gennemføres af Rigshospitalet og DAHANCA

 

Consequences of Teenage Motherhood on Teen-Mothers’ Siblings and Parents in Denmark

Evidence from New Quasi-Experimental Approaches

Tekst om projektet afventer

 

 


Ældres forudsætninger, muligheder og ønsker i forhold til medinddragelse, empowerment og anvendelse af sundhedsteknologi

Formålet er at undersøge ældre patienters parathed til medinddragelse i en digital sundhedsindsats rettet imod ernæring, samt at udvikle og afprøve en indsats, som forbedrer deres muligheder for dette. Baggrunden er, at underernæring hos ældre patienter er et hyppigt forekommende og alvorligt problem, der ofte forværres i forbindelse med en akut hospitalsindlæggelse. Underernæring hos ældre udgør en væsentlig risiko for længere og komplicerede indlæggelsesforløb og genindlæggelse. Aktiv deltagelse og oplevelse af kontrol over egen sundhed, herunder ernæring, kan forbedre kliniske patient resultater samt livskvalitet og reducere forbruget af sundhedsydelser. Digitale sundhedsteknologier kan være en effektiv metode til at styrke patienters viden, motivation og handlekraft og således understøtte at ældre indlagte patienter aktivt kan deltage i indsatsen for at spise tilstrækkeligt.

Projektet gennemføres af medicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Hospicer i Danmark - historie, praksis og betydning

Hospice som institution har eksisteret i 25 år i Danmark. Hospicernes konkrete omfang med ca. 250 sengepladser og dødssted for 3 % af befolkningen er begrænset. Men det er en formodning af hospicernes betydning rækker ud over de konkrete pladser og forløb. Hvad kendetegner hospice som institution, praksis og rum for samarbejde med alvorligt syge og pårørende? Hvilken betydning har og skal hospiceinstitutionen have i det danske samfund, i sundhedsvæsenet og for de, der bruger hospicerne?

Projektets overordnede formål er, at udforske hospicernes historie, praksis og betydning i Danmark - i relation til livstruende sygdom, lidelse, lindring og død, både på et samfundsmæssigt, et kulturelt og et individuelt niveau.

Projektet har tre delmål:

1. At undersøge historie og aktuelle status

2. At undersøge den konkrete praksis på hospice

3. At udvikle og afprøve et evalueringsredskab vedr. indsats og ophold

Projektet gennemføres af REHPA, Videnscenter for rehabilitering og Palliation, SDU

 

Børnepasnings betydning for infektioner, astma og allergi i barndom og tidlig ungdom

nærværende projekt vil vi undersøge, om pasning i daginstitution har betydning for helbredet senere i livet. Nærmere bestemt vil vi teste hypotesen, at alder ved indskrivning i institution påvirker barnets senere risiko for infektioner og allergiske sygdomme.  Vi vil i projektet udnytte enestående registerdata over både børnepasning, familiestruktur, sociale forhold og anvendelse af medicin og hospitalsindlæggelser med komplette data for 20 fødselsårgange.

 

Baggrunden for projektet er nyere studier, der viser, at pasning i daginstitution i det første leveår reducerer risikoen for infektioner senere i barndommen. Denne observation stemmer overens med den såkaldte hygiejnehypotese, ifølge hvilken infektioner tidligt i livet gavner immunsystemets modning og nedsætter risikoen for bl.a. allergi. I undersøgelsen vil vi dels forsøge at konfirmere de nye observationer, dels at bestemme det vindue, hvor immunsystemet er modtageligt.

Projektet gennemføres af afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut

 

Håbet for hvad? En sundhedssantropologisk undersøgelse af arbejdet med håb i hjerneskaderehabiliteringen

På hjerneskadeområdet er der et stærkt fokus på de kognitive og neurologiske aspekter af en hjerneskade til trods for, at forskning har vist, at de psyko-sociale følger ofte udgør nogle af de største langtidskonsekvenser. Dansk forskning peger på, at det psykologiske aspekt i rehabiliteringen ofte ikke vægtes på højde med de øvrige områder, herunder håb. Dette er yderst uheldigt, idet de ramte selv og deres pårørende oplever, at håbet om, at forandring og fremskridt er mulig, er fremmende for deres udbytte af rehabiliteringen. Formålet med dette ph.d. projekt er at få indblik i, hvordan hjerneskaderamte og fagprofessionelle praktiserer håb i den kommunale hjerneskaderehabilitering i Danmark, således at denne viden kan danne grobund for ændringer i den nuværende praksis på området.  Målet er at styrke den samlede rehabiliteringsindsats således, at den kommer rundt om det hele menneske.

Projektet gennemføres af Københavns Universitet, Institut for Antropologi

 

”Aftale om senere tilbagetrækning” -  konsekvenser for den sociale ulighed i helbred

Den øgede middellevetid og det forhold at de store fødselsårgang er på vej på pension sætter pres på pensionssystemet. Det problem har Velfærdskommissionen og de deraf følgende reformer i 2006 og 2013 søgt at løse ved bl.a. at udfase efterlønnen og øge pensionsalderen. Imidlertid tager lovændringerne ikke højde for, at mennesker med mindre uddannelse, dels har kortere middellevetid og færre leveår med godt helbred, dels ofte har haft hårdt fysisk arbejde med lav indkomst, og dels har større risiko for at udvikle sygdom. Reformerne antages at øge den sociale ulighed i helbred. En ulighed der formentlig kunne mindskes ved at indføre en differentieret tilbagetrækningsalder. Formålet med projektet er derfor at undersøge de personlige, sociale, økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser af øget pensionsalder.

Projektet gennemføreres af Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab

 

Effektive veje til ophør med cannabis-brug blandt yngre mennesker med psykoseoplevelser

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan nogle mennesker, der har haft et betydeligt cannabis-misbrug, og som har oplevet svære tegn på sindslidelse (dobbeltdiagnose) er lykkedes med helt at stoppe deres forbrug.

Den nye viden skal bruges både til at kvalificere forebyggende arbejde, så færre sårbare unge ender med en dobbeltdiagnose, og til at optimere eksisterende tilbud og koordinationen mellem disse, så en mere effektiv behandling bliver mulig.

 

Studiet skal eksplicit afdække, hvilke aktive handlinger, beslutninger og miljømæssige muligheder, der er med til at hjælpe til misbrugsstop. Dette fokus sikrer, at resultaterne dels kan oversættes til forhold, som de udsatte personer selv kan handle på, og dels formidler til behandlingssystemet, hvilket typer af tilbud hvornår, der er mest hjælpsomt for gruppen.

Projektet gennemføres af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Sygdomsbyrden hos voksne kræftoverlevere

Vi vil i dette omfattende registerprojekt kortlægge sygdomsbyrden hos voksne kræftoverlevere. Selvom kræftbehandlingen er et ubetinget gode der redder liv, er der også risiko for at behandlingen kan ødelægge rask væv, og det kan påvirke kræftoverlevere både fysisk og psykisk op til mange år efter behandlingen. Samtidig kan kræftoverleverens livsstil og andre samtidige sygdomme påvirke hvilken og hvor meget behandling patienten modtager. Formålet med projektet er, at undersøge sygdomsbyrden hos danske kræftoverlevere, når man tager kræftoverleverens komorbiditet ved diagnose i betragtning.

I tre delprojekter vil vi undersøge 1) Risiko for somatisk sygdom der fører til hospitalisering hos kræftoverlevere, når man tager kormorbiditet ved diagnose i betragtning; 2) Om komorbiditet ved diagnose modificerer risiko for somatisk sygdom; 3) Hvordan risiko for somatisk sygdom hos kræftoverlevere udvikler sig i årene efter behandlingen.

Projektet gennemføres af Center for kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

 

All fear, no feelings: the role of anhedonia and emotional numbing in posttraumatic stress disorder among Danish treatment-seeking veterans

Danske veteraner fra Forsvarets missioner til Afghanistan, Irak og Balkan der søger behandling for psykiske følgevirkninger oplever forskelligartede, ofte alvorlige symptomer på posttraumatisk stress. Eksisterende behandlingstilbud er effektive for 60%. Emotionelle vanskeligheder (nedsat lyst og interesse, følelsestomhed) har vist sig at hænge sammen med høj sværhedsgrad og risiko for kronificering af symptomerne.

Projektets formål er at forbedre udredningen af emotionelle symptomer ved at forstå bagvedliggende psykologiske og biologiske mekanismer. Denne viden kan bidrage til at skræddersy behandlinger med håb om at øge behandlingsresponsen for at lindre veteranernes symptomer. Dette vil ydermere kunne lette den samfundsmæssige omkostning forbundet med kronisk syge veteraner.

Projektet gennemføres af Veterancentret, Videncenter

 

Langtidsopfølgning af kvinder med gestationel diabetes mellitus: livskvalitet, tilknytning til arbejdsmarkedet, morbiditet og mortalitet

Formålet med dette studie er at beskrive de psykologiske, psykosociale og fysiske langtidskonsekvenser efter en graviditet kompliceret med gestationel diabetes mellitus (GDM). Baseret på spørgeskemaer om livskvalitet, data fra de danske registre over beskæftigelses-status og udbetaling af sociale ydelser, kontakt til sundhedsvæsenet, cancerdiagnoser, receptpligtig medicin samt dødsårsager opnås en overordnet afdækning af langtidsfølger efter GDM. I dette studie linkes den generelle sygdomsbeskrivelse ca. 25 år efter en graviditet kompliceret af GDM med to velbeskrevne tidligere tidspunkter i livsforløbet, nemlig graviditeten med GDM og follow-up ca 10 år efter med henblik på at identificere eventuelle prædiktive faktorer i form af biokemiske markører.

Projektet gennemføres af Herlev Hospital, Gynækologisk-obstetrisk Afd.

 

Acute Kidney Injury in hospital and non-hospital settings

Akut nyresvigt udgør en alvorlig tilstand, der leder til øget syge- og dødelighed, og formodentlig nedsat arbejdsevne og øget plejebehov. Trods at akut nyresvigt i overvejende grad forekommer blandt ikke-indlagte befolkningsgrupper, udgår den eksisterende viden om akut nyresvigt hovedsageligt fra indlagt grupper.

Dette forskningsprojekt søger at beskrive omfanget samt de socioøkonomiske og helbredsmæssige konsekvenserne af både mindre og større akutte ændringer i nyrefunktionen blandt både indlagte og ikke-indlagte. Resultaterne vil medvirke til at forbedre mulighederne for forebyggelse af alvorlige og hyppige følger som kronisk nyre- og hjertekarsygdom og tidlig død, samt mulighederne for effektiv rehabilitering og pleje. Herved begrænses store sundhedsøkonomiske udgifter, samtidig med opnåelse af viden og fokus på et sparsomt belyst, men vigtigt, tværfagligt område.

Projektet gennemføres af Hjertemedicinsk afd., Gentofte Hospital

 

 
   
Helsefonden, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk,   Copyright © 2017