forside   om fonden   bestyrelsen   nyheder & arkiv   ansøgning   bevillinger   projekter   tal & fakta  
 
  øvrige 2017
forskning 2017
   resumé forskning 2017
forskning 2016
øvrige 2016
forskning 2015
øvrige 2015
forskning 2014
øvrige 2014
forskning 2013
øvrige 2013
forskning 2012
øvrige 2012
forskning 2011
øvrige 2011
forskning 2010
øvrige 2010
forskning 2009
øvrige 2009
forskning 2008
øvrige 2008
fondens initiativer
 

Næstved Sygehus, Mai-Britt Hägi-Petersen, 300.000 kr.

Effekt og oplevelsen af PreHomeCare af for tidligt fødte børn

Effekt og oplevelsen af PreHomeCare af for tidligt fødte børn med brug af telekommunikation og smartphone applikation. Et randomiseret interventionsstudie.

Formålet med dette studie er at teste og undersøge om tidligt hjemmeophold (PrehomeCare) med brug af videokommunikation og smartphone applikation er en løsning som adresserer forældrenes behov for support i relation til tidlig udskrivelse. Hypotese: Sammenlignet med forældre til for tidligt fødte børn som modtager hospitals konsultationer, har forældre til for tidligt fødte børn som har adgang til elektronisk viden og deltagende guidning 24-7: 1. færre genindlæggelser, 2. forbedret forældre/barn interaktion, 3. forbedret følelse af tryghed i omsorgen for barnet og 4. øger forældrenes viden om det for tidligt fødte barn og pleje. Projektets metode: et effektstudie/interventionsstudie samt 2 kvalitative evaluerende delstudier (feltstudie og interview).


Aarhus Sygehus, Funktionelle lidelser, Trine Eilenberg, 300.000 kr.  

Undersøgelse af langtidseffekten af svær helbredsangst

Formålet med projektet er at opnå unik ny viden om langtidseffekten af svær helbredsangst ved bl.a. at revurdere om tidligere behandlede patienter har fastholdt deres forbedring op til 4 år efter behandling samtidig med at vi ved hjælp af registerdata vil undersøge disse patienters tilknytning til arbejdsmarkedet og forbrug af sundhedsydelser sammenlignet med resten af befolkningen. Kombinationen af klinisk data og registerdata er aldrig lavet indenfor området tidligere. Resultaterne vil forhåbentligt kunne danne grundlag for udviklingen af en tidlig og målrettet behandling til patienter med invaliderende helbredsangst og derved være med til at øge livskvalitet og funktionsniveau hos disse patienter samt reducere forbrug af sundhedsydelser og sociale ydelser.

 

Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed, Merete Osler, 213.400 kr. 

Fysiske og mentale egenskabers betydning for mænds sygelighed og dødelighed i et livsperspektiv

Det overordnede formål med projektet er at undersøge hvorledes samspillet mellem yngre mænds højde, vægt, intelligens (IQ) og uddannelse påvirker  deres sygelighed og dødelighed senere i livet.

Højde, vægt, intelligens (IQ) og uddannelse er egenskaber som er associeret  med sygelighed og dødelighed. De fire egenskaber afspejler vækst og udvikling tidligt i livet og er påvirket af både genetiske og miljømæssige faktorer.  Men  samspillet mellem disse  egenskaber med hensyn til effekter på sygelighed og dødelighed er ikke undersøgt. Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge den fælles og individuelle effekt af højde, vægt, IQ  og uddannelse hos unge voksne mænd på deres dødelighed senere i livet. Undersøgelsen baseres på data fra den danske sessions database som indeholder oplysninger om højde, vægt, uddannelse og IQ målt i  19-20 års alderen  for 728 160 danske mænd født 1939-1959. I projektet vil man udvikle en matrix baseret på fordelinger af disse fire egenskaber og undersøge ændringer i deres fordeling over tid og mellem regioner. Endvidere  vil vi analysere deres effekt på dødelighed  samt betydningen af socioøkonomisk position  senere i livet på eventuelle sammenhænge. Dette vil give en bedre forståelse af, hvordan disse biologiske og mentale træk i ungdomsårene kan påvirke sygelighed og dødelighed  senere i livet og danne grundlag for  sundhedsfremmende interventioner.


Aarhus Universitetshospital, Søren Laurberg, 400.000 kr.  

Urinary and sexual function and quality of life in patients treated for rectal cancer.

Formålet med dette Ph.d. studie er, at undersøge blære- og seksualfunktionen hos mænd og kvinder, som har gennemgået kurativ behandling for endetarmskræft.

Derudover ønskes at undersøge, hvorledes eventuelle seksual forstyrrelser påvirker livskvaliteten og udvikle et scoresystem til evaluering af seksualfunktionen hos kvinder.

Målet med studiet er, at øge vores viden og forståelse for de problemer der kan opstå efter operation for endetarmskræft. Emner som ofte er tabubelagt og som svinder set i lyset af en så alvorlig diagnose som endetarmskræft er.

Det internationale kirurgiske samfund mangler i den grad et ”værktøj” til at kortlægge kvinders seksual funktion og dets indvirkning på livskvaliteten. Således vil scoren hjælpe klinikeren til at følge og hjælpe kvinder efter operation, samt give mulighed for at evaluere effekten af forskellige behandlingsregimer hos kvinder.


Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab,  Tora Grauer Willadsen, 300.000 kr.

Multimorbiditet - afgrænsning, symptomer og konsekvenser

Andelen mennesker, der lever med flere samtidige sygdomme, multimorbiditet, er stigende. Dette får konsekvenser for patient, sundhedsvæsen og samfund. Projektet vil med hjælp af en systematisk gennemgang af litteraturen afgrænse begrebet multimorbiditet for at udarbejde en definition som er mere meningsfuld for patienten og brugbar i sundhedsvæsenet. Multimorbiditet vil blive afgrænset på baggrund af både diagnoser og kontakter til de forskellige lægelige specialer, og konsekvenserne af multimorbiditet, i form af død, lægemiddelforbrug, yderligere sygdom og kontakter til sundhedsvæsenet, vil blive undersøgt. Endelig vil man kortlægge, om patienter der er diagnosticerede med mange kroniske sygdomme også oplever en stor sygdomsbyrde i form af mange symptomer. Projektet er den hidtil største kortlægning af multimorbiditet i Danmark og vil danne grundlag for fremtidig forskning i emnet.

 

Nordsjællands Hospital, Hillerød, Maria Pedersen, 400.000 kr.

Mekanismer bag social ulighed i deltagelse i rehabilitering efter akut koronart syndrom

Tidligere studier har vist, at der er social ulighed i deltagelse i rehabilitering, men man ved ikke hvorfor det forholder sig sådan. Det overordnede formål med undersøgelsen er, at opnå en bedre forståelse af mekanismerne bag social ulighed i deltagelse i rehabilitering efter hospitalisering blandt patienter med akut koronart syndrom (AKS). Studiet består af tre delstudier med hvert sit specifikke formål:  1) At undersøge prædiktorer for deltagelse i rehabilitering og afdække underliggende mekanismer bag ikke-deltagelse i rehabilitering. 2) At belyse patienters og pårørendes oplevelser af, hvad der påvirker deres beslutning om deltagelse i rehabilitering ved akut koronart syndrom. 3) At uddybe forståelsen af mekanismer bag social ulighed i deltagelse i rehabilitering efter udskrivelse med AKS.


Psykiatrien, Forskningsenhed for Børne- og Ungdomsspykiatri, Ane Knüppel, 300.000 kr.  

Hvordan klarer personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF) sig senere i livet?

Projektets formål er at opnå øget viden om og indsigt i, hvordan det går personer med ASF senere i livet ud fra følgende udvalgte outcome-mål: generelt funktionsniveau, livskvalitet og skolefærdigheder samt beskæftigelse. Projektets design giver mulighed for at undersøge forskellige faktorers mulige sammenhæng med outcome med det formål at opnå præcis viden om, hvilke forhold gennem opvæksten, der bidrager til hhv. en negativ og positiv prognose senere i livet. Der er dertil indgået et samarbejde med en international forsknings-arbejdsgruppe under WHO, som er ved at udvikle et ICF kodesæt (International Classification of Functioning) specifikt rettet mod personer med ASF. Samarbejdet er indgået med det formål at få en dansk udgave af kodesættet og gjort det tilgængeligt til klinisk brug.

 

Psykiatrisk Center København, Annette Erlangsen, 300.000 kr.

Effekten af psykoterapeutisk behandling til selvmordstruede: et nationalt registerbaseret multicenter studie

Formålet med projektet er at undersøge om den selvmordsforebyggende behandling som tilbydes i de regionale centre virker overfor sociale og arbejdsrelaterede hændelser. Specifikt ønsker man at analysere om personer behandlet efter selvmordsforsøg har færre skilsmisser, fjernelse af børn, afbrudte uddannelsesforløb og mindre arbejdsløshed end personer som ikke har modtaget samme behandling.  Studiet udføres som et multicenterstudie. Den psykoterapeutiske behandling tager udgangspunkt i patientens sociale problemstillinger som udløste selvmordshandlingen og indeholder løsningsstrategier og kognitiv terapi. Hypotesen for studiet er at behandlingen desuden gør den selvmordstruede bedre i stand til at håndtere generelle problemstillinger og finde løsninger på disse.

 

Aalborg Universitet, Tina Bømler, 258.000 kr.

Når de syge skal aktiveres

Formålet med projektet er at belyse, hvordan sygedagpengemodtagere oplever de nye regler og mødet med jobcentrene. Efter de nye regler befinder sygedagpengemodtagere sig i et krydsfelt mellem sygdom og samfund. Der er fokus på paradigmeskiftet i sygdomsopfattelser, der ikke længere alene er et lægeligt anliggende, men et samfundsanliggende. Et centralt spørgsmål er, hvordan sygemeldte borgere oplever de nye sygedagpengeregler og kravet om aktivering, herunder hvordan det påvirker deres hverdagsliv. Fokus i projektet er et borgerperspektiv.


Syddansk Universitet, COHERE, Christian Kronborg, 274.800 kr. 

Brugerbetaling for assisteret reproduktion – evaluering af et naturligt eksperiment

Formålet med projektet er at undersøge virkningerne af at indføre og afskaffe brugerbetaling for sundhedsydelser. Projektet undersøger efterspørgslen efter assisteret reproduktion og efterspørgslens prisfølsomhed, og om der sker substitution af behandling på offentlige sygehuse med behandling på private klinikker. Desuden undersøges om indførelse af brugerbetaling påvirker behandlingens kvalitet og lighedsmæssige aspekter ved brugerbetaling. Det er sædvanligvis vanskeligt at undersøge virkninger af brugerbetaling på sundhedsydelser, da læge- og hospitalsbehandling som hovedregel er gratis i Danmark. Brugerbetalingen i 2011 er derfor en særdeles interessant mulighed for at få viden herom. Det er en viden, som kan bruges i såvel den videnskabelige analyse af virkninger af brugerbetaling på sundhedsydelser såvel som i den offentlige debat om finansieringen af det danske sundhedsvæsen.


Odense Universitetshospital, Kristina Garne Holm, 300.000 kr.

Telemedicinsk Tidligt Hjemmeophold

Formålet med projektet er at undersøge, om for tidligt fødte børn kan indlægges i hjemmet på såkaldt telemedicinsk tidligt hjemmeophold (TTHO) til sondeernæring og ammeetablering.

Til projektet anvendes Participatory Design (PD) , idet der ønskes at få udviklet en telemedicinsk løsning, der baserer sig på forældrenes og personalets (læger og sygeplejersker) behov. PD er en proces med et tæt samarbejde mellem forsker og brugere. I første fase undersøges forældre og personalets behov og til det anvendes litteraturstudier, work-shops, interview, fokusgruppeinterview og observationsstudier. Det telemedicinske redskab udvikles på baggrund af behovene fremkommet i første fase af projektet. Derefter testes den telemedicinske løsning på hospitalet og i hjemmene for at sikre, at den fungerer i praksis. Herefter hjemsendes minimum 50 familier på TTHO.


København Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lone Schmidt, 300.000 kr. 

Rådgivning for mænd og teenage drenges viden om frugtbarhed og for deres intentioner om familiedannelse

Mænds og kvinders alder ved fødsel af første barn er steget igennem 40 år, og mange får behov for fertilitetsbehandling. En stor andel af mænd overvurderer kvinders frugtbarhed og har kun sparsom viden om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. For at bidrage til at forebygge nedsat frugtbarhed og på sigt sænke antallet af fertilitetspatienter, er der brug for at øge befolkningens vidensniveau. Formålet med projektet er at undersøge tre forskellige interventioners betydning for viden om frugtbarhed, risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og holdning til familiedannelse blandt voksne, unge mænd og teenage drenge.  Interventionerne omfatter individuel rådgivning for voksne mænd og undervisning i klasser på ungdomsuddannelser.

 

Odense Universitetshospital, Jes Lindholt, 300.000 kr.

Det danske Kardiovaskulære Screeningsforsøg (DANCAVAS)

Det primære mål er undersøge nytten og omkostningseffektiviteten af en hurtig og mere præcis screeningsdiagnose af asymptomatiske læsioner i hjertets kranspulsårer og øvrige pulsårer for at målrette en mere individualiseret og effektiv hjerte-kar forebyggelse. Halvdelen af 30.000 tilfældigt udvalgte 65-74 årige mænd vil blive inviteret til screening i 2014-2015. Screeningen omfatter: 1) en CT-scanning til at opdage forkalkning i hjertets kranspulsårer og udposninger på pulsårerne, 2) lodtryksmålinger for at opdage startende åreforkalkning i benene, 3) vurdering af hjerterytmen, og 4) måling af kolesterol og blodsukker. I tilfælde af positivt fund vil forebyggende foranstaltninger blive iværksat. Biologisk prøveudtagning udføres mhp. biomarkør- og translationel forskning. Via nationale registre følges indlæggelser og død på grund af hjertekarsygdomme. Sundhedsøkonomiske evalueringer vil blive udført efter 3 , 5 og 10 år for at vurdere de mulige sundheds- og/eller samfundsmæssige fordele af screeningen. Den forventede potentielle effekt er årlig forebyggelse af op mod 1.000 dødsfald og et betydeligt større antal indlæggelser i Danmark.


Syddansk Universitet, Institut for Psykologi, Rikke holm Bramsen, 300.000 kr. 

Hvorfor går det galt? Om kærestevold blandt unge i Danmark.

Formålet med nærværende projekt er at styrke vores viden omkring bagvedliggende årsager til kærestevold blandt unge, med henblik på at målrette forebyggende tiltag. Projektet undersøger omfang samt bagvedliggende årsager til kærestevold blandt unge i Danmark. Dataindsamlingen finder sted blandt et repræsentativt udsnit af danske skolelever på udskolingsniveau, og har til hensigt at kortlægge de unges udviklingsbaner med henblik på at identificere, hvad der går forud for hhv. første og gentagen episoder af vold. Herunder undersøges hvilke unge, som er i særlig risiko for at krænke eller blive krænket af en jævnaldrende. Formålet med projektet er at indhente anvendelsesorienteret viden, som kan benyttes ved udviklingen af forebyggelsestiltag målrettet danske skolelever. Dette med henblik på at reducere forekomsten af kærestevold blandt jævnaldrende unge.


Herlev Hospital, Stine Møller Sildorf, 500.000 kr.

Stærke unge skaber stærke velfungerende voksne - hvor kronisk sygdom er et livsvilkår.

Omkring 11% af unge i Danmark lever med kronisk sygdom. De udgør en sårbar og overset gruppe i det danske sundhedsvæsen skønt ungdomsårene har stor betydning for unges sundhedsvaner senere i livet. Ved at arbejder med de unges styrker og selvværd, før vi arbejder med behandlingen af deres sygdom, vil vi skaber et fundament for motivation og læring. Ideen bygger på kendt viden fra kognitiv coaching, positiv psykologi, optimal indlæring og høj livsduelighed. Formålet med projektet er, at styrke unge med kronisk sygdoms livsduelighed, mindske risikoen for udviklingen af psykiske problemer og forbedre livskvalitet. Det er projektets mål, at de unge tager ejerskab over deres sygdom, at de oplever indflydelse på deres hverdag, og de føler sig som en del af et stærkt team.

 

Rigshospitalet, Signe Risom, 250.000 kr.

Et integreret rehabiliteringsprogram for patienter behandlet for atrieflimren med ablation

Udvidede undersøgelser og langtidsopfølgning på det kliniske randomiseret forsøg, CopenHeartRFA.

Hjerteforkammerflimren (AF) påvirker 1-2 % af befolkningen og udgør ca. 1/3 af alle indlæggelser pga. hjerte rytmeforstyrrelser. Radio frekvens ablation (RFA) er en nyere behandlingsform der kurerer AF i ca. 70 % af tilfældene. Forskning viser at fysisk træning kan forbedre både patienternes kondital samt livskvalitet. Ved hjerterehabiliteringsprogrammer for andre hjertepatienter er fundet at de effektivt nedsætter dødelighed, sygdomstilfælde og de sundhedsfaglige omkostninger. Formålet er at gennemføre langtidsopfølgning på et klinisk forsøg, der undersøger et rehabiliteringsprogram bestående af fysisk aktivitet og konsultationer med en sygeplejerske og vanlig behandling sammenlignet med vanlig behandling for patienter behandlet for AF med RFA.

 

Aalborg Universitet, Mikkel Porsborg Andersen, 400.000 kr.

Sundhed i folkeskolen – Samspillet mellem fysisk sundhed, faglige præstationer, sociale forhold og overgang fra skole til ungdomsuddannelse.

Sammenhængen mellem folkeskoleelevers fysiske sundhed og faglige præstationer er ikke tidligere undersøgt i Danmark. Ligeledes er der hverken i Danmark eller udlandet tidligere gennemført studier, som undersøger hvilken betydning forældres sociale- og sundhedsmæssige forhold har på samspillet mellem fysisk sundhed og faglige præstationer, og om dette har betydning for elevernes fortsættelse på en ungdomsuddannelse. Dette projekt vil analysere disse forhold baseret på indsamlet data for 1544 folkeskoleelevers fysiske sundhed, deres afgangskarakterer i 9. klasse og registeroplysninger om forældrenes sundhed og sociale forhold. Foruden at generere ny viden, kan projektet være vigtigt i relation til at kvalificere aktuelle diskussioner vedrørende bevægelse, sundhed og faglighed i folkeskolen.

 

Rigshospitalet, Ida Kristiane Roelsgaard, 300.000 kr.

Effekten af indtagelse af acetylsalicylsyre og paracetamol på fedmerelaterede hjertekarsygdomme

Et dansk pilotstudie har undersøgt effekten af høj- og lavdosis acetylsalicylsyre på risiko for udviklingen af fedmerelateret kardiovaskulær sygdom (CVD), blandt 2233 danske kvinder og mænd. Resultatet af denne undersøgelse er, at indtag af højdosis ASA synes at kunne reducere risikoen for udvikling af CVD blandt individer med abdominal fedme. Resultaterne er dog baseret på et lille statistisk grundlag og der er derfor brug for en større undersøgelse til at be- eller afkræfte disse foreløbige resultater. Formålet med projektet er at undersøge om ugentlig eller hyppigere indtag af høj- og lavdosis ASA og paracetamol påvirker sammenhængen mellem fedme generelt og abdominalt og risikoen for udvikling af incident hjertekarsygdom blandt midaldrende og ældre kvinder. Desuden undersøges det om der er yderligere interaktion hos de kvinder, der er eller har været i menopausal hormonbehandling.

 

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Line Tipsmark, 300.000 kr.

Organisationsdesign og effekt af akutfunktionen i Danmark

Reorganiseringen af akutfunktionen i Danmark blev initieret som en kvalitetsforbedringsstrategi, med hensigten om at sikre akutte patienter ensartet, høj kvalitet i alle dele af landet. Med etablering af Fælles Akutmodtagelse bliver akutfunktionen samlet på en fælles afdeling og på færre hospitaler. Det gør det muligt, at have specialudstyr tilgængeligt og speciallæger i front. Reorganiseringen forventes at resultere i en forbedret behandlingskvalitet, forbedret effektivitet af hospitalssektoren og optimering af ressourceforbruget. Da reformen blev præsenteret i 2007, fandtes der ingen evidens for effekten, og der var ingen erfaringer med denne struktur. Dette grundlag har givet anledning til debat, og der har fra flere sider været et ønske om en evaluering af den nye organisering. Formålet er at undersøge, hvorvidt organiseringen af akutfunktionen i Danmark resulterer i en opfyldelse af de tre parametre i Triple Aim.


CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Nasrin Tayyari Dehbarez, 300.000 kr.  

Valg af fødested blandt kvinder med ukompliceret graviditet –  Supersygehus eller nærmeste sygehus?

Det overordnede formål med dette ph.d projekt er at undersøge omfanget af den enkeltes irrationelle efterspørgsel samt at undersøge, hvordan borgerne kan foretage deres valg, ved hjælp af obstetrik som case. Dette skal bidrage til at finde midler til at ændre irrationel efterspørgsel og efterfølgende drøfte passende politiske valgmuligheder. Formålet med den første undersøgelse er at vurdere præference funktion af højteknologiske sygehusvalg. Anden undersøgelse er et prospektive kohortestudie, der bruger et narrativt interviewdesign, der har til formål at undersøge gravide kvinders præferencer og deres kriterier for valg af hospital. Formålet med den tredie undersøgelse er at vurdere de faktorer, der påvirker efterspørgslen af det højt specialiserede hospital og afvejninger mellem disse faktorer og afstand til hospitalet.


Forskningsenheden for Almen praksis, Jindong Ding Petersen, 400.000 kr.  

Betydning af demens for trafikulykker i Danmark

Som følge af befolkningsudviklingen med flere ældre borgere og flere ældre med demens, vil flere demente færdes i trafikken.  På landsplan vides ikke meget om hvorvidt disse ældre har en øget risiko for at være indblandet I trafikulykker, hvilke sundhedsforhold der er af betydning og hvilke omkostninger involvering i trafikuheld har for den demente borger. Studiet er et registerstudie, der over 6 år vil undersøge alle danskere, der den 1. januar 2008 var 65 år eller ældre.  Ved hjælp af registre vil vi undersøge politirapporterede trafikuheld og borgere der har været i behandling på akutmodtagelser eller hospitaler pga. trafikuheld og sammenholde det med patienter med demens og andre kroniske sygdomme. Undersøgelsen vil kunne identificerer forhold hos ældre mennesker med demens der øger risikoen for involvering i trafikulykker og dermed være med til at forbedre, eller danne grundlag for at implementere tiltag, der kan reducere trafikuheld for denne gruppe patienter.


Regionshospitalet Silkeborg, Janni Strøm, 300.000 kr.

Informationsteknologi som middel mod angst og depression hos rygpatienter

Angst og depression forekommer ofte hos rygpatienter og det resulterer i dårligere operationsresultater for patienterne, i form af større smertepåvirkning, nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet. Formålet er at optimere patienternes rehabilitering og sikre patienterne de bedste forudsætninger for deltagelse i alle livets aspekter. Der skal udvikles og afprøves en web-baseret informationsplatform. Patienterne kan tilgå platformen fra 14 dage før operationen frem til tre måneder efter udskrivelse.  Tesen er at det vil reducere angst- og depressionsniveauet samt bedre patienternes operationsresultat. Samtidig undersøges omkostningseffektiviteten og nytteværdien af tilbuddet.


Rigshospitalet, Anne Vinggard Christensen, 209.000 kr.

Sammenhæng mellem patientrapporteret helbredsstatus ved udskrivelse fra et hjertecenter og hjertesygdom efter et år

Målet med projektet er at undersøge, hvordan patientrapporterede outcomes ved udskrivelse fra et hjertecenter kan prædiktere fremtidig hjertesygdom i en population på 19.358 hjertepatienter. Undersøgelsen søger svar på følgende hypoteser. 1) Det at bo alene og have dårligt selvrapporteret socialt netværk ved udskrivelse forudsiger hjertesygdom og dødelighed efter et år. 2) Dårligt helbredsrelateret livskvalitet ved udskrivelse forudsiger hjertesygdom efter et år.  3) Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) er et brugbart spørgeskema til at registrere symptomer på angst og depression blandt danske hjertepatienter på tværs af diagnoser. 4) Høje scorer på HADS spørgeskemaet, der tyder på symptomer på angst og/eller depression ved udskrivelse, kan forudsige hjertesygdom efter et år.


Rigshospitalet, Ulrik Lassen, 400.000 kr. 

Deltagelse i fase 1 forsøg - en landsdækkende og populationsbaseret undersøgelse

Formålet med projektet er at opnå erfaring i dialogen mellem patient, pårørende og læge, når en patient deltager i eksperimentel kræftbehandling. Patienter i fase 1 forsøg er i en særlig situation, som adskiller sig fra kræftpatienter under behandling, idet der er tale om forsøg og ikke konventionel behandling, og derfor har det stor betydning, at deltagere har forstået formålet. Man forventer at få indsigt i, hvordan informationen opfattes af både patient og pårørende, og i deltagernes forventninger til forløbet i fase 1 enheden. Da det for mange patienter er deres sidste forløb på et hospital, er det af stor betydning, at de gennem præcis og tilstrækkelig information opnår det bedst mulige forløb i afdelingen.


Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, Sarah Wadmann, 300.000 kr.

Kvalitetsstyring i almen praksis: Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel

For at fremme behandlingskvalitet har de danske regioner og de praktiserende lægers organisation besluttet at implementere akkrediteringsprogrammet, Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), i almen praksis begyndende i januar 2016. Den forestående implementering af DDKM udgør en enestående mulighed for at undersøge de praktiske virkninger af akkreditering i almen praksis. Eftersom DDKM skal implementeres i tre etaper, er der skabt mulighed for, at praksis i forskellige faser af implementeringen kan studeres via et tværsnitsstudie. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan DDKM påvirker det daglige arbejde i almen praksis. Det er vigtigt at opnå viden om de praktiske virkninger af DDKM, for det er en forudsætning for på sigt at kunne udvikle kvalitetsstyringen og fremme behandlingskvalitet i almen praksis.

 

Ålborg Universitet, Christian Torp-Pedersen, 300.000 kr.

Sundhedskompetence og ulighed i sundhed i den danske befolkning 

En national spørgeskemaundersøgelse kombineret med registerdata

Den sociale ulighed i sundhed er stigende, og danskere har en kortere forventet levealder i forhold til nationer, der normalt sammenlignes med. Aktuelle politiske tiltag har haft moderat effekt, og der er behov for at erfare, hvor indsatsen skal prioriteres. Konkret mangler der afgørende viden om, hvorvidt det er komplekse miljøforhold, strukturer i sundhedssystemet eller andre organisatoriske og adfærdsmæssige determinanter, der er årsagen til den markante ulighed i sundhed i Danmark. Viden om befolkningens sundhedskompetencer er grundlaget til at generere en ny tilgang til forståelse af denne ulighed, samt et grundlag for at indsatser fremadrettet kan prioriteres og målrettes bedre. Formålet med denne undersøgelse er således, ved gennemførelse af en national spørgeskemaundersøgelse kombineret med registerdata, at afdække befolkningens sundhedskompetencer samt at kortlægge årsagsdeterminanter relateret til ulighed i sundhed.

 

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Kristina Hornbaek, 400.000 kr.

Mellem hospital og pleje i eget hjem

- en sammenlignende analyse af fire intermediære omsorgs- og behandlingstilbud i Region Midtjylland

Formålet med projektet er at afdække gevinster og omkostninger forbundet med intermediære trænings-, omsorgs- og behandlingstilbud i fire danske kommuner i Region Midtjylland. Disse tilbud er en pleje-, trænings- og behandlingsindsats til forebyggelse af og hurtig udskrivning fra hospital. Projektet sigter mod at undersøge ændringer i borgernes funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet fra indskrivning på en intermediær plads til udskrivning og igen ved tre og 12 måneders opfølgning.  Desuden sigter projektet mod at undersøge omkostningseffektiviteten af disse tilbud. Den sundhedsøkonomiske analyse skal bestemme cost-effectiveness ved at sammenligne forskelle i omkostninger og effekter (funktionsevne og livskvalitet) mellem de fire kommuners intermediære tilbud.

 

Afdeling for Folkeundersøgelser, Mette Tranberg Nielsen, 300.000 kr.

Effekt af tilbud om hjemmeopsamlet prøve til diagnostik af HPV hos ikke-deltagere i Region

I det danske livmoderhalskræftscreeningsprogram vil projektet undersøge om: 1. DNA- amplifikationsteknik til påvisning af HPV har samme diagnostiske sikkerhed på  hjemmeopsamlet prøve som på lægeopsamlet prøve 2. Deltagelsen i regionens screeningsprogram øges ved tilbud om hjemmeopsamlet prøve i stedet for anden påmindelse 3. Kvinder, der har HPV ved hjemmeopsamlet prøve følges op som anbefalet hos en gynækolog  4.Flere ressourcesvage kvinder deltager ved tilbud om hjemmeopsamlet prøve end ved det sædvanlige tilbud.

Baggrunden er, at mere end hver tredje kvinde undlader at deltage i det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft, og 50 procent af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft ses hos ikke-deltagerne.  Desuden er den gynækologiske undersøgelse hos egen læge en kendt barriere mod deltagelse. Endelig deltager ressourcesvage kvinder mindre i screening for livmoderhalskræft end ressourcestærke kvinder.

 

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Christine Ladegaard Geyti, 300.000 kr.

Mental sundhed i "Tjek dit helbred"

- kan den mentale sundhed øges hos 30-49-årige gennem forebyggende helbredstjek?

Nedsat mental sundhed er et stigende folkesundhedsproblem med store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger.

Tjek dit helbred er en igangværende sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der i et tværsektorielt samarbejde søger at øge borgernes mentale og fysiske sundhed ved at invitere 30-49-årige i Randers Kommune til sundhedsfremmende og forebyggende helbredsundersøgelser. Formålet med projektet ”Mental sundhed i Tjek dit helbred” er 1) at undersøge om fokus på den mentale sundhed i helbredsundersøgelser forbedrer sundhed og trivsel, 2) undersøge forekomsten af nedsat mental sundhed hos deltagere i helbredsundersøgelser og 3) beskrive helbredsrisikoprofilen for gruppen med nedsat mental sundhed.


Aarhus Universitetshospital, Julie Sandell Jacobsen, 400.000 kr. 

Skuldersmerter – klinisk og økonomisk evaluering af en superviseret træningsindsats versus et kirurgisk indgreb

Formålet med projektet er flg. 1. at sammenligne effekten af en superviseret træningsindsats og et kirurgisk indgreb, 2. at undersøge, om udvalgte risikofaktorer kan prædiktere, hvilke patienter der har mest gavn af en superviseret træningsindsats eller et kirurgisk indgreb, 3. at undersøge, om en superviseret træningsindsats sammenlignet med et kirurgisk indgreb er omkostningseffektivt.


Aalborg Universitetshospital, Maria Skallerup Andersen, 300.000 kr. 

Undersøgelse af smerte og sensoriske anormaliteter i patienter, der lider af Parkinsons sygdom

Parkinson sygdom er en kronisk, progressiv og uhelbredelig sygdom, der påvirker 1% af befolkningen. Lidelsen forekommer hyppigst hos den ældre befolkning (>60 år). Parkinson sygdom er karakteriseret som en neurodegenerativ lidelse, der påvirker basal ganglierne og medfører tab af dopamin indeholdende neuroner. Parkinson patienter lever med markant reduceret livskvalitet i form af motoriske og sensoriske forstyrrelser, omfattende rystelse og smerte. Formålet med projektet er at undersøge smerte/sensoriske anormaliteter og biomarkør mønsteret i Parkinson patienter med- og uden smerte. Patienterne vil blive sammenlignet med raske kontroller matchende i alder og køn.


Det Nordiske Cochrane Center, Michelle Ogden, 300.000 kr.  

Er randomiserede forsøg etisk velbegrundede?

Formålet er at finde ud af, om randomiserede forsøg er etisk velbegrundede, og om deltagerinformationen afspejler den viden, man har om behandlingens gavnlige og skadelige virkninger fra tidligere forsøg. Man vil undersøge, om forsøgsprotokollens baggrundsafsnit er misvisende i forhold til den eksisterende viden på det tidspunkt, hvor projektet blev anmeldt til en videnskabsetisk komité. Projektet vil også undersøge, om patientinformationen er misvisende, fx ved at der er udeladt vigtig information om skadevirkninger, som omtales i forsøgsprotokollen.

 

Rigshospitalet, Helena Hansson, 200.000 kr.

Hospitalsbaseret behandling i eget hjem til kræftramte børn: Omkostninger for familierne og sundhedsvæsenet

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge omkostninger og påvirkning af livskvalitet ved hjemmebehandling af kræftramte børn. Rigshospitalets børnekræftafdeling har et behandlingstilbud, hvor børn med kræft kan få en del af behandlingen hjemme som alternativ til en indlæggelse eller ambulant besøg. Målet med hjemmebehandlingen er at støtte og aflaste barnet og familien, og at øge fleksibiliteten i afdelingens resursefordeling. Men der er meget begrænset viden om omkostningerne for forældrene og familien, afdelingen og resten af sundhedsvæsenet i forhold til traditionel behandling på hospitalet. Projektet fokuserer på børn og forældres livskvalitet, og omkostninger for familien og for sundhedsvæsenet.

 

Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Kim Jepsen, 400.000 kr. 

Den sociale integration af Cochlear Implantation - biosocialitet, ekspertise og brugererfaringer

Forskningsprojektet undersøger den sociale integration af den anerkendte medicinske teknologi Cochlear Implant (CI). CI giver døve og hørehæmmede mulighed for at tilegne sig teknologisk hørelse, og teknologien er et videnskabeligt gennembrud med mere end 350.000 brugere globalt og ca. 2000 brugere i Danmark. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke blevet sociologisk undersøgt, hvordan teknologien integreres i samfundet og forandrer det sociale liv.  Projektets formål er, at undersøge (1) brugernes hverdagsliv, social identitet og samfundsdeltagelse i sammenhæng med (2) institutionel ekspertviden og rehabiliteringsforløb. Hermed skal projektet give ny viden om brugernes sociale liv og den rolle brugere og ekspertviden spiller for udviklingen af nye medicinske teknologier i samfundet.

 

Glostrup Hospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Torben Jørgensen, 2.000.000 kr

Implementering og monitorering af forebyggelsesstrategier

Projektets overordnede formål er at bidrage med viden, så det politisk administrative system kan bedre folkesundheden på en hensigtsmæssig måde. Bevillingen er fordelt på nedenstående 2 forskningsprojekter. 1) Hvilken plads skal de individorienterede strategier have? Fokus vil være på det generelle helbredstjek og på socialt differentierede indsatser. Det generelle helbredstjek er en dyr investering og umiddelbart ser det ikke ud til at have den forventede gunstige effekt på udvikling af kronisk sygdom. Det skal blandt andet undersøges, om de sociale strukturer i områderne, hvor deltagerne kommer fra, har betydning for effekten. Desuden skal det, i forbindelse med rehabilitering for patienter med kroniske sygdomme, undersøges hvem og hvor mange, der modtager rehabiliteringstilbud. Det ser ud til, at deltagelsen er socialt skæv. 2) Effekten af kombinerede sundhedsfremmende indsatser. Fokus på lokalsamfundet, specielt kommunerne. Kommunerne skal skabe rammer og iværksætter målrettede indsatser, der tilgodeser trivsel og mere lighed i sundhed, men der mangler i høj grad viden om, hvordan sådanne forandringer skal implementeres og hvilken effekt de har. Man ønsker at skabe en model i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet som kan skabe varig forandring og forankring ved hjælp af flerstrengede strategier.


Holbæk Sygehus, Magnus Thorsten Jensen, 300.000 kr.

KOL og Betablokkere – Er Hjertemedicin også Lungemedicin?

Undersøgelse af brugen af betablokkere og sammenhængen med levelængde  hos personer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den fjerde hyppigste årsag til død på verdensplan. Der er på verdensplan 43 millioner med sygdommen, heraf ca. 430.000 danskere med KOL. Patienter med sygdommen har i op til 46% af tilfældene samtidig erkendt eller uerkendt hjertesygdom. Hos patienter med KOL har man været tilbageholdende med ordination af betablokkere pga. frygt for uønskede bivirkninger selvom det hos personer med hjertesygdom betragtes  som en standardbehandling. Der er imidlertid nyere forskning der tyder på, at betablokkere kan være gavnligt ved KOL.  Der ønskes undersøgt flg. 1. Får danske KOL-patienter med kendt hjertesygdom betablokkere som internationale retningslinjer anbefaler? 2. Er der en overlevelsesfordel ved betablokker-behandling hos patienter med KOL? 3. Er der en reduktion i antallet af indlæggelser for forværring i KOL ved brug af betablokkere?


Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi, Kristian Larsen, 400.000 kr

Vindere og tabere i rehabilitering - et vindue til at forstå ulighed i den danske velfærdsstat

Formålet er at undersøge rehabiliteringsforløb blandt patienter med traumatisk hjerneskade og apopleksi for at belyse mekanismer bag ulighed i sundhed i de danske velfærdsinstitutioner. Gennem teoretiske og empiriske studier vil det blive undersøgt, hvordan den ulige behandling konkret udspiller sig over tid i de enkelte patient- og pårørendeforløb i samspil med institutioner og professioner samt ved overgange mellem afdelinger og sektorer. Samtidig er formålet at undersøge hvorvidt og i givet fald hvordan institutioner og professioner kompenserer patienter med uensartede ressourcer. Det forventes at både patientens/pårørendes og institutionernes/professionernes bevidste og ubevidste strategier, processer og praksisser, der medvirker til ulighed i behandling vil blive synliggjorte. Denne indsigt kan bidrage til faglig og politisk beslutningstagen og interventioner på flere niveauer.

 

Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Hanne Bes Boelsbjerg, 200.000 kr.

Kognitive forandringer og eksistentielle værdier. Udvikling af nye integrerede praksisformer i den palliative indsats

Formålet er at undersøge rehabiliteringsforløb blandt patienter med traumatisk hjerneskade og apopleksi for at belyse mekanismer bag ulighed i sundhed i de danske velfærdsinstitutioner. Gennem teoretiske og empiriske studier vil det blive undersøgt, hvordan den ulige behandling konkret udspiller sig over tid i de enkelte patient- og pårørendeforløb i samspil med institutioner og professioner samt ved overgange mellem afdelinger og sektorer. Samtidig er formålet at undersøge hvorvidt og i givet fald hvordan institutioner og professioner kompenserer patienter med uensartede ressourcer. Det forventes at både patientens/pårørendes og institutionernes/professionernes bevidste og ubevidste strategier, processer og praksisser, der medvirker til ulighed i behandling vil blive synliggjorte. Denne indsigt kan bidrage til faglig og politisk beslutningstagen og interventioner på flere niveauer.

 

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lars Kayser, 300.000 kr.

Måling af eSundhedskompetence bliver vejen til at øge selvhjulpenhed og bedre dialog ved kronisk sygdom

At udvikle to redskaber til at vurdere eSundhedskompetencen hos befolkningen. I et digitalt sundhedsvæsen, hvor der er tiltagende fokus på at inddrage individer i egen behandling, er det nødvendigt at have viden om deres digitale kompetence i relation til sundhed. I dag findes der ikke metoder til at opnå viden om personers viden, færdigheder og ressourcer i relation til den digitale sundhedssektor, der i tiltagende grad forudsættes at inddrage bl.a. tablets, smartphones og sociale medier. Projektets mål er at kunne færdiggøre udviklingen af to instrumenter, der supplerer hinanden i at vurdere personers og befolkningsgruppers eSundhedskompetence. De to færdige instrumenter vil blive stillet til rådighed via en fri licens til sundhedssektoren og forskere.

 

Aarhus Universitet, Jeanett Bjønness, 300.000 kr.

Medikaliseret ungdomsliv?

Et kvalitativt studie af unges ikke-medicinske brug af receptpligtig medicin set i forhold til deres sundhed, trivsel og risikoadfærd. Formålet med dette projekt er at undersøge med hvem og i hvilke situationer unge bruger recept-medicin på andre måder end det lægen foreskriver, deres motiver for og erfaringer med sådant brug, samt risici forbundet hermed.  Projektet placerer sig i krydsfeltet mellem sundhed og samfund idet de unges motiver og erfaringer for ikke-medicinsk medicinbrug skal forstås i lyset af køn, etnicitet og uddannelsesbaggrund, samt samfundsmæssige diskurser om lykke, normalitet og medicinbrug. Unge i fx USA bruger i stigende grad receptpligtig medicin ikke-medicinsk, for at opnå rus, lindring eller øget præstationsevne. Formålet er at undersøge hvorvidt og hvordan det også forholder sig sådan i Danmark, samt at producere viden som kan kvalificere forebyggende indsatser i forhold til et sådant brug.


Københavns Universitet, Økonomisk Institut, Mette Gørtz, 400.000 kr. 

Sundhedsudgifter i dansk og internationalt perspektiv

Sundhedsudgifterne udgør en stigende andel af BNP i den vestlige verden. I 2012 udgjorde sundhedsudgifter 12% af BNP i Danmark. Med aldrende befolkning forventes yderligere vækst i udgifterne. Formålet med dette projekt er for det første at belyse det danske sundhedssystem i et internationalt perspektiv gennem deltagelse i et internationalt forskningsprojekt med en komparativ analyse af sundhedsudgifter, ulighed i sundhed og finansieringsmodeller for sundhedssystemet i en række vestlige lande. For det andet stiller projektet skarpt på, hvordan sundhedsudgifterne i Danmark varierer med befolkningens socioøkonomiske sammensætning, herunder hvordan sundhedschoks som fx konstatering af kræft, depression mv. påvirker arbejdsmarkedstilknytning, indkomster, familiesituation og sundhedsudgifter.

 

Københavns Universitet, Institut for psykologi, Peter Elsass, 300.000 kr.

Undersøgelse af årsager til Dropout i et Kommunalt Meditationsbaseret Stressforløb

Projektet vil undersøge Arbejdsalliance, Sygdomsopfattelse, Demografi og Socioøkonomi som årsager til Dropout i et Kommunalt Meditationsbaseret Stressforløb. Formålet er at undersøge, hvorfor borgere med langvarig stress vælger at træde ud af et kommunalt stressforløb "Åben og Rolig" mhp. at mindske frafaldet. Projektet foregår i Københavns Kommune, men formålet er bredere, da Herning samt Hjørring kommune har givet skriftlige hensigtserklæringer om implementering. De videnskabelige formål er at bidrage til den sparsomme forskning i faktorer for dropout i stressinterventioner samt give ny viden om kontraindikationer for positive effekter af meditationskurser, hvilket er underbelyst. Det forventes især at risikofaktorer for dropout er: lavere alder, dårligere arbejdsalliancer, samt instrumentel og medicinsk forståelse af stress hos deltageren. Projektet forventes forbedre både visitationen samt stressinterventionen i kommunerne væsentligt.

 

Århus Universitetshospital, Christian Gaden Jensen, 300.000 kr.

Udvikling af Nyt Standardiseret Stressforløb til Danske Kommuner

Formålet med projektet er 1) At udvikle et videnskabeligt baseret stressforløb kaldet "Åben og Rolig - Minimal Kontakt Terapi" (ÅR-MKT) samt at undersøge dets effekter på selvrapporterede sundhedsparametre. Projektet sker i samarbejde med Københavns Kommune, men flere kommuner (Herning, Hjørring) har underskrevet interessetilkendegivelser for implementering af forløbet. 2) ÅR-MKT forløbets formål er for den enkelte er at sænke stress og øge psykisk sundhed og evne til stresshåndtering (psykisk resiliens) og dermed nedsætte risikoen for følgesygdomme af stress. 3) At bidrage med ny viden til sundhedspsykologisk forskning i MKT, som projektet sammenligner med et allerede kommunalt etableret, mere intensivt ÅR-format.

 

 

 
   
Helsefonden, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk,   Copyright © 2017