forside   om fonden   bestyrelsen   nyheder & arkiv   ansøgning   bevillinger   projekter   tal & fakta  
 
  øvrige 2017
forskning 2017
   resumé forskning 2017
forskning 2016
øvrige 2016
forskning 2015
øvrige 2015
forskning 2014
øvrige 2014
forskning 2013
øvrige 2013
forskning 2012
øvrige 2012
forskning 2011
øvrige 2011
forskning 2010
øvrige 2010
forskning 2009
øvrige 2009
forskning 2008
øvrige 2008
fondens initiativer
 

Intentional weight loss among initially healthy men and women

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at svært overvægtige taber sig, da et vægttab mindsker sygdomsrisikoen. Mange overvægtige følger anbefalingerne om vægttab for at mindske denne risiko. Adskillige prospektive studier har fundet en sammenhæng mellem tilsigtet vægttab og øget dødelighed. Fundene kan skyldes problemer i studiedesignet og/eller manglende justering for confoundere, herunder om vægttabet var tilsigtet eller ej. Resultater, der inkluderer information om vægttabsintention, er imidlertid ikke entydige, eftersom nogle studier viser en beskyttende effekt af et tilsigtet vægttab og andre viser en øget mortalitet ved tilsigtet vægttab. Således er der endnu ikke sikkerhed for, at et tilsigtet vægttab blandt raske overvægtige bør anbefales.
 
Formålet med dette projekt, er at give et mere nuanceret billede af fordele og ulemper ved tilsigtet vægttab. I projektet belyses, hvilke personer der kan have gavn af et vægttab og hvilke der sundhedsmæssigt er bedre stillet ved at holde en stabil vægt. Sammenhængen mellem tilsigtet vægttab og dødelighed vil blive belyst i tre danske kohorter: Den Danske Sygeplejerskekohorte, Glostrup-undersøgelserne og Østerbro-undersøgelserne.

 

Tidlig opsporing og rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Bestemmelse af inflammationsgraden ved mild Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Formålet med projektet er at foretage tidlig opsporing af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. For borgere med moderat til meget svær KOL omfatter projektet rehabiliteringsforløb med henholdsvis fysisk træning og undervisning. For borgere med moderat KOL skal effekten af rehabilitering undersøges i et randomiseret design. Borgere med svær og meget svær KOL tilbydes alle rehabilitering i Sundhedscenter Østerbro eller på Bispebjerg Hospital. For borgere med mild KOL er der ikke i projektet tilbud om rehabilitering men der skal for denne gruppe udføres en tværsnitsundersøgelse med henblik på bestemmelse af graden af inflammation i luftvejene.

 

Antibiotika brug under graviditeten og risikoen for medfødte misdannelser

For mange lægemidler er det uklart om brug i graviditeten har utilsigtede skadevirkninger. Mange gravide anvender lægemidler under graviditeten, og antibiotika er den hyppigst anvendte type. Tidligere studier af sammenhængen mellem antibiotika brug under graviditeten og risikoen for medfødte misdannelser er ofte baseret på begrænset datamaterialer. De nationale registre i Danmark og CPR-nummeret gør det muligt at etablere et landsdækkende kohorte studie af alle gravide fra 1994 til 2008. Det forventes at studiet bliver det største forskningsprojekt af sin art og dermed kan bidrage med mere viden om risikoen for specifikke misdannelser ved brug af specifikke type af antibiotika.

 

Forbedrer dosisindividualisering ved hjælp af genotypning den medikamentelle antipsykotiske behandling?

Genotypning er en metode hvorved der med en enkelt blodprøve kan undersøges, om der foreligger en arveligt betinget tilstand med en ændret lægemiddelomsætningshastighed. Det formodes, at genotypning kan bidrage til en individualiseret og mere tolerabel medicinering, og metoden er på flere psykiatriske centre indført som rutinemåling. Der foreligger imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for genotypningens kliniske nytte (hurtigere identifikation af individuel tolerabel behandling, forbedret effektivitet og reduceret toksicitet). Samtidig fremstår genotypningens etiske, organisatoriske og sociale aspekter stort set ukendt på trods af, at disse aspekter formodes at være væsentlige for genotypningens anvendelse i klinisk praksis.
Projektet er en samordnet flerfaglig undersøgelse, dels af de kliniske effekter af rutinemæssig genotypning, dels af forudsætningerne for og konsekvenserne heraf. Ønsket er at kunne bidrage med et validt vidensgrundlag til en vurdering af, hvorvidt genotypningen bør anvendes som en rutineundersøgelse i psykiatrien. Det overordnede projekt består af følgende delelementer og er organiseret som en Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV): Et kontrolleret randomiseret studie af om genotype-styret behandling sammenlignet med klinisk dosistitrering forbedrer den medikamentelle behandling af psykiatriske patienter, både mht. bedret effektivitet og reduceret toksicitet. To studier, der ud fra eksisterende data på Psykiatrisk Center Sct. Hans analyserer forskelle i behandlingseffekt og bivirkninger mellem gentestede og ikke-gentestede patienter og mellem ”normale” og ”dårlige” medicinomsætter. En økonomisk analyse af om genotypningen kan føre til en mere omkostningseffektiv behandling sammenlignet med sædvanlig praksis og hvilke udgiftskonsekvenser en rutinemæssig brug vil medføre. En antropologisk undersøgelse af de socioetiske konsekvenser af behandlingen, herunder om der kan identificeres patientrelaterede eller organisatoriske aspekter der forventes at kunne have betydning for implementering og senere anvendelse af gentesten som rutineprøve.

 

Tal i Sundhed

De seneste ti år har tal fået en central plads i sundhedskommunikation. Men hvad gør tallene ved vores måde at forstå og håndtere sundhed og sygdom? Hvad fører tallene med sig af utilsigtede konsekvenser? Hvad kommunikerer tallene? Og hvilken viden udelader de fra borgernes blik? Det søger denne undersøgelse svar på gennem en kvalitativ undersøgelse, som følger oversættelserne af tal i sundhed fra forskningen over formidlings-institutioner og ned til den enkelte borger. Herigennem bidrager projektet med viden om den aktuelle sundhedskommunikations forcer og svagheder, og søger at skabe fornyet debat om, hvordan vi vil og kan bruge tal sundhed.

 

Personlighedsprofil og psykologisk behandling af patienter med kronisk posttraumatisk hovedpine

Posttraumatisk hovedpine (PTH) er et af de hyppigste symptomer efter hjernerystelse og det skønnes at 5000 danske patienter årligt udvikler kronisk posttraumatisk hovedpine. Årsagen til de vedvarende gener er ikke klarlagt, men der er formentlig både en initial fysiologisk såvel som en sekundær psykologisk årsag. Der eksisterer aktuelt ikke en effektiv og målrettet behandling til denne patientgruppe, og de hidtidige farmakologiske behandlingsresultater internationalt såvel som fra Dansk Hovedpinecenter, har været skuffende. Selv en marginal forbedring af behandlingsresultaterne vil dermed være af største betydning, ikke alene for samfundet, men også for funktionsniveau og livskvalitet for den enkelte PTH patient og dennes familie.
Projektet har derfor til formål at:
1. Afprøve hypotesen om, at PTH patienter har en specifik personlighedsprofil som helt eller delvist vil kunne forklare, hvorfor denne gruppe mennesker udvikler og fastholdes i PTH.
2. Udvikle og afprøve en gruppebaseret psykologisk behandling med udgangspunkt i kognitiv psykoedukation, med henblik på at give patienterne viden og strategier til aktivt at arbejde med deres PTH.
3. At undersøge effekten for PTH patienter der har modtaget psykologisk behandling et ½ år efter behandlingsstart.
Effekten vurderes ved måling af hovedpinefrekvens, hovedpineintensitet, livskvalitet og erhvervsevne.

 

Methods for Improving Compliance with Medicine Intake (MICMI)

Formål med projektet er dels at udpege risikogrupper for manglende indtagelse af medicin, dels at forbedre indtagelsen af medicin og dermed formindske antal af hospitalsindlæggelser, lægekontakter og forbrug af hjemmepleje. Der inkluderes 3 grupper af hver 315 patienter, som vil blive udtrukket tilfældigt og randomiseret (2 interventionsgrupper og 1 kontrolgruppe) og der interveneres med farmaceutisk omsorg (information, gennemgang af medicin mm.) og med SMS baseret påmindelsessystem. For at vurdere non-compliance hyppigheden i disse 3 grupper benyttes Lægemiddelstyrelsens Internet portal ’Personlig Elektronisk Medicinprofil’ (PEM). I PEM har man indbygget en visuel compliance side, hvor man kan se, om de mængder medicin, patienten har købt regelmæssigt, f.eks. det sidste år, også dækker hele året. Var der en periode, hvor medicinen slap op, uden at der blev købt ny medicin, vil det fremgå som et hul i PEM. Ved at gennemgå patienternes PEM profil kan perioderne før undersøgelsen og under undersøgelsen sammenlignes, og grupperne kan sammenlignes med hinanden.
Da PEM endnu ikke er evalueret mht. non-compliance, vil vi evaluere den ved sammenligning med patienternes egne udsagn (spørgeskema) om indtagelse af medicin. De to interventionsgrupper vil blive sammenlignet med hinanden og med en kontrolgruppe. Hvis metoden til udpegning af risikogrupper vha. PEM, og metoderne til nedsættelse af non-compliance viser sig effektive, har apoteker og læger en brugbar model til bekæmpelse af non-compliance.

 

 

Pårørendes medinddragelse under ældres accelererede operationsforløb ved total hofte- og knæalloplastik. – Et deskriptivt og eksplorativt studie af accelererede forløb

Projektet har til hensigt at undersøge pårørendes rolle og medinddragelse i klinisk praksis samt afdække pårørendes oplevelser og erfaringer ved deltagelse i accelererede forløb. Dette vil ske ved audit af kliniske vejledninger og journalmateriale, samt observation af pårørende i planlagte samtaler med sundhedspersonalet. Derudover vil pårørende bliver interviewet, for at afdække deres oplevelser og erfaringer af at have en nærtstående i et accelereret forløb. Hvor pårørendes medinddragelse hos kronisk- og akut syge er velbeskrevet i litteraturen, er pårørendes rolle og oplevelser. når det gælder ældre i accelererede operationsforløb, ikke undersøgt. Projektets forventes at vise hvordan pårørende medinddrages i klinisk praksis samt hvordan pårørende oplever denne medinddragelse. Resultaterne kan bidrage til en ændring af de kliniske vejledninger samt en forbedring af klinisk praksis for accelererede forløb, så pårørendes medinddragelse sikres. Dette vil medføre større tryghed for både den ældre og pårørende, under og efter indlæggelse, samt en højere kvalitet i patientforløbet. Derudover vil resultaterne kunne benyttes i sygeplejen til patienter i accelererede operationsforløb ved alle kirurgiske specialer, ikke kun i ortopædkirurgien.

 

Måling af evnen til at udføre dagligdags aktiviteter hos personer med kroniske muskuloskeletale lidelser

Det overordnede formål med projektet er at forbedre det klinisk såvel som forskningsmæssige grundlag for at måle konsekvenser i dagliglivet for personer med kroniske muskuloskeletale lidelser (gigt). Dette gøres ved at udvikle og klinisk afprøve flere redskaber til undersøgelse af ADL evne baseret på henholdsvis observation og selv-rapportering. Udviklingen og afprøvning foregår i tæt samarbejde med såvel klinisk praksis, som forskning. I projektet ønskes afklaret: 1)Om et eller flere af de aktuelle redskaber kan udvikles til måleredskaber 2)Om disse måleredskaber kan anvendes på tværs af forskellige diagnosegrupper på gigtområdet 3) Om der er forskel på resultaterne af observations-baserede ADL målinger og selvrapporterede ADL målinger. Målet er at kunne anbefale konkrete redskaber til måling af ADL evne til såvel klinisk praksis, som til fremtidig forskning.

 

Projekt Optur: En skolebaseret intervention til fremme af psykiske sundhed blandt unge

De fleste børn og unge trives og har det godt, men et betydeligt mindretal har psykiske problemer. Forekomsten af psykiske problemer er dobbelt så høj blandt unge fra lavere sammenlignet med højere socialgrupper. PsykiatriFonden og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed ved Københavns Universitet planlægger i fællesskab et projekt med fire formål:
 
1) vi vil udvikle en interventionsform til fremme af psykisk sundhed blandt elever i folkeskolen,
2) udvikle og dokumentere en metode til at måle psykisk sundhed,
3) øge den psykiske sundhed blandt 11-15-årige fra alle sociale lag og
4) reducere social ulighed i psykisk sundhed.
 
Fase 1 er et pilotprojekt blandt ca. 200 elever i én skole. Her vil vi anvende det såkaldte Whole School Approach og involvere alle elever fra femte til niende klasse, deres forældre, lærere, skoleledelse, skolesundhedstjeneste og skolepsykolog. Indsatsen omfatter
1) undervisning og aktiviteter for elever,
2) kursus og vejledning for lærere,
3) involvering og undervisning af forældre og
4) strukturelle ændringer i skolen (fx etablere ny skolesundhedspolitik, etablere en trivselscafe). Pilotprojektet dokumenteres ved en grundig procesevaluering og en grundig beskrivelse af selve interventionen og den nye metode til måling af psykisk sundhed.

 

Vurdering af ”Expressive Writing” som interventionsmetode til kvinder i rehabiliteringsperioden efter endt behandling for brystkræft – Fokus på langtidseffekter, modererende faktorer og medierende virkningsmekanismer

Kræftdiagnose og behandling er forbundet med betydelig risiko for forringet livskvalitet og negative psykiske reaktioner. Problemerne er ofte underbehandlede, og der er behov for nye omkostningseffektive behandlingstilbud, som kan imødekomme patienternes individuelle behov i rehabiliteringsfasen. Hjemmebaseret EWI er en lovende psykologisk interventionsform mhp. sundhedsfremme, og rehabilitering.
 
Vi vil undersøge, hvilke patienter, der kan have gavn af EWI, samt hvilke mekanismer, der kan forklare eventuelle kort- og langtidseffekter. Da EWI er potentielt særdeles omkostningseffektiv sammenlignet med eksisterende tilbud som individuel- eller gruppebaseret terapi, vil positive resultater kunne få stor betydning, både for den enkelte kræftpatient og samfundsøkonomisk.

 

Arkitekturens evne til at fremme fysisk aktivitet hos de idrætssvage grupper af børn

Det synes veldokumenteret, at vi hos danske børn og unge finder flere og flere overvægtige end i forhold til for 25 år siden. Det er dette projekts hensigt at forske i, hvorvidt bolignære, udfordrende og eksperimenterende aktiviteter, der er kvalitative og tilbyder forskellige niveauer af udfordringer til begge køn, flere aldersgrupper og etniciteter kan stimulere til egenorganiseret leg og aktivitet. Det er antagelsen, at sådanne anlæg kan fremme social, mental og fysisk sundhed. Projektets primære målgruppe er inaktive børn og unge. Området for interventionsstudierne er Haraldsgadekvarteret på Nørrebro.
 
Målet er, at den opnåede viden kan anvendes i tilsvarende kvarterer i Danmark eller udlandet. Spørgsmålet er, om bestemte organiseringer af byrummet kan fremme spontane udfoldelser i lokalområdet? Til at hjælpe med indsamlingen og analyserne af data samarbejdes med Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik.

 

Risiko for selvmord i forbindelse med diagnosticering af alvorlig fysisk sygdom

Fysiske sygdomme er mere udbredte end psykiske sygdomme, således må påvirkningen af selvmordsrisikoen formodes at være betydelig, specielt blandt ældre befolkningsgrupper. Tidligere epidemiologiske undersøgelser har beskrevet højere selvmordsrisiko i forbindelse med en række alvorlige fysiske sygdomme inkl. cancer, diabetes, epilepsi, sklerose, slagtilfælde, blindhed, HIV/AIDS, Parkinsons sygdom, o.a. Selvmord i forbindelse med alvorlig fysisk sygdom fremtræder muligvis klinisk forskelligt fra øvrige selvmord. For det første er traditionelle risikofaktorer muligvis ikke til stede, som f.eks. tidligere psykisk sygdom, selvmordsforsøg, aktuelt misbrug eller kendt selvmordsadfærd. For det andet, er nogle risikofaktorer muligvis unikke eller specifikke i forhold til særlige fysiske sygdomme. For det tredje udføres selvmord blandt mennesker med fysisk sygdom muligvis med umiddelbart tilgængelige midler. Til dato har ingen publicerede studier sammenlignet relative risici eller population attributable risk for en lang række alvorlige fysiske sygdomme; ej heller har tidligere undersøgelser haft tilstrækkelig størrelse til præcis effektmåling i relation til en lang række fysiske sygdomme og til at identificere specifikke risikofaktorer forbundet med særlige fysiske sygdomme og til detaljeret at kunne undersøge for confounding (sammenblanding) og effektpåvirkning. I dette store befolkningsstudie baseret på danske longitudinelle registre, planlægger vi at undersøge selvmordsrisiko for en lang række alvorlige fysiske sygdomme, både sjældne og relativt almindelige.
Det overordnede formål er at undersøge påvirkningen på befolkningsniveau under hensyntagen til størrelsen af både den relative risiko og eksponeringsforekomsten, og desuden at undersøge effektpåvirkningen af psykiatriske, demografiske og socioøkonomiske faktorer.

 

KOL patienters forbrug af social- og sundhedsydelser

Projektet undersøger sammenhængen mellem graden af KOL og forbruget af sociale ydelser & sundhedsydelser samt afdækker KOLs sociale og økonomiske betydning - om der er sammenhæng mellem at have KOL og det at være marginaliseret på arbejdsmarkedet og socialt. Undersøgelsen kombinerer allerede indsamlet viden om helbredsforhold (bl.a. lungefunktion) hos almindelige borgere med centrale registeroplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold. I undersøgelsen kombineres viden om KOL på individniveau hos en uselekteret gruppe (befolkningsundersøgelse) med registeroplysninger om forbrug af social og sundhedsydelser samt risiko for marginalisering arbejdsmæssigt og økonomisk.

 

Proaktiv sygeplejerskeindsats til personer med type 2-diabetes i almen praksis. Et randomiseret interventionsstudie

Formålet med dette projekt er at udvikle og evaluere en intervention med henblik på støtte til egenomsorg blandt personer med type 2-diabetes. Interventionen baseres på Kronikermodellen og metoden Guidet Egen-Beslutning, som er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Interventionen vil bestå af uddannelse af sygeplejersker, invitation af patienter med type 2-diabetes til konsultationer, og brug af redskaber til at guide en patientcentreret tilgang og planlægning af indsats. Effekten af interventionen vurderes ved et randomiseret kontrolleret studie med 30 lægepraksis og ca. 1200 patienter med type 2-diabetes. Opfølgning sker 15 måneder efter implementering og outcome er kliniske værdier (HbA1c og s-kolesterol) og udførte undersøgelser (blodprøver og øjenundersøgelser), registerbaseret. Processen vurderes ved at følge patienterne i interventionsgruppen i forhold til fremmøde og brug af interventionens redskaber. Der undersøges endvidere om uddannelse, køn og alder har betydning for deltagelse og effekt af interventionen.

 

Etniske forskelle i børns sundhed i Danmark

Projektets formål er at undersøge etniske forskelle i børnesygelighed - og dødelighed i de 5 første leveår. Projektet vil søge at kortlægge:
1) Forskelle i sygelighed (børnevaccinationer, hospitalsindlæggelser og børneundersøgelser) og dødelighed i de 5 første leveår mellem etniske minoritetsgrupper og den danske majoritetsbefolkning.
2) Etnisk ulighed i sygelighed og dødelighed som følge af medfødte misdannelser og andre alvorlige sygdomme.
3) Potentielle risikofaktorer der medierer associationen mellem etnicitet og børnesygelighed - og dødelighed.
4) Etniske forskelle i brug af svangerskabs kontrol og obstetrisk screening under graviditeten, samt forskelle i sygdomme relateret til svangerskab (eks. graviditets diabetes og præklampsi) og livsstilsrelaterede variable (BMI, rygning).
Projektet er et stort registerstudie af alle fødsler fra 1980-2008 baseret på registersammenkobling i Danmarks Statistik.

 

Eksisterer der relativ ressourcemangel i Danmark? En analyse på lokalniveau af helbredsulighed

Ressourcemangel i et område er forbundet med en befolknings helbred. Det vil sige, at et bestemt områdes ”sociale status” og ressourceniveau har en effekt på indbyggernes helbred, som overstiger og rækker ud over den enkeltes helbredsadfærd. Mange studier af ressourcemangel og helbred kommer fra England. For nylig har andre lande undersøgt effekterne af ressourcemangel, men der er opstået tvivl om egnetheden af de engelske indikatorer. Foreløbige undersøgelser af engelske indikatorer anvendt på danske data viser behovet for en bedre specifikation af indikatorer, da den danske sociale velfærdssituation adskiller sig fra den engelske. Desuden er der for nylig kommet fokus på ungdommen. Områdeeffekter på unges helbred har en speciel betydning for udformningen og tilpasningen af specifikke lokale tiltag inden for forebyggelse og indgreb.
Dette projekt har to formål: (1) at fastslå, om relativ ressourcemangel eksisterer i Danmark, og hvad effekten af den er i dette land, og at udvikle egnede mål for ressourcemangel, som specielt retter sig mod en dansk sammenhæng. Dette vil ske ved hjælp af landsdækkende registerdata for alle dødsårsager og for sygdomsspecifikke dødsårsager og med de indikatorer for ressourcemangel, som er tilgængelige på sogneniveau.
(2) At gennemføre en multi-level undersøgelse af faktorer på nabolagsniveau berører den individuelle helbredsadfærd hos danske skolebørn i 7. klasse. Begge analyser vil inkludere brugen af et Geografisk Informationssystem (GIS), som tillader, at rumlige variable tages i betragtning. Projektet vil således føje ny viden til eksisterende forskning i Danmark ved at analysere den indflydelse, som den geografiske sammenhæng har på unges helbred, og det vil også fremme forskningen i ressourcemangel internationalt ved at yde særlige bidrag til studier af dette begreb i stærke sociale velfærdsstater.

 

Fysisk Aktivitet gennem Barndommen og Arteriosklerose og Endotel-dysfunktion i Tidlig Voksenalder

Formålet med dette projekt er at undersøge i hvilken grad eksponering til fysisk aktivitet gennem barndommen og op i voksenalderen er associeret til udvikling af tidlig arteriosklerose i Arteria Carotis og endotel-dysfunktion i Arteria Brachia. Projektet søger at give et pålideligt svar på, hvor meget fysisk aktivitet, der skal til tidligt i livet for at forhindre udvikling af arteriosklerose og endotel dysfunktion i tidlig voksenalder.
Projektet er baseret på tredje opfølgningsrunde af the European Youth Heart Study, som er et mixed-longitudinelt observationsstudie. En stor gruppe af tilfældigt udvalgt 9- og 15-årige børn er blevet fulgt siden 1997-98 med inkludering af en ny kohorte af 9-årige i 2003-04. Således søges følgende spørgsmål besvaret hos 15-årige unge og 21- og 27-årige voksne med op til tre gentagne målinger af fysisk aktivitet: 1) er nuværende fysisk aktivitet associeret til arteriosklerose og endotel-funktion; 2) er ændringen i fysisk aktivitet fra henholdsvis det 9. leveår og 15. leveår associeret til arteriosklerose og endotel-funktion; 3) er den kumulative eksponering til fysisk aktivitet gennem barndommen og op i tidlig voksenalder associeret til arteriosklerose og endotel-funktion. På baggrund af disse unikke data vil projektet som det første søge at kvalificere de offentlige anbefalinger for fysisk aktivitet, som vil kunne danne baggrund for sundhedsfremmende initiativer.

 

Self-management (SM) af kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

Det overordnede mål med projektet er, at bidrage med ny viden om effekt og konsekvenser af at introducere en generisk SM-model udviklet for IBD-patienter i ro. Dette søges opnået gennem følgende konkrete formål: 1. at undersøge, hvordan en SM-model til IBD-patienter i ro, kan designes og implementeres. 2. at undersøge, hvordan en implementeret SM-model påvirker IBD-patienternes: sygdomsaktivitet (hyppighed, varighed, sværhedsgrad), livskvalitet, tilfredshed, ventetid, ressourceforbrug og tilgængelighed til IBD-relaterede sundhedsydelser. 3. at afdække eventuelle barrierer for introduktion af en SM-model (organisatoriske, faglige, teknologiske, patient-relaterede). 4. at foretage sundhedsøkonomiske evalueringer efter introduktion af SM-modellen.

 

Livsstilsfaktorer og atopisk sygdom

I alle vestlige lande inklusive Danmark er forekomsten af astma, børneeksem, høfeber og allergi, de såkaldte atopiske sygdomme, gennem de seneste årtier steget voldsomt. Omkring 25 % af danske børn oplever således udbrud af atopisk sygdom gentagne gange gennem deres barndom og dermed er børneastma og børneeksem de hyppigste kroniske sygdomme gennem barndommen i Danmark. Man kender desværre endnu ikke årsagerne til stigningen i de atopiske sygdomme. I projektet undersøges sammenhængen mellem sandsynligt socialt differentierede faktorer, såsom moderens motionsvaner under graviditeten, moderens forbrug af antibiotika, paracetamol, alkohol og rygning under graviditeten og barnets risiko for at udvikle astma og børneeksem.
 
Undersøgelsen udføres på baggrund af allerede indsamlede interview-oplysninger fra mødre og børn, der deltager i Projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn (www.BSMB.dk). Yderligere suppleres og valideres undersøgelsesmaterialet med nøjagtige socioøkonomiske mål fra Danmarks Statistik. De mere end 100.000 børn, der deltager i Projekt Bedre Sundhed for Mor og Barn udgør en repræsentativ del af den danske børnebefolkning. Man vil derfor på baggrund af undersøgelsen kunne drage konklusioner, der gælder for den danske mødre- og børnebefolkning. Undersøgelse vil kunne vise om sandsynligt socialt differentierede livsstils-faktorer såsom moderens motionsvaner og forbrug af antibiotika, paracetamol, alkohol og rygning under graviditeten påvirker barnets risiko for at udvikle børneeksem og astma. Baseret på denne erhvervede viden vil man således kunne vurdere behovet for og nytten af socialt differentieret forebyggende arbejde blandt gravide med henblik på at nedbringe forekomsten af astma og børneeksem blandt danske børn.

 

Kvindernes og de sundhedsprofessionelles oplevelse af behandlingsvalget og det akutte forløb af tidlig ufrivillig abort

Omkring 20 % af alle konstaterede graviditeter ender i ufrivillig abort. Tidligere var behandlingen udelukkende afventende eller kirurgisk. Indenfor de seneste 10 år er medicinsk behandling tilkommet som alternativ. Behandling initieres oftest akut kort efter, at det er konstateret at graviditeten er gået til grunde. International forskning viser, at kvinderne ønsker information om behandlingsmetoderne og valgmuligheden imellem dem. Men de er chokerede, husker ikke og er ikke i stand til at forstå den information som gives akut. Det er derfor muligt, at behandlingsvalget ikke træffes i overensstemmelse med den enkelte kvindes personlige præference.

Formålet med projektet er at belyse hvordan kvinderne og de sundhedsprofessionelle oplever det akutte valg af behandling. Hvilke omstændigheder har indflydelse på valget? Spiller valget en rolle for kvindernes oplevelse af behandlingen? Der er tale om et kvalitativt studie med udgangspunkt i Grounded Theory og den konstant komparative metode.

 

Træning af patienter med hofteatrrose - effekt af styrketræning og konditionstræning

Ifølge danske og internationale guidelines er første valg ved behandling af artrose en kombination af træning, vejledning, smertestillende medicin og evt. vægttab. Der eksisterer kun ganske få studier vedrørende effekten af træning ved hofteartrose (slidgigt). Dette lodtrækningsforsøg har til formål, at undersøge korttids- og langtidseffekten af
1) superviseret styrketræning,
2) superviseret udholdenhedstræning (stavgang) og
3) selvtræning (kontrolgruppe) på funktionsevne, muskelstyrke, udholdenhed, smerteniveau, og helbredsrelateret livskvalitet hos 60+ årige personer med primær hofteartrose.
Interventionerne er valgt, fordi det hos personer med knæartrose er vist, at styrke- og konditionstræning har positiv effekt på smerter, funktionsevne og udholdenhed. Træningen foregår i grupper, som søges etableret i nærheden af forsøgspersonernes bopæl med henblik på at øge compliance, samt fremme et socialt netværk og en mere varig adfærdsændring. Selvtræning er valgt, fordi flere studier har vist, at over halvdelen af alle ældre ønsker at træne alene. Compliance og fysisk aktivitet monitoreres i trænings- og opfølgningsperioden, da dette er sparsomt belyst i tidligere træningsstudier med artrosepatienter. 150 personer inkluderes og interventionsperioden er sat til 4 mdr. med superviseret træning 2 x ugl. Derudover får alle projektdeltagere i styrke- og udholdenhedsgrupperne en motivationssamtale ved start og afslutning af interventionen samt telefonkontakt i opfølgningsperioden for at sikre høj deltagelse. Langtidseffekten af interventionerne vurderes 12 måneder efter inklusion i projektet. Det er veldokumenteret, at motion virker stimulerende på ledbrusk, og at velfungerende muskulatur er en forudsætning for optimal belastning af ledfladerne. I en subgruppe på 45 deltagerne undersøges derfor interventionernes effekt på mekanismerne bag artrose, dvs. primært sygdomsaktivitet, inflammation, brusknedbrydning og muskelfunktion. Projektets resultater vil kunne bidrage til at danne baggrund for valg af træningsform i behandling og anbefaling af motion i hverdagen til personer med primær hofteartrose mhp. at undgå eller udsætte tidspunktet for indsættelse af et kunstigt hofteled og nedsætte risikoen for inaktivitetsrelaterede sygdomme.

 

Effekt af kompenserende strategier rettet mod kognitive deficits ved skizofreni

Formålet med projektet er at evaluere effekten af Cognitive Adaptation Training (CAT) behandling versus konventionel behandling med fokus på sociale funktioner, symptomer, tilbagefald, genindlæggelser og livskvalitet, hos ambulante patienter med skizofreni. Det anslås at omkring 80 % af patienter med skizofreni har nedsatte kognitive funktioner, i form af problemer med opmærksomhed, sproglig hukommelse, korttidshukommelse og eksekutive funktioner. Kognitiv dysfunktion udgør således et centralt kendetegn ved skizofreni, og har negativ indflydelse på patienternes sociale funktioner idet de har vanskeligheder med at gennemføre rehabiliteringsprogrammer, bruge indlærte løsningsmodeller, opøve arbejdsevner og klare daglig livsførelse. Træningsprogrammer der både indeholder optræning af sociale færdigheder og kompenserende strategier har tilsyneladende bedre effekt end programmer der kun indeholder et af elementerne. Indlæring af kompenserende strategier med Cognitive Adaptation Training (CAT) har vist lovende effekt på patienternes funktionsniveau og frekvensen af tilbagefald. Behandlingen er imidlertid alene udført på patienter, som har været syge i mere end ti år og standardbehandlingen er af ret begrænset intensitet sammenlignet med danske forhold. Det er derfor påkrævet at supplere den eksisterende viden med et større randomiseret multicenterforsøg blandt yngre patienter, før det kan konkluderes, hvorvidt CAT kan tilbydes som supplement til nuværende tilbud.

 

Sociale og miljømæssige faktorers betydning for risikoen for fedme ved 20-årsalderen

Det er velkendt, at forekomsten af overvægt og især fedme har en social slagside. Der har imidlertid ikke været studier, der prospektivt har undersøgt betydningen af social ulighed for udviklingen af overvægt og fedme set ud fra et livstidsperspektiv. Fedmeudviklingen menes også at være relateret til eksponering for hormonforstyrrende stoffer, som er i stand til at forstærke eller hæmme den biologiske aktivitet af kroppens naturlige hormoner. Det drejer sig om en række forskellige stofgrupper, bl.a. polychlorerede bifenyler, dioxiner, bisfenol A og phthalater, som optages i kroppen via kosten. Fedme kan muligvis skyldes udsættelse for disse stoffer i kritiske faser af individets udvikling. Om eksponeringen er relateret til socioøkonomiske faktorer, er aldrig blevet undersøgt.
I 1988-89 blev der etableret en fødselskohorte i Århus med 965 gravide. Man foretog en omfattende bestemmelse af kvindernes kostindtag og af andre livsstilsfaktorer som for eksempel rygning, ligesom man tog blodprøver i graviditeten, som har været opbevaret nedfrosne sidenhen. Der er nu taget kontakt til de i dag 20-21 årige børn med web-baserede spørgeskemaer og kliniske undersøgelser, hvor man bl.a. fastlægger deres højde, livvidde og vægt. Endvidere vil vi fra Danmarks Statistik indhente oplysninger om socioøkonomiske forhold fra fødslen og frem til i dag. Dette ganske unikke materiale vil vi benytte til – i et prospektivt design med 20 års opfølgning – at undersøge de indbyrdes sammenhænge mellem de socioøkonomiske forhold, udsættelse i fostertilværelsen for hormonforstyrrende stoffer via moderens kost og fedmegraden hos de nu voksne børn. Vi vil herved kunne afprøve en vigtig og højaktuel biologisk hypotese om fedmens ætiologi, samtidig med at vi kan beskrive – og forhåbentlig opnå en bedre forståelse af – tidsdynamikken i, hvordan fedme hænger sammen med sociale faktorer.

 

Fysisk træning til patienter med knæartrose, hvilken type træning til hvilke patienter? – en metaregressionsanalyse

Projektet har 4 formål. 1. At analysere betydningen af dosis og type af træning på effekten af træning for patienter med knæartrose. 2. At analysere effekten af forskellige sociodemografiske og sygdomsspecifikke faktorer på effekten af træning 3. At analysere om ændringen i objektivt målte fysiologiske mål som muskelstyrke og V02 max kan prediktere den kliniske effekt målet på smerte, forbedring af funktion og livskvalitet. 4. At analysere sammenhængen mellem dosis og type af træning og compliance og dropout for patienter med knæartrose. Artrose er den hyppigste ledlidelse og medfører smerte, nedsat funktion. Metananlyser har vist effekt af træning men det optimale træningsprogram er endnu ikke fundet. En metaregressionsanalyse på træning til patienter med knæartrose vil kunne give mere præcise anbefalinger om hvilke træningstilbud, der har den bedste effekt til forskellige patientgrupper.

 

Psykologiske faktorers betydning for symptombilledet og sygdomsforløbet hos patienter udsat for akut whiplash traume

Personer udsat for whiplash traume har meget forskellige sygdomsforløb. Vores viden om, hvorfor nogle patienter ikke får eller kun får forbigående gener, mens andre udvikler kroniske symptomer, er utilstrækkelig. Langt størstedelen af forskningen omkring whiplash har gennem årene været fokuseret på de organiske eller patofysiologiske faktorer, hvorimod der har været sparsom fokus på psykosociale faktorers medvirken til symptomudvikling. Fysiske omstændigheder ved uheldet kan øjensynligt ikke udelukkende forklare de invaliderende symptomer. Formodentlig er årsagen til kroniske gener multifaktoriel, hvor også sociale og psykologiske forhold spiller ind. Vi rejser i dette projekt hypotesen: At en serie psykosociale faktorer repræsenterer risikofaktorer for genvindelse af normal funktion efter et whiplashtraume.
 
Formålet med dette projekt er at undersøge faktorerne: Copingstrategier, somatisering, stress, angst, depression, forbrug af sundhedsydelser, etc. som prædiktorer for manglende eller ufuldstændig restitution hos personer udsat for akut whiplash traume. Undersøgelsen omfatter 740 patienter, som har været udsat for whiplash traume i forbindelse med bagfrakommende kollision ved bilkørsel. Patienterne er blevet fulgt, via spørgeskemaer, kort efter og op til et år efter uheldet. Projektet indeholder herudover en opfølgende undersøgelse af patienterne gennem diverse patientregistre. Forhåbentligt kan studiet bidrage med vigtig ny viden, som kan anvendes i den fremtidige behandling af whiplash patienter samt forebyggelse af kroniske skader.

 

 

Effekten af ’Opfølgende Hjemmebesøg med Ernæring’, på svage ældre patienters funktionsevne, velbefindende og genindlæggelseshyppighed

Projektet er en randomiseret kontrolleret undersøgelse hvor 160 svage ældre patienter tilbydes opfølgende besøg af praktiserende læge og hjemmesygepleje lige efter udskrivelsen. Herudover tilbydes interventionsgruppen besøg af klinisk diætist mhp. iværksættelse af en individuel ernæringsindsats. Projektets varighed er 12 uger. Ved start og slut måles bl.a. på (ændringer i) ernæringstilstand, funktionsevne, livskvalitet og genindlæggelseshyppighed. Projektet vil generere ny viden om tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i et rehabiliteringsforløb, udvikle og afprøve nye metoder og arbejdsredskaber til samarbejdet og tilvejebringe ny viden om, hvad der virker i et rehabiliteringsforløb.

 

 

Psykosociale faktorer og Parkinsons sygdom - forekomst, prognose og mulige helbredskonsekvenser for de pårørende

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurodegenerative sygdomme i den ældre del af befolkningen. Parkinsons sygdom er karakteriseret ved muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser, som i stigende grad påvirker de daglige aktiviteter, efterhånden som sygdommen udvikles. Sygdommen kan også medføre depression, følelsesmæssige forstyrrelser og søvnproblemer. Der er begrænset viden om årsagerne til Parkinsons sygdom på trods af, at det er en betydelig byrde for den enkelte i form af reduceret livskvalitet og medfører store omkostninger for sundhedsvæsenet.
Projektets formål er at belyse psykosociale faktorers betydning for forekomst og progression af Parkinsons sygdom samt at belyse helbredskonsekvenserne for de pårørende ved specifikt at undersøge
1) betydningen af psykosociale faktorer (socioøkonomisk status, civilstand, oplevet stress, store livsbegivenheder, socialt netværk) for forekomsten af Parkinsons sygdom,
2) betydningen af antal og type af store livsbegivenheder, coping og socialt netværk for progression af Parkinsons sygdom og
3) at følge den samlede og årsagsspecifikke dødelighed blandt ægtefæller til parkinsonpatienter sammenlignet med en kontrolgruppe af ægtefæller til personer uden Parkinsons sygdom.

 

 

Redskab i rehabilitering: Måling af arbejdsevne

Mål for arbejdsevne anvendes både i klinisk og socialt arbejde, samt i epidemiologiske analyser. I det internationale udviklingsarbejde har to forslag til måling af arbejdsevne været dominerende. Det ene er det finske ”work ability index” (WAI) som tager udgangspunkt i individets helbred og spørger om, hvordan helbredet påvirker arbejdsevnen. Det andet ”work-role functioning questionnaire” (WRF) tager udgangspunkt i en liste af arbejdskrav og spørger, hvordan individets helbred muliggør at leve op til disse krav. Begge alternativer gør det vanskeligt at vurdere, om nedsat arbejdsevne er et resultat af høje arbejdskrav, af dårligt helbred, eller af mangelfuld tilpasning mellem specifikke fysiske og sociale arbejdskrav og specifikke somatiske og psykiske helbredsmæssige forudsætninger. Formålet med dette projekt er at teste et nyt værktøj til bestemmelse af arbejdsevne.
 
Dette værktøj skal operere med separate skalaer for 1) smerter i bevægeapparatet og depression, 2) en række fysiske og psyko-sociale arbejdsmiljøfaktorer, og 3) selvvurderet arbejdsevne. Målinger der foretages med dette værktøj vil muliggøre analyse af, om f.eks. reduceret arbejdsevne er forårsaget af forværrede helbredsforhold eller af belastende arbejdsmiljøforhold, eller af et dårligt samspil mellem helbred og arbejdsmiljø, målt som disse faktorers interagerende effekt på arbejdsevne. Endvidere analyseres det, i hvilken udstrækning alder indvirker modificerende på den kombinerede effekt af helbred og arbejdsmiljø på arbejdsevne. Værktøjet vil have stor relevans for fremtidigt rehabiliteringsarbejde og arbejdet med at fastholde en aldrende arbejdsstyrke på arbejdsmarkedet i både socialt og klinisk arbejde, samt i epidemiologisk forskning.

 

 

Graviditet og fødsel - glæde og bekymring?

Mellem 13 og 70 % af alle kvinder udsættes for psykisk, fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv, med stor variation mellem lande og regioner. Fra udlandet vides det, at ca. 40 % af gravide kvinder har været udsat for vold før graviditeten og 6 til 22% udsættes for det under graviditeten. Der findes ingen danske undersøgelser på området. Graviditet er en periode hvor kvinden naturligt har mange kontakter til sundhedsvæsenet og derfor et optimalt tidspunkt at komme i kontakt med kvinder udsat for vold, der kan have vanskeligt ved at finde mulighed for denne udadvendte kontakt. Som led i et europæisk multicenterstudie, vil vi undersøge hvor hyppigt vold forekommer blandt en uselekteret gruppe på ca. 1300 gravide i Danmark, og sammenholde dette med hyppigheden i de fem andre lande i undersøgelsen. Dette gøres vha. et spørgeskema der tilsendes og/eller udleveres til de gravide i forbindelse med graviditetsundersøgelser. Vi vil desuden vurdere, hvilken indflydelse vold har på udfaldet af graviditeten, specielt om det at have været udsat for vold øger risikoen for at føde ved kejsersnit eller vha. sugekop, samt risikoen for komplikationer for såvel barn som mor under graviditeten og i barselsperioden. Oplysninger om udfaldet af graviditeten hentes fra patientjournaler samt fra det nationale fødselsregister. Sidst vil vi undersøge, hvorledes gravide kvinder, der har været udsat for seksuel vold, oplever den behandling og omsorg, de modtager i Sundhedsvæsenet. Dette gøres ved interviewundersøgelser af ca. 20 kvinder i slutningen af graviditeten og ca. 4 uger efter fødslen.
 
Studiet vil kunne gavne de kvinder, der har været udsat for vold, og kan bidrage til at beskytte kvinden og hendes barn, på et tidspunkt i livet hvor dette har særlig betydning. Den opnåede viden vil kunne danne et grundlag der vil være at væsentlig betydning for planlægning af en intervention overfor kvinder der har været udsat for vold.

 

 

Børnevaccinationer i Danmark: Determinanter og uspecifikke effekter på sygelighed

Vaccinationer har stor betydning for folkesundheden. I Danmark er børnevaccinationsdækningen for lav og en stor andel bliver vaccineret for sent i forhold til det anbefalede. Dette øger risikoen for smitte med alvorlige børneinfektioner blandt de uvaccinerede børn. Der mangler viden om socioøkonomiske forhold af betydning for forsinket eller undladt vaccination. Første del i nærværende projekt er en detaljeret undersøgelse af betydningen af en lang række socioøkonomiske determinanter for forsinket eller manglende vaccination. Resultaterne af denne analyse vil have stor betydning for fremtidige interventioner for at forbedre vaccinationsdækningen. Resultaterne fra disse analyser vil desuden blive benyttet til at identificere potentielle confoundere af sammenhængen mellem vaccination og sygelighed i projektets anden del. Studier fra lavindkomstlande indikerer, at vaccinationer ikke blot har betydning for de specifikke sygdomme der vaccineres imod, men at vaccinerne også har uspecifikke effekter der kan påvirke den generelle børnedødelighed. Mæslingevaccinen er associeret med gavnlige effekter på børnedødeligheden, mens difteri-stivkrampe-kighoste-vaccinen er observeret til at være associeret med øget børnedødelighed. Disse uspecifikke vaccineeffekter er ofte mere udtalte for piger end for drenge. De bagvedliggende mekanismer er fortsat ukendte men skyldes formodentlig en generel immunologisk påvirkning. Det er blevet foreslået, at børnevaccinationer også kan have en betydning for sygeligheden i højindkomstlande som Danmark, hvilket endnu ikke er blevet testet. Dette vil i det foreliggende projekt specifikt blive undersøgt ved anvendelse af en lang række danske registre, hvor piger og drenges risiko for forskellige sygdomme vil blive sammenlignet inden for følgende tre vaccinationsgrupper: 1) Uvaccinerede børn 2) Børn vaccineret med vaccinen mod difteri-stivkrampe-kighoste-polio og haemophilus influenzae b 3) Børn vaccineret med vaccinen mod mæslinger-fåresyge-rødehunde. Resultaterne fra denne del vil have stor betydning for vores forståelse af uspecifikke effekter og kan på længere sigt have betydning for vores vaccinationsprogrammer.

 

 

Betydningen af socioøkonomisk position for medikamentel forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom

Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt der er social ulighed i den forebyggende medicinske indsats mod hjertekarsygdomme. Ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik undersøges, hvorvidt sandsynligheden for at anvende (påbegynde og fortsætte med) forebyggende medicin i form af kolesterolnedsættende lægemidler (statiner) afhænger af socioøkonomisk position – vægtet i forhold til risikoen for iskæmisk hjertekarsygdomme fordelt på socioøkonomisk position, køn og alder. Som mål for risikoen for hjertekarsygdom anvendes forekomsten (incidensen) af akut blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt, AMI). Socioøkonomisk position inddeles i niveauer ud fra indkomst, uddannelse, erhvervstilknytning og samlivsstatus.

 

 

Hvad er mekanismerne bag social ulighed i hovedpine og mavesmerter hos skolebørn?

Hovedpine og mavesmerter er udbredt blandt børn og unge, og risikofaktorerne er kun delvis kendt. Der er betydeligt højere forekomst af sådanne smerter blandt børn og unge fra lavere socialgrupper, men årsagen til denne sociale ulighed er ikke kendt. Derfor er formålet med projektet
1) at analysere risikofaktorer for hovedpine og mavesmerter blandt skolebørn og
2) at give ny viden om mekanismerne bag social ulighed i forekomsten af disse smerter blandt skolebørn.
Projektet benytter data fra et internationalt forskningsprojekt om sociale forhold, skoletrivsel og helbred blandt 162.000 11-15-årige skoleelever fra 32 lande samt data om skoleforhold og politisk-økonomiske forhold i de 32 lande.
Analysen af data følger Diderichsens teoretiske model, som rummer følgende analytiske faser:
1) kortlægning af sociale forskelle i eksponering for risikofaktorer,
2) analyse af sociale forskelle i hvor sårbare eleverne er over for disse risikofaktorer,
3) hvorledes forhold i skolen kan mediere sammenhængen mellem social baggrund og smerter, og
4) hvorledes makroforhold (skoleforhold, nationale politisk-økonomiske forhold) kan modificere sammenhængen mellem risikofaktorer og smerter.

 

 

Rehabilitering til yngre personer efter indsættelse af kunstig hofteled

Formålet med dette studie er at undersøge effekten af 8 ugers postoperativ intensiv styrketræning til yngre patienter, der har fået en primær ucementeret hoftealloplastik. Patienter < 60 år, der skal have en primær ucementeret hoftealloplastik på Århus sygehus, inkluderes konsekutivt i undersøgelsen, efter der er indhentet skriftligt samtykke. Efter patienten har accepteret at deltage i undersøgelsen, foretages baseline tests, hvorefter patienterne randomiseres til enten en kontrolgruppe eller en træningsgruppe.
Det primære effektmål er muskelstyrke i hoftemusklerne målt vha 3 styrkeparametre: maksimal isomtrisk muskelstyrke, isokinetisk muskelstyrke og power. Der måles præoperativt, 3, 6 og 12 mdr postoperativt. De sekundære effektmål er: 1) ledbevægelighed i hofteleddet målt ved hjælp af goniometer præoperativt 3, 6 og 12 mdr postoperativt. 2) Gangdistance, skridtlængde og hastighed målt ved hjælp af 6 min. gangtest fortaget præoperativt 3, 6 og 12 mdr postoperativt. 3) Selvrapporteret funktionsevne vurderet ved hjælp af SF 36 og WOMAC score. For SF 36 eksisterer et normal-materiale, således patienternes opnåede score kan sammenlignes med alderssvarende baggrundsbefolkning.

 

 

Kvinder & hjertekarsygdom: Et antropologisk studie af kvinders risikoforståelser og risikohåndteringer i forbindelse med forhøjet risiko for hjertekarsygdom

Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder i Danmark. Alligevel har kvinders hjertekarsygdom længe været et overset forskningsområde. Samtidig viser nye tal, at dødeligheden af hjertekarsygdom i Danmark er faldet markant for alle samfundsgrupper undtagen de kortuddannede kvinder. Kernen i dette forskningsprojekt at opnå ny viden om, hvorfor de kortuddannede kvinder er koblet af fremskridtet inden for forebyggelse af hjertekarsygdom. Det vil ske gennem en antropologisk analyse af, hvordan denne gruppe kvinder oplever og håndterer deres risikotilstand i forbindelse med konstatering af forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Der vil blive sat fokus på kvindernes kognitive og emotionelle forståelser af deres risiko, samt sociokulturelle og kønsmæssige faktorers betydning for risikoforståelser og -håndteringer. Deltagerne i projektet vil være kvinder, som har fået konstateret forhøjet kolesteroltal og som alene har en afgangseksamen fra folkeskolen. Metoderne er etnografisk forskningsmetode med en kombination af semistrukturerede interviews og deltagerobservation, hvor en mindre gruppe kvinder i en periode vil blive fulgt i deres daglige gøremål. Udfordringen er, at vi i dag mangler viden om, hvordan kvinder forstå og rationaliserer over deres vide om at være i risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. På sigt ønsker projektet at kunne bidrage til forbedring af den forebyggende indsats over for hjertekarsygdom hos kvinder, blandt andet ved at fremme de praktiserende lægers viden om kvinders håndtering af risikoinformation og forebyggende behandling.

 

 

Medikalisering og risikotænkning. En antropologisk analyse af det prænatale undersøgelsesfelt

I dag screenes gravide for bla. for Down Syndrom ved hjælp af nakkefoldsskaning. Medicinsk teknologi er under stadig udvikling og stadig flere, og mere præcise, prænatale fosterundersøgelser vil i fremtiden blive mulige. I fremtiden kommer gravide til at kunne screenes for et utal af kromosomafvigelser og sygdomme, og sygdomme de kan være i risiko for at udvikle. Samfund, medicinsk teknologisk udvikling og anvendelse heraf hænger uløseligt sammen. Prænatale undersøgelser er ikke neutrale – hverken i udformning eller i praksis, og i takt med fremkomsten af flere muligheder må vi som samfund stille os selv spørgsmålet om hvordan de prænatale undersøgelser skal udformes, forvaltes og anvendes? Dette studie belyser hvordan Sundhedsstyrelsens "Retningslinier for fosterdiagnostik – prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik" tager sig ud i praksis blandt 1) Beslutningstagere (Sundhedstyrelsen, Abortsamråd/Ankenævn, DSAM, Etisk råd m.fl) 2) Sundhedsprofessionelle (praktiserende læger, jordemødre, UL-sygeplejersker, genetiske rådgivere m.fl.) 3) De gravide brugere og deres evt. partnere. Der anvendes feltarbejde, deltager-observation, interviews og analyse af skriftligt informationsmateriale. På baggrund heraf er det studiets sigte at bidrage til videre udvikling og forvaltning af fremtidige tilbud om prænatale fosterundersøgelser til gravide. Studier af denne art er ikke udført på nuværende tidspunkt, hverken herhjemme eller internationalt. Danmark er foregangsland mht. indførelse af et nationalt tilbud om nakkefoldsskanning, og mange lande skeler til de danske erfaringer.

 

 

Træthed efter apopleksi - udvikling og afprøvning af et program med henblik på at reducere og mestre træthed

Apopleksi er et væsentligt folkesundhedsproblem, idet der hvert år forekommer mindst 10.000-12.000 nye tilfælde i Danmark. Træthed er et hyppigt problem efter apopleksi og kan have store fysiske og psykosociale konsekvenser for patienterne. Projektets formål er at udvikle og afprøve et program mhp. at reducere og mestre træthed. Der er begrænset viden om effektive interventioner, som er anvendelige i klinisk praksis. Fokus er således udvikling af et program, med efterfølgende afprøvning og grundig procesevaluering. Resultatet skal gerne blive et effektivt og klinisk anvendeligt interventionsprogram, som efterfølgende kan gøres til genstand for en passende dimensioneret randomiseret undersøgelse.

 

 

Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling. Patienters og pårørendes perspektiv

Udenlandske studier viser, at tidligere intensivpatienter ofte plages af omfattende fysiske, psykiske og sociale problemer. Vi har dog endnu ikke har tilstrækkelig præcis viden om, hvordan de og deres pårørende klarer sig efter udskrivelsen. Formålet med dette projekt er derfor at skabe ny viden om, hvordan det første år efter udskrivelsen konkret forløber, hvordan patienter og pårørende har det, hvordan de bruger sundheds- og socialvæsenet, og i hvilket omfang de kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Resultaterne kan medvirke til at forebygge komplikationer efter udskrivelse og danne grundlag for at tilrettelægge målrettede støttetiltag overfor både patient og pårørende efter kritisk sygdom.

 

 

God information til ældre kræftpatienter

Generelt er ældre kræftpatienter en svagere patientgruppe end yngre, da ældres fysiske, psykiske og sociale ressourcer typisk er dårligere end yngres. Imidlertid fokuserer størstedelen af den psykosociale kræftforskning på yngre kræftpatienter. Dermed er der risiko for at overse de ældre kræftpatienters problemer og behov. Et af de områder hvor den ældre kræftpatient kan have særlige behov er inden for den information, de får på den onkologiske afdeling. Man ved, at alderen generelt indvirker på, hvordan man opfatter og husker information, og det kan tænkes at have betydning for, hvor meget ældre kræftpatienter vil kunne forstå af den information, de får om deres sygdom og behandling. Men det er ikke undersøgt, hvordan man bedst sammensætter og formidler information, så den er tilpasset ældre kræftpatienters behov.
 
Formålet med denne undersøgelse er at belyse hvilke særlige informationsbehov ældre kræft-patienter har og beskrive, hvordan information om sygdom og behandling bedst tilpasses ældre kræftpatienters behov. Undersøgelsen består af en metodeudviklende del og en empirisk del, hvori der vil indgå 250 yngre og 250 ældre kræftpatienter. Patientevalueringer af lægesamtaler sammenholdes med læge- og patient-rating af samtalens informationsparametre: informationsmængde, kompleksitet, beskrivelse af alternativer og beroligende indhold. Projektet forventes at frembringe ny viden om ældre danske kræftpatienters særlige informationsbehov. Som en del af projektet vil der blive udarbejdet en generel beskrivelse med retningslinjer for, hvordan information formidles bedst til ældre kræftpatienter rettet mod sundhedspersonale i onkologien.

 

 

Social ulighed i medicinsk behandling af forhøjet blodtryk i almen praksis: Behandlingsvalg og compliance

Projektet, der har til formål at analysere, i hvilket omfang social ulighed er associeret med behandling og regulering af hypertension, gennemføres på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger og deres patienter. Der er indsamlet data fra 5878 patienter, som bliver behandlet for hypertension i almen praksis. Projektet vil bidrage med vigtig viden inden for behandling og regulering af hypertension og om i hvor høj grad behandling, regulering og compliance ved hypertension kan relateres til socioøkonomisk status i Danmark.

 

 

Sociale faktorers betydning for kræftpatienters rehabilitering

Der er solid dokumentation for at social ulighed vedrører mange aspekter af kræft. Der foreligger imidlertid ikke systematisk viden om social uligheds betydning for kræftrehabilitering, men det må antages at have væsentlig betydning for kræftpatienters rehabilitering i relation til såvel behov, deltagelse samt livskvalitet. Formålet med undersøgelsen er at analysere socioøkonomiske faktorers betydning for kræftpatienters behov for og deltagelse i kræftrehabilitering samt sammenhæng med livskvalitet i perioden efter diagnosen.
Undersøgelsen omfatter et registerstudie og en spørgeskemaundersøgelse af 8000 kræftpatienter i Region Syddanmark og Region Midtjylland, der i perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 fik diagnosticeret en kræftsygdom. Der udsendes spørgeskema til alle patienter 6 og 14 måneder efter diagnosen. Disse omfatter efterspørgsel og anvendelse af kommunale og andre rehabiliteringstilbud, forhold vedr. sociale netværk, selvvurderet helbred, livskvalitet og psykiske belastningsgrad. Spørgeskemaerne er baseret på internationalt anerkendte skemaer til kræftpatienter samt omfattende litteraturstudier. Socioøkonomiske karakteristika omfatter blandt andet uddannelse, erhverv, indkomst, etnicitet og ægteskabelig status. Patientlisterne udtrækkes fra det Patientadministrative system og socioøkonomiske variable fra Danmarks Statisk samkøres med spørgeskemadata. Analyserne fokuserer på patienternes efterspørgsel, deltagelse, livskvalitet og livssituation som afhængige variable og de øvrige variable som forklarende variable.
Undersøgelsen vil bidrage med ny viden om hvordan man kan skræddersy rehabiliteringsindsatsen, så de socioøkonomisk svagest stillede også tilgodeses. Undersøgelsen vil endvidere bidrage med vigtig viden og derved medvirke til at styrke og kvalificere debatten på området.
 
 

 
   
Helsefonden, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, Danmark
Telefon: +45 33 93 40 77,   info@helsefonden.dk,   Copyright © 2017